søndag den 21. april 2013

2013.04.21 Hurra

Kasper og jeg ville ikke være bekendte at fejre 1 års dag uden at mødes, så vi bestemte lørdag for en date i dag, søndag. Vejret ville også kun være tæt på perfekt, så tøjvask måtte forblive tøjvask og dermed kørte jeg ud af byen med først Lotti i røret, der kunne fortælle at nu måtte Lister forblive Lister og den uge han og Christian havde tilbage af deres 2 ugers ophold, hermed blev afbrudt. 1 fisk på 40 cm., samt 3 følgere i samme størrelse på 8 dage, var ikke hvad de hverken plejede at opleve eller havde regnet med. Nu tog de hjem. Jeg forstår dem!
I en anden samtale 3 minutter efter, måtte jeg lægge øre til David og hans far der igår, mens jeg sov brandert ud efter en lang fest, havde fisket på Österlen og der nappet 20 fisk! 18 af dem var blanke! Fiskene var taget samme sted, af de 3 jeg har hørt lidt fra. Det er åbenbart kun Österlen der virkelig fungerer for tiden?
David havde en teori om at fiskene måske finder deres mad et sted og forbliver der, fordi der på de andre steder ikke er mad. Endnu en teori af mange, jeg kun kan holde mig til. Det er bare... hvad gælder?

Så stod Kasper og jeg og tænkte at vi da skulle være overordentligt dumme hvis ikke vi skulle fange noget i det her vand. Hvis ikke jeg nu kendte det vand, jeg senere ville se, ville jeg have sagt at det var det kendte "million dollar view"... nu måtte det blive "half a million dollar view"...
Uanset hvad, så skete der intet. Det var dødt, lige frem til Kasper fik en fed blanko på 47 cm. Efter den forblev det dødt. Også efter pausen. Så kørte vi på en anden plads hvor det så endnu bedre og her var det også ligeså dødt. Det var fantastisk vand, temperaturen var super - troede vi - men der var ingen fisk. Overhovedet. Da vi endte på dagens sidste plads kunne jeg tælle en følger i første kast og så gennem pryglede vi ellers revet og tænkte at nu, for hulen da... nu... måtte... det... ske...
Dagen endte som de andre og jeg er pænt træt af det her nu. Hvor mega surt at have spildt en uge på fiskeri, med dette sløje resultat. Det er cool nok at fiske og nyde vejret og vandet, men ærligt talt...

fredag den 19. april 2013

2013.04.19 Ikke engang våde waders

Har været og køre langs hele Sydkysten idag. Har ikke engang haft mine waders på, men har set en masse vand. Beskidt vand og grumset vand med høje bølger. Jeg troede ugen var den gode at have ferie i, men det var vist sig at være forkert. Øv bøv hvor føles det surt lige nu.
Næste uge bliver det aftenfiskeri, hvis vejret tillader.

2013.04.18 Jeg har trukket nitten

Med tanke på vejrudsigten, var det oplagt at søge til de østvendte kyster. Det var også derfra fiskerapporterne kom, så med håb om lidt albue rum, satte jeg mig i bilen og brugte den sidste del af morgenen på at køre. Da morgen var blevet til formiddag, stod jeg og kiggede på 4 danske, 3 tyske og 5 svenske biler. Gad vide hvor mange der var fiskere?
Undrende var der kun 4 tyskere ude, som stod samlet og talte om det grumsede vand. "Oh yes, we see some fish yesterday and took 8 this week" eller noget i den stil. Tyskerne havde fanget en omgang på østsiden, som en masse andre. Jeg undrer hvad der har fået fiskene i hugget her. Kun yderst få er taget på Sydkysten... hvorfor?

Hvorom alting er, var jeg sikker på at sprække nullet i dag. Nu var jeg jo her hvor det skete. Og ja, netop... det var her det skete, for blæsten havde nemlig rullet alt det beskidte vand og en masse tang herop og jeg kunne derfor, efter en lang gåtur, stor svedende og træt, konstatere at her kunne jeg alligevel ikke fiske. Super! Så tilbage igen og af med alt klunset. Videre over kysten var der enten optaget eller også grumset, så jeg blev rigtig glad da jeg endelig fandt klart vand.
Jeg kunne fortælle længe om hvordan jeg kæmpede på revet, både mod vind og troen på at der alligevel kom fisk, trods intet skete, men ganske kort... 7 timers konstant fiskeri resulterede i et stort nul igen. Ikke så meget som en følger, hug eller noget andet.
Jeg var målløs. Den falske uge at tage ferie i, åbenbart alligevel.
Mandag: Blæsevejr der aftager og efterlader kysten knap så fiskbar, før til allersidst og intet alligevel sker.
Tirsdag: Svagt stigende vandtemperatur og meget tæt tåge. Bedre vandkvalitet, men...
Onsdag: Endelig kontakt til fiskene. Svære at lokke og så var jeg alt for sen til at reagere.
Torsdag: Nå ja.. det var jo igår... (som dette skrives)
Fredag: Rapport kommer straks, men brug ikke tiden på at vente med spænding. Jeg havde ikke engang waders på idag.

onsdag den 17. april 2013

2013.04.17 Endelig - næsten

Det kunne ikke blive ved. Det kunne absolut ikke blive ved, men hvorfra skulle de komme? Jeg var her og der og mange vegne på Sydkysten og fiskene var der ikke. Det var så enkle facts. Idag målte jeg 7 grader på den første plads. Ikke engang temperaturen fejlede mere. 7 grader, smaragd grønt med svæv og høj sol. Det stank langt væk af havørred. Sindsygt meget endda og der skete bare intet. Det var dødt og forblev dødt, uanset om jeg kastede langs kysten, lige ud eller for den sags skyld bag mig, om end det først var til sidst jeg i desperation var vadet langt ud. Det behøver man nemlig ikke. Sådan set aldrig, på de fleste pladser. Der er mange fisk under land og når turisterne ikke har været over revene flere gange, kan man endda se dem. Altså fiskene. Bare ikke lige nu. Hvilket er sært.

Jeg forlod badevandet, der burde have huset en masse havørreder. Til højre blandet sand og blæretang og dybde ude foran. I midten store sten og til venstre, langsomt skrånende og med sten og blæretang. Perfekte, idelle forhold. Jeg fatter simpelthen ikke hvor de fisk er.
Da jeg ankom til den nye plads, mødte jeg tyskerne fra igår. Hvis jeg nævnte dem, egentlig? De havde intet fanget, så jeg tillod mig at fiske ved siden af dem og så gik det som før. Ingenting. Vandet var klart og 6 grader. Vinden frisk fra SV og ... tja... tjo... men der var ingen fisk. Jeg prøvede den anden side af revet og kom virkelig langt ud, da lavvandet gav mig muligheden. Fedt at bare jokke afsted, over steder man normalt kaster over - og til. Men vandet var tomt for fisk eller følgere.

Jeg endte med - ej, det er sgu pinligt det her - at køre til den der burgerbutik igen, fordi jeg ville have mad NU og ikke om lidt. Jeg ville ikke spilde tid på andet og sådan blev det. Men det er pinligt... indrømmet.
Så stod jeg der og gloede til verdens ende og tænkte. Hvis ikke de var der jeg var, så er de her... og hvis ikke her, så findes de ikke. Så enkelt var det.

Turen ud, hvor andre sjældent kommer, var en fornøjelse. Alene, med let grums i vandet og høj sol. For fanden altså... jeg burde have fightet 4 på vejen ud. Jeg havde fiske-morgana. Her og der, så jeg fisk efter i det grønlige vand. Alle bølger blev til følgere og alle bølgeslag over sten, var en hvirvel, men jeg vidste godt jeg bildte mig ind. Jeg var vel egentlig klar til en form for indlæggelse, da det skete. Mindst 2 meter bag blinket kom pludselig en vældig havørred stille og roligt. For helvede den var stor og nøøøj hvor den havde god tid. Da vådt blink, var blevet til tørt blink, stod jeg længe og ventede på hvirvlerne i overfladen, for at være sikker på at jeg havde set rigtigt. Det havde jeg.

Alting ændredes derefter. Jeg havde fået fiskesyn. Tænding. Opmærksomheden var tilbage. Feberen rullede i kroppen og foråret væltede gennem fiskejakken og ind under huden, hvor jeg vel ikke ligefrem isnede, men ihvertfald fik en form for rystelse i kroppen. Jeg kunne vel nærmeste skrive for de grå sider, men forstå mig nu ret: Jeg så en fisk! Årets første. Kastene tog til og så fortsatte dagen som den var startet. Da blæretangen var ved at få grobund på mine støvler, gik jeg ind. Og så havde jeg fisk efter igen. Den gik ikke bag blinket, som var det en 2 meter lang tobis, men tæt på og hug villig. Den huggede - villigt - og forsvandt. Så stod jeg igen og fiskede og ventede og tænkte at jeg nu hellere måtte pause lidt. Blinkskifte og pause på 5 min. og ud igen.
Kobber sømmet blev taget med det samme, men fisken huggede vel forsigtigt, for den forsvandt omgående. Videre ud på revet og så havde jeg en følger til. Så et hug og så gik jeg op igen for at returnere med kasteflåddet.

Endelig! Fast fisk og slap line... sikke et modhug... eller... sikke en overraskelse... fisken var væk, inden jeg nåede noget som helst. Hold nu op manner. Det behøvede jeg ikke. Men nu var troen der og jeg fortsatte videre, men måtte et hug senere erfare at fisken der sad på, måske var en heldig fætter i mere end een forstand. På vej til land, fulgte en havørred ind og slog til kasteflåddet. Da jeg så det, gik jeg op og byttede til blink igen og så sluttede dagen ligeså stille som vinden lagde sig helt. Jeg mener HELT... klart vand og ingen vind. Og ingen fisk igen. Men jeg fangede da lidt farve idag. Det var meget rart...

tirsdag den 16. april 2013

2013.04.16 Og festen fortsætter...

Jeg har absolut ingen anelse om hvor jeg skal starte eller slutte og det gælder både dette indlæg, samt fisketuren. Der er sket absolut intet i fiske vej idag. INTET! Det var måske ikke perfekte forhold, men hvor tit har man det? Nej, tågen var måske lidt i vejen, for ikke at sige en hel del, men derudover var vandet med let grums og der var en let til frisk vind fra V og SV til at holde det hele lidt igang. Ikke så meget som en følger, en hoppende fisk eller et hug. Intet, intet, intet.

Suk...

Det er svært at motivere sig til imorgen, når jeg fra Ralf og gutter´n hørte at de ikke kunne finde ud af en fis i 3 dage heller. Tyskerne jeg talte med idag, havde hevet en sort og i lørdags en blank på 86 cm. Jeg lykkedes ikke liste ud af dem om den var helt blank, men de virkede troværdige nok. Andre danskere ikke så meget som en fisk og fra de nordlige egne; Ikke en skid der heller.
Gad vide hvad der sker? Eller rettere; Hvor det sker?

Nå, men jeg kan da glædes over at varmen har indfundet sig. Erkendt, ikke på kysten, selvom jeg har fået lidt farve. Eller jo, lidt... vandet er steget i temperatur og er nu oppe over 5 grader. Jeg målte sågar 7 idag til sidst, men jeg tvivler stærkt på at det var andet end en lokal heldig måling. Og var det det, så vidste fiskene det ikke - for de var heller ikke der.

Jeg har endnu ikke set, mærket eller fanget en fisk. Føler det er lidt pinligt efterhånden.

mandag den 15. april 2013

2013.04.15 Blankt - igen... men ikke rigtigt blankt.

Da jeg stod op - og det var som tidligt nok - så tænkte jeg at vejret alligevel var lige lovligt kedeligt. En ting var at temperaturen lå omkring 4 grader, men det værste var alligevel at solen ikke kunne ses. Det var skyet. Og oveni det, var der rigeligt med liv i træerne rundt omkring. Ok, skyet, koldt OG blæsende. Super! Her har jeg taget fri og lagt op til en uge med forår, men foråret... det kan man da skyde en is-pil efter. Det var skide koldt derude.
Hele kysten lignede det ovenpå. En underlig grå masse - med et par stænk af brunt. Himlen var ikke brun, men lad nu det ligge...
Det var ærlig talt lige til at tude over, men 45 kilometers tuderi senere, fandt jeg vand der faktisk så fiskbart ud. Valget stod mellem at tage hjem, fiske her eller køre til Österlen. Det sidste gad jeg bare ikke. Ihvertfald ikke med den her planlægning og nu hvor jeg alligevel var her, hvorfor så ikke fiske, så det gjorde jeg. På med waders, jakke og montering af en Snaps med farver. Det så bedre ud end ventet og jeg tændte mit GoPro med det samme. For at siden slukke det igen, for så kom der en bølge og så kom der en dønning, her var der tang i vandet og her lå en sten og med et var jeg bare en del af det store hele - ubetydelig i den evigt rørende masse af bølger, sand og tang... Nej, jeg faldt ikke, men det kunne jeg ligeså godt. Havet malede på med sine store våde bølger og her stod jeg og hentede tang ude på distancen. Hvilken forskel gjorde det? Kunne ligeså godt være hjemme, som her. Men forventningen om at der ude midt i det, præcis som det plejer, efter alt for lang tids tørke, stod en havørred og ventede på mig, gjorde hele min tilstedeværelse legitim.
Havørreden kunne være her, som så mange andre steder og afhængig af antallet, var det "mange andre steder" den var. Eller så kunne jeg ikke finde ud af det idag. Ihvertfald skete der ikke noget som helst og mine ture over revet, skiftende fra øst til vestsiden... til sydsiden og tilbage igen, gjorde absolut ingen forskel og så endte jeg dæleme på burgerbutikken. Hvor pinligt.
Efter sukkerchok besøget, vendte Mazdaen køleren vestpå. Vinterdækkene holder et par sæsoner til, og da vandet stadig havde sin lede brune farve, bestemte jeg mig for at bruge resten af dagen til at skifte til sommerdæk, alt imens vinden tog af - en hel del endda!
Faktisk så meget, at da jeg havde skiftet til sommerdæk, så bestemte jeg mig for en "prøvetur-på-de-nye-sommerdæk" østover.
TAK skal du have, for et vand der mødte mig. Det var lige præcis den slags vand du mangler her og der og alle vegne - hele tiden. Som havørredfisker.
Men uanset hvor lækkert vandet var... "bølgerne slår mod mine waders og stenen jeg står på og skaber et spøgelsesagtigt skær over bunden, mens strømmen konstant holder en klar overflade"... så sker der stadig intet. Det temmeligt markante lavvande, gør at tangen på land holdes i ave og jeg opdager nye sten og konturer på mit rev. Måske jeg kan bruge det til en anden dag? Men uanset om jeg vinder lidt idag, så er det alligevel en tabt sejr. Der er ingen fisk og hvis der er, så er de så langt fra interesserede som overhovedet muligt. Ingen af delene redder min dag.
Men jeg er glad. Jeg fik sol, god vind og næsten en fiskedag ud af det. Det var helt modsat af hvad jeg oplevede bare et par timer inden! Også selvom jeg trak blankt.

lørdag den 13. april 2013

2013.04.13 Blänkaren

Så var det endelig tid til Blänkaren og endnu engang var der rigtigt mange tilmeldte - i år endte vi på 175. Kanon flot og rart med den store interesse omkring vores fælles interesse. Endnu bedre at flere og flere møder op og får en snak omkring fiskeriet med andre end de sædvanlige gutter. Jeg ville ønske jeg havde tid til at tale med Jer alle, men det er desværre ikke muligt. Bliv gerne lidt længere næste år - og apropos... næste år; Har i nogle ideer, så sig endelig til! Også hvis det er til forbedringer eller andet I syntes kunne være til det sjove.

Nu til det vigtige; Fiskeriet!

Hvem havde ikke set denne dag som det store vendepunkt ovenpå en særdeles lang vinter. Jeg har personligt målet knappe 2 måneder med uafbrudt nattefrost og flere dage tillige som frostdøgn. Det slap i forgårs. Det siger sig selv at det ikke har gavnet vandtemperaturen i positiv grad (!) og jeg var heller ikke overrasket da jeg betrådte dagens udvalgte fiskeplads og målte knappe 4 grader. Det var som tyskerne jeg mødte sagde, "sehr kallt". Jeg var heller ikke overrasket da der intet var sket og intet yderligere skete mens jeg var der. Jeg troede jeg havde "Dream team" på min højre side og da jeg var på vej til dem for at hilse på, gik det op for mig at det ikke var dem, men selveste Ralf med hans nordjyske hold. 6 mand i alt. Den sørgelige del var at de havde fisket i 2 dage, 6 mand. Intet set, mærket og derfor fanget. De havde tillige mødt et andet hold danskere på 5 mand der gennem 6 dage havde fisket uafbrudt og "kun" fanget 4 fisk. Jeg skriver "kun" fordi man trods alt ikke kan tillade sig at være utaknemmelig, men resultatet afspejler en yderst sølle sæson - der samtidigt ikke har mange uger tilbage af sig, før det u-undgåelige sker... de lange kommer.

Men mon ikke man lige kan nå at nuppe et par stykker først? Jeg har taget en uges ferie, så...

Nu til konkurrencen, for jeg kan som godt fortælle om min time oppe ved det nordjyske team, der var mega hyggelig og med masser af latter, men du læser med her fordi du vil vide om der kom noget op og har sikkert også tjekket billederne allerede. Ja, du har ret... det var faktisk bare det, på os alle. Hvis du sidder og tænker: Det kan jeg gøre bedre, så kommer du bare med næste år :-)

Jeg var ved indvejningen omkring 13 tiden. Ikke mange, men en del. En enkelt fisk kom ind og jeg tænkte; Dagens første - og det var ikke den sidste. Overhovedet ikke, men jeg tog fejl igen. For bare 2 dage siden havde DMI lovet sol og vind. Jeg stod op til tåge og ingen vind. Svære forhold ovenpå en hammerlang periode med østenvind. Der skulle bare lidt sol til, til det grumsede vand. Solen kom aldrig, fiskene kom aldrig, men der kom folk og der kom vind.

Så stod jeg der, med min svenske ordbog og sagde 77 mens en dansker gjorde det samme og da klokken var 16 var vi stadig kun på 3 fisk. De 2 af dem kunne godkendes, mens den tredje desværre måtte afvises pga. en dårlig fulton - synd, fordi fangeren havde fanget en blankfisk, men en tynd af slagsen. Den var ellers flot!

Tilbage stod vi med 2 blanke på hhv. 2,2 (57,5 cm) og 2,8 kg. (62,5 cm) fanget af hhv. Daniel Andersson og Hans Hedberg.

Det utroligt lækre var at Hans Hedberg havde fanget sin på flue og for første gang i Blänkarens efterhånden pæne historie kunne vi kåre en vinder i flueklassen. Stort tillykke Hans

I spinklassen var altså alene Daniel Andersson og da Daniels fisk også var den største, løb han med hhv. Ambassadeur og Jonnes prægtige kniv.

Stort tillykke til Daniel, der trods en førsteplads, kunne ærge sig over tabt triumf, idet han inden fangsten af vinderfisken havde smidt en +6´er der simpelthen var løbet af med hans grej i et vildt udløb.

Og tabte fisk var Daniel ikke ene om, for Jonathan havde været så heldig at også han krogede en fisk
i modellen større og da den var ved at være færdigfightet, så kom hans blink pludselig op - kun med springringen. Fisken havde simpelthen vredet krogen ud af springringen og for det, vandt Jonathan en toilet-fiskedam :-)

Som alle de mange år; Tusind tak alle deltagere, for at gøre konkurrencen til hvad den er. Jeg ville virkelig ønske at jeg havde meget mere tid til at tale med Jer alle. Kom gerne, om vi træffes på kysten en dag.

Janne Blanking: Dig havde jeg forventet en stor fisk fra - det var jo dit vejr - men uanset hvad; Hvor var jeg glad for at se dig!

mandag den 1. april 2013

2013.04.01 Vinterforhold

En dag som idag ville normalt set have fået mig til at tænke på skæringen omkring marts, hvor foråret er ved at indfinde sig. Men vi er lige en måned længere fremme og skriver idag april. Skidekoldt i vinden, selvom man bare 5 minutter inden sad (i skyggen) og tænkte at nu er foråret på vej.
Tillykke med rekorden, marts. Ikke bare på de mange solskinstimer som jeg overhovedet ikke har mærket til, men med samtlige dage med frost. Faktisk har det, i følge min Vantage Pro 2, været frostvejr hver eneste dag af marts måned. Nogle af dagene endda som is-døgn. I kontrast dertil, er rekorden for flest solskinstimer som sagt slået - med flest i 70 år.
Nu er det forår, ikke bare på kalenderen siden en måned, men også udenfor. Igen gik noget af en dag på terrassen med unger og frue og i læ for vinden, med en dejlig sol i ansigtet. Påsken overstået i Jylland og vel hjemkommen med det vinterblege ansigt og en ny fiskestang, så stod den på kystfiskeri et par timer - tænkte jeg. Det blev til en time. Jeg tog først afsted sidst på eftermiddagen, for at sikre at vandet var "varmet op" af dagens sol. Tidligere havde jeg hørt at der gik en pæn sø på Österlen og at noget af søen var gammel og efterhånden også vammel pga den efterhånden langvarige østenvind. Dønnningerne gik også på Sydkysten og havde farvet vandet en smule. Det så faktisk godt ud. Var det ikke for vinden som var hele 2 grader varm og måske vandet på 3 grader, så øhhh...
Ja, du ved hvad der skal stå om fisk og den slags.
Vinden skulle flove - den øgede. Temperaturen skulle stige, den faldt. Det var faktisk kun det stigende vand, der steg. Og så min temperatur, der faldt... ganske som forudsagt, i den kolde vind. Det til trods var der noget over det hele. Ingen aprilsnar her. Men det var lidt forårsagtigt og jeg tog lige en tur til over revet med kameraet og troede lidt på det igen. Indtil fingrene igen blev kolde og fiskene stadig intet gjorde for at få pulsen op.

Jeg kørte hjem. Glad påske.