2022.09.22 Cykel, arbejde, sommer, tørke og mentalt nedbrud

Vi tager det sidste først, for at redde stumperne af en lang sætning. Alt er næsten ok. Jeg er bare kørt træt. Også udi fiskeriet. Det hjælper heller ikke på det, at jorden atter er startet sin lange rejse mod 5 måneders tristesse i regn, slud, gråvejr, konstant blæst og ikke mindst kulde. Kulden er der råd mod, i form af varmt og tørt tøj. Og skulle man komme i regnen eller til og med i vandet på jagt efter en havørred eller noget rav, er der også råd for det. Men netop de 2 omtalte favorit objekter, er også dem jeg har skudt foran mig, fordi en stor del af glæden er forsvundet af forskellige årsager.

Sådan lige på og råt, så er det ikke sjovt at komme til vandet og dér erfare at der står 5 andre. Ej heller at erfare at skulle man være først, så kommer der 5 andre og overumpler en. Specielt ikke når fiskeriet på den østlige side er tæt på kollapset. Ikke at der ikke er fisk. Det er der. Men der er langt mellem dem og årsagen dertil kan findes i mange faktorer. Men der er byttedyr og dermed fisk i syd. Derfor også et bedre fiskeri og dermed en masse andre med samme kendskab. Vi er blevet flere med en sund interesse i fiskeriet, hvilket er glædeligt men samtidigt også lidt for meget, når man nu gerne vil have bare lidt plads at fiske på.

Og mens jorden tager banen rundt om solen og holder vores nordlige lande i sin 23,5 grads skyggeside, vil vi også langsomt vende tilbage til livet på den anden side af den lange mørke og klamme vinter. Hvis vi overlever alle de udfordringer vores aviser så negativt fylder os med. Og vi kan igen glædes over at lyset vender tilbage, varmen ligeså. Måske det bliver lidt mere vindstille og måske man kan have en fiskeplads i fred og ro? Måske jeg har glemt alt om at bruge min kajak som tiltænkt? Dér var roen og alenetiden!

Nå, men jeg har cyklet der hvor de andre fiskede skulder ved skulder. Jeg har cyklet langt og planlægningen blev også at sæsonen afsluttedes med en cykeltur i stedet for en fisketur. Sådan hele Bornholm rundt med en masse afstikkere. Det var godt nok fint og jeg savnede ikke det mindste at stå og kæmpe om pladserne, hverken i vandet eller på en forside. Måske lige bortset fra, da jeg stod ved Sose Odde og skuede over vandet. Det så godt nok fint ud - og der var ikke en fisker i sigte!

Måske man skulle besøge Bornholm, når ravsæsonen kører på sit højeste og alle uden arbejde vælter ud for at være først, finde størst og være bedst. Mens vi andre bare vil nyde at finde lidt, men også gerne stort... hvis der er noget tilbage.

Du får lige en skypumpe at kigge på! Den kiggede frem på en blæsende september dag da den mindste bygesky passerede mig på en køretur efter et solnedgangsfoto. Den gav i øvrigt ingen regn, den sky. Men skypumpen kiggede ned og gav lidt håb om at ikke alt var så ringe endda.