På revet stod der 2 i vest, siden 3 i midten og så var jeg på vej videre, men kom i tanke om at de fleste helst ville fiske efter de lange skodfisk og fandt så et sted at parkere i øst.
Og da jeg kom ud over det tykke og brede lag af rådden tang, åbenbarede vandet sig foran mig. Det var helt klart, fralandsvinden til ære og væk var samtlige sten jeg i foråret kunne snuble over. Det vil sige, snuble kunne jeg stadig og endda over de samme sten, men nu var de alle gemt af et tykt lag fedtemøg der lå som et kæmpe tæppe ud over bunden. Sådan så det helt sikkert ikke ud før i tiden. Der må være noget overgødning med inde over, siden det var så massivt. Men det var ikke for at være negativ... det var bare en tanke, for negativ kunne jeg nemlig blive fra første kast hvor en skodfisk flere gange "hang fast" i min Silling og i andet kast, krogede jeg så en af dem.
"Hurra"...
Jeg tog en til af de ligegyldige fisk og konstaterede at der var 13 grader i vandet. Det var bestemt ikke så ringe endda. Men jeg så ingen havørreder, ej heller tobis eller sild og kun på det lave bag mig, strøede rimterne rundt og skabte hvirvler i overfladen her og der. Det blev til yderligere 2 horn, inden de forsvandt på magisk vis. Jeg blev straks mere fokuseret og tænkte at nu... nu fanden dæleme kommer de store havørreder! Jeg stod jo på sæl-jægerens plads og i følge ham kommer der kun 5 kilos forbi her i maj! Og hallo... her er jeg, 5 kilo´s fisk. Hvor er i?
Det næste der skete var først at en fladfisk af en eller anden art, torpederede mit ben hvilket gav mig et chok. Jeg kiggede ned og der stod den foran mit ben og lod til at tænke "flyt dig for helvede", men den valgte så vejen udenom og forsvandt og siden kom de lange kanyler tilbage hvilket gav 3 til på kort tid.
Der var jeg så ved at give op, fordi det her kun var en opstartstur og der åbenbart ikke var samme fordeling til mig, som til Hashim dagen inden. Siden viste det sig at det var Hashim der stod på samme rev længere ovre og havde en snakkeklub af den anden verden kørende. Nøj hvor de knævrede løs de 2 og det blev kun tydligere som tusmørket skred frem og vinden tog af.
Hornfiskene forsvandt endegyldigt da klokken var 22 og da entrerede de rigtige fisk endelig vandet jeg stod i. Det blev til 2 undermålere og en der gik efter Sillingen helt i overfladen og forsvandt med et stort "slurp". Det kunne da godt være man skulle prøve lidt opstartsfiskeri igen der ved 22 tiden og håbe på lidt flere - af dem på 5 kilo og opefter....