2007.03.30

Hvis nu man havde muligheden for at vælge, så ville jeg nok have valgt at afslutte marts, som jeg gjorde det idag.
Jeg valgte det bare ikke, jeg gik tilfældigvis lige ned i det, og sådan er fiskeriet altså også. Der er nemlig et par personer, der ikke fandt mit fiskeri så passende i dag.

Ronni kom til Skåne i søndags, hvor jeg også ville have været ude, men da jeg modtog hans sms om 25 mand ude på et rev, valgte jeg at bliver hjemme. Der skal ikke meget til... altså, før folk kommer ud. Sol, let vind og lækkert vand - så er alt åbenbart optaget? Står du tidligt op? Ligemeget, for der er helt sikkert en der gerne vil fiske hvor du gør, og derfor vader ud ved siden af dig - uden at holde afstand. Jo, Ronni oplevede det også, så nært som 8 meter tillod den ny-ankommede fisker at holde som afstand, der endda begyndte at kaste over Ronni´s line flere gange. Det er bare alletiders at vi lystfiskere begynder at opføre os som bilisterne på vejene!

Godt gået gutter - I har gjort lystfiskeriet lidt "sjovere". Hobbyen hvor man helst skal væk fra idioterne på vejene, stress, larm og jag...
Ja, jeg er en sur gammel mand, og jeg fatter bare ikke hvordan folk kan tænke at det er helt ok at vade ud hvor de lyster, når pladsen er optaget.
Nå, det kan der skrives meget om. Jeg kom fra Ronni, der om mandagen, sammen med sine gutter fiskede på hver deres forskellige pladser og fik fisk. Mange fisk endda. 15 fisk til Ronni, hvoraf de 14 var blanke - jeg læste på kustfiskedagboken at der ikke skete en skid på Sydkysten, men kan nu afkræfte dette. Der var vildt gang i den
og der var der også tirsdag, såvel som onsdag og torsdag. Bare ikke idag, hvilken var den eneste dag jeg havde tid til at komme ud og fiske efter arbejde. Efter en uges ferie i Nordjylland og en uges arbejde for at være præcis - og med daglige rapporter fra Ronni - var meldingen da jeg kom hjem; "Ingen fisk. Fladt vand og nul aktivitet". Selv Urban og Johan skrev at der intet skete, og der stod jeg og var kommet tidligt hjem, fordi jeg skulle ud og fiske. Men ud ville jeg, for det så alt for lækkert ud langs kysten på vejen hjem fra jobbet.

Jeg forstår ikke hvad de andre har ment med fladt vand, men vinden måtte være taget til i løbet af eftermiddagen, for da jeg steg ud af bilen stod stod der "fiskevejr" i panden på mig. Ronni og resten af Fyn sad og drak pils i deres hytte, men ville komme ud og fiske - imens gik jeg i vandet og var utålmodig allerede i andet kast, over at jeg ikke havde fisk på eller bare efter. På vej langs revet i de følgende kast voksede utålmodigheden, og dig der kender kysten ved nok godt hvad man mener, når man siger det bare stinker langt væk af fisk? Det bare havde at give fisk, og det kunne slet ikke gå stærkt nok. Men jeg skulle kaste 8 gange før jeg i nedslaget fik fisk på. Den sad faktisk på, inden jeg strammede op, og op kom en blank på omkring 50 cm. med et par mega bidmærker i siden. Jeg kan kun gætte på sæl, for så mange gedder har vi heller ikke på Sydkysten.

Nå, fisken blev selvfølgelig genudsat og i 10.ende kast huggede det så igen helt ude. Denne gang et godt hug, hvorefter en blankfisk gik helt fri af vandet, og derefter bare væltede rundt fuldstændigt vildt. Den slags mareridtscenarier hvori man mister fisken en 7-8 gange. Men den blev på, selvom jeg slet ikke kunne styre den de første par sekunder. Jeg anede simpelthen ikke hvad den foretog sig, andet end den sprang og væltede rundt i vandet, og det var altså ude i enden af kastet og jeg blev da hurtigt godt nervøs, idet jeg kunne mærke lidt vægt i fisken. Men den kom med ind, under protester i form af hidsige små udløb, rullen i overfladen og lidt "gå-til-siden" ganske vist, og en små 5 meter fra mig, startede det hele som det begyndte. Igen rullede mareridtet forbi med krogen der løsnede sig, eller fisken der sprang linen og jeg tænkte et farvel til fisken, for den var temmelig vild, men uden handsker kunne jeg til sidst håndtaile fisken og gå ind med den i favnen.

Nu manglede jeg en fotograf, bare... Ronni var fuld, fordi deres øl havde taget overhånd og var blevet til flere, og de andre jeg vidste var ude tidligere på dagen, var alle taget hjem. Kenn, min redningsmand, sad "kun" midt i aftensmaden med konen og børnene på denne pragtfulde fredag aften og ville gerne komme forbi og forevige fangsten. Ham skylder jeg en stor tak!

Inden Kenn kom frem, og efter jeg gokkede fisken, gik jeg ud på pladsen igen, da jeg antog det var en stime jeg var dumpet ned i, og således opnåede jeg at få 3 fisk på et kvarter. Den sidste, endnu en blank, og denne omkring 2 kg. røg tilbage i suppen. Da Kenn var gået, fiskede jeg ikke så meget. Jeg havde lis´som opnået det jeg skulle for idag.

» Marts