Juli 2009

Inden det bliver for helligt det hele, vil jeg gerne lige skynde mig at skrive at fiskedagbog.dk nu engang er en fiskedagbog. Jeg fisker, omend i meget mindre udstrækning, stadig havørred fra Sydkysten i Skåne og jeg fisker stadig med spin efter havørred. Havørred, havørred og atter havørred. Men... jeg kan ikke længere acceptere de forhold der råder langs Sydkysten og jeg kan absolut heller ikke acceptere det fiskeri vi har været vidner til, de sidste par år.

Ja, jeg ved godt at din onkel sidste år tog 400 havørreder på en uge og at de alle var blanke - der hvor du kommer fra. Men sandheden er at fiskeriet er blevet væsentlig ringere de sidste par år. Det samme er forholdene for os der færdes ofte på Sydkysten. Det er blandt andet din skyld. "Mig?" tænker du. Ja, dig, din makker, din revnabo og alle os andre, uanset hvad sprog vi taler og hvorfra vi kommer. Lad nu være med at se så uskyldig ud, for du ved nok hvad jeg taler om.

Hvis ikke, så er det heldigvis sådan at jeg ikke er ene om at have det på den måde og vi er på den måde gået sammen i en gruppe der i fællesskab - med sådan cirka en 130 andre (til en start) i ryggen - vil skabe en bedre kyst for os alle der færdes der. Og det gælder for alt - og alle. Nu syntes du sikkert det lyder lige lovligt smart, det hele. Men så spørger jeg en gang til; Hvornår var du sidst på kysten, alene eller alene med dine venner, og kunne fiske favoritrevene som du/I ville og fik en masse blanke (altså de rigtigt blanke) på den rigtige side af 50 cm.? Lad være med at sende en mail - eller vent... jo, send en mail og gerne med billeder. Har jeg taget fejl, skal jeg være den første til at erkende det, og det bliver her på siden, men jeg gætter på at jeg maksimalt vil modtage 2 mails.

Jan Jönsson (Janne Blanking), Kasper Mühlbach og jeg, Anders F. Dahl, har hermed, som selvudnævnte repræsentanter for Skånes kyst, valgt at etablere en arbejdsgruppe for havørredens og havørredfiskerens ve og vel. Du er hjerteligt velkommen til at deltage. Du kan også sende mig en mail med forslag til hvad lige netop du syntes kunne være lækkert at mødes af på kysten. Hvad er dine tanker? Hvad er dine ideer? Send en mail - alle forslag er velkommen.

Vores forslag, sagde du? De kommer... men ikke idag, ikke lige nu... men de er lavet.

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, men det bliver nok her et sted...

Husk følgende; Foreningen "Levande Vatten" og så gruppen for en bedre kyst at fiske på i Skåne, men som endnu ikke har et navn. Og vi kan passende starte med Levande Vatten, for det er lige nu det der tager kortest tid at skrive om - men sådan vil det absolut ikke forblive.

I mandags var undertegnede, Micke, Anna, Belker (Dennis) og John ude ved 2 åer langs Sydkysten. De 2 åer er ikke de eneste med opgang af fisk og knap nogen som helst vandpleje, men det er dem vi til en start har valgt at "se på". Nu skriver jeg "vi" selvom det primært bliver mine 4 nye bekendte der til en start vil gå i gang med projektet, som indebærer omstrukturering af et vandløb. Vandpleje, miljøpleje... naturvård, hedder det. Foreningen er ikke officielt en forening endnu, men den etableres i disse dage. Formålet er at skabe, ja gæt selv... en levende natur - levende vand.

Å nr. 1: Vi har en lang rende hvori der for længe siden er lagt både gydegrus og store sten, som gavner betingelserne for havørreden. Åens vand løber meget langsomt, hvilket primært skyldes en meget lang tørkeperiode i dette område, men også fordi den mere eller mindre kan kaldes en kanal de sidste hundrede meter mod havet - havet, hvori der alt for ofte står en del net lige ved udløbet. Det skal ikke handle om net i dette afsnit, men forleden udtalte en jysk garnfisker at han "ville skide på lovgivningen og de små bøder han fik, når han fiskede ulovligt - (hvilket han ville fortsætte med.) Når fisken kom ud fra åen kunne de fanges". Sådan en forpulet idiot fortjener intet andet end en ordenlig gang tæsk. At være så ligeglad med naturen og de mennesker der lægger uhyggeligt meget tid på at genoprette en fiskebestand, for at lægge lidt kroner i egen lomme, forager mig dybt. Sjovt nok sker nøjagtigt det samme hernede på Sydkysten - men her er det lovligt... Skid på naturen og tjen penge på det.

Vi kom fra åen - rent fysisk faktisk og op til bilerne igen. Åen er overgødet og naturlige såvel som mekaniske filtre til vandrensning for kvælstoffer samt mere "læ" til fiskene, etablering af sving, ville hjælpe. Alt sammen noget der skulle undersøges - ikke lige sådan hen over sommeren. Det skal undersøges NU! Nu skal der ske noget - ikke imorgen eller i næste uge.

A nr. 2: Vi har en meget svagt vandførende bæk, som flere steder er helt overgroet af div. planter. Til dels til skade for evt. opgang af fisk. Å 2 skal, såvel som Å 1, beskæres. Vi er i tvivl om hvorvidt ørredbestanden er selvreproducerende, men noget har de gang i, de kære fedtfinner.

Som afslutning på aftenen, besluttes det at etablere foreningen "Levande Vatten" og mine 4 bekendte er glade - det er jeg også, selvom jeg må tage det hele med et gran salt. Jeg er nemlig igang med et andet projekt og det kan umiddelbart godt lægges sammen med ovenstående, men det er endnu for tidligt i forløbet.