Om vitaminer! Er der nogen der har bemærket denne specielle dag? Nej... jeg vil s**** på at der er 9 dage til jul. Det er ikke hyggeligt og gaveræset tiltaler mig ikke. Overhovedet slet ikke! Jeg har handlet de fleste gaver i november, og er glad for at det er overstået. Men hvad jeg mest er glad for, er de der vitaminer. Har du været udenfor i dag? Jeg har! Ikke særligt længe, men nok til at opleve den der gule plet oppe på den blå himmel. Det er en meeega stor vitamin! Hvor er det længe siden jeg har set den. Mod tidligere at arbejde 4 lange dage om ugen og så have en fridag, overgik jeg til at arbejde 5 dage om ugen i maj. Da var det til at klare, for da fandtes den gule plet stadig på himlen når man kom hjem fra arbejde. Men så kom efteråret... jeg elsker efteråret og vinteren, men den gule plet var ikke længere at se. Og nej, jeg vil ikke høre: "du har da weekenden at holde fri". Ja, det har jeg, men der er jeg optaget af alle mulige indendørs ting, så dagen i dag er bare guld. Solen skinner og vitaminerne bare vælter ind i hver rynke i fjæset - hvor dejligt er det lige? Sidder udenfor og skriver, jo jo... tro ikke at jeg gik ind for andet end at hente min kaffe. God dejlig dag og så god jul til de af Jer, der tror på julemanden.
|