2016.01.24 Farvel frost og godaw pestenvind

Vintervejr om vinteren. OK? Det er sådan det skal være. Det her med pestenvind og dis og tåge og storm og grønt græs, er bare ikke den samme oplevelse som når foråret kommer - altså rigtigt kommer. Men det kom allerede en lille smule i dag, med en lun vind fra vest, der straks fik østersøens kolde vand og sneen på land, til at danne tåge. Tæt tåge og med den, et farvel til vinterens klare frostnætter og knirkende sne. Selv i bare tæer, fungerer det med sneen og jeg har til nabokonens forundring flere gange været ude i shorts og bare tæer og nydt sneen såvel som frosten. En rysten på hovedet og et vink med et smil på læben - hun syntes nok jeg er skør, men sådan er vi så mange. Nogle kan lide sne og frost i bare tæer (jeg elsker det) og andre kan lide at stå udvadet i 2 grader koldt vand og fiske en hel dag uden at fange noget. Åhhh jeg afslørede det hele her?

Ja, det gjorde jeg. Men det gør ikke noget. Det var årets første fisketur, sådan rigtigt. Ikke noget med gipsplader, støbe beton, sætte dampspærre op, isolere, trække søm ud, understøtte bærende bjælker eller for den sags skyld, sætte en bærende jernbjælke op som erstatning for en bærende væg. Men det bliver fint! Omend, der er lang vej endnu. Så tågen kunne egentlig rende mig noget så grusomt, for jeg skulle lægge et par timer på kysten, uden at tænke på andet end det!

Uden frost i øjerne, afsøgte jeg det udvalgte rev første gang og bildte mig ind at jeg havde et lille hug helt til sidst. Lige der hvor sand og tang bugter sig så fint ud fra kysten og hvor jeg flere gange har nappet masser af havørreder. Jeg ville det gerne, for uanset om jeg ramte stenen derude, gjorde tanken om at det måske - MÅSKE - var en havørred, mig lige 5% mere koncentreret og bidelysten på OLR wobleren. Men hverken fisk eller jeg fik den lille frække sag i munden. (aheemmm)

Først tænkte jeg østover, men så kiggede jeg på klokken og kom på at min køreevner i tågen overstiger gennemsnits svensken en søndag som denne. Ergo ville en strækning som normalt vil tage 20 minutter, en dag som i dag, tage mindst 30 minutter, fordi tågen er farlig og "det er jo alligevel søndag, så lad os endelig tage den med ro"

Nej! Jeg er på fisketur - ikke køretur og det var også derfor jeg måtte disse Henrik på Österlen i dag. Jeg skulle fiske - ikke trille bil.

Så jeg trillede et par meter vestpå i stedet. Det så godt ud. Rigtigt godt endda og jeg opdagede først da jeg var ude på revet, at den skide sæl var fulgt efter mig. Pis! Og den var faktisk temmeligt nærgående, i forhold til de fleste sæler man ellers normalt ser. Frem og tilbage - flere gange under min line, uden at jeg opdagede det. Tænk hvis jeg krogede den? Jeg kom til at tænke på den gang jeg havde en sæl efter blinket. Dét var vildt og åbenbart et sjældent tilfælde, for det er aldrig sket siden.

Javier dukkede op og med ham, ideen om at - igen - prøve en anden plads. Som tænkt, så gjort og fandme så... alle gode gange 3, så dukkede lortesælen op, netop som jeg var kommet ud på det tredje rev! Ren forfølgelse! Vi flyttede os langt vestpå; Grumset...

Endnu mere vestpå... grumset, men ikke så meget. Skulle vi liiiige... nå nej... klokken var jo lidt i lukketid og så var fiskedagen pludselig omme, inden jeg overhovedet nåede at fange en fisk. Dem tog sælen sig nok af, bilder jeg mig ind.

Men det var dejligt at være ude. Tåge eller ej... pestenvind eller ej... fisk eller ej...

2016.01.16 Farvel til røven

Midt i gipspladens støv, betongens ditto og kobenets æggende dans over søm i planker og spær, slog det mig at en mundfuld frisk luft skulle sidde perfekt. Nuvel... det var -3,8 udenfor. Faktisk dagens højeste, men det ville være lækkert med noget luft og fordi vi ikke har ulve, kunne jeg lige så godt tage ud og fiske.

Forklar lige: Jo, havde vi ulv i nærheden, ville jeg da helt sikkert gå på jagt efter den. Foto-jagt. Smukt dyr. Top predator! Dem måtte der gerne findes flere af hernede.
Men så har vi frost og havørn. Havørnen var ikke hjemme. Det var frosten til gengæld. I dén grad! Jeg væltede ud af bilen med waders og hele gearet på og troede på det fra første kast. Med halv-smadrede kontor fingre, der havde hevet et bøjet søm for meget ud, ladet hammeren falde lidt ved siden af og skruemaskinen hoppe ud kerven, ned i kødet... stod jeg der og frøs efter 2 minutter. FUCK det var koldt. Rocker koldt! Med sne på!

Der gik ikke engang 4 minutter, efter fiskeriets start... så var linen frosset i øjerne. Ok... det kunne godt blive besværligt det her. Så kom kulden til knæene. De stakkels røde knæ, der havde siddet på hug i gips- og beton stumper. Det kunne mærkes, men gjorde rart - ikke ondt, som forventet.

Da kulden sad i røven, fingrene var vældigt lige og næsen løb... blinket landet bagved mig, fordi frosten frøs linen i øjerne og tangen på stenen lå meget stille, med et blankt skær... indså jeg at det her var kong vinters dag. Ikke min!
Jeg elsker vintervejr og frost, men det fungerer bestemt ikke med fiskestangen i hånden, når det er så koldt som nu. Min røv var lige ved at fryse af. De der åndbare, var en fejltagelse! Det var shortsene indenunder også.

Troen var intakt, men lyset... ak...

Jeg prøvede at sætte blinket i krogholderen på stangen. Det lykkedes til sidst, men da jeg skulle stramme linen, var den frosset fast på stangen... på langs. Det var pænt besværligt i det tiltagende mørke og jeg lagde stangen i bilen uden at skille den ad. Tak stationcar!

Fiskene skal nok komme - men det ser lidt besværligt ud med en 5-døgner der lover to-cifrede minus grader hver dag. Til gengæld er vinter elskeren Anders DK glad. Fedt vintervejr!

2016.01.10 Desperado

I fjor stod Javier og jeg på samme plads, da jeg i det sidste dagslys knækkede koden til havørreden den dag - langsom indspinning i den hårde sø, så jeg kom ned til de blanke. Det koster blink, men vil du fange eller bare fiske?
I dag kan jeg måske indbilde dig at jeg bare ville fiske... min grejæske fik også et nytårsfortsæt at mærke, som andre måske opretholder. Den slankede sig, da jeg istedet for at fiske, smed lidt blink væk. Dumt. Men det var fordi jeg så gerne ville fange og ikke bare fiske!

Jeg troede på det. SØ vinden med sine flotte 10 meter, bøvlede ind i ansigtet og varmt, ville det være løgn at påstå det var. Rart var det heller ikke, så jeg ville fange - det var næsten den eneste nydelse der kunne oppebære min tilstedeværelse i den grove sø. Bølgerne knækkede langt ude og skummet lå på overfladen hele vejen ind. Flere af bølgerne rejste sig igen og gav mig fistal stemme i enkelte tilfælde. Godt jeg ikke skulle tale med nogen, men bare fange... så jeg kastede det bedste jeg kunne og havde både højt løftet stang og stangen helt nede ved bølgerne. Enten for at holde agnen fri af bunden, som jeg kun sjældent ramte eller for at undgå at vinden og bølgerne, tilsammen rev linen så meget ud af vinkel, at alt form for kontakt til blinket ikke var tilstede. Det var måske lige hårdt nok vejr i forhold til i fjor. 2 sekundmeter gør meget. Men hey... vandet var klart og pludselig kunne jeg mærke andet end sten og ingen slap line. Eller indbildte jeg mig at der var noget? Så smed jeg det første blink. De kolde og våde hænder havde åbenbart ikke været grundige nok med knuden. Men nu er det sådan med kroge, at sidder de først i en sten, så skal der også noget mere end en god knude til, for at få den fri. Jeg måtte prøve at tråde en ny gennemløber, men det tog tid. Vinden, vandet og sneen der var begyndt at ligge vandret i luften, hjalp ikke det vilde til at jeg skulle lykkedes, men jeg var desperado! Desperat over at de dage jeg vælger at renovere hjemme, er dage hvor vinden passer noget bedre end i dag - eller så skulle jeg bare have valgt en anden plads i læ måske?

Nuvel... som tidligere nævnt forholder det sig således at jeg har købt et hus fra 1973. Det er arkitekttegnet og utroligt smukt. Jeg har fået mig 2 etager hovedhus og 2 etager garage. Og så en stor have til. Masser af plads! Og masser at lave, fordi huset ikke er hverken renoveret eller gjort ved siden 1975. Så den brune/orange, indelukkede, væg-til-væg tæppe og træ-overalt stil er særdeles velbevaret og vil i øvrigt også være det nogen tid fremover, indtil jeg får renoveret.
Hvorfor jeg skriver det? Jo, hvis du syntes der mangler opdateringer fra tid til anden lige midt i den bedste havørred tid, så har du forklaringen!

Desperadoen forlod kysten da det var blevet mørkt og takkede for den time han havde fået - men som desværre ikke havde givet den ønskede uddeling.

2016.01.04 En pæn håndfuld med face freeze

Som skrevet forleden er der vejr til det hele og vejret lige nu er til varme bade og rav. De 2 ting virker dog ikke samtidigt, når vinden stadigvæk piver ind fra øst med frost og sne i luften, men et varmt bad til ansigtet, havde i dén grad været på sin plads, da jeg gik fra kysten. Følelsesløs i højre kind og på hagen og med et sløret syn på højre øje. Det er underligt som man glemmer alt det, når man står i et ravpindelag "Sydkysten style" og der hele tiden kommer friske forsyninger ind. Faktisk rigtigt mange forsyninger i dag, men til min og mine rav kammeraters skuffelse, stadig kun i ringe størrelser. Der var masser af rav. Virkelig meget faktisk! Jeg gik derfra med over 104 gr. fordelt på 130 stykker. De andre ligeså meget og det alene på et mindre område som måske var 15 x 4 meter. Men hvor der altså kom nye forsyninger hele tiden og hvor os 6 mand på plads, stod og byggede vores egen lille mur af tang og muslingeskaller, efterhånden som vi fik løftet mere og mere tang af vandet i vores keser.

Det var ret vildt, men igen kunne jeg konstatere at det med rav, kun kan blive en mindre hobby hos mig, for jeg talte med de andre hårde gutter på plads som givetvis var tilfredse med det der kom op, men som også kunne fortælle at "forleden var der meget mere"... det var ventet at høre.
Jeg har ikke tiden - desværre - og heller ikke det fornødne kendskab til hvor jeg skal være, når det ikke blæser Ø og SØ ude på Måkläppen. Med kommentaren "170 gram" tænkte jeg på hvornår jeg ville falde over sådan en børge en dag. For hos mig, er det vist heldet der skal til på dem! Når de nu ikke kommer op, mens man står i ellers lækre forhold...

Nuvel. Jeg er ikke utilfreds. Det var en pæn omgang at få med. Frossent ansigt eller ej.

2016.01.03 Jugo premiere

I et fint trit, gik vi langs piren ud til ålegræsbælternes start og dermed det dybere vand. Linus havde fanget 6 blanke her i går og jeg var hurtig til at slå fast at jeg ikke skulle jugo-fiske på en pir, uanset hvad! Men da lysten krøb ind under huden et stykke over middag og længe efter at Javier og jeg havde slået fast at vi ikke skulle fiske i dag, så sendte jeg ham alligevel en hilsen og spurgte om ikke vi lige skulle nappe en time og sådan blev det.

Så vi traskede afsted på den hårde beton med vinden hvinende i ryggen og om ørene. Hold nu k... hvor var det koldt. Gårddagens rav tur var glemt, til fordel for ophold ved vandet og ikke i det, men lige lidt hjalp det og det skyldtes nok at vi gik relativt lidt og dernæst stod delvist eksponerede i vinden uden at røre os så meget, som fiskeriet nu engang byder. Det holdt ikke. For det første frøs øjerne til, inden du kunne kaste igen. Det vil sige, at fra du satte linen på fingeren til du kastede da frøs det lille hul der var tilbage i øjerne til. Ergo var linen ofte slap i kasteøjeblikket, fordi blinket var landet et helt andet sted. Frost er nu engang bare stift vand, men det var lidt vildt det her. Og jeg skulle have været efter rav igen idag. Det havde nok givet mere end fiskeriet.

Javier begyndte at bable om noget med 7 graders varme i vandet forleden. Det var ikke svært at se forskellen på termometeret til idag. Det var dykket 5 grader og selvom pladserne ikke var de samme, så var der ingen tvivl om at vandtemperaturen ikke talte vores vej heller. Mon Linus igår havde haft lidt bedre forhold her, mens jeg gik og sparkede til muslingeskaller?

Vi fortsatte ikke så længe til, men fandt lidt læ bag en beton mur og sad der og snakkede om lidt af hvert - mest af alt, årets kommende fiske eventyr. Vi håbede de kunne bringe os en masse fisk, selvom Javier mest af alle får svært ved at runde 200 fisk i år, nu han ikke har fri i 3 måneder. (Til alt held for os andre)

Jugoerne tog hjem. Jeg vil tilskynde at jeg fik vadefisket idag ude på sandet!

2016.01.02 Øst er rav

Der er vinde til det hele og når den står i øst og sydøst, er der ikke langt mellem tankerne om rav. Så da jeg endelig havde tid, var det om at få pakket udstyret og komme afsted. Lørdag. Efter nytår. Alle skal have frisk luft. Nå, jeg håbede at konkurrenterne syntes at vinden var for bister og blev hjemme, selvom jeg godt ved at det intet har at sige, når nordens guld flyder i land.

Det fik jeg ret i.

Men der var ikke så mange at jeg opgav på forhånd, så efter det første kulde chok fra havet, hvor vinden hylede ind med minus 3 i luften, begav jeg mig afsted på de smukke sandstrande. Mødte en mor og hendes datter der var ude for en af deres første gange og vi slog følge ud til rav pladserne, hvor de fleste var på vej hjem. Måske med et hemmeligt smil på læben og en stor guldklump i lommen eller så var deres blikke bare frosset fast, for varmt var det bestemt ikke! Sikke en vejr om væltning på et par dage.

Nå, vi ledte rav og gav den godt med gas i de piskende bølger og et pindelag der hele tiden bevægede sig rundt. Det var ikke nemt og det var virkelig ikke varmt! Men opildnet bliver man når de første stykker finder vej til lommen og jeg fortsatte til det blev næsten mørkt med en lille håndfuld rav som resultatet.