Øv bøv og sure sokker. Nu er det altså tid til nye waders. Sure sokker efter 2 timer på en aftentur, skyldes ikke problemer med kropslugten, men et par efterhånden noget utætte waders. Og dig der bevæger dig bare lidt ved havet, ved godt hvordan kombinationen af saltvand og stof den er. Det lugter ikke så mægtig godt efter et par gange. Prøv det så i et par waders. Så ikke nok med at jeg købte mig en ny stang forleden, nu skal jeg sørme afsted igen efter waders. He he... Slik var der nok af. Nu har jeg slik siddende på spolen, håndtaget, bøjlen, stangen og i alle øjer. Der var intet i 70% af kastet, sådan ca. og derude var fiskene så idag, men til sidst så kom det på. Slikket. Det er bare ufatteligt træls at stå og pille af i hvert kast, for det klistrer helt vildt. Og netop som du har fjernet det fra linen, hvor det lige klumpede sig så det sidder i enten stangtoppen eller bøjlen og spærrer, så finder du ud af at det nu sidder på dine fingre og det var derfor din hånd gled af hjulet. Men så kom der en havørred og glemt var slikket. Det burde nu også give sølvtøj med pletter, sådan som det så ud. Bare synd at hornfiskene var kommet, for fy føj da en aften der blev lagt op til. En rigtig plop aften, men efter den første havørred der i øvrigt var lille, oplevede jeg kun en følger og ja, den fulgte helt med ind, trods slik på blinket der totalt ødelagde gangen i vandet. Hornfisk bliver jeg aldrig glad for. Der burde indføres hornfisk-fri-zoner. Midt i de seriøse havørred tanker, skal man konstant afbrydes af dem. Det er svært at koncentrere sig, men hvad filan... det var en smuk aften og jeg ærgrede mig over at jeg alligevel ikke havde taget kameraet med. Specielt nu hvor jeg har løst billedproblemet. Ny computer har givet mig nye muligheder. Så mangler jeg bare at jeg kan opgraderes og derudover får opgraderet min hjemmeside. Sidstnævnte en hel del. Nøøj hvor jeg gerne ville købe et par timer af nogen, så man kunne komme ud mere. Fik den gode idé at tage ungerne med på kysten. Ikke at de skulle stå i waders og rive tang eller for den sags skyld indvie mine fiskestænger med lidt stenslag og lign. Ikke endnu! Men for luftforandringens skyld, så det ikke alene var haven, legepladserne, dagis og hvad ved jeg. Det syntes de lød som en god idé. Og det blev en god idé, for nu fik de smagt på det far laver når han er "ud og fisk, så vi kan plage mor", som det hedder herhjemme. Stenene er glatte, så i gummistøvler unger... så er de meget glatte. Ingen af dem faldt særligt meget, så det var heldigt nok. Så fik jeg også fred til at afkroge mine hornfisk i det 11 grader varme vand. Ungerne syntes nok de kunne se at jeg rodede med noget, men jeg syntes ikke jeg ville indvie dem i en hornfisk, når nu jeg var efter havørred. Og så huggede det rigtigt. Jeg vidste det! En fight af en tyksak af en blank havørred ind til ungerne og det bragte glæde. Den var lige på målet, men jeg valgte at slippe den, for der er som regel flere. Ungerne var skuffet. Specielt den store der syntes det er rigtigt spændende at se hvad fiskene har spist, når vi åbner de få jeg hjemtager. Lissom når jeg samler knogler fra køerne, inden vi koger suppe. Det er bare spændende. Og lidt mærkeligt med indmad og den slags, men hellere at de små ved hvad det er, end at stå og sige adrr... Der kom lidt flere horn efter og på. Ungerne ved godt at fars tatovering på skulderen er en havørred og hvordan de rigtige fisk ser ud, så jeg var lidt skuffet da jeg viste dem endnu et horn og kommentaren bare var; Den er da lang nok far, så skal vi ikke have den med hjem? En følger og 1 horn senere var det på tide at begive sig hjem, efter at have kastet med sten, kigget på røde rejer (tanglopper) og siddet på diverse sten for at sidde, samt samlet tang og kigget på færger, fugle og hvad ved jeg. Jeg plejer ellers nok at kunne finde ud af den slags, men af en eller anden årsag kan jeg pt. ikke uploade billeder. Med andre ord er det kun tekst der kommer frem lige nu. Øv, men som jeg har sagt et par gange før, så er jeg ved at have en ny side i tankerne og derfor vil jeg ikke ofre så meget mere på denne. Tålmodighed! Det her fiskeår har alligevel været til at lukke op og... |
