2009.03.28 Kridtfiskeri

Det med vejret - igen. 5 døgnsudsigten bliver altid nærstuderet for at vurdere om vinden på dagen og de foregående dages vind, kan have en positiv eller negativ effekt på fiskeriet. Jeg vurderede at 9 m/s fra hhv. SØ og SV 2 dage før fiskedagen, ikke ville være af det bedre til Sydkysten og gjorde dermed alvor af min trussel om at køre til Stevns. Ikke fordi jeg er farlig på Stevns, men det der med at gå over åen efter vand... Jeg bor trods alt, i mine øjne, tæt på noget af det fineste fiskevand med utrolige mængder af fiskemuligheder. Men jeg må også erkende at jeg løbet lidt træt dernede. Mine rapporter fra sidste uge forklarer det, for du ser ingen billeder af større blankfisk, vel? Det gør jeg heller ikke og jeg har ikke glemt at uploade noget.

Det var ikke sådan at jeg regnede med at fange en af de store, men det er ikke nogen hemmelighed at Stevns ofte leverer drømmefiskeri og klokken lidt over 8 stod Ajes og jeg på den udvalgte plads. Kun en bil stod parkeret og jeg kiggede forundret rundt for at finde de andre, der burde være på plads. Ingen i sigte. Var vi kørt ned det forkerte sted eller... ? Fremme ved kysten åbenbarede den smukkeste strækning sig for os. Ejeren af den enlige bil stod udvadet hvor vi havde tænkt at fiske, men Stevns er stort - enormt faktisk, så vi gik bare den anden vej. Rundt om hver en pynt og store sten ventede jeg at se andre ude, men alt jeg så var den ene overdådige fiskeplads efter den anden. Vandet var let uklart og det stank langt væk af havørred. Ajes og jeg talte allerede inden vi gik igang med fisket, om at det her da var noget at det vildeste og lækreste vi længe havde set. 15 kast efter blev pladsen udødeliggjort i erindringen. Det var ikke bamsen, men når man står i disse omgivelser og alt ser rigtigt ud, så bliver det hele bare guddommeligt når fisken hugger fuldstændigt som forventet.

En tykker gris af en blankfisk på mit eget mål, kom op til afkrogning. Ajes havde hug og jeg fangede en til. Så måtte den store komme snart! Ajes fik sig en fisk magen til min og så satte han 2 i træk, der havde væsentligt større finner at bevæge sig rundt med, end dem vi hidtil havde mærket. Stimen forsvandt efter jeg tog fisk nr. 3 og Ajes og jeg satte os op for at spise kiks og kokosmakroner. Nå, ja... vi kunne da ligeså godt bevæge os længere ned af kysten, for det så ud som om pynterne bare fortsatte. At gå med flere meter klint hængede ud i det fri over hovedet og mange steder i adskillige meters tykkelse, fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Man kunne tydeligt se at der flere steder jævnligt faldt sten ned. Sten i fodbold størrelse, hvilket rækker til at trykke dit hovede ned i mavesækken. De større sten ville mase dig fuldstændigt, så jeg havde fokus på vandet og forsøgte at vade lidt længere ud, for ikke at vende mig om hele tiden og tænke "det der ser lidt løst ud, gad vide om det holder".

At holde fokus på vandet var nu heller ikke noget problem. Vinden holdt vandet i gang længere ude og sendte bølger og dønninger ind mod os. Det så bedre og bedre ud for hvert kast vi tog - faktisk så godt at Ajes bestemte sig for at bade og da han så skulle op og tørres efter et par timer uden kontakt til fisk, ja da huggede det selvfølgelig hos mig. Endnu en af de mange målsfisk var gået ukritisk til bidet og havde nærmest slugt alle krogene på mit blink. Fisk nr. 5 huggede i kastet derefter. Den huggede helt ude og jeg kunne med det samme mærke at der endelig var tale om en større fisk. Fighten blev noget kedelig, da det mest var rusken frem og tilbage og kun et mindre udløb. Inde ved land vågnede den lidt op, men da havde den kun få kræfter tilbage og jeg kunne dernæst håndtaile den op på det tørre. Endelig en lidt sjovere fisk fra Stevns, selvom den godt kunne have haft lidt mere mave. Ajes fik travlt med at komme i tøjet igen og mens han gik ud snuppede jeg en til på målet og så døde fiskeriet igen. Det er bare om at være der, når de kommer skal jeg love for. 4 kast = 3 fisk.

Grundet barnepasning måtte Ajes forlade kysten før tid. Jeg bestemte mig for at blive og få noget mere ud af kysten og samtidigt var vinden vendt og øget i styrke. Hvad der før så lækkert ud var nu drømmevandet, men et eller andet sted gled luften ud af ballonen. Jeg havde ikke den samme tro på det mere og den med troen er utrolig vigtig for at fiske ordentligt. 2 kolde timer med kun et enkelt hug og en genudsætter på max. 40 cm. gjorde at jeg valgte at takke lidt tidligere af og begive mig hjemover.

Lidt tal:

Afstand fra Trelleborg til Stevns = 125 km. og det tog ca. 1 time og 20 minutter.
Afstand fra Trelleborg til Listerlandet = øhh... vist nok 100 km, men det tager ligeså lang tid.

Hvad vil jeg sige med det? Jo, Stevns er i samme afstand for mig, som Listerlandet er. Der er kun en brobizz til forskel.

Fisken vejede for i øvrigt 3,2 kg og havde en Fulton på 1,23

2009.03.25 I-landsproblem

Den dag internettet og telefonen stoppede med at fungere, fandt jeg ud af hvor afhængig jeg var af det.

Det gik ned d. 16. marts. Samme dag som min ferie startede og i den uge, hvor jeg ville have skrevet for hver fiskedag til glæde for dig og alle de andre. Men så lærer man hvor afhængig man bliver. Prøv det selv og se hvor længe du holder. Vi fik lov at holde 9 dage, så virkede det igen - vi kunne ikke holde i 9 dage, men det blev vi nødt til.

Pga. min manglende forbindelse har jeg ikke kunne rette de småting jeg gerne ville have på plads. Der var i alt 122 tilmeldte til vores konkurrence. Derudover var den lykkelige fanger af havørreden lige efter konkurrencens afslutning, Peter Salomonsson.

Nedenfor står 4 ture fra ugen der gik. Jeg fiskede ikke tirsdag pga. uduligt vejr og træthed og den seneste weekend stod i familiens tegn. Det der med at tage fri en hel uge for at fiske, mærkes ikke som ferie hos familien. Jeg er jo væk lige så længe som på en arbejdsdag - og apropos arbejdsdag, så er en fiskedag noget hårdere. Ihvertfald med det stillesiddende kontorarbejde jeg har.
God læsning, hvis du gider...

2009.03.20 Termopølser

Vejret var til en start ikke noget jeg så frem til at fiske i. Helt stille og sol fra en skyfri himmel, men med udsigt til 5-6 m/s fra V, var jeg mere end klar på at komme af sted. Mens min far og jeg kørte langs kysten var vinden ved at tænde op og fremme på den første plads åbenbarede kysten sig som jeg vil have den. Let farvet vand, ”klart med svæv” som Kasper ville sige det, og bølger fra vest blandet med små dønninger fra sydøst. Helt igennem en dag der ville bringe fisk på fad og sikkert ganske hurtigt, eftersom vi var først på plads.

Uden handsker og hue stod jeg hurtigt klar på revet. Min far kom ud i samme tempo og så huggede vi ellers vores blink ud i horisonten, klar på det første tunge hug. Med det gik der nok en halv time, så måtte jeg ind og have handsker og hue på. Vinden var bidende kold og mine fingre helt stive. Havet er trods alt kun omkring 4 grader og eftersom det havde frosset 5 minus om natten var det ikke så varmt som jeg troede. Alligevel skulle fiskene bare være på plads. Ud igen og straks derefter så jeg en skygge i bølgerne bag blinket. Fisken huggede ikke, men forsvandt i en hvirvel foran mig. Så var de plads, men lidt svære pga. kulden i nat eller…?

Efter en pause og en varm pølse fra termoen gik vi ud på nye pladser på revet. Helt ude i kastet kom hugget endelig. Fisken fightede rigtigt godt og til sidst kom en flot nedfaldsfisk på et par kilo op. Måske følgeren fra før? Der var ikke skyggen af fisk i den næste time og da vinden bed mere og mere, blev min far og jeg enige om at skifte plads.

Nyt rev og med en mere skæv vind ude fra havet, gjorde ikke fornøjelsen varmere, men det så så drønhamrende godt ud, at jeg endnu engang forventede det gode hug i hvert kast. Endnu engang måtte vi skuffede forlade et lækkert rev med kolde snitter og ikke skyggen af fisk.

Dagens sidste plads var en del mere klar i vandet og vinden længe ikke så skarp, da den lå i læ. Samtidigt har jeg gode erfaringer herfra på den højre side af revet for der plejer, som så mange andre steder, at stå en fisk i den rigtige farve. Men som så mange andre gange før, døde ”plejer” efter 30 minutter. Ikke så meget som et hug og ikke skyggen af fisk. Et øjeblik overvejede min far og jeg at tage tidligt fyraften, men det kunne simpelthen ikke passe at vi ikke kunne lokke fiskene frem i dag. Vi holdt en god pause, ledte efter rav og sad og snakkede lidt, inden vi igen stod på revet. Endelig huggede en fisk. Den havde jeg på i 5 sekunder, så var den væk igen. Med frisk fisk på CV´et kunne jeg fiske lidt mere, så jeg gik længere ud og fiskede revet af 4 gange. 4 gange, med samme resultat som tidligere på dagen. Ikke en fisk i sigte – ikke engang en sølle følger. Nej, dagen ville ikke rigtigt som vi ville og min far og jeg sluttede da solen gik ned.

Nu er det weekend og den vil jeg holde som almindelig familiefar uden fiskeri.

2009.03.19 Suppe på kysten

Min far og jeg havde aftalt at nu hvor jeg havde ferie, så skulle han forbi og fiske en par dage som han plejer. Vel ankommet til den anden side af Øresund, sad vi sammen i bilen og kiggede på vimplerne der pegede samme vej som vi kørte – sydpå. Nordlig vind er ikke af det bedre, som jeg tidligere har været inde på. Det er sgu ikke min fan, det der.

Kysten var, i modsætning til i går, klar som sprit stort set alle steder. Den aftalte plads, hvor også Janne Blanking ville befinde sig på, var ikke helt klar i vandet og det var nok det der fik min tro til at stige et par grader, for da solen var fremme kunne vandet gøre det samme. Og ganske rigtigt… 6 grader viste termometret inde ved vandlinjen. Det var 5 grader længere ude, så det var jo en god stigning siden i går. Det er noget fiskene kan lide, så var de så med på den? Som sæd-næsten-vanlig; nej. Dagen blev på ingen måde gennembruddet eller "hu-hej hvor det går". Janne havde fanget årets første sortfisk tidligere på dagen og noget af det første min far og jeg så, var 2 sorte der gik fri af vandet. Der er kommet flere og flere af dem på kysten de sidste par dage. I takt med at temperaturen stiger, øges antallet fisk også. Det gælder også for det blanke.

Janne havde taget sin Trangia med og lavet suppe, som han bød på. Hvor fantastisk at få lækker varm suppe på kysten! Janne, endnu engang tak for mad!

Med helt fuld mave var det på den igen. Foran mig sprang en fisk fri af vandet og jeg kastede omgående til den, hvorefter den huggede nærmest inden jeg nåede at tage en omgang på hjulet. Sortfisken kæmpede godt og jeg troede et øjeblik på at jeg havde trukket blankt. Et par kast efter havde jeg en følger der kom efter blinket helt oppe i overfladen. Den missede. Den gjorde en anden fisk et par kast efter også – og begge huggede tydeligt efter blinket. Surt, men størrelsen var nu ikke noget at skrive hjem om.

Min far kom ud og skulle se hvad jeg lavede og oplevede at jeg i de følgende kast sørme havde yderligere 2 fisk efter, der denne gang ikke huggede. Kanon nervepirrende at stå og se på og kanonfrustrerende at være med til. Når fisken kommer pløjende efter blinket i overfladen og bare ikke hugger…

Janne skulle hjem og han var kun lige forsvundet fra kysten da jeg endelig krogede en blank, der kom drønende på samme måde som de andre. Det hjalp en del på humøret! Den sidste time bød på en enkelt mistet fisk og ellers skete der ikke noget som helst mere, selvom forventningerne til et super aftenfiskeri var rigtigt høje i betragtning af stigningen i vandtemperaturen.

I morgen skal nyt vand betrædes.

2009.03.18 Ferietid

Ferietid - og i sidste uge var vejrudsigten bare lovende, lige indtil jeg gik på ferie. Så kunne den ændres og som jeg skrev for et par indlæg siden, så er en ting sikker; Ændres den til det dårlige, så passer det, så med en træls og hård nordlig vind drog jeg på fisketur og håbede at fiskene var ligeglade. Hvorvidt de var ligeglade ved jeg ikke, men vinden fra i går, den der kørte af sted med en 12-14 m/s, havde rørt så pas meget rundt i suppen at vandet på den udvalgte plads, stik modsat mine forventninger, var totalt rørt op og så grumset at sigten var under 5 cm. ved land. Over en kastelængde ude, kunne lidt sandpletter skimtes men heller ikke mere end det og hvorfor jeg blev på pladsen ved jeg egentlig ikke, men jeg troede og håbede rigtigt meget på at strømmen kunne hjælpe på sigten. Efter 4 timer forstod jeg at det ikke ville ske og jeg fik endelig taget mig sammen og forlod pladsen, for kun at spilde tid på at opsøge endnu en med samme problem.

Gad vide om det hele så sådan ud? Heldigvis ikke. Et besøg på et lille rev beviste at det ikke var håbløst, så jeg besluttede at bruge en time på revet, der plejer at holde fisk. På vejen ned mødte jeg en fyr der havde brugt 3 timer på pladsen. Han havde intet set eller mærket, men jeg mente nu at der burde være fisk og 10 kast efter havde jeg en pæn følger helt inde og vende. Den huggede ikke efter blinket, så den var nok bare nysgerrig. Efter 10 minutter skete der sørme igen og jeg overvejede at prøve med boble og flue, men ville lige fiske det hele ordentlig af. Der skete ikke mere før jeg var på vej ind og ville spise. Da huggede en sortfisk helt tæt på og væltede rundt i overfalden indtil den røg af. Nå, maden ventede og det gjorde en anden lystfisker også, da jeg kom op. Det viste sig at være en dansker, der ligesom mig havde valgt at bo på den anden side af Øresund. Vi fik os en lang snak inden han valgte at fiske og jeg valgte at sluge 2 pølser fra termokanden. (Det er en ret god idé det der)

Da jeg kom ud igen havde noget ændret sig. Jeg ved ikke hvad det var men jeg troede pludselig rigtigt meget på det og nåede kun at sige til min revkammerat at nu fik vi fisk, da det huggede. En sortfisk fik stangen på arbejde og da den kom op til afkrogning, blev den i kastet efter afløst af en smuk blankfisk lige over målet. Et par kast efter fik jeg endnu en blank på målet og så var dagen pludselig vendt til det bedre. Christoffer havde også fisk der huggede, men ingen der ville blive på krogen. Jeg sluttede dagen med en følger som jeg fik til at hugge i det korte kast lige efter. Også denne var blank, men under målet.

2009.03.16 En afslutning

Janne Blanking, The artist formaly known as Janne Besa, beviste i lørdags at vejret bare er noget vi skal være glade for, så længe vi kan trække det. Der er ikke mange kystfiskere der gladelig ser frem til en fiskedag i dis og tåge og helt fladt vand. Jeg tror ikke jeg kender nogen overhovedet – den eneste der egentlig syntes en smule om det, er mig selv. Jeg ved ikke hvorfor, men det er nok fornemmelsen af at være helt alene på kysten der spiller ind. Eller så er det bare sådan at jeg før har haft udmærket fiskeri i den slags vejr – det har jeg faktisk. Nuvel, jeg foretrækker vind på eller langs med kysten, som jeg antager I også gør. Og sådan var vejret i dag.Langt federe forhold end på rigtigt længe og så var vandet endda en smule grumset, men langtfra så meget at sigten var dårlig. Det jeg ville kalde det fede havørredvejr. Solen, som jeg igen og igen mangler, manglede givetvis også i dag, men så galt kunne det alligevel ikke gå – men det gjorde det. Næsten.

Jeg startede med at fiske det lave område på revet af. Ingen fisk inde og så kunne jeg komme ud på den anden side af stenene. Skulle jeg egentlig starte her? Kysten er en perle af en fiskeplads, med den eneste forskel at tykkelse på revet varierer over en lang strækning. Enkelte steder er det en smule lavere, andre lidt dybere og ellers så er det nogenlunde det samme hele vejen.

Jeg ser jeg først alt for sent havørreden der er efter blinket. Den er helt inde ved stangtoppen og viser sin blanke side, lidt for provokerende. ”Blink blink blink blink” for hvert skæl der bare lyser frækt gennem det mørke vand, da den vender foran mig. Den huggede og så var den væk. Jeg kaster længe efter fisken, men ser den ikke igen. Efter 3 timer med rygsækken på vadefiskeri langs kysten, er det tid til mad. En sortfisk hopper lige der hvor jeg ikke havde fisket og den gør det selvfølgelig igen, da jeg sidder med min mad halvvejs inde i munden. Nu spiser jeg og så må den sgu vente.
I første kast ud mod sandet har jeg atter engang en følger. Den hugger 2 gange tæt på mig og er ikke sort – det ser jeg da også den vender inde foran. Jeg bliver irriteret over fiskene og mig selv, for hvordan kan de fisk følge efter og hugge så ivrigt uden at tage blinket. Det er jo ikke noget nyt for dem, det her med at jage. Resten af dagen sker der absolut intet. Jeg er for træt og stædig til at bytte plads og der vil alligevel ikke være meget tid at fiske i hvis jeg byttede.

Da mørket er ved at lægge sig tager jeg et par af de berømte sidste og næstsidste kast over et dybere og dermed stille område på revet, hvor bølgerne pga. den tiltagende vind ikke hærger så meget. Og så hugger det. 8 timers fiskeri uden så meget som et ordentligt hug og så nu, endelig. I kastet efter sidder den der og så ryger den af. Jeg når næsten at blive sur over mit uhørte "held" på denne dag, da jeg i det tredje kast har fast fisk igen. En sortfisk er oppe og vende – måske ikke lige det jeg håbede på. I fjerde kast får jeg endnu en sort og i femte kast har jeg igen fisk der hugger. Tydeligt at der kommet fisk på revet og hjemturen forsinkes en smule nu hvor der skal smedes mens jernet er varmt. Efter et par kast i området lægger jeg kastet langs land og så ser jeg fisken i overfladen. Den hugger 2 gange i nogle pæne virvler, men misser krogen totalt. Kastet lægges ud igen og jeg når knapt at få kontakt til blinket inden en blankfisk vælter fri af vandet. Den er ikke stor, men rigtig fed. Med tanke på fisken der huggede halvvejs inde, så må der være mange fisk inde nu og så ringer telefonen. Normalt ville jeg ikke svare, men jeg venter desværre et opkald og må stoppe fiskeriet et par minutter. Da jeg igen er i vandet hugger det tungt ude på distancen. Denne fisk opfører sig ikke som de andre og går dybt og med siden til. Jeg er fuldt klar over at det er en større fisk og jeg håber virkelig den er blank. Desværre bliver fighten kortet noget af efter den første seriøse og tunge start og jeg må slutte dagen med en stor sortfisk der havde kræfterne i behold.

Mørket har sænket sig og 8 timers resultatløst fiskeri, bliver ændret til 20 minutters spænding, trods det kun var sortfisk og en enkelt blank der ville lege med.

2009.03.15 Dagen derpå fiskeri

Så vidt jeg kan forstå på diverse fora, så er jeg ikke ene om at være tilfreds med gårddagens konkurrence. Jeg vil gerne lige påpege at konkurrencen givetvis er formuleret og udtænkt af os bag den, men at det Jer der gør den til hvad den blev i går. Med andre ord vil jeg gerne sige at jeg ikke klapper af andre end Jer, for uden Jer - ingen konkurrence.

Uha... klokken blev vist "lidt over 7" da jeg stod op. Jeg var træt, med pålæg på. Linus havde sidste dag i Skåne, og vi havde aftalt at mødes derude på et tidspunkt, så klokken 11 var jeg klar og så tæt på frisk som muligt. Dagens fangst var indtil videre en rygkroget blankfisk og ellers var intet sket. Ikke at vi havde troet på gentagelser fra igår, eller rettere - gentagelser som andre fiskere bedrev, men et kig på vinden og vandet gjorde håbet noget større. Det var vi så ene om. At rygkroge en fisk er ikke at fange den og med nul fisk på kontoen gik vi så igang med at afsøge revet for fisk. Ryggen værkede og selvom alt så ud til at være i top, så manglede lige det sidste, nemlig solen. Da Linus fik en blank undermåler steg håbet til dramatiske højder, men det blev ved den og vi satte os op til parkeringen med ryggen mod havet og snakkede mens vi spiste.

Nye rev og nyt håb, så længe vi holdt det ud i den tiltagende vind. Jeg snuppede en flot undermåler på mit nye snaps, som jeg fik fra Gladsax Fiske igår, så nu kan jeg også skrive under på at det virker! Derudover skete der ikke en dyt mere og vi blev næsten enige om at stoppe. Linus ville nemlig hjem og jeg ville lige give et andet rev en time mere. Det var ikke tiden værd målt i fisk på land, men i oplevelser var den helt ok. Jeg så nemlig hele 6 havørreder inde på lavt vand, mens jeg gik langs kysten. Hverken blankfisk eller til at fange for mig med spinnegrejet, men det er på en måde lidt hyggeligt at gå og spotte fisk, mens man venter på det forår der står og banker på. Foråret der ligger lige for døren og som sandsynligvis bliver slået hjem igen i løbet af ugen, hvor vejret peger på nordlige vinde og frostvejr. Nu skal man ikke være så negativ, men en ting plejer at være sikker... lover de den slags vejr, så holder det. Lover de sydlige vinde op til 8 m/s som igår, så kan det laves om - også på selve dagen og det bliver alligevel aldrig sådan. Med andre ord, det er nemt at love lortevejr og utroligt svært at holde fiskevejr, hvis du forstår.

2009.03.14 Blänkaren 2009

Blänkaren 2009

Hvilken fantastisk dag og hvis jeg selv må have lov at sige det, hvilken fantastisk konkurrence (det var Jeres fortjeneste den blev det). Vi har fået kåret konkurrencens første vinder i de nu 3 (officielle) år vi har prøvet og vi havde et fremmøde uden lige.
I går ved optællingen var jeg nået frem til 113 tilmeldte. Faktisk kom der 2 til på falderebet, så vi endte med 115. Nu gælder det ikke om at samle mailadresser og tilmeldinger, men om folk kommer til indvejningen. 100 var der ikke, men der var rigtigt mange. Stort tak for det!

Planen der gik i fiskeri

Hensigten var at stå op på et normaltidligt tidspunkt og så køre direkte til Ystad og hilse på Per-Olof. Det med at stå op gik meget godt, men så kæntrede tidsplanen. På vej ud havde telefonen ringet 4 gange og sms´er med spørgsmål om Fulton og andet kom ind. Aftalte med Johan Kohnke at tage en kop kaffe i Ystad og se hvad vi kunne finde på. På vejen dertil står Linus ganske uventet helt alene på et rev. Selvfølgelig skal jeg lige hilse på ham og på den måde formøblede jeg 3 timer, hvoraf kun den halve blev brugt på fiskeri. Vandet var 3 grader og vinden rørte sig overhovedet ikke. Solen forsøgte hele tiden at komme igennem de tynde skyer, men varmen nåede ikke rigtigt frem. Den udlovede forårsdag lod vente på sig, men med udsigt til sol senere og op mod 8 m/s fra S var forventningerne store trods alt. Intet skete... Linus og jeg skræmte en fisk på meget lavt vand og siden kom Marcus og ville vise os hvordan. Så drak vi kaffe og sådan gik tiden indtil Jonne og Micke også dukkede op. På det tidspunkt var Marcus blevet enormt sur over nogle netfiskere i en båd og var kørt sin vej, mens jeg bestemte mig for at prøve at være lidt seriøs ved vandet. Det holdt ca. 15 min. så kunne jeg ikke det mere.

Harry´s kanonfisk på "min" plads

Nuvel, dagen var faktisk forberedt til hygge og ikke så meget fiske. Jeg bestemte mig for at køre forbi Johan som stod på en anden plads. Med sig havde han Harry Körkkö og da jeg ankom stod de begge på land. Intet underligt med det, indtil græsset foran dem bevægede sig og så opdagede jeg fisken... Netop som jeg var ankommet, havde Harry landet en utroligt smuk blankfisk på 4,66 kg. og bare 71 cm. Det er utroligt. Den plads jeg ofte fisker på, men aldrig har hverken fået eller og set nogen større fisk fra, har Harry kastet 3 kast på for første gang nogensinde og "plop"... så får han sådan en kanonfisk. Jeg gratulerer med fisken og fortæller at han nok er en sikker vinder. Først og fremmest kan vi ikke ligefrem prale af at have haft fiskelykke på vores tidligere konkurrencer, men at stå med en havørred på 4,6 kg og med fulton 1,30 - der skal noget til at slå den!

Billedsession og en grim nedgænger

Efter billedsession står jeg i vandet og håber på flere fisk inde. I andet kast viser en hvirvel sig bag blinket - intet mere sker. Vi fisker 3 mand høj i det disede vejr, men Harry´s fisk er, som så mange andre før, en enlig svale. Efter lidt snak bestemmer de 2 andre sig for at gå videre. Jeg ser dem kun forsvinde i det der nu mere kan kaldes tåge end dis, da der viser sig en plov skråt ved siden af mit blink. Fisken tordner frem mod blinket og misser helt i en stor hvirvel, men det får den ikke til at give op. Min puls stiger omgående og al fokus er rettet mod vandet bag blinket, hvor endnu en hvirvel dukker op - fisken er på helt rette vej nu og så knalder den på med kun 3 meter tilbage. Hvad jeg troede og håbede var et blank gris på jagt, viser sig at være en overraskende tynd og grim nedgænger. Surt show, men hey... jeg har fanget en fisk og skulle egentlig ikke fiske idag. Efter et kvarter bestemmer jeg mig for at slutte og køre til Ystad og på vejen tilbage møder jeg Johan der har fortrudt pladsskiftet. Der var meget tåget videre over og det gad han alligevel ikke fiske i.

Engelska Bryggan og klubhuset

Er der nogen der altid har været trofast til at dukke op til vores fælles arrangerede kystture og fiskekonkurren
cer, så er det Janne Besa. Janne er nok en af de mest behagelige og ydmyge mennesker jeg kender og så er han kanonhyggelig. Navnet stammer fra adskillige ture med adskillige mørke fisk. 2009 har været et anderledes år for Janne. I år har Janne taget 10 fisk indtil videre - 10 blanke, altså. Dagen idag er ingen undtagelse. Blankfisken der ligger på terassen foran klubhuset er grov og ufattelig smuk og så er det vinderfisken - nu er der ingen tvivl, tænker jeg. 6,2 kg og fulton 1,40. I munden kan man se et par sild der har været på vej op. Magen til fisk skal man lede længe efter - jeg skal ihvertfald!

En time før indvejningen står der vel en 15 mand og snakker. Jeg undres over der ikke er flere, men de er nok alle ude med håbet om en fisk til dagen. Der kommer flere og flere og da konkurrencen nærmer sig afslutningen står vi vel en 50-60 mand og venter på afgørelsen. Janne vinder ikke overraskende med sin fantastiske fangst. Eftersom fisken ikke alene er den tykkeste men også den klart største, river han 2 af de 3 førstpræmier hjem. Harry´s superfisk må se sig slået og hvor tit sker mon det i en konkurrence?

De andre og 2 x klapsalver

Efter velfortjente klapsalver fik de fleste en god snak med hinanden. Det har tilsyneladende været en god dag og hvad gør det at dukke op uden fisk, når man bare man har haft det godt?
En meget meget stor tak skal lyde herfra til Per-Olof i Ystad. Uden din hjælp havde vi aldrig fået sådan et super arrangement på benene! Derudover stor tak til mine "kolleger" som har hjulpet med alt muligt og lidt til og sidst men ikke mindst, tak til alle Jer der dukkede op til indvejningen.

Krøllen på halen

Udover nogle overordentligt fine præmier til vinderne havde Per-Olof sat et lamineret kystnet fra Grey´s op til lodtrækning blandt de tilmeldte og fremmødte. Shaban var den glade vinder af denne præmie. Alle fremmødte fik også et speciallavet Snaps fra Gladsax - lavet kun til denne dag - og det Snaps valgte en af de resterende deltagere at sætte for enden af linen og gå ned og kaste lidt med. Der gik 15 min., så kom han tilbage med en glinsende blankfisk hængende. Jo, han ville da prøve sit nye snaps og havde kastet med det 5 gange - så sad fisken der. En blank skønhed på 3,2 kg. For at gøre historien ekstra god, så var Shaban tilfældigvis lige i nærheden og hvem havde net-op lige vundet sig et net?

Det er vist ikke så tit du oplever den slags!

2009.03.07 Lister med SKK

I vandet er det stadig vinter. De sidste par år har vandtemperaturen omkring årsskiftet været højere end den har været resten af vinteren. Nu skriver vi marts, vandtemperaturen er stadig på januar niveau og der lugter ikke specielt af forår udenfor. Det mærker fiskene og dig der fisker efter dem. Men engang imellem render man ind i lidt fisk, måske endda en blank af de fine, men generelt er der ret stille derude. Det er solen der mangler. Solen og nogle dage med lidt varmere sydlige vinde, men dem har jeg endnu ikke set en eneste af i år.

Listerlandet? Jeg har aldrig rigtigt prøvet det så tidligt før - er kun endt deroppe på blæsende dage hvor alt andet var lukket. På Listerlandet er der heller ikke forår. Der ligger endda sne nogle steder. Ikke overraskende, var der noget koldere deroppe. 2 grader sagde måleren og så stod der en jævn vind ind ude fra søen og gjorde fornøjelsen lidt kold når bølgerne havde gjort sit for at gøre mig våd. Sammen med dagsregn og endda lidt slud, skulle der nogle store gennemsigtige finner på land for at varmen kunne få lov at indfinde sig.

Anders pifter efter 10 min. og i vandet foran ham plasker det godt. Jeg tror det er en sortfisk han har på, men da han bevæger sig mod land er jeg klar over at det er en "ta-med-hjem" fisk. Pludselig står Anders med en tangbusk på krogen, fisken er væk og Anders er på vej ud igen. Hvad skete der? Lidt senere fortælles jeg at da 3kg´s fisken var klar til landing lavede den et værre postyr mellem stenene. Krogen sad meget yderligt og så røg den desværre af - det havde ellers været årets første blanke fra kysten for Anders. Vi overvejer et pladsbytte, men da de andre snakker om at tage grillen frem er vi ikke sene til at bestemme os for at blive lidt endnu. De andre har fisket både havørred og gedder, men kun geddefiskerne har haft held i spøjten. Over 10 gedder har de landet, men nu vil de godt ud og fiske havørred også.

Selvom vinden er fra NØ og nabberne derfor vil være ret stille ender vi dagen nede sydpå i håbet om at de blanke kan findes her. Vandtemperaturen er 3 gr. mod 2 gr. på den forrige plads. Måske man skal finde håbet frem alligevel?

Inden vi andre kommer i vandet står Peter med fisk på. Hans fluestang får lov at arbejde og vi når ud for at se fighten på nært hold inden fisken må overgive sig. Jeg der håbede på en havørred, ser en flot regnbue med hele finner få friheden tilbage. Måske er der flere? Nej, de gider sjældendt andet end lækre fluer, så jeg retter blikket mod det ufiskede rev og kaster snapsen afsted. Intet sker og efter en time giver 3 af gutterne op. Nu har de fisket hvad de behøvede for idag. Anders og jeg fortsætter langs kysten og ender med at sidde og snakke i over en time. Da vi opdager hvad klokken er, bliver det kun til et par kast inden turen går hjem.
En herlig dag med Skånska Kustfiske Klubben.

2009.03.01 Forårsmåned

Velkommen forår, der blev indledt med den udlovede vind fra SØ og Ø. Lidt hårdt vejr, men rigtigt hårdt blev det aldrig. Det var meget mærkeligt at køre på kysten i dag. Søndag er bigtime fiskedag og jeg havde sagt til fruen at jeg nok snart kom hjem igen, for en ting var vinden, en anden den forventede omgang turistfiskere og så kørte jeg helt frem til dagens plads og observerede kun 1 mand ude på vejen dertil - og han var ikke turist. Meget mærkeligt!

På min vej over Sydkysten ringede jeg til Kasper og ville høre om han var klar på lidt fiskeri. Så sent som igår havde Kasper proklameret at han ville være ude sålænge det ikke blæste 10 ms lige i hovedet på ham og her var chancen. 8-9 ms som maks. og så kom den skråt fra siden. Altså ingen dårlige undskyldninger nu! Jo, jeg kunne da komme op og få kaffe hvis jeg ikke lige kunne fiske, men da jeg i dagens første kast havde hug var en friskbrygget varm kop kaffe lidt fjernt fra mig. I det andet kast huggede det igen og jeg kunne tydeligt mærke fisken flere gange på vej ind, indtil det frygtede spinstop flyttede uvisheden over på fast fisk. Sejr! En sortfisk dunkede godt i stangen og kom op til afkrogning efter en kort kamp. Lækkert at starte dagen med fisk og hvis der var flere var det om at få kastet af på revet så længe det gik for bølger og uklart vand. Jeg tog lige præcis 2 kast til, så sad den der igen - igen efter spinstop - og denne gang var det ikke en sort der havde taget mit blink. Et godt udløb og så tog fisken østpå. Dernæst sydpå med min bremse som baggrundsmusik og så fik jeg den ind til afkrogning - på land naturligvis. Min tradition byder at jeg tager årets første blankfisk med hjem. Således også i dag, hvor årets første viste sig at være en rigtig flot en af slagsen, men som desværre også havde måtte opgive fighten før tid, fordi min line havde pakket den godt ind under et af de utallige forsøg på at rulle sig sejrrigt ud af kampen.

Da jeg stod på revet igen var jeg allerede godt tilfreds med dagens forløb. Ikke havde jeg ventet mig at jeg i det næste kast skulle have en følger og i kastet efter et hug, for i det følgende kast igen at stå med fisk på. Endnu en sortfisk kom op til afkrogning og nu måtte jeg også hellere ringe til Kasper. 10 min. fiskeri og så meget gang i den - og så var jeg alene på kysten. Da Kaspers bil svingede ned mod mig, var jeg igang med at afkroge dagens fjerde fisk, som var en pænt stor nedgænger med masser af overskud til at give en fed fight.

Kasper blev kort sat ind i hvad der var sket og hvor, men det behøver man ikke fortælle ham - han har styr på det og så forsvandt han ud på revet og var nærmest opslugt af bølgerne inden jeg fik sagt goddag. Så fik Kasper alligevel vist at han mente hvad han sagde igår og så fiskede vi løs begge 2. Haps... så fik jeg en til.

En glente sejlede over vores hoveder og skyerne havde nærmest mammatus lignende tilstande i dag. Undrede om det var varmen der steg til vejrs og skabte disse smukke bølger i skyerne. Jeg tvivler lidt på dette ellers normalt forekommende fænomen, idet vinden var ret skarp idag - men ovenover os er vejret som regel helt anderledes end de vi oplever på landfjorden, så hvem ved?
Så fik jeg en til og så skulle Kasper til hygge middag hos nogle venner. Jeg blev på revet, men overvejede en anden plads da jeg syntes der var lidt langt mellem de blanke snaps, men så våd og kold som jeg var blevet, skulle en tur i en varm bil hurtigt lokke mig hjemover og ikke at der var noget galt i det, men man må stege mens panden er varm - eller noget.

Dagen endte med 7 fisk og altså kun den ene blanke. Den vejede for i øvrigt 3,2 kg. og havde en del tanglopper i maven.