På vej hjem fra kysten mødte jeg Kasper. Jeg kunne genkende bilen i sidste
sekund og måtte trykke hårdt på bremsen for at nå afkørslen, men missede. En
ikke helt ufarlig manøvre i bakgearet på den godt befærdede vej og så ned og
finde ham. Var han med gutterne og stod de 6 mand på denne velbesøgte plads?
Næh.. der var tomt så langt øjet rakte, så jeg tænkte at Kasper sad og drak
kaffe eller var igang med et større fotoprojekt inde på land og så opdagede jeg
at den rødlige sten i vandet længst ude havde en fluestang. Dér var han.
Som jeg, havde Kasper haft en lignende dag på kysten. Enige om de lækre
forhold var fangsten næsten garanteret - ja, jeg stod nærmest og talte ned til
det første hug på den første plads - og var fiskene var udeblevet. End ikke et
hug eller bare en sølle tynd og svampeskadet følger kunne Sydkysten byde på.
Snak om de forkerte pladser på de forkerte tidspunkter, for jeg tvivler stærkt
på at alle havde en sådan dag? Hvad med Jer 8 der stod og pakkede jer på revet
inden da? Fik I noget?
Jeg er ikke ene om at være lidt træt af fiskeriet. Dvs. jeg er ikke træt af
fiskeriet i sig, men når jeg sætter mig i bilen er det med et lille tåbeligt håb
om at jeg kan finde bare en enkelt plads der ikke er optaget - og det er jeg
træt af. Der er altid optaget på revene. Nu skal der ikke snakkes om gamle dage
- det gider jeg ikke høre om og det gør du næppe heller. Men det er en realitet
at antallet lystfiskere er steget dramatisk gennem de sidste par år. Det er ikke
særlig sjovt mere. Finder jeg heldigt nok en plads, kan jeg næsten være sikker
på at jeg ikke får lov at stå alene særligt længe.
Mit fiskeri starter om en lille måned. Det kommer fremover til at have
omdrejningspunkt i marts, april og maj. I særdeleshed fra slutningen af marts
hvor dagene er længere og aftenfiskeriet kan nåes efter arbejde. Hverdage hvor
der længe ikke er så mange på kysten - det husker jeg fra tidligere år og det er
noget Kasper kan nikke genkendende til, idet han på grund af sit arbejde, kan
tage flere dage på kysten midt på ugen - alene.
Dagens fiskeri startede i en lille bugt. Måske solen kunne varme vandet en
smule og lokke fisk frem? Med tanke på at der for bare 2 uger siden lå massive
mængder drivis nede i Trelleborgbugten, var det helt rart at måle 3 graders
varme i vandet. Det er alligevel gået stærkt opad, selvom jeg savner bare lige
en 2-3 gr. mere på termometeret for at tro rigtigt meget på det. Fiskede bugten
af uden nogen kontakt til fisk og besluttede mig for at give den mere åbne kyst
en chance. De 4 der stod derude, var smuttet og havde sikkert ikke fanget noget,
siden de valgte en ny plads. På vej derud mødte jeg en ensom fisker. Han sad og
kiggede ud over havet og havde intet fanget endnu. Vi blev enige om at krydse
klingerne og gik sammen ud på revene. Også her så det utroligt lækkert ud og jeg
stod kun og ventede på hugget - måske havde jeg et, måske var det en sten? Der
var ikke tang på krogen, så skyndsomt kastede jeg i samme retning igen, men
intet skete. Jeg brugte 3 timer på revet før jeg bestemte mig for at køre
hjemover med et godt kig på pladserne på vejen. Måske der lige var plads til en
halv time på et andet rev og så mødte jeg Kasper. Det blev kun til snak.
Det er marts imorgen. Velkommen forår, som så startes med en lidt for frisk
østlig vind, men jeg skal ud og prøve.
