Det hele startede med fiskeri efter fladfisk på molen i Frederikshavn. Det var dengang en moletur kunne fylde en fryser med fladfisk. Af og til blev det også til lidt tyvfiskeri efter bækørreder i den lokale å, Bangsbo Å. Stille og roligt begyndte åfiskeriet at trække lidt mere, så et medlemsskab til lystfiskerforeningen for Fredrikshavn og omegn blev indløst. Det blev starten til et intensivt fiskeri efter bækørreder sammen med mine fiskekammerater samt adskellige kilometer på cykel i alt slags vejr til åerne omkring Frederikshavn; Skærum Å, Åsted Å, Bangsbo Å og Elling Å. På det tidspunkt var en havørred en sidegevinst, og ikke noget jeg gik målrettet efter. Det ændrede sig nok radikalt en varm sommerdag med høj blå himmel den 1. juli 1982 ved Elling Å. Dengang var der fredning på den nederste del af Elling Å indtil den 1. juli og premieredagen var altid det store tilløbsstykke. Jeg har aldrig været det store morgenmenneske, så jeg troppede først op ved åen ved ellevetiden, og der stod bare folk ved alle de gode sving. Jeg var ved at vende om, men besluttede mig for at gå i en stor bue uden om dem allesammen og gå et godt stykke nedstrøms forbi den sidste lystfisker. Her var et lige stykke med faskiner og en dyb rende langs brinken. Min 7 fods hjemmebyggede fiskestang blev rigget til med et lille 5 grams unavngiven og uprøvet blink, købt ved den lokale købmand i Kvissel - Et sted hvor vi ofte fyldte vores sukkerdepoter op med sodavand og slik på vores lange cykelture til åerne. Det første kast blev planlagt til at ligge langs brinken på min side af åen og selvfølgelig lige uden om den lille busk, der hang ud over åen. Rigtig, linien røg op over busken, så da jeg begyndte at spinde ind streamede blinket i overfladen. Et plask hørtes bagved busken og pludselig var der stram line, og hjulet begyndte at synge. I sidste øjeblik fik jeg løsnet linen fra busken og en lang dramatisk kamp begyndte. En jernbane et godt stykke opstrøms kom pludselig meget tættere på og kunne kun forceres via åen, men heldigvis ombestemte havørreden sig en meter før broen og drønede nedstrøms. Med hjælp fra en anden lystfisker lykkedes det at lande den og i nettet lå der en flot nystegen havørreden på 4,2 kg. Den dag blev det kun til ét kast. Stille og roligt kom der dog gang i kystfiskeriet på Sjælland. Det startede med fjordene, men de lugtede for lidt af hav, så de blev skiftet ud med Stevns og Møn. Steder hvor selv en nuldag kan gå op i en højere enhed. Da jeg flyttede til København, begyndte jeg også sammen med de gamle fiskekammerater fra Frederikshavn, at kigge mod Sverige og det er blevet til en fast tradition med en årlig 4-dages tur. I første omgang skulle Mørrum prøves - ikke lige min kop te så efterhånden begyndte vi at udforske Blekinges kyster. En fantastisk natur, men ikke de store fangster vi løb ind. Rygterne om fangsterne på Sydkysten nåede os på et tidspunkt, og vi begyndte at flytte fiskeriet fra Blekinge til Sydkysten og Österlen og der er vi blevet indtil videre. Lokalkendskab tager tid, men kan man luske sig til en genvej, skal det prøves og her bed Anders på en mail for knap 3 år siden. Jeg havde fulgt/overvåget hans dagbog i et stykke tid på nettet. God og underholdende læsning. I starten blev det til en del skriverier, han havde nok gennemskuet mig, men jeg afværgede hans udlagte fælder og min snedige plan lykkedes. Vi aftalte en tur til Sydkysten og jeg betalte tilbage med en nultur til Møn. Siden er det blevet til flere hyggelige fisketure og et af højdepunkterne på vores ture er, når "Joe" skal tændes, og de medbragte lækre hjemmelavede oste- og hvidløgspølser fra den lokale slagter skal nydes. | Nu ved du hvem han er. Pibe, røg og en stor næse... hæ! |