2023.12.21 Statistik på årets korteste dag

Det bliver aldrig som man har ønsket eller håbet. Op til hvert nyt år; Nye drømme og håb og forventninger til hvordan det hele nu skal blive. Græsset der altid forventes grønnere på den anden side i det nye år. 5 kilos bamsen der venter i bølgen smaragdgrøn, alle de blanke der "bare lige" skal fanges og specielt i mængder og store størrelser, hvis man tager på langtur efter dem. Alle fisketurene efter at hornfiskene er dampet af - hos nogle på grillen, for mig bare af helvede til fra mit havørredvand... og alle fiskepladser der ligger urørt hen og venter på at blive fisket.

Og så er det at nålen skrider henover vinylpladen... 

Og så sidder jeg her og kigger på indsatsen og resultatet. Skal man være utilfreds? Nej... det er jeg ikke. Det er som det er og igen har jeg fået det meste ud af det, når jeg nu kunne og ville smede mens jernet var varmt. Jeg har fisket i nuet og givet den, den skalle jeg kunne da tiden, vejret og lysten var til det. Gotland indfriede ikke forventningerne, men hvordan kan man også indbilde sig andet, set i bagklogskabens lys? Der er jo fisk i vandet og ikke nødvendigvis kun på de pladser der ligger længst væk. Gotland er i øvrigt altid en oplevelse alene i naturen - men til næste år bliver der ikke noget Gotland. De 10-12 timers køre- og sejltur til sindsyge priser for benzin og i særdeleshed færge. Det pressede skema, hvor alt skal spille i vejr og plads på 2,5 dag... og så en direkte retur til hverdagen igen. Jeg er sgu blevet for gammel til det!

Den slags ture bliver i autocamper over længere tid, når jeg en dag indfrier drømmen om at købe en sådan. Med cyklen med på camperen naturligtvis.

Mens dette skrives, venter de fleste af os på julen og et blæs fra Pia, som julestormen netop er døbt til. Mens dette skrives nydes de 7 timer og 5 minutters dagslys, vi er beriget med på denne, årets korteste dag.

Så mens dette skrives, sidder jeg selvfølgelig også og drømmer om fiskeriet i det kommende år. Om alle de 5 kilos der skal rives i land, om guddommelige og urørte fiskepladser, om masser af ture og om masser af blanke og hugvillige fisk i bølgen blå - men helst smaragdgrøn og mon ikke at jeg om et år sidder her igen og kigger tilbage på det gode gamle år der er gået, der siden blev som de forrige.

Men det er der absolut intet galt i heller - for jeg har faktisk nydt det og er fuldt tilfreds. Indsatsen er lagt og der kom det ud af det, der skulle komme ud af det. Og så er det jo egentlig meget godt det hele, ikke?

God jul og godt nyt fiske år :-)

38 ture

109 havørreder, hvoraf de 92 var blanke

20 mistede fisk

8 mistede stykker endegrej !

Rav for sig: 178 stykker på diverse ture

2023.11.19 Mere rav og forkølelse de lux

Det siges at en lille gåtur, lidt udendørs aktivitet, lidt bevægelse, lidt frisk luft osv er godt for helbredet og det gør heller ikke noget at tage en tur ud, når en forkølelse lurer om hjørnet.

Jeg lytter til det der passer mig bedst, men har også holdningen at det ikke er frisk luft der gør en forkølet. Det er jo det virus som man blev smittet af dagene inden, så når skaden alligevel er sket... nå ja men så smutter jeg gerne ud en tur, nu vinden alligevel var perfekt til lidt rav.

Til min store forbavselse var parkeringspladsen helt tom. Jeg ville selvfølelig tjekke pladsen og så køre videre, men der var ikke et øje. Stranden var også tom. Helt tom. Det var alligevel mærkeligt, men intet der gjorde mig noget, men da de første mange hundrede meter også var uden rav så anede jeg om ikke folket havde været her, søgt efter intet og var draget videre til andre pladser. Jeg var ved at følge tankerne trop, men kom til en kant af tangen hvor alt guffet var samlet og lå skjult under ålegræsset. 

De sidste dages mange billeder på nettet, efterlod mig med en lille tro på at der måske var lidt rester, men i mit lille hul var der vist ingen der havde søgt eller så var der kommet lidt nyt ind, for allerede i første forsøg åbenbarede der sig en guldklump i nettet og sådan fortsatte det faktisk i takt med at vandet langsomt trak sig tilbage. Ravpindelaget blev liggende, men det var som som ravet forsvandt med vandet. Det tyndede i gevinsterne i nettet og jeg gik lidt febrilsk langs kysten og håbede at ravet lå andre steder, men min times lykkerus var ebbet ud sammen med vandet og så var det vist også om at komme tilbage til bilen og få noget ro i kroppen der begyndte at knage lidt.

102 stykker rav var da fint på en sådan en regnfuld søndag i november, endda mens jeg kunne nyde det hele alene.

2023.11.07 Stormflod, rav, fiskeri og så´n

Den dag hvor vejrtjenesterne truede med stormflod, fulgte jeg mere end ivrigt med. Det kunne blive historisk og faktisk så sjælden en begivenhed at selv vores forældre ikke vil kunne toppe den med en "da jeg var barn..." for det var ikke sket i over 100 år. Tag dén!

Og vandet steg, vinden tog til og de danske tv-kanaler afbrød deres billigt indkøbte skodprogrammer, for at dække "stormen live". Ikke at jeg ikke fulgte med. Det gjorde jeg bestemt, men det var måske også lidt for meget af det gode med live-rapporter fra hver eneste østvendte by i Sønderjylland aftenen igennem. Uanset, så sad jeg mest og tænkte om nu huset kunne holde til det, om træerne kunne, ja egentlig også stakittet, som ikke heller det, var vant til så hårde vinde fra østlig retning. Men det holdt og selvom regnen næsten kom ind gennem bagdøren, dernede hvor jeg en dag skal lægge nyt gulv, så gik hele. 

Men det gjorde det bestemt ikke for mange andre. I Rødvig på Stevns ligger der stadig 32 både spredt ud i og omkring havnen. Ingen af dem kommer til at sejle igen og Bøgeskov havn, bliver ikke en havn de næste mange år. Det var katastrofalt, trods mange forberedelser, men en vandstand ved de østvendte kyster op mod 234 cm er ikke heller hverdag. Og her i det skånske fik vi en ny kyst, hvilket jeg erfarede da jeg dagen efter ville ud og besigtige det hele. Badebroer var væk, stier begravet i tang, sten og sand og flere steder skyllet væk og så havde Trelleborg vest fået et nyt ansigt, da den så velkendte golfbane mere eller mindre var oversvømmet og hvor der ikke lå vand, lå der nu bjerge af sten som havde forandret hele området.

Moder natur kan ingen rigtigt styre og det er både godt, men også imponerende. Og så var vi endda forskånet hernede, da vinden mest havde lagt på fra ren øst og ikke sydøst. Men det gjorde så også at mit andet formål, nemlig rav, mest var fokuseret på alt det gamle materiale der var flyttet rundt og ikke nyt der (ikke) var kommet ind. Men på grund af det enorme naturmæssige flytterod var der intet der var som før. Mine strande var renskurede for materiale, blevet 5-6 meter bredere og ellers lå badebroerne, redningskransene, alle de tomme plastikflasker, tømmer og hvad du ellers kan finde af skrald langt oppe i klitterne og ude fra havet var der kun gamle dønninger der rullede ind. Ikke noget der lignede en 100 års hændelse, så roligt som det hele pludselig var.

Jeg indfandt mig på et sted hvor det ikke kunne undgåes at samle sig. Sammen med 3 andre entusiaster der sad i tangen, ledte vi efter de stumper som ingen havde fundet sidste gang det rullede op.

Sammen med stormen, der ikke var en storm, indledtes en uge med østlige vinde. I øvrigt mere passende nu end til foråret når der skal fiskes. Et ny forsøg blev gjort nede på kysten og da et par timer var bragt til ende, stod jeg med over 50 stykker nordisk guld i lommen. 

Nå, men rav kan jeg lede efter. Fiskene må jeg spejde langt efter, fordi der er fredning nu. I sommers blev det ikke til det store andet end rygtefiskeri og ellers tog cyklen over og bidrog til mange lange og lækre turer i landskabet. Alene i sadlen. Fred og ro. Ingen afbrydelser. 

Det skulle da lige være en afbrydelse af det evige byggeprojekt herhjemme, men eftersom jeg er herre i eget hus, så tager jeg den tid det tager. Det kræver i øvrigt også penge og dem skal man passe på for tiden.

Der er 2 måneder tilbage af dette år. 2 måneder til det begynder at blive lysere igen. 2 måneder til fiskeriet kan starte igen. Et kommende fiskeår hvor jeg planlægger at fiske i fred for at nyde at være ude. Den evige jagt på drømmefisken er ikke indstillet, men jeg gider ikke stå og glo mig over skulderen mere. Det skal være afslappende - ikke stressende og så kan det godt være jeg ikke fanger noget.

Bemærk i øvrigt solOPgangsbilledet. Måske var jeg tidligt oppe, måske sang sommertiden på sidste vers... :-)

2023.07.27 Der kunne da være fint med en ørred...

... tænkte jeg, mens jeg gik ned gennem det fuldstændigt forandrede landskab som sommeren havde forvandlet. Blade på alle træer og buske, græs der var grønt. Krat der bestemt ikke var til at gå igennem, men stadig med vandet i baggrunden der lå og blinkede både grønt og blåt. Vand der kaldte på et par kast og som burde holde en havørred eller 2 hjemme og vand der kunne køle mig lidt af, trods den sølle gåtur fra bilen. En gåtur der i den sædvanlige havørredsæson gerne måtte vare lidt længere, fordi man ofte går der i en hylende vind og med en temperatur der ikke er på 20 grader som dagen bød på. En gåtur som ville varme, men som nu i stedet gerne måtte afkortes så man kunne køles lidt. Men der var ingen køling at hente. Overraskelsen var heller ikke så stor, for vinden var gået i sydvest, men jeg var også mere ude fordi jeg havde tiden til det og lysten delvist havde indfundet sig.

Og når jeg alligevel på de kanter, så kunne jeg krydre det med et besøg hos Henrik. Men jeg må erkende at jeg allerede i Ystad havde fået de første fortrydelser. Nu var påsketrafikken 3 måneder væk. De kunstrunder og de loppemarkeder, der lokker med store skilte havde enten udsolgt eller fået vist det de skulle vise og tilbage var kun... feriegæster. Feriegæster i solide jernstænger af køer og langsom trafik. Belgieren vidste ikke om han skulle dreje af her eller længere fremme, danskeren kørte målrettet til færgen. Medelsvensson var vist ligeså træt som jeg, af alle bilerne men i modsætning til mig, der egentlig bare gerne ville frem, kørte han ekstra langsomt og så ellers langt til venstre at ingen under nogen omstændigheder måtte eller kunne overhale. Da han endelig drejede af, havde jeg 4 biler bag mig og Greta i hendes udlejningsbil foran mig og Greta var enten meget forvirret eller mere optaget af hendes telefon, for hun slingrede, bremsede, kørte langsomt og bremsede lidt mere... men endelig var der et stykke åbent vej foran mig og jeg samt jernstangen af biler bag mig, kom alle helskindet udenom og kunne fortsætte vores rejse mod nye køer.

Men jeg skulle ikke holde i kø, jeg skulle til vandet, men fandt ikke hverken frelse eller kølighed efter første stop, hvorefter jeg atter måtte affinde mig med en kø, en ny langsommelig bilist og fandme... badegæster på den ny plads i det 15 grader varme vand. Stockholmere! Deres rullende "r" og deres let arrogante stil, efterlod ingen tvivl. Og så tyskere i deres autocampere, der havde fundet en billig ferie ved en strand med hjemmebragt wienerschnitzel.

Jeg tog vel en 15 kast inden hr. og fru 08 ude ved molen, smed håndklæderne og næppe ænsede sillingen der dumpede ned bare 30 meter ude foran dem. Selv kastede jeg håndklædet i ringen på denne plads og tænkte at der var fred hos Henrik.

Men jeg nåede da lige et stop på en ikke badevenlig plads, uden autocampere, uden tyskere, uden kunstrunde, men med en sommercafe i en skurvogn der tilbød kolde drikke... og dér, ikke så langt fra hurlumhejet og mellem 2 myggestik samt en irriterende hveps, fandt jeg en sommerørred der huggede helt ude i kastet og som modvilligt, men uden udløb, lod sig fighte ind, men jeg kampsvedte i den bagende sol.

Kaffen hos Henrik var i sidste ende mest afslappende såvel som den senere tur hjem, mens alle turisterne sad og drak varme øl fra autocamperen.

2023.05.26 En optimistisk sommer opstart

Det var egentlig kun fordi at Hashim havde kørt kysten tynd og rapporteret fra de forskellige pladser, at jeg ved særligt én plads, reagerede på teksten "kun 2 horn og 4 havørreder".

Det var et blandingsforhold jeg kunne leve med og derfor ville jeg ud og teste.

På revet stod der 2 i vest, siden 3 i midten og så var jeg på vej videre, men kom i tanke om at de fleste helst ville fiske efter de lange skodfisk og fandt så et sted at parkere i øst.

Og da jeg kom ud over det tykke og brede lag af rådden tang, åbenbarede vandet sig foran mig. Det var helt klart, fralandsvinden til ære og væk var samtlige sten jeg i foråret kunne snuble over. Det vil sige, snuble kunne jeg stadig og endda over de samme sten, men nu var de alle gemt af et tykt lag fedtemøg der lå som et kæmpe tæppe ud over bunden. Sådan så det helt sikkert ikke ud før i tiden. Der må være noget overgødning med inde over, siden det var så massivt. Men det var ikke for at være negativ... det var bare en tanke, for negativ kunne jeg nemlig blive fra første kast hvor en skodfisk flere gange "hang fast" i min Silling og i andet kast, krogede jeg så en af dem.

"Hurra"...

Jeg tog en til af de ligegyldige fisk og konstaterede at der var 13 grader i vandet. Det var bestemt ikke så ringe endda. Men jeg så ingen havørreder, ej heller tobis eller sild og kun på det lave bag mig, strøede rimterne rundt og skabte hvirvler i overfladen her og der. Det blev til yderligere 2 horn, inden de forsvandt på magisk vis. Jeg blev straks mere fokuseret og tænkte at nu... nu fanden dæleme kommer de store havørreder! Jeg stod jo på sæl-jægerens plads og i følge ham kommer der kun 5 kilos forbi her i maj! Og hallo... her er jeg, 5 kilo´s fisk. Hvor er i?

Det næste der skete var først at en fladfisk af en eller anden art, torpederede mit ben hvilket gav mig et chok. Jeg kiggede ned og der stod den foran mit ben og lod til at tænke "flyt dig for helvede", men den valgte så vejen udenom og forsvandt og siden kom de lange kanyler tilbage hvilket gav 3 til på kort tid.

Der var jeg så ved at give op, fordi det her kun var en opstartstur og der åbenbart ikke var samme fordeling til mig, som til Hashim dagen inden. Siden viste det sig at det var Hashim der stod på samme rev længere ovre og havde en snakkeklub af den anden verden kørende. Nøj hvor de knævrede løs de 2 og det blev kun tydligere som tusmørket skred frem og vinden tog af.

Hornfiskene forsvandt endegyldigt da klokken var 22 og da entrerede de rigtige fisk endelig vandet jeg stod i. Det blev til 2 undermålere og en der gik efter Sillingen helt i overfladen og forsvandt med et stort "slurp". Det kunne da godt være man skulle prøve lidt opstartsfiskeri igen der ved 22 tiden og håbe på lidt flere - af dem på 5 kilo og opefter....

2023.05.01 Sæsonafslutning nummer 1, 2 og .... STOP

Hjemkomsten fra Gotland var afslutningen på min ferie. En ferie hvor jeg har fisket en del og haft meget blandede fangster. April var alligevel en skuffelse, der med de underlige fisk slet ikke blev indfriet i fangster, ovenpå marts der ellers var virkelig god. Men der er et eller andet forhold med den østenvind som bare ikke fungerer, når den er konstant.

Hjemkomsten fra Gotland var også en afslutning for sæsonens første del. Men selvfølgelig skulle jeg fiske Sydkysten for lige at sige farvel og tak for denne halvleg, inden hornfisken kommer, så jeg bestemte mig for at tage en aftentur og kom ned til et vand der spillede max med fin sø der rullede ind, masser af grums, men ikke helt ude og så lå alt fedtemøg mere eller mindre bag mig. Det kaldte på en havørred og gerne 4, men min tur nedover revet gav intet. Der var præcis lige så dødt som tidligere i april og mens nogle saftige og flotte bygeskyer rullede over himlen, fiskede jeg lige så stille af og håbede både at hornfisken aldrig ville komme og at havørreden ville indfinde sig igen.

Og... så tog jeg ud 2 dage efter igen, fordi jeg givetvis havde haft både et hug og en følger selvom jeg sagde det var dødt. Men vinden var nu gået fra vest tilbage til østlig igen og alt det fedtemøg der lå bag mig forleden, var nu spredt ud over det hele. Som i ... over det hele!

Jeg vadede langt ud på den første af 5 pladser og kunne nå et par kast uden alt for meget tang på linen. Der mærkede jeg så de ærgerlige hornfisk. Skiftede siden plads, for at tjekke om der var fisk igen i dag, men kom aldrig så langt. Min vadning foregik igen ud på det dybe og alligevel stod jeg med alt fedtemøget omkring mig, hvorfor det ene kast var en kæmpe joke og så måtte jeg drivende våd sætte mig i bilen igen, for at gentage kunsten på det tredje rev, hvor jeg efter en lang tur over de glatte sten, mente at kunne ane klart vand på spidsen - nå at kaste 4 gange, hvor alle var med linen som tørresnor, for derefter at indse fejlvurderingen, gå ind igen og nu køre til det fjerde rev, hvor jeg mødte en anden fisker. Vi talte kort om fedtemøg og begge anede vi klart vand længere ude, jeg vadede langt ud, tog fejl og kapitulerede atter engang, for til sidst at slutte der hvor jeg startede, men hvor vinden nu havde taget til og derfor fået alt fedtemøget på drev i lange baner langs kysten og derfor udelukkede fiskeriet....

Og så var meningen egentlig at jeg skulle afslutte med en sidste aftentur i dag, men bedst som dagen på kontoret var ved at runde af og jeg tænkte at høre med Javier om han var frisk, så meddelte han at der var hornfisk i hvert kast. Jeg satte mig stand-by i sofaen og afventede melding fra hans næste stop, som så var optaget af 7 andre for dernæst at tage den endegyldige beslutning, uden at få fisket...

Men mine waders og vadejakke blev da rene af den vask de fik og STOP skiltet blev åbenbart smækket op tidligere end jeg forventede. Sikke en mærkelig april måned. Igen.

2. halvleg af havørred sæsonen i 2023 starter et eller andet tidspunkt i slut maj eller start juni...

2023.04.23 Gotland - Hjemrejse fiskeri

I betragtningen af at vi lagde os torsdag "aften" klokken 02:30 og kun fik et par timers søvn til fredag, hvor vi fiskede hele dagen. Lagde os ved midnat fredag og lørdag aften, efter 2 dage med fuld indsats på kysten, så var jeg pænt imponeret over os...: Vi var færdige med at gøre hytten klar, pakke alt grej og tøj og tage på de sidste timers fiskeri, da klokken var 9!

Givetvis startede vi med at give Ajes storfanger-plads fra i går en chance igen. Hvis nu! Men den time vi brugte gav ingen uddeling. Fiskeriet på Gotland er som det er. Pludselig er fiskene der og hvem kan vide hvor det så er... udover at man håber de pladser som så har holdt fisk, kan gøre det igen.

Vi aftalte at mødes med vores guide fra i fjor, så han kunne vise os en plads vi kunne affiske, nu vi alligevel var kørt fra Sudret mod Visby. 

Vi kom ud på et perfekt rev. Det så næsten hjemligt ud, da vi ingen pallekant havde, men kun sten, hvor flere også lå i overfladen. Sammen med lidt dybe indhak her og der, var det også en oplagt plads, som formentlig de 700 km andre steder langs øen er det. 

Og her var der fisk hjemme. Allerede i andet kast, havde jeg et forsigtigt hug og det gentog sig et par kast efter, men uden at jeg så skyggen af fisk eller mærkede mere end det. Et par kast efter, troede jeg at jeg havde fået noget fedtemøg på blinket og hjulede det ind. Det resulterede i 3 hvirvler i overfladen da blinket var næsten inde og i samme øjeblik vendte en havørred bag blinket. I de følgende kast havde jeg 2 gange fisk kortvarigt på, men da jeg havde set følgeren blev de forsigtige hug også henledt til revkonger og fiskeriet fortsatte med stor tiltro til at den store ville komme forbi.

Men for at gøre endnu en koncentreret indsats kort, så mistede Jonas en fisk og ellers skete der desværre ikke mere. Det var lidt måbende da vi til sidst sad ved bilerne, skiftede fisketøj ud med rejsetøj, pakkede alt grejet ned og ikke havde fanget noget... 

Men jeg kan bare sige... skal du gå tomhændet fra kysten, så er Gotland stadig det absolut fedeste sted at gøre det på. Jeg har ikke superlativer nok, til at beskrive hvor utroligt smukt og dejligt der er. I særdeleshed som havørredfisker. Vi tilbragte en halv time i Visby og gik lidt omkring i fuld solskin og 22 graders varme som dagen berigede os med.

Gotland... vi ses til næste år!

2023.04.22 Gotland - Den store kampdag

Efter en god nats søvn og fredags opstart af fiskeriet, var det 6 kampklare gutter der væltede ud til bilerne for at give den maksimal gas på kysten. Hvor vi i går gik til værks ud fra sidste års erfaring og derfor tog det sikre frem for det usikre, delte vi os i dag op og kørte på hver vores nye plads. Det er sådan jeg foretrækker det, men det er ikke let at komme til en relativt stor ø, hvor der er fiskeri hele vejen rundt, ikke særligt mange veje til kysten, hvor flere også er spærrede, samt ualmindelig dårlig mobildækning. Men samtidigt har det absolut også sin charme, selvom der bruges lidt mere tid kørende end i vandet. Og efter at have forceret en vej, der vel mest mindede om en sti til geder, kom vi tæt nok på et udvalgt spot og kunne påny opdage en af Gotlands perler af smukke pladser.

Jeg gik i midten ud på et rev, hvor der til min højre side lå masser af store runde sten, skråt til venstre et indhak og til venstre for indhakket en pallekant og foran hele herligheden var der et relativt dybt parti, inden der udenfor igen, lå en pallekant man lige kunne nå med et langt kast.

For at sige det lige ud... for helvede det så godt ud. Fuldstændigt vanvittigt lækkert og det stank langt væk af havørred, hvor jeg i de følgende timer kæmpede mig over på pallekanten og kom til en slags "sammenføjning" til den kant der lå udenfor og siden havde dybden på min venstre side og nu også sandpletter at kaste til.

Jeg var SÅ tændt at jeg ikke ænsede klokken, men efter lang tid uden at hverken Javier eller Henrik heller havde mærket noget, måtte jeg til sidst trække mig fra denne perle og så bestemte vi os at udforske revet fra i går på alle de andre sider.

Vi ankom samtidigt som den anden del af vores gruppe, der ligesom os havde stået på en gudeplads, men heller intet mærket og det var virkelig sært helt ude i de yderste afkroge, da vi henad eftermiddagen stod 6 mand og 1000-vis af kast senere og kunne meddele at intet var sket. Overhovedet.

Ajes, Dennis og Jonas kørte østover - vi andre straks efter, da vi fik meldinger om fiskeri på østsiden. Og så kom der en glad melding. Ajes havde landet en hammerflot blankfisk på 70 cm efter en fantastisk fight. Billedet blev desværre ikke så godt, men fisken havde opført sig vanvittigt selv efter fighten og da Ajes ville genudsætte den, gik fiskens vel før billeder! Det er stærkt gået.

Vi andre kørte ud på en rigtigt smuk plads hvor vi både havde Gotlands rauker og en af de mange øer foran os, men desværre måtte vi fiske tomt igen, inden vi tillod os at opsøge det danske team med knap 1 times fiskeri tilbage. Her lykkedes Ajes i mellemtiden fange en mindre og Dennis en blank på omkring 2 kilo. 

Javier havde siden en følger, mens vi andre desværre måtte trække en nitte. Det er sagt mange gange før, men det er virkelig mærkeligt at gå på den slags pladser og ikke opleve noget.

2023.04.21 Gotland - Disco på dag 1

Endelig tid til Gotland igen. Jeg havde godt nok glædet mig til at komme tilbage til dette havørredparadis. Ikke mindst fordi det er et sted man ikke bare lige tager til. Lidt som med Listerlandet i gamle dage, hvor veje og biler ikke kunne udfordres på samme måde og en tur blev planlagt i god tid. Nu kan jeg tage til Listerlandet samme dag jeg får ideen, hvis jeg ønsker. Men det kan jeg ikke med Gotland...

Og Gotland er mytisk på alle måder. I rækkevidde, natur og ikke mindst fiskeri. 

Men derfor behøvede færgen ikke være ekstra forsinket, når man sidder i Oskarshamn torsdag aften og bare vil frem. Men da klokken var noget efter midnat og alt pakket ud, den første whiskey drukket og sengepladser fordelt, var det på hovedet i seng med drømme om havørreder.

Og så vågnede vi klatøjede op til det rene discovejr. Totalt vindstille og fuld sol. Morgenmaden blev afbrudt af ekstra positive kommentarer, når man fra bordet kunne se krusninger på havet. Ja, havudsigt fra huset selvfølgelig! Men de krusninger der kunne ses, var meget lokale. Én ting er at vandet på Gotland er klart næsten uanset vejr, men i discovejr..  

Men selvfølgelig skulle der fiskes og vi kløede på fra den første plads, der sidste år havde givet fint med fisk. Ajes lykkedes med en torsk og siden blev vi enige om at endnu mere solcreme og et pladsbytte var på sin plads.

Vi landede i syd, hvor vi også havde haft fint fiskeri i fjor. Pladsen blev taget rigtigt godt i mod af de 3 nye i gruppen, der totalt udgjorde Henrik, Javier, Ajes, Dennis og Jonas og vi fordelte os på de forskellige rev og bugter denne enorme plads kunne tilbyde. Hurtigt meldte Ajes om fisk, der siden blev til yderligere en fisk og samtidigt en mistet. Vi andre fiskede tålmodigt videre, indtil jeg også kunne melde mig ind i klubben med en flot tyk revkonge.

Vinden begyndte at røre på sig og riflede vandet rigtigt fint, hvor vi efter en pause atter engang gik i kamp med fiskeriet. Ajes tog dæleme en til, mens Javier havde 2 følgere. Selv stod jeg fiskeløs på en spids og kastede så det halve kunne være nok. På et tidspunkt gik de alle ind, mens jeg blev ved og pludselig kom der kæmpe skvulp bare en 20 meter ude et stykke fra mit endegrej. Det var så stort og hvirvlen med, at jeg tænkte det kun kunne være sæl, men det var også tæt på mig og der dukkede ingen sæl op, så jeg fik virkelig hjertebanken, for hvis det var en ørred, så havde den ikke være lille!

Først efter 2 minutter, da jeg så sælhovedet langt ude på kanten af revet, gik sandheden op for mig. Det efter nogle vanvittigt febrilske kast! Nuvel.. sælen var der vel næppe for sjov, så jeg kæmpede på og pludselig skød en havørred frem fra hullet jeg fiskede over og tog Sillingen tæt på mig. Det var et godt hug! Havørreden blev ligeså overrasket som mig og startede med at hoppe helt vildt, hvorefter den tog et par korte men adskillige udløb, så vi kom lidt på afstand af hinanden. Jeg fik kørt line ind og samtidigt startet kameraet så jeg kunne filme min ego fisk, nu jeg var alene. Det var en fed fight med flere små hidsige udløb og hop og fornøjelsen var rigtigt stor da jeg kunne afkroge fisken og lade den svømme videre. Det var en rigtigt fin blankfisk i god længde.

Resten af dagen bød desværre ikke på flere oplevelser til os udi i havørreder.

2023.04.18 Fuld sol over Sydkysten

Der gik et eller andet rygte om nogle lange slanke fisk med næb, var fanget i nærheden og jeg var ærligt talt ved at kaste op over tanken. Jeg orker dem ikke, men på den anden side... græsset skal slås, der skal plantes lidt om og laves nye bede og alt det jeg altid skyder foran mig her i april frem til...

Og bare tanken, fik mig til at slå det første mærkelige hug, hen som et horn. Jeg så aldrig nogen fisk, men blinket blev tungt og så slap "et eller andet" det igen. Nu vel, jeg var kun lige startet her ved middagstid, fordi jeg havde taget en lang slapper derhjemme i venten på at få lidt mere energi og samtidigt så gad jeg faktisk ikke fiske, men var blevet på pladsen fordi både Hashim og Javier var der og vi var faktisk de eneste. Og det så sgu godt ud. Helt vildt rigtigt, men også helt vildt ligesom i går og de andre dage, hvor indsatsen ikke blev udbetalt i det man stod der for.

Så huggede en fisk og i et par kast efter endnu en. Lidt bestemte, men ikke hårde hug. Siden intet. Så sad der pludselig en fisk på, som havde hugget - men ærligt talt ikke særligt hårdt og som siden viste sig at være en pivhamrende blank, men tynd havørred. Den havde vist ikke lært at jage tobiser!

Vi tog en lang og særdeles velkommen pause oppe ved bilerne. Hashim var så sød at hente pizza og sammen sad vi og nød foråret i fulde drag. Det var faktisk det bedste der skete i dag. Hygge og mad og afslapning. Det trængte jeg også til, ovenpå de sidste dage.

Vi sluttede af på nye dele af revet. Der skete stadig intet og egentlig var jeg på vej hjem, da jeg lige ville give spidsen en lille chance. Det gav hurtigt et hug, 2 følgere og siden 2 fisk, hvor den ene var dejligt tyk, men desværre ikke med den længde jeg ledte efter.

Det var en kort tur, men samtidigt en behagelig tur.

2023.04.17 Når udbytte ikke måles i indsats

Ak ja... jeg vidste at den store følger ikke lige ville forlade mine tanker, men jeg vidste også at mit øjebliksbillede på nethinden, var det eneste der stod tilbage. Fisken var desværre ikke frosset fast over sandbunden, ventende på min retur og et nyt forsøg, men jeg kunne ikke slippe den. Så givetvis sad jeg i bilen på vej østover, for at opsøge spøgelset og dens artsfæller i samme kaliber. I det mindste for at sove bedre og slå alt det jeg udemærket godt vidste i forvejen helt ud af spillet. 

Jeg spiller også Lotto... det kunne jo være!?

Troen på det, eller så var det bare min egen ophidselse over det ventende fiskeri, gav mig påny hjertebanken, da jeg tog de første kast. Så meget fiskeri og alligevel kan jeg blive helt ekstatisk over det. Men min hjerterytme kom ned i normalt leje igen, da jeg havde fisket den første time. Alt var som forventet og som fornuften også havde sagt til mig. Revet fik en ny chance og kastene blev lagt langs med land, ud over det dybe og tilbage igen. Fiskeren ude på spidsen stod udvadet et sted jeg gerne ville stå, men han fik lov at stå i fred på den lille spids og i øvrigt stod han meget stille det meste af tiden, så måske fiskede han også tomt?

Så tog jeg en lang pause og var egentlig på vej tilbage til hjemmevandet, men da dagens meldinger så småt tikkede ind og meddelte samme resultater som det jeg kunne svare tilbage med, kunne jeg ligeså godt fortsætte mit sats. 

Det var nemlig et stort sats på at få en tobis/silde æder og intet andet. Jeg havde ikke forventet noget og gav et relativt kedeligt rev, en rigtigt stor chance over et par timer. Jeg fik indløst min indsats med en 25 cm havørred der huggede helt ude i kastet og den blev ikke fulgt op af mere, hvorefter jeg bestemte mig for at returnere til hjemmebanen.

Og vel udvadet på de følgende 2 rev, var det bare at konstatere at de stimefisk jeg så behageligt havde mødt forleden, ikke var hjemme eller ikke i humør. Det blev til en følger og et meget forsigtigt hug.

2023.04.16 Drømmefisken?

Det der med aftaler for folk der arbejder og fører et liv som os andre, kan godt være svært. Så David og jeg aftalte allerede ved årsskiftet at høres ved i februar for den aftale vi planlagde for i dag. Aftalen holdte stadig og så blev det ... i dag.

Og et gensyn efter vist nok 5 år tog sin begyndelse da vi startede vores rejse østover. Planen var oprindeligt Listerlandet, men grundet de sidste dages fiskeri, blev vi enige om at bruge tiden i Skåne og samtidigt spare køreturen og fiske lidt mere. 

Det blev en lang samtale i bilen om dette og hint inden vi var fremme på en lidt kedelig fiskeplads der kunne overståes på en lille time. Henrik dukkede op og ville fiske med os og sammen gik vi til vandet og kastede over det smalle rev. Der skete ikke en skid og pladsen er lidt sådan. Jeg har aldrig rigtigt oplevet noget her og ofte bare småt. Men ud af det blå... uden et hug eller noget... bare ud af ingenting, skød der pludselig en enorm skygge over sandbunden. Stor og bred og min første tanke var af uransagelige årsager torsk. Men det var ikke en torsk og på de 2 sekunder jeg registrerede alt dette, vendte fisken lige så hurtigt tilbage til sin trygge tilværelse på kanten af sandet. Jeg fik den vildeste hjertebanken, for det var en rigtigt stor havørred der kom ud af ingenting, fulgte min Silling med 3 meters mellemrum i en kort jagt, inden den indså at det blev lavt og måske så mig eller David og siden forsvandt. 

Og der skete intet mere.

Christian sluttede sig til og vi blev enige om at forlade den enlige svale, selvom jeg stadig var i en slags drømmeverden om at fiske meget mere på samme sted. Men jeg vidste også godt at fisken længe var væk og aldrig ville dukke op igen. Henrik blev dog på pladsen, da vi valgte at prøve pynten fra i går.

Her var fisk igen, selvom vi aldrig kom ud til pynten. Vi startede alle med lidt følgere og forsigtige hug og følgende begyndte vi at lure dem af, således at vi fik vristet et par mega forsigtige havørreder af vandet der alle huggede i lange spinstop. Stimerne var ikke at se eller mærke til, men vi kæmpede længe indtil energien faldt så drastisk at vi indså at mad i øvrigt også var nødvendigt. Således skiltes vi med Christian og så tog David og jeg os af de sidste rev på vejen tilbage mod vest.

David endte med at nappe et par fisk, mens jeg pludselig ikke kunne finde ud af at få dem til at hugge eller noget.

Det var endnu en dejlig dag i venners selskab, selvom vi manglede den blanke stime. Men de er der og så er der altså nogen store imellem... den slags man drømmer om og som aldrig forlader ens sind.

Jeg slap ikke den massive følger i tankerne og siddende her i sofaen drømmer jeg om en tur dertil i morgen igen, uanset hvor skide urealistisk det end måtte være at møde noget i nærheden.

2023.04.15 Så er vi i gang!

Ja ok... "så er vi i gang"... det lyder meget godt, men fiskeriet er i gang sådan rigtigt. Kroppen der i mod, skulle nok have holdt en pause eller 2. Det var derfor alletiders gode aftale at Hashim og jeg skulle på tur og Hashim ikke var så mega morgenfrisk at han stod og trippede her klokken 5 men først dukkede op ved middagstid. Dagene er lange, så der var rigeligt med timer at tage af, så vi tog den langs kystvejen, hentede Javier og sammen var vi nu 3 på tur, efter et hurtigt møde i strandkanten. 

Vi kørte østpå. På en lørdag. Sådan en af de dage i midten på april, hvor man nærmest beder om at blive overrendt og overfisket. Men vi ville tjekke det ud og det var ikke så dumt.

Eller... da vandet dukkede op efter et parkeringshelvede, så stod der allerede 1 fisker på de første 10 meter strand vi kunne se. De følgende 100 meter strand var pakket med ikke mindre end 11 andre... hvor sygt var det ikke lige. Men af en eller anden årsag stod der ingen på de 2 spidser og det tog ikke mange sekunder, for sandet sprøjtede af hælene på os, for at komme derud. Og sørme... vel ude, var der kun 2 inde i bugten og de stod på et andet rev og var ikke på vej. Vi var simpelthen alene her. Af alle steder.

Og så var der fisk. Første kast gav et hug, følgende par kast viste en følger omend det ikke virkede så seriøst ud fra hvirvlerne at dømme. Et langt kast gav kortvarigt en fast fisk, som jeg hurtigt tabte og så tog jeg endelig en på kort line, der viste sig at være en flot blank på målet.

Og så kom stimen. Det startede med at jeg i et langt kast i den skrå medvind, havde et seriøst hug langt ude. De følgende 2 kast afslørede flere fisk, da jeg tydeligt kunne mærke dem og genopfandt spinstoppet, hvilket resulterede i helvedes hårdt hug. En rigtigt god fight senere lå en flot blankfisk til afkrogning i overfladen. Jeg tog et kast i samme retning og scenariet gentog sig. 5-6 omdrejninger og så smadrede den næste på og endnu en god fight kunne afsluttes med krogløsning og fandme om ikke jeg tog en til i det 3. kast. Nøj det var fedt. 

Da mit one-man show var ovre gik jeg ind for at tage en pause, da huggene ophørte. I mens kunne jeg se Javier fighte fisk og øjeblikket efter kom et skrig fra Hashim der nu fik nettet frem og dernæst gik mod land. Jeg gik over til gutterne og kunne øjeblikket efter få det bedste man kan få fra andre, et kæmpe smil, en krammer og bare glæde, fordi Hashim havde fanget en rigtigt flot blankfisk på 3 kilo. Glæden strålede ud af ham og det er bare det fedeste at opleve. 

For at gøre en lang dag på revet lidt kortere, så gik vi stålet igen. Hashim mistede en stor blank igen og Javier og jeg tog os af resten. Det var ren fiskeglæde at være på tur og med store smil kunne kalde det for en dag og drage hjemover, mens solen gik ned.

2014.04.14 Retur fra blindgyden

I dag bestemte jeg mig for at trille østover, som jeg havde tænkt i går. Den her blindgyde af lækre pladser og ingen fisk, var blevet monotom og ikke motiverende for en hel dags fiskeri. Men det startede ikke særligt godt. Eller det startede ok og så blev det præcis det samme igen.

Jeg tog en blank i et af de første kast og havde et hug. Så døde det. Så kørte jeg videre og gik blandt andet over hele revet på den gamle dame uden der skete noget som helst. Absolut intet og jeg kunne egentlig ligeså godt sælge grejet og køre hjem, men drog til endnu en plads igen fordi jeg alligevel var ude og fordi vandet blev ved med at se godt ud. Fordi fiskene ikke kunne blive ved med at være underlige og så var de det alligevel.

I et af de første kast, huggede en fisk helt ude på distancen og begyndte at rulle. Så fulgte den meget tvært med ind, men uden at tage udløb eller andet og det var først da den kom ind at fighten begyndte med udløb, men ingen hop. En vildt flot blankfisk kunne derefter genudsættes. Den blev fulgt op af 4 mindre i den følgende time og da jeg mærkede presset fra en anden fisker, så bestemte jeg mig for at gå op, fordi jeg gerne er så asocial som muligt. 

Så havde jeg en sjov oplevelse. En fisker kørte ud fra en sidevej og netop som jeg tænkte at den hajfinne på taget, sad helt skævt, indså jeg at det var hans fiskestang og i samme øjeblik gled den af. Jeg nåede at blinke til ham og bremse, for nu lå hans stang midt på vejen. Den havde overlevet, sagde han følgende og takkede for min venlighed ved ikke at køre den over...

Tidspunktet passede med stimen jeg mødte forleden og håbet var at de kunne klokken og kunne hugge igennem. Det kunne de. De følgende 2 timer vendte foråret endelig til noget man kunne bruge til noget igen. Jeg kom ud fra blindgyden og fik 9 blanke, sindsygt hårdt huggende og stærkt fightende havørreder. Det var fandme rart. Der var kun en der var direkte lille, resten lå lige under eller på målet med en enkelt til af de bedre. 2 af fiskene var drømmefisk udi fulton og skønhed, kort kompakt krop, lille hoved og lyse over ryggen. De måtte godt have vejet 5 kilo, men så havde jeg nok fightet dem endnu, hvis det var....

Endelig!

2023.04.13 Blindgyden

Jeg tænkte at det her måtte have en ende. Så vel som fiskeriet fik en ende, ved at fiskene kollektivt stoppede med at hugge, måtte de også kollektivt begynde at hugge igen. På et tidspunkt. I dag helst.

Så jeg tog ud lidt tidligere og begyndte min fiskerejse på alle de herlige pladser her i syd. Pladser der siden årsskiftet på flere måder og ad flere omgange, havde kastet fisk af sig og været lovende udi det kommende april fiskeri, men som de foregående dage havde været tomme for fisk og mistænkeligt døde.

Hashim dukkede op, efter jeg havde affisket plads nummer 1 og stod på plads 2 og her talte jeg med Anders, som også han var gået tom for fisk. Vi gav revet en chance, 3 mand høj og gik i hver sin retning. Jeg lykkedes med en blank undermåler efter et par kast, havde nogle hug og en lille følger. Anders brugte en time på at fiske det hele af og måtte igen se nederlaget i øjnene og Hashim gik langt ned over revene og fiskede uden at mærke noget, men havde en lille følger.

Anders gav op. Jeg drog ned til Hashim der nu havde mistet en fin fisk. Vinden tog lidt i og bølgerne rejste sig så det hele atter engang spillede max. 

Teorien er at fiskene helt enkelt ikke har indfundet sig igen ved mine rev. De jager, men gør det længere ude fordi tobis og sild ikke er kommet kystnært nok her endnu. Sammen med den evige østenvind, så er der noget der holder fiskene i skak. De der findes kystnært, er små eller nedgængere. 

Det lød i hvert fald plausibelt i mit hovede. Der var ingen følgere. Og dem der er, er små med undtagelsesvise større fisk mellem, som ikke jagter endegrejet som man febrilsk plejer at se. Fra den østlige del af mine sydkyst, er fiskene mere i gang. De jager, kommer i stimer og bliver også fanget. 

Måske jeg skulle søge østpå i morgen helt enkelt.

Dagen fik en ende. Vi kastede os ind i forårsaftenen, der var smuk og blæsende. Men også en blindgyde udi fisk. 1 lille blank på 3 mand over en lang dag, var uforskammet sært.

2023.04.12 Endnu en kort tur - testing testing

Der var ingen grund til at brænde en masse energi af på kysten, hvis fiskene stadig var i det lunefulde hjørne. Hvis der overhovedet er nogen fisk? Nej, det er nok bare mig der ikke kan fange dem i denne periode, for jeg talte så i dag med en anden fisker, der havde fået 4. De forskelle der er på succes og bare en fisketur, kan godt afspejles i endegrejet. Men over så lang en periode, så tror jeg helt enkelt ikke på at fiskene kollektivt har stirret sig blinde på enten Sandeel eller det blink ham fiskeren brugte, der fik min Silling til at se ud som en tangloppe. I den for tiden, evige østenvind, er det også sært at fiskene gik fra at være meget fødesøgende og aktive, til pludselig at nærmest være forsvundet. Og jo, de går derude, det ved jeg - men det her er lige lidt for underligt.

Nuvel.. jeg havde et par timer til rådighed, men havde ikke travlt. Det var nærmest en test tur jeg lige ville gennemføre, fordi jeg for 17 år siden kunne kalde mig far for første gang. Men hende der fyldte år skulle også i skole, så jeg tog lige et par timer inden vi skulle ud og spise og hygge.

Så blev det lidt Listerlandet agtigt. I andet kast på det første rev, havde jeg hug og siden en følger der vendte inde foran. Jeg kom op at køre med det samme og gik til stålet for fuld skrald. Men efter at have gået hele strækningen viste fisken sig at være en næsten enlig svale, ud over den strålende blanke nedgænger der huggede. Intet skete og gæt selv om vandet spillede max.

Så jeg byttede plads og gjorde det samme på det ny rev. Og historien gentog sig næsten - nu uden følgere eller hug, men helt nede for enden af revet, huggede en blank nedgænger og så var fiskehistorierne færdige for denne gang.

Ja, så mødte jeg Anders sæljæger der som sagt havde fanget 4, vi så en skarv med en stor kutling i munden, ternerne dykkede langt ude og de der ænder som ikke er gråænder, dykkede lystigt ved en sandplet efter tobis... 

Jeg måtte hellere komme hjem og fejre fødselsdag og være klar til i morgen, hvis vinden ikke pløjer hele suppen uklar i løbet af natten.

2023.04.11 En kort tur på kysten

Det skulle have været en længere tur, men blev til en kort tur. Således bliver også indlægget da jeg i dette øjeblik er på vej på endnu en kort tur, for at se om fiskeriet er vågnet...

Det så ellers rigtigt godt ud. Helt kanon endda. Men der var dødt. På stranden lå en død havørred, en død tunge og 2 andre fladfisk. Der ud over fandt jeg et net og i vandet så jeg endnu en fladfisk, dog levende. Og siden så jeg en tobis.

Så tog jeg en tilfældig sortfisk, men som ikke fulgtes op af flere eller andet og så skiftede jeg plads, hvor vandet spillede 100%. Mødte siden 2 x 2 andre, der undrede hvordan mit fiskeri havde været. De havde fisket hele dagen og intet mærket. Overhovedet.

Det var så der jeg tænkte at stædigheden er god at gemme til en dag, fiskene faktisk er lidt mere med på beatet, for det var de tydeligtvis ikke i dag.

Og så kørte jeg hjem...

2023.04.09 Hviledag inden regnen sætter ind

Det er tid til en hviledag ovenpå de sidste dages timer ved vandet. Mit ansigt er flerfarvet, dels fordi jeg har fået sol, fordi jeg har haft solbriller og hue på og fordi jeg har haft blikket rettet mod syd i jagten på de underlige fisk, der ikke lader til at være udtalt begejstrede for østenvinden.

Men først skulle jeg lige et par timer på revet i et skiftehold som nummer 2. Javier skulle til påske tam-tam om eftermiddagen og tog morgenpasset, mens jeg tog mig af eftermiddagspasset. I morgen skulle jeg nemlig til påske tam-tam, så det var en fin fordeling af fiskeriet og med indlagt pause.

Vandet spillede max igen. Javier havde haft ret i at det så fantastisk ud og trods at vinden ikke havde ændret sig, så lod jeg som ingenting og gik i baljen med 100 % tro på projektet. Troen flytter bjerge, siges der, så jeg ville virkelig flytte bjergene her til eftermiddag. Store bjerge, lange bjerge, høje bjerge og bum... så flyttede jeg en lille bakke, idet en sortfisk hoppede på mit bedrag. Men det var måske lidt sent den vågnede til dåd, da jeg havde fisket strækningen af nu. Men det kunne være der var flere og ja.. men de var præcis så forsigtige som de andre dage og nu stod jeg endda med bølger der let slog ind og en riflet overflade der fik det hele til at se ekstra godt ud. Det er så sært med de fisk, men de hug eller puf der følgende opstod, var magen til de foregående dages og efterlod mig med den her undren over hvad der gør fiskene bliver SÅ ekstremt mærkelige.

Jeg tog en tilfældig blank undermåler på vejen tilbage, midt mellem de mærkelige hug. Så hoppede en helt blank (måske) nedgænger på krogen, hvilken fik et ekstra blik, for den var ikke spejlblank som de andre, men alligevel var den blank, med perfekte finner og det hele... men nu den alligevel blev genudsat, var det i sidste ende en havørred og så kunne den ligeså godt have været lyserød.

Jeg overvejede at stoppe for dagen, da ryggen var lidt slidt og ansigtet stramt, da jeg havde et anderledes hug end de forsigtige der havde været. Hugget blev fulgt op af endnu et hug og dagens første følger vendte siden foran mig i solens skær. Kastet efter sikrede en større nedgænger der kæmpede herligt tungt, inden jeg takkede af for dagen.

2023.04.08 Discovejr og hentydninger

Mens jeg gik og ville pudse vinduer og rydde lidt op og gøre hus og have forårsklart, så ringede telefonen med en meget ivrig Christian i røret. Ja, han sad nede i havnen og ventede på mig og så var alle planer om det huslige skrinlagt. Nu skulle jeg fiske omgående!

Discovejret kunne ses allerede fra vejen og på parkeringen gik det ikke mega stærkt med at få alt grejet klart. Men vi troede alligevel på det og gik i vandet med en særdeles effektiv affiskning, hvor Christian tog sig af det lave og jeg afsøgte de dybere områder længere ude. Sådan gik vi længe og var faktisk på vej op, idet Christian som den eneste var lykkedes med en følger og ellers var der intet sket. Indtil fiskene blev selektive som jeg aldrig har oplevet det før. Vi stod på præcis samme plads og kastede i de følgende øjeblikke over præcis det samme område - forskellen var at Christian stod med den der Sandeel wobler og jeg endte med at prøve 3 forskellige stykker endegrej. Og det her kunne blive en god reklame for Sandeel, for Christian lykkedes med 5 fisk uden at jeg mærkede noget som helst, andet end et puf. Det var alligevel ret så underholdende at være med til. Helt seriøst.

Fiskene huggede hos Christian - direkte endda, mens jeg intet mærkede og trods at jeg fik en Sandeel af ham, så er jeg som ikke stædig eller ikke-modtagelig overfor nyt, men mente at det grej jeg altid plejer at fange på, måtte være godt nok. Men på en Slim Tobis lykkedes jeg kun med en enkelt, mens Christian nåede op i nummer 6 efter vi havde haft en pause. Og 6 blev senere til 7 og det var bare at erkende at fiskene for dagen var utroligt selektive i deres valg af tobis. Det var dybt fascinerende og selvom det også var irriterende, så havde jeg nu ingen problemer med det. Sådan er det bare nogle gange.

Jeg havde det til gengæld lidt dårligt med at foreslå pladsbytte, men det var nu mest fordi jeg gerne ville have lidt mere vind og således endte vi med vinden skråt fra siden, intet der mindede om discovejr og fangede absolut ingenting, trods at alt spillede. Selv Christian fik ingen fisk... !

Vi blev enige om at afslutte dagen og jeg tog en hurtig tur på revet, mens Javier tog tilbage til udgangspunktet. Jeg tog en nedgænger og kørte siden til Javier, hvor fiskene stadig var underlige og mistede siden en lille blank, mens Javier tog en lille blank i solnedgangen. 

Vel hjemme, lå der en slet skjult hentydning fra fruen... men det bliver svært at leve op til, hvis fiskene forbliver så selektive som i dag.

2023.04.07 Så er påsken i gang

Som indlægget for et par dage siden indikerede, er påsken i gang og den fejrer vejret med østenvind, som vejret plejer. Og østenvind er ikke dårligt i sig, men når den er konstant, så sker der et eller andet med fiskene jeg ikke kan forklare, men de bliver underlige og føles fraværende. Selvfølgelig kan man fange dem, men en dag med gang i vandet, let-grumset vand og så her i starten af april... der er tilfældige fisk bare ikke nok. Der skal altså stimer til over flere gange i løbet af dagen.

Jeg kørte ned til en af de sædvanlige pladser for at se om vinden og vejret havde fejet de fleste hjem. Der var kun 2 udvadet og på vej tilbage for at mødes med Javier, kom en dansker i en bil og ville fiske. Jeg undrede hvor resten af slænget var, men måtte til min forbavselse erfare at Michael, som gutten hed, var kørt alene hertil for en en-dags tur. Forbavselsen blev kun større da han fortalte at han boede i Jylland! Det er alligevel dedikeret at tage herover for en en-dagstur og vi faldt hurtigt i snak. Faktisk så meget at snakken blev til en fælles tur på revet, hvor vi tog spidsen og fiskede den af, mens vi kunne konstatere at vinden havde hvirvlet en masse slik/fedtemøg op. 

Michael var startet på andre pladser og havde på bombardaen fået 2 fisk. Nu stod han med spinnegrejet og kæmpede som jeg, en ulige kamp i det lidt hårde, men ellers rigtigt fede havørredvejr. Tænk hvis solen havde været fremme... jeg tog dog en lille revkonge og havde også et hug, inden jeg mistede en lidt bedre fisk på kanten af revet. Michael der stod bag mig, var gået tilbage til bombardaen og fiskede det lille hul af, hvor der så tit står fisk. Ingen undtagelse i dag, da han knoklede 2 nedgængere hjem og så måtte vi have en pause for at høre hvordan det var gået for Javier, der siden var kommet til.

Også han havde mødt grumset, men lækkert vand, men som hos os... manglede vores mål. Det var blevet til en undermåler længere nede, men fedtemøget havde også fået ham på andre tanker, så det var lidt rådvildt at blive på samme plads, men forudsætningerne gav os ikke så mange andre muligheder i syd.

Vi blev enige om det andet hjørne, hvor Javier i forvejen var gået ned og havde fået 2. Det så virkelig fantastisk ud, så vi blev enige om at klemme os 3 ud på revet, hvor Michael hurtigt fik en grov og fantastisk flot nedgænger på en 5 kilo. Helt perfekte finner, så der har været vand nok i åen, da den var på leg. Selv mistede jeg en god fisk på distancen, som huggede ved nedslaget, tog line og var væk og siden havde jeg en følger, der fulgte sillingen helt til dørs, selvom der sad tang på blinket og ødelagde gangen. Mærkelige fisk, var der nok af og bombarda var et sikkert kort til deres opførsel da både Javier og jeg havde fisket over området som Michael tog sin store nedgænger fra.

April er ikke nem, men vi fik mødt en dedikeret havørredfisker, der viste sig at være alletiders hyggelige selskab og aftalt at der skulle fiskes fremover, når jyden igen lagde vejen forbi vores kyster.

2023.04.02 Margrete, Chairman of Garlics

Til havørredfiskeren; Hop du bare over det her indlæg.

Kære Margrete

Du døde i dag og 40 års venskab er dermed væk. De sidste snart 8-9 år har vi givetvis ikke set meget til hinanden, da du var blevet syg og dermed ikke kunne huske hverken os eller andre. Men i den tid du var her, har du betydet alt for mig og mit liv. Jeg ville ikke være den jeg er, hvis ikke det havde været for dig. Du var en ekstra forælder for mig.

Vi har hygget os meget gennem årene. Set fiskefilm fra din tid med Casper, inden han døde. Kørt tværs gennem Danmark i 90´erne for at tage på museum og se dengang verdens største havørred. Jeg bestilte din første hot-dog nogensinde på en grillbar oppe i Liseleje og jeg købte mine læderbukser sammen med dig, dengang du besøgte mig i Stockholm og vi var på Friluftsmesse. Jeg bruger stadig de bukser, men det ved du. Og nytårsaften har vi fejret år efter år med masser af fyrværkeri, grønlangkål og snaps. Vi har mange gode minder sammen, men som den store fællesnævner står vores hvidløgsklub, The Garlics.

Ikke på grund af hvidløget i sig, selvom det var det åbenlyse at forbinde os alle med, men alt det andet det udviklede. Mine forældre og dig startede skovturene, som blev gennemført på den udvalgte dag uanset vejr. Ternet dug, hvidløgsdressing i stor stil, knivkast og bål/grill og hygge. Et grundlag der blev grobund og udviklet til at omfatte alt muligt andet og, da du flyttede sammen med René, Master of Fire, blev yderligere udvidet med overnatning, endnu mere hvidløg og endnu vildere bål. Sammen med  tilkomst af ægtefæller og børn, bleskift i håndvasken, ravsnaps, fyrværkeri-opstart af bål med masser af benzin og alt for meget at drikke, naturoplevelser, indtagelse af  "løv-postej" i skiver fra Hvidbjerg, rav-jagt, gåture og lidt mere snaps, så har vi sammen grinet og grædt os gennem årene.

Du var rigtigt god at tale med og du imødekom altid andre mennesker med lige præcis den rette skepsis, som på en god måde vel at mærke, gjorde at man kunne tale med dig om alt. Der blev ikke lagt fingre imellem og så lyttede du! Og du elskede vores børn, som var det dine egne. Du legede med dem i deres øjenhøjde, hvilket de husker den dag i dag.

Nu er du ikke mere

Efter eget ønske har du, ligesom Casper, valgt at der ikke skal afholdes ceremoni eller andet, men får en gravplads på ukendt sted. Du efterlader ingen børn og derfor føler jeg at dette skriv var min bedste måde at sige farvel til dig på.

Tak for alt det du har gjort for os og fordi du altid har været der.

Æret være dit minde

2023.04.01 Aprilsnar fra foråret

Som næsten, sædvanligt på denne årstid, så forbereder man sig, håber på, at foråret kommer som en frelser fra de foregående 3 månederes elendighed. Sol, vind fra sydvest og lækkert vejr - og lækkert hår. Men nej. Vinden øger, nærmest som den plejer, og fra retninger som ikke lige er forbundet med fiskeri, men måske kun forår for dem der sidder i læ. Ja... påske østen, netop som det er ved at være påske. Men det er så et sikkert forårstegn, omend et upassende af slagsen.

Jeg havde aftale med Ralf, men det kom lidt an på så meget og da de meldte Sydkysten for udelukket var det svært at motivere en fiskedag med dem. Som alternativ valgte de at køre til Listerlandet, hvilket var et forslag jeg kun kunne støtte op om. Selv drev jeg ned over Sydkysten for nu lige at tjekke om det virkelig var så galt, siden ringede jeg til Ralf der endnu ikke var fremme og mens jeg ventede på klarmelding fra Lister, så trillede bilen lidt bestemmelsesløst rundt med en ligeså ubestemmelig mig bag rattet.

Klokken var for mange til en tur til Lister. Alligevel endte jeg deroppe ved 15 tiden, fordi jeg kunne, fordi jeg ikke havde set Ralf og gutterne siden ... vist nok 2017 eller 2018 og fordi jeg egentlig godt gad tjekke Listerlandet ud sådan en dag i april.

Og så sad vi der og snakkede alle sammen. Vinden førte piberøgen rundt og det tørre og visne græs udgjorde en fantastisk siddeplads i læ ned til vandet. Vinden var ikke i nærheden af det jeg havde forladt i Skåne, vi sad samtidigt i læ for den vind der var og solen bragede ned fra en skyfri himmel. Pludselig var alle forvirrede tanker om hvorfor jeg nu kørte helt herop, indfriet på et øjeblik. Vi hyggede på god gammeldags vis. Fiskehistorier blev delt, dagens vind og vejr og hvad tiden ellers gik med.

Så en halv time på revet der holder 2 men blev besat af 5. Et par seriøse blikke mod spidsen derude, jeg godt gad bestige og fiske igennem, men så blev det seriøse blik afbrudt af en grill og masser af pølser og mere hygge. Eftermiddagen blev til tidlig aften. Pølserne smagte fortrinligt og snakken gik, kun afbrudt af dem der ville have en tur i vandet og håbede på en stor strejfer, for en sådan havde været forbi inden jeg kom, men fisken var nysgerrigt vendt tilbage til sit blå univers uden at efterlade andet end en oplevelse og en hvirvel. 

Det blev en fantastisk god dag i venners selskab på en af Listerlandets smukkeste kystpladser. Fisk så vi ikke meget til, andet end dem der blev afkroget inden jeg kom, men for mig gjorde det ikke noget som helst. Jeg nød dagen der fik et helt andet udfald end tænkt var og det var slet ikke så ringe endda.

2023.03.26 En forkølet afslutning

Ufrivilligt, men af helbredsmæssige årsager, blev jeg hjemme og passede min tiltagende forkølelse der er blevet rigtigt led... Eller, jeg var faktisk ude og køre med alt grejet i bilen og jeg kastede også 3 gange i fredags, men det tæller ikke. Lørdag kørte jeg endnu en tur for at tjekke vandet ud og se hvad jeg gik glip af og søndag var ved at blive en gentagelse, men jeg har ikke fri for at sidde inde og snøfte, så jeg skulle altså liiiige og lovede mig selv at når/hvis jeg blev kold, så var det hjemover.

Det kunne jeg givetvis ikke finde ud af at overholde.

Næh... det huggede jo i et af de første kast og en fed fight med en umådelig smuk blank senere, lokkede til flere kast. Således gik det til at jeg fik fisket en time på denne plads og siden flyttede til en ny, hvor historien gentog sig. Det huggede i første kast, siden havde jeg endnu et hug ved en sten på revet og siden en hvirvel i overfladen og efter at have fisket over revet og retur til udgangspunktet, tog jeg yderligere en skønhed som var nærmest prik magen til den jeg tog på det andet rev.

Fuldstændigt spejlblank, som nyslået sølv. Enkelt store prikker og havde begge fisk bare spist tobiser, havde de været tykke også. Men de var helt normalt formede som blankfisk i marts skal se ud.

Jeg havde senere en følger, sendte en varm tanke til sommertiden og takkede af efter en time på det ny rev, for nu måtte jeg hjem og passe forkølelsen. Det var nu rart alligevel at være ude.

2023.03.23 Nå ja... forresten

I mandags skete der en vigtig ting. Forårsjævndøgn. Det betyder at dagene nu er længere end nætterne og man i mange sammenhænge kan kalde det forår, afhængigt af hvilken trosretning man nu tilhører. Det var vist teknisk forår allerede i februar, da vi dér oplevede 7 døgn uden frost, men der må godt være lidt sol, lidt traner, lidt varme, lidt hyggelige forårsløg og den slags, før det sådan rigtigt føles som forår.

Ugen indtil nu er passeret under et gråt tæppe, hvis ikke det har været tåget. Så har det regnet og blæst. Men midt i det grålige vejr, har jeg også hørt solsorte der pipper helt vildt og slås lidt med hinanden. I haven har der været mejser i gang noget tid og flere gange i ugens løb, har jeg hørt tranerne over mig. Men alt det er lidt svært at kæde sammen med forår, når temperaturen står på 4 grader og tågen laver dråber på din hue og handsker.

Men så i dag.. så fangede solen alt det man ikke bemærker på samme måde som når det bare er gråt. Der stod diverse løg rundt omkring i alskens farver og tranerne kunne ses. Solen gemte sig lidt bag nye skyer, men så ud som om den ville komme tilbage. Vandet var grumset meget til siden i går og jeg tog kun én runde over revene, hvilket kastede en sort af sig og så valgte jeg en plads lidt mere i læ, for vinden var også taget til.

Og så kom solen fuldstændigt frem. Stående i en sidevind og med 8-9 grader i luften, et kun let grumset hav og med flotte bølger der kom mod mig, var jeg i forårshumør. I hvert fald et par minutter, indtil ryggen, næsen, hovedet... ja i princippet alt, gjorde mig opmærksom på den forkølelse jeg havde pådraget mig og som havde taget al energi. Jeg var mildt sagt flad. Måske også de sidste par dages krigsførelse på kysten, havde tæret... 

Jeg kom aldrig rigtigt gear. Jeg fangede 2 sorte på strækningen, hvor den ene var pænt stor - men også utroligt tynd. Skræmte yderligere 2 på det lave, som jeg ikke kunne affiske fordi der var fuldt af ålegræs og så mistede jeg en sortfisk der sad på i et par sekunder mens den rytmisk dunkede løs der ude et sted.

Men mest af alt, så fandt jeg det rogivende at sidde oppe på land, strække ryg og bare nyde solen i lidt læ og til sidst bestemte jeg mig for at tage tidligt hjem, for der var ikke energi til mere fiskeri.