Mit fiskeri blev sparket i gang af en klassekammerat i 4.-5- klasse. Den første tur gik til Norsminde havn syd for Århus, hvor
jeg ret hurtigt sad fast i bunden med det ene af mine to blink. Det var slemt
nok i sig selv, men da topdelen på min gule fiskestang pludselig sagde farvel
til bunddelen, og gled ned ad linen og forsvandt under overfladen med et
”plop”, pressede tårerne sig på. Selvfølgelig knak snøren, og det var enden på
dén tur. Ja, det var faktisk enden på fiskeri indtil jul, hvor jeg fik en Abu
Boron Graphite på hele
Vi havde ikke andet end bøgerne og bladene, at holde os til.
Ja, godt nok var vi begyndt, at gå til fiskeri i ungdomsskolen, men
underviseren var ikke meget ældre end os selv, og ikke just nogen havørredguru,
så de næste år høstede vi adskillige fiaskoer ved bl.a. Studstrupværket og Den
Permanente. Og hvis nogen spørger mig i dag, vil jeg hårdnakket påstå, at Den
Permanente er Danmarks mest overvurderede kystplads. Første gang det lykkedes mig, at få krogen i en havørred, var en steghed sommerdag ved Gudenåen. Temperaturen havde passeret 30 grader, og jeg sad i bar mave på en lille bådebro og kastede min Mepps Aglia Long str. 5 opstrøms, til modsatte bred. Det havde jeg vel gjort en times tid, da den pludselig blev endnu sværere, at kværne ind, end den var i forvejen. Det blev hurtigt klart hvorfor, da en havørred væltede sig rundt i overfladen – og var væk… Hvilken skuffelse. Og hvilket sus! Nu kunne jeg sgu godt tillade mig, at kalde mig havørredfisker! Dog lod den næste havørred vente på sig, så for at holde hjulene i gang blev der lagt en del timer ved Pinds Mølle P&T. Lillian åbnede kl. 7, hvilket indebar et vækkeur, der ringede kl. 5, to busser, og gåben ad libitum, før man stod i Lillians lille butik med sin 50’er til fiskekort og 10’er til snolder. Men så skete der noget i ungdomsskolen: Vi fik en ny underviser. En rigtig kystræv, man kunne gå og se op til. I april 1992 pressede han flokken af lystfiskeraspiranter ind i et orange vrag af et folkevognsrugbrød og satte i sindigt tempo kursen mod Ærø. Her fangede jeg ENDELIG min første havørred. Den bed på en rød hjemmesnørklet flash-flue fisket efter et bobleflåd. Året efter fangede jeg de første havørreder på fluestang, og i april 1994 gik en hvalfisk til biddet på fluen. Havørreden var 72cm lang, vejede 4,6kg, og var i mange år min største kystørred. Siden blev de Djurske kyster pisket tynde; især Kalø vig og Knebel vig holdt for. På de kanter er der utroligt mange havørreder – op til 39½cm!, så vi havde drømt om en tur østover siden Jan Grünwald i 1992 skrev ’Havørred – spin og flue i saltvand’. Men der er lang vej fra Århus til de sydsvenske kyster. Især når man ikke har kørekort. Så det blev ved drømmen, indtil 31. december 1997, hvor jeg med en kammesjuk – endelig – tog turen med færgen fra Grenå. Hvilke fantastiske kyster, der mødte os! Vi fiskede pladser som Kivik, Skillinge, Gislöv og Vik, men med moderat succes. Dog husker jeg tydeligt premieremorgenen ved Kivik. Vi så fisk i overfladen, og havde begge fisk i de første kast. Det var lige som vi havde forestillet os en premiere skulle være! De næste timer blev det dog bare til nogle faldere, men vi så en stor fisk springe flere gange på samme sted, uden dog at kunne lokke den med vores blink. Senere på turen stod vi på samme sted igen. Denne gang var vi bevæbnet med fluestænger. Sørensme om ikke den store fisk var der endnu. Det krævede dog et par flueskift før den endelig takkede ja til en Mickey Finn. Da den lå i nettet gloede vi godt nok lidt. Vi havde ikke forestillet os, at vi skulle over og fange regnbuer! Men den var nu godt nok noget andet end dem, vi havde fanget i Pinds Mølle 10 år forinden. Målene husker jeg tydeligt den dag i dag: 5,2kg og 69cm. Underligt nok fangede jeg året efter endnu en regnbue, på nøjagtigt samme plet – i øvrigt de to eneste, jeg har fanget i Sverige. I 90’erne var mit kystfiskeri vel nogenlunde ligeligt fordelt mellem flue og spin, men på trods af, at de første og største succeser blev hentet med flue – enten med et bobleflåd eller en flueline foran – er begge dele røget noget i baggrunden til fordel for diverse blink, og en sjælden gang en wobler eller spinner. Dog fisker jeg ofte med ophængerflue. |  Jacob med den omtalte regnbue på 5,2 kg og 69 cm. |