søndag den 26. februar 2023

2023.02.26 Sol, sol og sol ... og frost i fjæset

Gårddagen sad i kroppen da jeg vågnede. Ikke smadret, bare træt på en god måde. Det gik dog hurtigt over, da meteorologerne havde haft ret. Helt vildt ret. Solen bragede ned fra en skyfri himmel, hvor ikke engang horisonten kunne afsløre lidt tendenser til uro. Bare blå himmel + gul sol. Nøj manner!

Ja ja, jeg vidste godt at det var koldt, men vinden var taget af fra i går og ryggen ville være mod skyggesiden under dagens fiskeri og med snuden i vejret på sådan en dag, så var en nul-tur næsten ok. Også kun næsten. Vandet var faldet 40 cm, men desværre havde der næppe været anden nævneværdig bevægelse, for det var stadig uklart og delvist klart samme steder som i går. En lidt sær blanding af det hele og Javier, som ville tidligt afsted nåede at melde "ligemeget" da jeg kom ham i møde på den første plads, hvor han havde fisket 10 minutter inden han gik op. Og så skete der en typisk ting i det dejlige vejr og med den umulige østersø vi havde til rådighed... ubeslutsomheden indfandt sig. På en måde gjorde det ikke noget at stå og nyde solen, mens vi ikke vidste hvor vi ville hen. Samtidigt burde der være fuld fart på fiskene i dag, nu hvor solen var fremme - hvis altså vi kunne finde noget klart vand at fiske efter dem i.

Vi endte til sidst med at køre til det store rev og kunne konstatere at kun en anden havde fået samme idé og ham gad vi ikke forstyrre, hvorfor vi startede i den modsatte ende. Vandet var i øvrigt overraskende klart og så særdeles indbydende ud, men ikke til en dukkert, selvom det er så moderne for tiden. Hvad vandet ikke bød ind til eller med, var fisk. Der var dødt fra første til sidste kast, trods en lang tur over revet med kast til alle sider. Det var lidt uventet.

Men alt det blev reddet af at vi satte os ved en bunker, beliggende ved en lille skænt og i totalt læ for vinden kunne vi lade som om vi var rådvilde, men i virkeligheden nød vi det for fulde drag. Solen varmede rigtigt meget og tangfluerne var også med på de forårskåde tanker i deres lille verden.

Det var så indtil vi blev enige om at vi altså skulle krone dagen med en fisk og stak hovedet op fra vores gemmested og fik face-freeze omgående som vinden atter engang ramte os. Men den lille pause i læ havde kaldt på mere og vel fremme på den næste plads, blev der slået lejr med gasblus og suppe på et nyt læ sted og så gav vi den lige en halv time til, nu med mad i maven.

Men ak... den smukke dag og det dejlige vejr til trods, fik vi ikke indfriet vores forhåbninger om en blank forårsørred eller 2. Faktisk var alt vi mærkede et sølle hug og til sidst, da fingrene var stive af kulde og tæerne ved at være ubevægelige, måtte vi opgive ævred og søge mod land. De kommer nok næste weekend!

lørdag den 25. februar 2023

2023.02.25 Du skal så, for at kunne høste

Nu var det ikke klaret over en enkelt dag. Faktisk blev intet klaret i dén retning, men jeg stod tidligt op og kørte til Ystad fordi jeg har været så heldig at blive optaget som prøvemedlem i Nybroåens fiskeforening. Og i går var der officiel præmiere for fiskeriet, hvorfor man møder op og hilser på hinanden og dem der fisker. Selv kunne jeg også få lov at fiske, men jeg er ikke rigtigt å-mand, da å-fiskeri i min verden er noget man bedriver efter bækørred og stalling med små woblere, spinner eller flue på en sommerdag og så skal det helst være indianer fiskeri, fordi der er noget mega fedt ved at smyge sig ind på fiskene, hvadenten man kan gøre det på kysten, i en sø eller å.

Men så mødte jeg Christian. Han fisker havørred på kysten som jeg og gider ikke rigtigt heller forårsfiskeriet i åen efter primært nedgængere og grønlændere. Men han fortalte så på den lange tur vi gik, om sommerfiskeriet efter havørred når de helt store stiger. Og der kom noget op i mig, som jeg tændte på. Nu har jeg så muligheden for at fiske bækørred eller havørred i Nybroåen en dag hvis jeg skulle gide.

Men primært er jeg blevet medlem i Ystad fordi jeg så gerne ville have hjulpet med åen her i byen og har tilbudt mig flere gange, men hver gang har set arbejdsdage fordelt på "torsdag formiddag klokken 10" i bedste aflønnede arbejdstid... 

Så efter fremvisning og snikkesnak, samt en ordentlig omgang skånsk ærtesuppe med nyrøget skinke og dernæst pandekager med det hele, kørte Christian og jeg ud for at se om der var fisk i havet.

Og der var sikkert fisk. Christian tog hurtigt en nedgænger fra land, over revet jeg plejer at gå ud på. Vandet var næsten 80 cm over daglig og let grumset. Desværre så var den udlovede sol gemt bag skyer der blev ved med at drive over os, så den flotte dag der havde været i udsigt, blev ikke rigtigt indfriet med fuld sol, men vi testede frem og tilbage på strækningen og fik strukket liner i medvinden, men havørreden havde andre planer og kun jeg havde senere kontakt med hvad jeg formoder var et par småfisk, da jeg kunne mærke et par forsigtige hug og ellers intet.

Da klokken var fremskreden og jeg var blevet godt kold i den stride nordenvind, bestemte vi os for at stoppe for dagen, for i morgen skal solen frem for fuld udblæsning og vinden tage en del af.

Det kan godt være det ikke bliver fisk, men en dag på kysten i fuld sol i det spæde forår... det er en gevinst i sig.

søndag den 19. februar 2023

2023.02.18 + 19 Otto er et blæsehorn

Storm, stærk storm og orkan. Jeg har altid elsket vejret og været ude i det, når det er vildt. Jeg var endda og gå ved havet dengang Decemberorkanen slog til. Set i bagklogskabens klare lys, med luftledninger der blafrede rundt og diverse fyrretræer der knækkede, var det vist ikke så kvik en beslutning, men sket er sket og det var vildt dengang. Og fedt!

Om fredagen skulle jeg ikke ud og gå, men jeg var da udenfor. Mest for at se om der var kommet en ny trampolin til haven eller som sidst, et grill overtræk til en grill jeg ikke har. Jeg vidste også godt at vinddrejningen til NV var til gavn, men mest kiggede jeg dels med fascination og dels spænding på vandstanden. Malmö meldte 108 cm over og Ystad, som var nærmeste officielle måler, var nede på -62 cm, men lokale observationer længere vestpå ved Trelleborg, var nede på -100 cm. Altså 2 meters niveau forskel på 30 kilometer i fugleflugt. Hvis ikke det er fascinerende!

Spændingen bestod så i hvad det havde af betydning for lørdagens fiskeri. Det her vand skal jo jævnes ud og fredag inden solen lukkede ned for dagen, var jeg og konstatere at vandet var spritklart. Så langt så godt. Men lørdag... ak... Det var ikke uventet, men håbet, fordi det nu engang er weekend og man har tid, gjorde at jeg drog ud, men det blev kun til et halvhjertet forsøg langt inde på revet, idet vandet var kommet tilbage og havde lagt +20 cm på, samtidigt med at der stod en gammel sø ind, hvilket fik det hele at se nok så fedt ud, men det var rigtigt grov sø og som sagt nåede jeg slet ikke ud på revet.

Så med spænding måtte jeg afvente dagens fiske muligheder, nu hvor vinden tog af og gik i vest og dermed burde have klaret vandet mere op - men nej... endnu engang kunne jeg bare konstatere at hr. Otto Storm havde pisket det hele så meget op at der i dag, var grumset over det hele. Næsten.

Jeg mødtes med Hashim og sammen drog vi østpå for at finde fiskbart vand, hvilket vi til sidst lykkedes med på en af småfisk pladserne. Jeg gik i vandet med en let skepsis, som hurtigt blev gjort til skamme, da jeg allerede i andet kast mistede en fisk. Ikke nogen rekord fisk, men der var liv på pladsen hvilket de følgende kast afslørede i form af forsigtige hug. Udfordringen var at holde koncentrationen på dette lille område, for der var vitterlig ikke meget fiskeplads at tage af og da jeg samtidigt fik meldinger om endnu mere grumset vand østpå, så havde vi dette lille egoist spot eller sofaen at vælge mellem og i sofaen har jeg siddet i hele efteråret isch... 

Så kom der en runde fisk igen. De huggede, men var ikke rigtigt 100 % på at det var det de ville. En bombarda med flue havde nok gjort underværker, men jeg gad ikke skifte. Det blev i stedet en pause med suppe ved bilen i læ for vinden, hvilken var taget godt til igen. Hashim nød en pizza med tunfisk... ingen kommentarer på tun på pizza. Det er som ananas på pizza og er ligeledes en synd!

Det hjalp med noget foder, hvilket måske afspejledes i koncentrationen, for tilbage på pladsen, så lykkedes jeg med 3 i rap. Denne gang var de ikke forsigtige i deres hug, men da det sjove kvarter var overstået, gentog alt fra starten sig igen. Jeg blev kold, fiskene forsigtige og lige så langsomt var det tid at takke af for denne blæsende weekend.

søndag den 12. februar 2023

2023.02.12 Tilbage til mellem-vintervejret

Sammenlignet med sidste weekend, så havde vi stadig forår på kysten. Skyerne var kommet, men temperaturen lå stadig på 7 grader. I forhold til sidste weekend var det ikke koldt, men i forhold til i går hvor solen var fremme, så var det ikke helt i forårstanker jeg stod og ventede på Javier der var på vej ind.

Han kunne meddele om en lille blank i de første kast og siden var intet sket, trods at vandet var klaret en del op og så rigtigt godt ud. Mens vi stod og talte, kom der en fisker gående som kortvarigt fik lidt fiskenyheder og siden gik ud på revet. Det fik Javier og jeg på andre tanker, hvorfor vi søgte os til et nyt rev, for at med lidt sol i sigte senere på dagen, fiske os over revene i håbet om at møde noget sølv.

Og på det første rev, føltes det som at jeg vadede ud i en runde fisk. Men det var i så fald kun nogle meget legesyge fisk, for de huggede flere gange, men ikke en eneste gang havde jeg et ordentlig hug og dermed kroget fisk og da Javier kom tilbage fra hans gå tur langs revet, tog vi spidsen igen i håbet om at de var blevet langt gladere i solen der nu var kommet frem, men nu var fiskene helt væk og intet skete.

Så var det vi iværksatte planen, om at fiske os tilbage til startpladsen, men planer har det med at smuldre når det gælder fiskeri, for hvem kan planlægge fiskeri hvis nu der er fisk på næste plads eller man ikke gider mere end næste plads, hvis ikke der sker noget? Således kørte Javier til et lille rev og jeg var overbevist om at dagens første rev både var klaret op og med solen fremme, ville kaste fisk af sig.

Til dels fik jeg ret. Revet så helt fantastisk ud nu og den anden fisker var for længst gået hjem. Bølgerne slog perfekt ind og jeg havde virkelig sigtet indstillet på masser af havørreder, da der også tumlede en på netop som jeg var kommet på plads. Denne, en nedgænger med kampgejst, fik hurtigt friheden og så måtte de blanke godt komme til bidet.

Men ak... mine fiskedrømme led et knæk, for givetvis var der kommet fisk på plads, men alle var de små og huggede hidsigt på min silling, men ingen ville hænge fast og det var faktisk alt der skete, mens eftermiddagen blev til aften og solen forsvandt bag en ny runde skyer. Det er ikke altid let her i februar.

lørdag den 11. februar 2023

2023.02.11 En tidlig forårsdag

Det var en af de dejlige februar dage hvor det dufter lidt af forår og man har lyst til at smide tøjet og bare komme ud og nyde. Men klog af skade gennem mange år, vidste jeg godt at det langt fra var sådan virkeligheden ville være udenfor. Klog af skade vidste jeg også at den vind der i går aftes fik huset til at knage og som løb fra først SV og siden V, ville grumse vandet til og så havde jeg ikke engang tjekket vandstanden, for jeg ville bare lade formiddagen passere som jeg er så god til og så troppe op over middag, hvor nordvestenvinden var sat ind og derfor - med lidt held - burde have taget både toppen af bølgerne, men også klaret vandet lidt op.

Det var så lige indtil Javier skrev om jeg havde tjekket vandstanden.

Så var det helt ok at vente på den mindste var færdig med at klæde om efter håndboldkampen og tempoet hjem, var i god ro og orden og så skulle jeg også have frokost og det behøvede ikke gå så stærkt det hele vel...

70 cm over... i går var det ultra lavt, da kulingen slog til, nu var det på vej tilbage og så liiiige et par centimeter ekstra oven i det. Det kunne næsten kun betyde katastrofal dårlig sigt, men Javier og jeg blev enige om at give det et skud, nu hvor vinden talte for og solen til og med var fremme.

Og det var slet ikke så ringe endda. Vandet var kalkfarvet, hvordan det end blev farvet af kalk, men en eller anden hvidlig kulør, men samtidigt var der sigt på 50 cm., forstået sådan at man kunne skimte bunden. Det så faktisk skide godt ud og vi troede på det, men det var ikke let. Bølgerne fra gårddagen slog taktfast ind, hvor der hvert minut kom en serie på en 7 ekstra høje bølger, hvilket fik os op og hoppe eller stå med siden til.

Vandstanden og bølgerne gjorde det svært at komme ned til fiskene, men mens vi stod og talte og jeg havde opmærksomheden rettet mod en bølge der slog ind, mistede jeg kontakten til blinket og så sad der pludselig en fisk på. Et mærkeligt hug og følgende mærkelig fight, fik mig straks på tankerne om en nedgænger, for den vred sig kun og det var først da den kom tæt på, at den i et mægtigt luftspring pludselig afslørede alt der ikke havde med en nedgænger at gøre. Og sådan blev den faktisk ved. Hoppede lidt rundt omkring os, men jeg prøvede at få et billede af skønheden, inden Javier foreslog at tage et billede - hvorefter jeg dyppede klør 5 og kortvarigt løftede den op til et foto. Siden blev den genudsat i det våde element, hvor den kunne vokse sig endnu større.

Fisken gav troen på mere, men det eneste vi siden lykkedes med var at få en masse dejlig sol på denne smukke vinterdag, der som sagt mindede lidt om forår med 8 grader i luften.

I morgen!

søndag den 5. februar 2023

2023.02.05 Kuldskær? Ja, det var jo pissekoldt!

Jeg går måske under ordet kuldskær blandt nogle. Henrik syntes det er sjovt at jeg har kolde fingre. Nemt at grine af når man er smed, arbejder med hænderne dagen lang og måske er lidt mere stabilt stående i en storm i modsætning til mig, en tynd tastaturslave der sidder ugen lang og kun har gå-ture til køkkenet efter kaffe. Derfor også vigtigt med min cykling, nu jeg er ved at blive gammel... men det er så en anden sag. Det er ikke sjovt at fryse og mine fingre havde det fandme ikke rart i dagens vind. Der var så også kun 1 grad i luften og vinden var ikke af den milde og følsomme variant ude fra havet.

Jeg skulle ellers have cyklet med Ken i dag, men da jeg først var og tjekke håndbold i hallen her i byen og på vejen derned godt kunne mærke det bistre vind, så blev den cykeltur hurtigt henlagt til noget bedre vejr. En anden dag. Men ud skulle jeg, så rav-kesen kom kortvarigt frem og siden sat på plads igen fordi det heller ikke blæste så meget. Skulle jeg alligevel vove mig ud fiskestangen? Javier kom på råd, for han havde været ude hele dagen i går - men han havde ikke fisket, bare kørt og kørt og kørt. Vandet var grumset og endnu mere grumset og til sidst var han kørt hjem igen. Og i dag ville han ikke fiske, fordi han skulle til børnefødselsdag - og så alligevel... da jeg skrev var han klar, så vi mødtes på et rev lidt senere og fik lige en kort snak, inden han måtte gå igen. Der var ingen fisk og jeg tror egentlig også at en børnefødselsdag med masser af snottede børn, øjenbetændelse, lus, ingen hygiejne og bussemænd siddende udenfor næsen lokkede mere i et lummervarmt lokale, end en videre tur over revet.

Nå ja, jeg kom fra det der med kuldskær. Hashim der også var på plads og savnede nogle at snakke med, var enig. Det var koldt, men den lille dreng er tyndere end mig og syntes kun det var koldt. Ikke skide koldt som jeg. Men vi fangede så ikke noget, uanset at vi tog en lang runde over revet.

Så kørte vi til nye vande for at teste lykken der. Vinden var ikke mildere og havet slet ikke, da der her ikke lå et rev ude foran til at beskytte. Her slog søen direkte ind og grumset var det stadig. Men dagen til ære, var havet faldet med 40 cm fra i går hvor det var 70 cm over og dermed var det klaret en smule op, samtidigt med søerne blæste tangen ind. Så det var ikke så ringe endda da jeg endelig kom ud på revet, selvom havet gjorde sit til at holde mig tilbage. Var det ikke for den kolde vind, havde jeg nok stået der endnu, men det blev således at jeg tog toppen af revet, selvom jeg stod mange meter fra den sædvanlige plads og kunne fiske den af og netop som Sillingen nåede det lille hul, huggede en fisk hårdt og gav sig til kende i overfladen. Det blev en ret lækker fight med en tynd, men bomstærk blankfisk på målet som til sidste måtte overgive sig til krogløseren, inden den kunne svømme ud igen.

Missionen var egentlig fuldført, for det var ikke en udsøgt fornøjelse at stå og blive smasket til hele tiden, så efter yderligere en halv time opgav jeg ævred for at køre hjem, men jeg havde vel også fået det jeg næsten kom efter.

Det kan da godt være jeg er kuldskær? Og så ved jeg ikke om Javier skulle til børnefødselsdag. Det var i hvert fald "kalas" og den slags plejer at være med børn og ikke med rødvin og damer i flotte kjoler. Men hvad ved jeg om det. Jeg frøs bare mine fingre. Af helvede til.