lørdag den 22. september 2007

2007.09.22 Øresundsgedder

På geddefiskeri langs Øresundskysten. (Eller rettere, på opsøgende geddefiskeri)

En aftale med Johnny og Anderhov gik på at vi skulle finde de der brakvandsgedder i vores nabolag. Det er ingen hemmelighed at Foteviken var vores mål. Tidligere tiders lystfiskere har fanget mangen en gedde der, og såvel bekendte som min egen ikke-fiskeinteresserede nabo, kunne fortælle om kæmpegedder med tænder så store som pylonerne på Øresundsbroen. Men det var så dengang...

Nu til dags har erhvervsfiskerne (som altid, er det dem der ødelægger det hele) opfisket den store bestand af gedder, og kun med kendskab til pladserne, vejret, vandstanden, temperaturen og årstiden, kan man være heldig at fange sig en gedde. Med andre ord, en udfordring der var værd at prøve. Så kl. 9 var vi fremme ved målet og fik straks udstyret klargjort. Jeg har kun fisket 2 gange med min nye fluestang, så jeg glædede mig til at få den i sving igen.

Efter et par hundrede meter i ankeldybt vand og mudderbund kunne vi smide taskerne på en lille ø eller holm, om du vil. Dernæst skulle vi liiiige gå et par hundrede meter til, før vi nåede en dybde hvor gedderne kunne stå og så startede vi ellers jagten. Jeg så en hvirvel på vejen ind, efter jeg havde fisket klart på den plads og Johnny så en mindre skygge bag sin flue på et tidspunkt. Det var så alt der skete de første timer. En cola fyldte kroppen med lidt energi til vores tunge vandring, men vi fik brug for meget mere, idet den næste plads krævede en del hård vadning. Ikke vidste jeg at Foteviken var så tung at gå i. Der var mudderbund og tang, og så gik vandet til lårene - altså omkring 20-30 cm. vand at fiske i. Hvis der så bare var gedder, men dem så vi ingen af. Til gengæld var vi tvunget til at gå hele tiden, ellers sank vi i. Og på den måde nåede vi faktisk pænt langt ud, før vi indså at vi ingen fisk fik, men også skulle ind igen. Og det var godt nok en hård tur, med tanke på hvor dårlig min kondition er.

Men nu har jeg prøvet det fiskeri, og ved da i det mindste hvor jeg kan finde gedderne fremover - tror jeg.

tirsdag den 18. september 2007

2007.09.18 Sandgraveren

En lille opfølgning til indlægget fra 08.09.2007

Jeg fik en mail fra Ralf, der gennem en ven havde fundet ud af noget med den edderkop vi så.
Et selskab kaldet European Society of Arachnology har kåret edderkoppen til "Årets edderkop 2007". Jeg har lidt svært ved at give udtryk for den slags kåringer, men ikke desto mindre har jeg fotograferet en mindre sjældenhed, og som Ralf så fint sagde det, så er det en af sidegevinsterne ved lystfiskeriet.

ESA ville gerne vide hvor jeg havde observeret den og fik derfor en mail, og lidt flere billeder.
Edderkoppen hedder populært "Sandgraveren". For dem med hang til meget mere information, besøg deres side her

Jeg er måske lidt skuffet over at jeg ikke kan få den opkaldt efter mig - på den anden side, så kunne jeg bedre tænke mig at få opkaldt et lidt sejere dyr, end en edderkop efter mig. Hvad skulle den for i øvrigt også hedde? En "klammer-sydkyst-oplevelse"? Eller bare en "dahl". Tænk hvis folk så dette uhyre og skreg "dahl" i bare væmmelse? Nej, det er nok godt den bare hedder Arctosa cinerea.

søndag den 9. september 2007

2007.09.09 En fin 8-0 afslutning

Nå. Det var nok min sidste tur idag. Med tanke på de tidligere ture, skulle der arbejdes hårdt for føden, hvis jeg skulle opnå lidt succes inden lukketid. Gad vide om der er en sammenhæng? Hårdt arbejde = mange fisk. Idag var der, men sådan plejer det slet ikke at være. Alle de her "jeg-fortjener-sgu-snart-en-fisk" ture, er en stor konto for sig.

Da jeg kørte langs vandet blev jeg glad for synet der mødte mig. De store bølger fra igår var blevet til dønninger og der var ikke spritklart, trods den uundgåelige fralandsvind i disse NV tider. Men netop som alting tegner godt, får man et slag i maven. Hvor var alle stenene på mit rev? De var væk... nogen havde fjernet dem om natten og kun efterladt de allerstørste. Vand, vand og mere vand - som om havet ikke er stort nok i forvejen. Nattens vind havde bragt hele Østersøen til Sydkysten og jeg målte over 50 cm mere vand, end normalen. Det var helt vildt. Og ikke nok med at jeg slet slet ikke kunne komme ud på de sædvanlige sten, så var alt tangen inde på stranden også skyllet i vandet, så jeg intet kunne se på vej ud på revet. Maksimalt 5 cm. sigt, så hold kæft hvor jeg blev sur. Min sidste dag inden fredningen, og så stilles jeg mod dette?

Men netop fordi det var den sidste dag, ville jeg ikke give op så let. Ihvertfald ikke den første time. Jeg kunne også prøve andre steder hvis det var - men sådan blev det aldrig. Godt nok skete der ikke noget som helst frem til kl. 17 efter jeg i de første kast havde fået en blank undermåler, men jeg er nok også ved at blive en gammel gnaven mand, der ihvertfald ikke skal bytte plads. Nej, hellere stå og mugge på en sten - tæt på land.

Så galt var det nu heller ikke. Min danske ven i huset oppe ved vejen, kom ned og snakkede. Så hentede han sit grej og fortalte nogle gode røverhistorier i det utroligt lækre vejr. Heller ikke han fangede nogle fisk, men hyggeligt var det.

Da jeg for anden gang i løbet af dagen var på vej hjem, opdagede jeg få skridt inden bilen, at vandet var klaret op nær min favorit sten. Jeg kunne ikke dy mig for et par kast, og gik ned til vandet igen. Men gæt engang om fisken var ligeglad? Dog fik jeg 2 tobiser, og det var da altid noget med dén slags liv. Måske var det tobiserne der fik lokket mig længere ned af kysten til naborevet, i stedet for at køre hjem? Måske er jeg bare stædig? Ihvertfald så jeg omkring kl. 17 dagens første fisk springe fri af vandet. Der gik et kvarter og så fik jeg et voldsomt hug, efterfulgt af et stort spring. YES! Fisken fightede rigtigt godt og tog flere luftture, før jeg kunne løfte den op i kæberne. En utroligt smuk letfarvet havørred på 2,5 kg. havde gabt over sømmet. Den gode fight, fik mig til at glemme at jeg faktisk knækkede et øje på stangen under fighten. 10 kast efter fik jeg endnu et heftigt hug. Endnu engang fik jeg en hammerfight, og endnu engang kunne jeg genudsætte en smuk fisk. Denne, en blank og lige over målet.

Så gik der ellers 30 minutter og yderligere 3 fisk kom op og hilste på. Det var 2 små, en farvet og en blank, samt en blank på målet. Dagen, der var noget af det mest usle jeg længe havde været med til, blev med ét vendt til kanonfiskeri.
Den næste halve time skete der intet. Jeg undrede, var det en stime eller vågnede fisken bare midlertidigt op?

Fisk nr. 7 huggede langt ude og fulgte pænt med ind, men det var så også det. Den var rasende, da den kom ind mod mig og væltede rundt, så jeg blev plasket godt til. Endnu en blankfisk lige over målet blev genudsat og så fik jeg endnu et kanonhug. Fisken tog et godt udløb og hoppede helt fri af vandet 2 gange i træk. Mine øjne bedrog mig, da jeg troede jeg så en blank side, for efter 5 minutters utroligt hård fight, fik jeg endelig løftet fisken af vandet. En smældfed letfarvet havørred på en 3 kg´s penge blev genudsat, og så var den sidste fiskedag før premieren, ellers reddet. Jeg mistede en mindre havørred og tog en torsk, inden jeg med et smil på læben kunne tage hjem.

Sydkysten - den du´r!

lørdag den 8. september 2007

2007.09.08 Ydrkk... 8 bens klammo

Såvel som med Johan H. og Jacob, har jeg også med Ralf skrevet en del om fiskeri. Ralf og jeg ville også gerne ud at fiske sammen og i de sidste måneder har vi haft lidt forskellige pladser oppe og vende, samt flere "måske dér" ture. Men en var sikker; Det var afslutningsturen på Sydkysten, og den holdt vi fast i. Dermed trak jeg det længste strå og vandt den første vigtige hjemmebanefordel. Nu skulle Ralf bare ha´ - skulle han!

Som en anden god vært, viste jeg en af mine favoritpladser frem. Der plejer altid at være fisk og der gik også kun en halv time før jeg havde fat i noget. Et voldsomt hug og en hvirvel bag blinket afslørede havørreden. Da jeg kastede igen, huggede fisken endnu engang, men desværre for mig, forkert igen. Denne gang så jeg tydeligt fisken - en blank nær de 3 kg. Med skælvende knæ blev revet grundigt affisket, men der var kun den ene i denne runde. Vinden vred et par klik mod vest og bølgerne blev store - så store at jeg i et uopmærksomt øjeblik blev "klappet" på skulderen af vandet. Jeg var vist også kommet rigeligt langt ud i min jagt på havørred, så jeg gik ind for at høre hvad Ralf havde oplevet. En mindre fisk var landet og det var det. Hmm... 1-0 til gæsten.

På bedste spejdermaner forsøgte jeg at tænde ild til lidt tørre blade og noget bark, men det var først da Ralf kom med noget papir, vi fik gang i bålet. På de efterfølgende gløder blev der ristet et par pølser og det er altså ved at blive en god vane, det med bål og pølser. Det er et behageligt afbræk i fiskeriet og man slapper meget bedre af - og så er varm mad altså et hit på kysten!

Med sennep og ketchup fedtet op under neglene, kunne fiskeriet genoptages. Der var gået et par timer og et enkelt halvt mislykket pladsskifte, før vi igen stod på samme rev. Det så for godt ud, til at vi kunne fiske andre steder. Men først ved 19 tiden skete der noget. Først ser Ralf en blankfisk der næsten er ved at hoppe op i hans waders, dernæst ser vi begge en smældfed opgangsfisk gå fri af vandet tæt på, og så får Ralf sgu fisk igen. Havørreden er max 20 cm., men øhh... 2-0 til gæsten og sådan ender stillingen, med kun 6 dage til fredningen.

Imorgen! Der skal den dæleme ha´!


P.s. Er der forresten nogen der ved hvilken slags edderkop, der er på billedet? Den havde samme størrelse som en jagtedderkop, men farvetegningen er godt nok anderledes end hvad jeg før har set.

onsdag den 5. september 2007

2007.09.05 Tæt på fredning

Min kollega Lennart og jeg havde længe talt om en fisketur, men tiden havde enten ikke været til det eller så er der den sædvanlige dårlige undskyldning om vejret.

Men idag havde vi tiden og vejret var endda godt, så 2 hurtige "efter arbejde" timer, blev brugt på kysten.

Jeg har de sidste par ture kun haft et magert resultat, og var ved at blive noget sur i flæsket hvis sæsonen skulle ende på denne måde, som den tegner til. Der er jo kun 10 dage til fredningen, og så er det bare slut for denne gang. Hvor blev alle de fiskedage af? Jeg fatter ikke hvordan jeg har kunne nærmest sløse et år bort, uden at få fisket det helt store. Og næste bliver værre endnu, som det ser ud...

Lennart og jeg fiskede det bedste vi kunne. Et hug og ellers intet den første time på Sydkysten. Dernæst mistede jeg en mindre fisk ude i enden af kastet og så hoppede en målsfisk fri af vandet, som et lille punktum på denne dag, for nu var det nemlig mørkt og dermed endnu færre dage til fredningen.

ØV!