2007.02.09 - 10

"Jeg tager ikke hjem, før jeg har fanget en godkendt blank"

Røret blev lagt på, og så vidste jeg at nu kom Lotti med fiskefeber og hele grejarsenalet - og ville blive svær at slippe af med igen. Vejret? Ja, for en uge siden så det fint ud, men da jeg gik og ventede på Lotti tog vinden til fra øst, og af en eller anden årsag, så er det ikke første gang det sker. Det er faktisk tredje gang for mig og femte, for Lotti.

Som ventet var havet fredag morgen fuldstændig vildt. Vi havde regnet med at områder på Sydkysten kunne fiskes, men det var møjet til og blev kun værre og værre jo længere østpå vi kom. Vi vidste udemærket godt at Österlen var ufiskbart, men kunne ligeså godt tjekke det ud. Synet fra Skillinge var til at grine af - sort vand og bølger der brækkede mindst 200 mtr. ude. I bilen var der en der sagde at Listerlandet måske kunne fiskes og pludselig var Sebastian Loeb sluppet løs på de tilsneede små veje oppe på nabberne. På afstand så vandet uhyggeligt lækkert ud og vi var klar til fisket på et par sekunder. Højvandet var lige så markant heroppe som i Skåne. Det burde intet gøre, og fiske kunne vi også, men der skete ingenting i de kast vi havde, hvor tang ikke ødelagde blinkets gang i vandet.

Med 2 minusgrader i luften og is i stangøjerne, prøvede vi at vade ud til de pladser vi plejede at fiske på, men kunne ikke pga. højvandet og bølgerne. Dagen endte med et stort flot nul og bedrøvede tog vi hjemad, og håbede på at udsigten tog fejl med hensyn til lørdagens vejr.

Det gjorde den både og. Det blæste fra NØ, men ikke 4m/s. Det frøs og sneede i den hårde vind, men alligevel var vandet på et par enkelte pladser klaret lidt op, så vi gav dem en chance. Mens jeg riggede til, var Lotti allerede i vandet og inden jeg kom ud havde han allerede, i andet kast, fisk på. Desværre mistede han blankfisken, for en sådan var det - men vi prikkede rigtigt, for jeg skulle også kun kaste 2 gange før jeg fik fisk. En enten meget tynd blankfisk, eller en utrolig flot nedgænger på et par kilo var oppe og vende efter en kanonfight og fik lov at svømme videre. Jeg fik fisk igen efter 10 minutter, langs revet. Denne, endnu en tynd blank eller flot nedgænger, fik lov at svømme videre og så holdt fiskene en pause på en times tid - det samme gjorde vi, med en kebab og nogle varmende kopper kaffe. Det var bidende koldt, og fiskeriet foregik mest med ryggen til vinden, så godt det var muligt, for med bare lidt vind på kroppen, frøs huden direkte. Ret ubehageligt og en del af min fisketid gik med at varme fingre.

Efter kaffen, var det ud igen, og jeg fik direkte kontakt med fisk igen. En fin blank undermåler var oppe og vende og blev bedt om at hente sine bedsteforældre. Jeg tror faktisk den lyttede, men ikke godt nok, for fisken huggede aldrig rent. Men i et af de fåtal kast op mod vinden var der et par stød i blinket og først helt inde, inden en bølge knækkede så jeg en stor fisk efter blinket, der forsvandt i en dyb hvirvel - glemt var de kolde fingre og glemt var jeg også for fiskene, for der skete ikke mere, uanset hvor meget jeg end troede på det. Lotti oplevede desværre ingenting og vi blev enige om at prøve noget andet.

Det "andet" indebar at lede efter rav, for selvom det så ud som om vandet var klart længere ude, var det bare synsbedrag. Rent muddervand og tak for idag.

En måned uden fiske... og når så tiden er til det, så får man det vejr. Jeg er ikke af den overbevisning, at jeg har misset noget ud fra de få rapporter der har været, men det er surt at vågne idag og konstatere at SØ vinden er på plus 10 m/s og vide at kysten igen er lukket. Det er også bare det at være ude, men jeg skulle måske begynde at lede efter rav, istedet for at fiske?

» Februar