tirsdag den 5. juli 2016

2016.07.05 Fiskeåret der ikke rigtigt ville sig

Ak ja... jeg har vist ikke heldet med mig i fiskeveje, når jeg endelig har tid og mulighed for at komme ud. Lidt rygter om at fiskeriet endelig var kommet igang, ovenpå den pragtfulde sommerstart set med sommerøjne, havde for længe låst fiskeriet og varmet vandet. Der var taget enkelte fisk her og der, men jeg renoverer stadig og gør det længe endnu, så jeg må køre lidt på rygterne. Fanden tage dem!

Jeg stod igen i gangen derhjemme og klædte mig af. Lugtede af sur gammel tang og havde ingen fisk fået. Det føltes lidt tomt. Ikke at have en nultur, men igen at have en nultur, der også var endt med en vandring gennem 30 meter råddenskab og piskende regn i nakken. Det var tangen der var sur - ikke mig, forståes!

De gamle rygter havde fortalt at der var kommet fisk op som sagt. Vinden var vendt til et for forårets venlige hjørne. Vandet var stadig varmt, men der var fisk. Jeg kunne ikke. Jeg skulle lege bygger, far og familiemedlem på slæb. Det har også sin tid. Nu var det havørred tid, et par dage for sent.

Vandet var ikke specielt koldt, men køligere, hvis det siger dig noget? Til gengæld kunne jeg beriges med masser af det der grønne tang der klistrer fast i alt og da jeg havde stået med det i en halv time, gav jeg op og tænkte at det bliver en svær aften. Jeg var allerede kommet for sent afsted, fordi jeg havde fået uventet besøg fra en blærerøv der ville vise sine nye waders og så var regnvejret skyld i en masse langsom trafik. Siden skulle jeg lige tale med Kasper som jeg uventet mødte - 2 uventede på en dag! Cool - så jeg var kommet afsted lidt for sent og valgte endda en plads langt fra hjemmet. De fandens rygter!

Bilen kørte i det tiltagende mørke vest på igen. Mørket skyldtes bygeskyer. Bygen strejfede mig først, siden kom den for fuld kraft. Da var klokken 22:30, vandet grumset og fiskene forsvundet i følge ham der stod der før mig. Han havde fået en lille og mistet en stor.

Ak ja... fiskeåret vil sig ikke rigtigt for mig. Jeg rammer ikke rigtigt plet - mest fordi jeg kører ud på rygter og ikke når jeg syntes. Hvor jeg nu syntes det skal være.

Der er vist ingen større rygter igang i aften. Det er enten Wales vs Portugal, eller havørred vs Anders.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar