2022.02.27 Forår - del 2 ... faktisk rigtigt meget forår. Helt vildt meget forår

Ovenpå gårddagen skulle jeg selvfølgelig også fiske i dag, men jeg ved også godt at mine forårsfornemmelser tit er bag bilens ruder eller i sofaen, for så snart man står ude i det, får man et cirkelspark lige i masken af vind, vand og alt andet der kun er 2 grader varmt. Men idag blev jeg alligevel lidt overrasket. Først tog jeg det roligt og var endnu engang i haven og siden med hunden, for at se hvordan naturen egentlig klarede alt vandet. Det har jo regnet helt vildt og hverken marker eller skove kan klare mere vand. Det er overalt og jeg har for længst glemt at komme på mountainbiken, fordi det er et stort smatværk overalt. Således også på gåturen ved åen. Vildt nok at samme å i stort set var helt tør i sommers.

Og så kom skyerne. Sådan nogle inversionskyer, der bare er pisse irriterende fordi foråret pludselig forsvinder og virkeligheden igen maser sig på og så forsvandt min fiskelyst. I hvert fald frem til jeg ringede til Javier som var taget tidligt ud. Han havde kun fået en, men havde haft flere hug og følgere og så ville jeg alligevel ud... og så skete det...

Jeg kørte fra lorteskyerne og ud i den blå himmel igen. Solen varmede dejligt da jeg stod ved bilen og klædte om og jeg undrede hvorfor der ikke var nogen der havde ringet og sagt at solen var her. Foråret var jo her. Ikke derhjemme, men her. Og så kom tranerne. En større flok, der hastigt fløj over mig og skreg forår endnu engang. Pludselig så jeg 3 viber og lærken kom også frem. Jeg var i en helt anden verden. Handskerne blev i lommen og da jeg kom i vandet var stillingen den samme, mens Javier fortalte at den enlige svale til gengæld også var en rigtigt flot tyksak på 3 kilo. Vi stod dog kun i 5 minutter og kastede, så gik Javier ind for at bytte til spin. Både ham og jeg stod med bombarda og mens han stod derinde og jeg stadig ikke havde handsker på, så jeg dybt i vandet. Blåt og grønligt på samme tid. Himlen stadig blå og nu med gæs som selskab over mig. Det her var ikke bombarda vejr. Det var wobler og havørred vejr. Og på 10 minutter skete der pludselig en hel masse og alligevel ingenting. Mit første kast, gav først en stor hvirvel bag wobleren og siden en følger der huggede forsigtigt. Jeg gentog kastet og havde følgeren med inde igen. Et par kast den anden vej, gentog scenariet og på de 10 minutter havde jeg 10 følgere der enten huggede eller vendte særdeles aggresivt foran mig. Den ene så voldsomt at vandet plaskede rundt om den. Det var faktisk helt vildt. Helt vildt at jeg intet fik ud af det og da Javier kom ud, stod jeg med åben mund og gloede fåret på ham.

Og så var det at jeg indså at mit fiskeår godt kunne tyde på at blive besværligt. Javier tog en fisk og lidt senere en rigtigt flot tyksak af en blankfisk. Selv... så havde jeg følgere og selvom jeg desperat fik byttet en krog med Javier, fordi jeg begyndte at indbilde mig at det var farven på krogen der var årsag til mine manglende fisk, så ved jeg nu at sæsonen er skidt i gang. Jeg tog givetvis en lille filur, men sådan en start her... måske jeg skulle gå i haven i stedet.

2022.02.26 Forår - del 1

Og så pludselig lagde vinden sig. Ikke bare et øjeblik, mens vi ventede på næste storm. Nej, den lagde sig over flere dage uden udsigt til noget der bare minder om kuling. Og solen kom frem på en knaldblå himmel og stod der hele dagen, mens fuglene sang og jeg pludselig stod i en ny verden. En verden hvor jeg tænkte på havearbejde, sommerdæk til bilerne og pudse vinduer. Men jeg tænkte mest af alt på havørred fiskeri, om end jeg godt havde set de gule linjer som SMHI havde trukket op langs sydkysten med advarsler om højt vand. Det var faktisk lidt mærkeligt. Højvande plejer kun at indtræffe hernede når en storm har lagt sig eller tilsvarende vejrbegivenheder har fundet sted. Der var ingen begivenheder i den henseende andet end solen der var fremme.

Det der højvande betyder desværre bare at vandet så er grumset og fuld af tang og fredag aften var jeg og prøvekøre fruens nye brugte bil, som har afløst min højtelskede gamle Mazda af en fiskebil. Nu har jeg pludselig ikke mere en bil jeg kan behandle som jeg vil. Ok, det er et I-landsproblem, jeg ved det. Men den gamle Mazda var dæleme trofast til alt havearbejdet, renoveringen og ikke mindst kajak og fiskeri. Det kan fruens nye Mazda også klare, men ... den er godt nok pæn indvendig og jeg får næppe lov at bruge den som den gamle. Men den kørte godt og vandet var konstateret højt og grumset, fredag aften.

Så da den første halvdel af lørdagen var brugt på haven (for at nyde vejret!) og siden en gå tur langs vandet med hunden, så pakkede jeg kysthabitten og tog ud til Javier og Stefan der stod og snakkede og nød vejret, præcis som man skal på en sådan dag. Vandet var grumset mere og mere til og det blev faktisk bare ved snakken, indtil vi alligevel ville prøve en anden plads hvor man som regel kan vade langt ud og fange 15 havørreder på en time. Men vi kunne ikke vade ud. Vandet var kanon, men jeg måtte stå med skuldrene oppe ved ørene og det endte med 15 kast hvorefter jeg kørte hjem og tog en iskold bajer som afslutning på en lang dag i solen, omend det ikke blev til så meget fiskeri.

Men der var forår i luften og dén slags giver bare energi!

2022.02.13 En typisk gentagelse

Som lovet, skulle Javier og jeg også fiske i dag. Det var denne her herlige (næsten) forårsdag fra gårddagen der var i tankerne og et kig ud af vinduet lod enhver tvivl feje væk... det var lyst i vejret igen, solen næsten fremme og vinden virkede lidt mindre hård end i går.

Men det var ikke virkelighedens verden! De tykke termoruder havde beskyttet mig fint mod den rivende vind og dermed iskolde luft. Virkelighedens verden var værre end i går. Faktisk overvejede vi helt at droppe fiskeriet og finde et sted i læ i stedet, men samtidigt så var det også pladsen vi troede på og så stod vi der igen. De 2 faste støtter, med fjæset op i den stride vind i forsøget på at overvinde de halvfrosne havørreder, der måtte glide rundt i det oprørte og kolde hav. Der var ingen ændring fra i går. Vandet var 2, luften 3 og vinden mere hård, som sagt.

Og der var heller ingen ændring i fiske sammenhæng. Javier fangede en havørred, denne gang en blank på de 2 kilo og jeg mærkede ikke en skid. Ikke engang et hug eller en følger. Det kan man godt blive lidt indebrændt over, selvom jeg også godt er klar over hvor tilfældigt eller (u)heldigt det er.

En enkelt fisk... ok. Havde det været flere, ikke ok. Og Javier syntes også selv det var mærkeligt at der ikke skete mere, mens vi stod og blev mere og mere stive i lemmerne, trods at vinden flovede til sidst.

Apropos aftagende vind, så er det vist kun en kortvarig hændelse, idet vi nu går mere end 6 dage i møde med +10 m/s og endda risiko for storm igen op til weekenden. Rent erfaringsmæssigt er februar ikke den store fangstmåned, men det er lidt surt at det skal blæse så meget hele tiden, når man formentlig ikke kan komme ud. Men tro mig... jeg skal prøve på det. Måske endda en eftermiddagstur, hvis arbejdet kan passe sig selv.

2022.02.12 Optimisten

Optimisten hedder han! Nu kom jeg på det!

Vi stod der med vinden lige i masken. Det var ikke bidende koldt, men vinden var fandme heller ikke varm. Vist nok 3 grader i luften, men med de der knap 10 meter der løb ind fjæset og på nallerne, så var det bare "hej då" forår og det tog måske 32 sekunder fra det første kast, til du godt vidste hvor det bar henad. Men det positive fra min side i den slags vejr, er at man kan få blæst hornet godt igennem. Ulempen er så når man sidder i sofaen senere og har fået varmen, så klemmer næseborene sig sammen og så er udrensningen pludselig et minde blot. Men der blev dæleme suget noget frisk luft ind i dag.

Så meget frisk luft at jeg her i sofaen, vejrtrækningsbesvær eller ej, nærmest befinder mig i en lykkerus. Det må være foråret der nærmer sig, som kan mærkes. Som skrevet, var det ikke årets varmeste dag. Det var pissekoldt, for nu at sige det lige ud. Men alligevel så var der noget forår over vejret. Solen var fremme. Det samme var nogle pipfugle af en eller andet art. Gæssene trak sådan lidt øst på og vest på og selvom græsset stadig var brunt eller fesent grønt, så var der et eller andet i luften i dag. Udover vinden.

Hvordan skulle jeg ellers kunne sidde her og være sprængfyldt med energi og boble af livsglæde? Jeg fangede ikke fisk. Jeg frøs mine tæer og fingre. Men der var bare noget... og så var det stadig lyst da jeg kom hjem lidt over 17.

Jo... foråret er lige om hjørnet. I hvert fald det teknisk forår. Det meteorologiske måske ikke, men de der 2 timer og et kvarter som dagen er tiltaget kan mærkes nu og jeg mærker hvert år, hvor meget mere det begynder at fylde i mig.

Men konstateres kan det at jeg, forårsfornemmelsen til trods, er blevet lidt mere magelig. Jeg lod Javier fange den første og eneste fisk. En frisk blankfisk fra havet. Selv nøjedes jeg med en følger og stod et øjeblik og var forudrettet, men kom så på vejret, som jeg givetvis elsker når det gør sig til, men samtidigt var koldt og besværligt. Næh du... lidt mindre vind, lidt mere varme... så skal du se mig folde mig ud.

Og da vi gik til bilerne og jeg lidt truende fortalte om morgendagens vind, som var mere oppe i de mørkere farver og dermed rigtigt krads, så sagde Javier bare... jamen det er jo kun om morgenen det skal blæse. Siden tager den af og bliver som i dag.

Sådan en skide optimist! 

Så vi skal da ud igen i morgen og se om vi kan fiske. Jeg kommer til at fryse og fiske sådan lidt sløset som i dag og ellers nyde de øjeblikke i den virkelige frihed, mens dagene bliver længere og man sidder på kontoret og trykker på tangenter.

Det trækker op til forår...

2022.02.06 Weekend sammensværgelser

Så var det weekend igen og med den, tid til blæsevejr igen. Det er menuen for øjeblikket. Når det er weekend og tid til fiskeri, så skal det begynde at blæse. Det var derfor med uforettet sag, at jeg for tredje gang gik af vandet denne søndag og traskede tilbage til bilen og mente at nu var det nok.

På den første plads, så det ellers lovende ud, men tangen var rørt op i bølgerne og jeg måtte opgive efter 5 minutter og se om der var bedre forhold andre steder. Men det var de samme forhold, hvor sigten i vandet egentlig var rigtig fin, men der drev en masse løsrevet tang rundt som straks hængte på linen og gennemløberen. Store var overvejelserne om at køre langt, for at få fisketid, men jeg bestemte mig for at prøve en sidste plads som også den var lidt af en chance med tanke på vinden.

Og mens det begyndte at sludre helt vildt, gik jeg let slukøret tilbage mod bilen, efter at have konstateret at vandet her, ikke bare var med tang men også grumset. Og det var ikke fordi jeg var synderligt overrasket over det, men håbet... chancen for lidt fiskbart vand... nu jeg havde tiden til at fiske, fik mig ud i forsøget. Og siddende herhjemme hvor der venter en arbejdsdag præcis som der plejer, på den anden side af weekenden, kan jeg konstatere at DMI sørme har lagt i ovnen til en "særdeles blæsende afslutning på ugen" op til næste weekend.

Ja hvorfor ikke. Kunne være jeg skulle prøve at lede efter rav på nye steder, for vinden er ikke i det rav-venlige hjørne, men den er bestemt heller ikke venlig mod Sydkystens vande. Eller så skal jeg bare sætte bilen i østgående bevægelse og se om Österlen har lidt fiskevand man må låne.

Positivt at dagen er tiltaget med 2 timer nu - om et par uger, er der plads til aftenture - endda inden den eftertragtede sommertid kommer tilbage, nu man arbejder mere og mere hjemmefra. Allerede nu er det lyst efter 17 på de klare dage. Havde vi haft konstant sommertid, havde fyraftensture været en realitet allerede nu, for jeg kan i princippet gå som jeg vil på mit kære job.

Og positivt at de seneste storme har givet rigeligt med nordvestlige vinde samt forhøjet vandstand. Jeg håber i hvert fald det er positivt, for det kan give en masse frisk vand til de sydlige og østlige bassiner i Østersøen hvis også strømmen har været korrekt. Og kommer der frisk vand i dem, får Østersøen et boost af energi i form af nyt frisk vand + salt, som er særdeles tiltrængt. Og den slags, kan godt give gode fiske år på kysten følgende. Men det er kun min teori. Jeg skal lige ud og bevise det først.