Til modsætning fra de andre dage, var vi i dag oppe på et normaltidligt
tidspunkt. Vi kunne sagtens have været oppe endnu tidligere, men disse fiskedage
skal ikke minde for meget om dagligdagen. Der skal være plads til at sove
igennem og plads til at drikke vin om aftenen, så man kan sove igennem til dagen
efter. Det er livskvalitet og ikke, som Johan ville beskrive det, et tysk
fiskehold i konkurrence med sig selv om at få flest fisk. Jacob Schmidt var gået
til grunde i disse forhold, men han havde til gengæld nok fanget en del flere
fisk, for at straffe os andre.
Efter rydning og rengøring af huset stod vi på kysten til "normal" tid og
kunne tage de sidste timer - i regn i øvrigt - inden færgen sejlede os hjem til
dagligdagen. Nyd det, mens du kan!
Fisken huggede allerede i andet kast. En meget smal blankfisk eller muligvis
en blank nedgænger, kæmpede en brav kamp, inden krogløseren udførte sit simple
arbejde til 100%. Kastet efter afslørede en følger og efter endnu nogle kast,
var jeg ikke i tvivl om at følgeren var modellen større, men det udløsende hug
udeblev. Selv blev jeg vidne til hvordan Ralf efter en lang pause, gik ud og i
første kast krogede en stor fisk, der omgående tog line af hjulet. Den tog
faktisk meget line og sprang dernæst meterhøjt i luften langt ude. Det gik
utroligt stærkt og jeg løb tilbage til min taske for at hente kameraet.
Overværelsen af en umådelig herlig fight tog dernæst sin begyndelse - desværre
afsluttedes den med at konstatere at fisken dels var farvet og desuden også
fejlkroget. Men Ralf fik afprøvet sit hjul og sin stang ypperligt, for en fisk
på over 4 kg. løber ikke stille afsted, når krogen sidder i halen. Utroligt, i
øvrigt, at Ralf lykkedes med sin krogning på næsten samme måde som jeg gjorde i
fjor, hvor enkeltkrogen ligeledes sad øverst - og på langs - i halefinnen.
Johan var forsvundet rundt om hjørnet, men kom fornøjet tilbage med en ny
rekord for blankfisk i Danmark. Jo, vi kunne på alle måder være tilfredse med
vores tur. Det er ikke størrelsen eller antallet alene, der gælder. Det er
hyggen, samværet og alt det udenom.
mandag den 22. november 2010
søndag den 21. november 2010
2010.11.21 Bornholm, dag 3
Der findes almindelige dage, arbejdsdage, fiskedage og så er der alle de
andre dage. Eventuelt findes også dage hvor du fisker, men som ikke indgår som
en fiskedag og det var vel nok mest som sådan dagen i dag kunne betegnes. Ingen
af os vidste hvad vi ville og ubeslutsomheden fik os på en delvis klippekyst
uden nogen udfoldelsesmuligheder, andet end at bytte plads med revpartneren. Til
venstre var det rent klippefiskeri og semi uhyggelig vadning - til højre et
fredningsbælte. Med andre ord en fastlåst situation, jeg ikke kunne komme ud af
og da pladsen samtidigt var ret så kedelig efter en første affiskning, forsvandt
min lyst omgående. Stående i vand til låret, var det derfor med kolde hænder og
fødder, fordi den manglende inspiration stoppede al blodtilførsel og vilje.
Øv bøv, for en kedelig
dag som desuden og følgeligt endte med nul fisk til mig, mens de 3 andre næsten skovlede fisk op da solen gik ned. Ajes oplevede endvidere en enorm følger der tog hans blink i kæften helt inde ved land og trods den var farvet, havde det været en drømmefisk at få lov at bakse lidt med, hvis bare krogen var tættere på munden. I øvrigt blev vi også i dag, slået hjem af regnvejr - som er en daglig ingrediens på solskinsøen Bornholm åbenbart.
Øv bøv, for en kedelig
dag som desuden og følgeligt endte med nul fisk til mig, mens de 3 andre næsten skovlede fisk op da solen gik ned. Ajes oplevede endvidere en enorm følger der tog hans blink i kæften helt inde ved land og trods den var farvet, havde det været en drømmefisk at få lov at bakse lidt med, hvis bare krogen var tættere på munden. I øvrigt blev vi også i dag, slået hjem af regnvejr - som er en daglig ingrediens på solskinsøen Bornholm åbenbart.
lørdag den 20. november 2010
2010.11.20 Bornholm, dag 2
Drømmedagen eller hvad? Ralf glemte sin taske derhjemme og i tasken ligger
Ralfs liv. Kaffe og pibe... så der var intet andet for, end at vende kajakken og
drøne tilbage til huset efter den. Heldigvis stod Johan Kohnke og jeg med det
bedste blik på og kunne derfor sættes af på dagens udvalgte fiskeplads, klar til
at prygle de første havørreder der viste sig. UHA det så godt ud. Det var den
slags vejr, hvor havørreden hugger i hvert kast og man ikke holder pause. Det
var sådan en dag, man glemte gårsdagens uhyggelige vejr og udsigterne til mere
ringe vejr og bare ville i vandet og så stod vi der. Jeg ca 1/4 ude på revet og
kunne knap se mine støvler, Johan inde i læsiden af revet, hvor der helt sikkert
stod fisk.
Da Ajes og Ralf kom retur, stod Johan og jeg oppe på parkeringen og så kørte vi til en anden plads. Vandet var simpelthen for brutalt og revet lod sig ikke affiske, medmindre man enten kendte pladsen og en vej derud og derudover var der reelt set kun plads til 2 mand. Bugten nord for revet indfriede nemlig langt fra forventningerne om hvad vi var fortalt, så bilen kørte sydpå trods en mulig udsigt til meget grumset vand, pga. vinden fra i går og så kom den totale uerfarenhed igen og gav os en overhaling. Østsiden var fiskbar - særdeles fiskbar!
Hold da fest, for et fiskevand der mødte os. Var det ikke fordi jeg nu vidste bedre, kunne jeg godt have satset en del penge på garanti fangst. Jeg havde tabt, men ikke hele indsatsen. Dagen vandt jeg i suveræn stil, hvis vi skal tælle efterfølgere, for fisk var der - men bide ville de ikke. Ajes fik en enkelt mindre og ellers kom der ingen fisk op. Jeg "mistede" en havørred på 10 cm. ved landingen, men havde til gengæld hen ved 10 følgere og det kan vel næsten kun skyldes vandtemperaturen at de ikke ville andet. Selv en sæl var så vild med vandet, at den først ikke ænsede Ajes og jeg. Ihvertfald dukkede den op, ganske tæt på os 2 gange, før den fortrak i et ordentligt plask. Drivende våde, pga. lækre store dønninger og skæv sø, måtte vi indse fakta og tage tomhændede hjem endnu engang.
Da Ajes og Ralf kom retur, stod Johan og jeg oppe på parkeringen og så kørte vi til en anden plads. Vandet var simpelthen for brutalt og revet lod sig ikke affiske, medmindre man enten kendte pladsen og en vej derud og derudover var der reelt set kun plads til 2 mand. Bugten nord for revet indfriede nemlig langt fra forventningerne om hvad vi var fortalt, så bilen kørte sydpå trods en mulig udsigt til meget grumset vand, pga. vinden fra i går og så kom den totale uerfarenhed igen og gav os en overhaling. Østsiden var fiskbar - særdeles fiskbar!
Hold da fest, for et fiskevand der mødte os. Var det ikke fordi jeg nu vidste bedre, kunne jeg godt have satset en del penge på garanti fangst. Jeg havde tabt, men ikke hele indsatsen. Dagen vandt jeg i suveræn stil, hvis vi skal tælle efterfølgere, for fisk var der - men bide ville de ikke. Ajes fik en enkelt mindre og ellers kom der ingen fisk op. Jeg "mistede" en havørred på 10 cm. ved landingen, men havde til gengæld hen ved 10 følgere og det kan vel næsten kun skyldes vandtemperaturen at de ikke ville andet. Selv en sæl var så vild med vandet, at den først ikke ænsede Ajes og jeg. Ihvertfald dukkede den op, ganske tæt på os 2 gange, før den fortrak i et ordentligt plask. Drivende våde, pga. lækre store dønninger og skæv sø, måtte vi indse fakta og tage tomhændede hjem endnu engang.
fredag den 19. november 2010
2010.11.19 Bornholm, dag 1
Gad vide om vejret et eller andet sted er planlagt lang tid i forvejen? Altså
planlagt i det format, jeg nu planlægger mine fisketure? Jeg er ihvertfald
skråsikker på at jeg næste år kan forudsige blæsevejr fra rigtigt kedelige
retninger, når jeg har datoen for afgang til den, forhåbentligt, kommende
bornholmertur. Fra den dag vil det blæse og det er med garanti! Og nej, jeg
prøver ikke at være pessimistisk, men det er indtil videre lykkedes vejret de
sidste mange år, at ramme lige på med usselt vejr, når jeg skal på min årlige
novembertur. Öland, Bornholm eller hvor det nu har været.
Og således tog vinden yderligere til fra ØNØ og gjorde sejladsen til Bornholm til en vuggende affære. Vel ankommet til det opvarmede sommerhus, kunne vi ikke høre havet. Sidste år havde der været en brusen uden videre - men i år var der stille og til gengæld farvet i vandet. Sådan minimælk agtigt - med chokopops.
Nordsiden og østsiden blev ikke undersøgt, for i den vind var det helt sikkert ikke sjovt at fiske. Vestsiden skulle testes, men det gik pænt stærkt med at konstatere at vandet havde antaget en forkert farve, grundet strømmen og vinden. Vi endte mere eller mindre, lige foran vores sommerhus i det mælkefarvede vand. Men der var fisk hjemme! Jeg startede med letfarvet og utrolig tyk skønhed, der huggede i det andet kast jeg foretog. Uha det er en dejlig følelse, når de sådan går til den så hurtigt, men sikke en kedelig fight - eller rettere, indhaling det blev. Ralf fulgte efter med en tyk og farvet fisk og så viste Ajes vejen med 2 blanke fisk. De kunne altså godt i mælken, de kære havørreder.
Dagen endte med at vi alle var blevet fuldstændigt regnet igennem af vejret og vinden, men kunne tage hjem med et rimeligt resultat, i vejrets altoverskyggende magt.
Hvis nogen kan komme med en forklaring på hvorfor jeg finder en ødelagt spand 2 meter oppe på stranden, fyldt med tanglopper og kun det, så hører jeg rigtigt gerne fra dig!
Og således tog vinden yderligere til fra ØNØ og gjorde sejladsen til Bornholm til en vuggende affære. Vel ankommet til det opvarmede sommerhus, kunne vi ikke høre havet. Sidste år havde der været en brusen uden videre - men i år var der stille og til gengæld farvet i vandet. Sådan minimælk agtigt - med chokopops.
Nordsiden og østsiden blev ikke undersøgt, for i den vind var det helt sikkert ikke sjovt at fiske. Vestsiden skulle testes, men det gik pænt stærkt med at konstatere at vandet havde antaget en forkert farve, grundet strømmen og vinden. Vi endte mere eller mindre, lige foran vores sommerhus i det mælkefarvede vand. Men der var fisk hjemme! Jeg startede med letfarvet og utrolig tyk skønhed, der huggede i det andet kast jeg foretog. Uha det er en dejlig følelse, når de sådan går til den så hurtigt, men sikke en kedelig fight - eller rettere, indhaling det blev. Ralf fulgte efter med en tyk og farvet fisk og så viste Ajes vejen med 2 blanke fisk. De kunne altså godt i mælken, de kære havørreder.
Dagen endte med at vi alle var blevet fuldstændigt regnet igennem af vejret og vinden, men kunne tage hjem med et rimeligt resultat, i vejrets altoverskyggende magt.
Hvis nogen kan komme med en forklaring på hvorfor jeg finder en ødelagt spand 2 meter oppe på stranden, fyldt med tanglopper og kun det, så hører jeg rigtigt gerne fra dig!
mandag den 15. november 2010
2010.11.15 Rav Anders
Straffen for ikke at tage sit kamera med på kysten, er et køkkenbordsbillede
af dagens fangst. Muligvis forsøger man at gøre det lidt mere lækkert, ved at
fotografere fisken på græsplænen, men det er aldrig det samme som ude på pladsen
- omend man forsøger at skjule netop fangstpladsen, så godt det går. Således
også med rav. Ikke at jeg vil skjule pladsen, men jeg gad ikke slæbe kamera med
og egentlig var det godt det samme, for jeg gik utroligt langt i dag og slæbende
på det, ville jeg nok have haft en del mere ondt i ryggen nu, end tilfældet
er.
Og så alligevel... billeder af rav på papir eller på terrassen, mellem de blade jeg forlængst skulle have fejet sammen og så et forsøg på at gøre det lidt lækkert med en norsk fjeldsten. Nej, det er ikke det samme, men sådan bliver fisken solgt i dag!
Jeg var først. Den eneste ene og dermed først! Så uendelig vigtigt at stå som den første på opskyllet og vide at den første gennemgang er uden roden rundt og kan foregå i mageligt tempo og hopsan... der lå dagens første stykke. I går havde jeg ungerne med og hvor hyggeligt det end var i pivende vind og vandret regn (og med slikposen fuld af vand og sand!) så er en tur alene på stranden noget andet, når øjet står skruet ind på rav. Og så lå der et til lige foran mig. Gårdagen havde budt på 9 stykker med det største på 4 gram. I dag bød samme plads mig på 16 stykker og en samlet vægt på 18 gram, efter 2 timer på stranden. Det største fik vægten "i bund" med sine 5 gram. Der er noget om det, for vinden kan ikke være forkert hele tiden. Der er åbenbart ikke så meget rav, for hvor bliver det ellers af og hvilke vinde skal der så til og hvor kraftige?
Jeg var i bilen på vej hjem, da jeg besluttede for at opsøge en plads jeg kun har været på en gang. I øvrigt via vandvejen, fra den plads jeg netop forlod. Et tip på hvordan man kom derned, fik mig ud på hemmelige skovveje og selvom jeg ikke ramte rigtigt, kom jeg til vandet - når jeg krydsede golfbanen... undrer om det var lovligt, men det må jeg finde ud af hvis de stopper mig en dag. Eller hvis en golfbold gør det...
Jeg var ved at vende om, inden jeg fandt ravpindelaget som lå på stranden. Jeg havde fundet et par stykker, men ellers ikke noget at tale om. Ravpindelaget lå urørt midt på et lige stykke strand og indeholdt en del træ, men allerede da jeg sparkede til det første gang, kom et smukt gult stykke rav på 14 gram til syne. Ved at sparke og rive i pindelaget fik jeg lynhurtigt gravet en 30 stykker rav frem og alt sammen på et lille område, der målte 5 x 2 meter.
Min videre færd langs stranden førte mest tilfældige stykker med sig og da jeg kom til stedet, hvor man kan krydse stranden i ekstrem lavvande, vendte jeg om og gik tilbage. Tilbage ved ravpindelaget, undersøgte jeg vandet øst for på vej mod bilen og inden for 10 minutter havde jeg fundet 10 stykker til og denne gang et yderst smukt stykke mørkerødt rav på 20 gram.
Herlig tur med et dejligt resultat, for en gangs skyld. 96 gram rav, fordelt på 62 stykker. Kom med noget vind!
Og så alligevel... billeder af rav på papir eller på terrassen, mellem de blade jeg forlængst skulle have fejet sammen og så et forsøg på at gøre det lidt lækkert med en norsk fjeldsten. Nej, det er ikke det samme, men sådan bliver fisken solgt i dag!
Jeg var først. Den eneste ene og dermed først! Så uendelig vigtigt at stå som den første på opskyllet og vide at den første gennemgang er uden roden rundt og kan foregå i mageligt tempo og hopsan... der lå dagens første stykke. I går havde jeg ungerne med og hvor hyggeligt det end var i pivende vind og vandret regn (og med slikposen fuld af vand og sand!) så er en tur alene på stranden noget andet, når øjet står skruet ind på rav. Og så lå der et til lige foran mig. Gårdagen havde budt på 9 stykker med det største på 4 gram. I dag bød samme plads mig på 16 stykker og en samlet vægt på 18 gram, efter 2 timer på stranden. Det største fik vægten "i bund" med sine 5 gram. Der er noget om det, for vinden kan ikke være forkert hele tiden. Der er åbenbart ikke så meget rav, for hvor bliver det ellers af og hvilke vinde skal der så til og hvor kraftige?
Jeg var i bilen på vej hjem, da jeg besluttede for at opsøge en plads jeg kun har været på en gang. I øvrigt via vandvejen, fra den plads jeg netop forlod. Et tip på hvordan man kom derned, fik mig ud på hemmelige skovveje og selvom jeg ikke ramte rigtigt, kom jeg til vandet - når jeg krydsede golfbanen... undrer om det var lovligt, men det må jeg finde ud af hvis de stopper mig en dag. Eller hvis en golfbold gør det...
Jeg var ved at vende om, inden jeg fandt ravpindelaget som lå på stranden. Jeg havde fundet et par stykker, men ellers ikke noget at tale om. Ravpindelaget lå urørt midt på et lige stykke strand og indeholdt en del træ, men allerede da jeg sparkede til det første gang, kom et smukt gult stykke rav på 14 gram til syne. Ved at sparke og rive i pindelaget fik jeg lynhurtigt gravet en 30 stykker rav frem og alt sammen på et lille område, der målte 5 x 2 meter.
Min videre færd langs stranden førte mest tilfældige stykker med sig og da jeg kom til stedet, hvor man kan krydse stranden i ekstrem lavvande, vendte jeg om og gik tilbage. Tilbage ved ravpindelaget, undersøgte jeg vandet øst for på vej mod bilen og inden for 10 minutter havde jeg fundet 10 stykker til og denne gang et yderst smukt stykke mørkerødt rav på 20 gram.
Herlig tur med et dejligt resultat, for en gangs skyld. 96 gram rav, fordelt på 62 stykker. Kom med noget vind!
onsdag den 3. november 2010
2010.11.03 Nu kom der rav i den
Da jeg kom til parkeringspladsen, alt for sent i øvrigt, var der ikke et
øje... ikke så meget som en bil i sigte. Jeg har for længe siden opgivet de
spartanske håb om at jeg dermed er alene, fordi jeg efter konstateringen; "ingen
biler" har opdaget at folk har brudt diverse love og regler for at komme lidt
tættere på stranden, fiskepladsen, rav området eller hvad det nu skulle være,
men det passede altså i dag. Ikke et øje i sigte og med vinden hylende ret så
lækkert, kom jeg hurtigt i det høje gear.
Og så lå der lige sådan et flot stykke på 5 gram midt på stranden. Tegnede godt. Videre ud, videre mod vinden, mod regnen der piskede i mit varme ansigt så det føltes som at det flossede. Mere tang, mere råddenskab, hvidt vand, rødt vand, klart vand, brunt vand, tang i vand... ingen rav i vand - eller på strand. Jeg ledte længe og gik endnu længere. Kom i det lave vand, ud på pladser jeg ikke har betrådt og fandt på havbunden flere vragdele fra de over 400 vrag der omringer området jeg gik i. Overvejede at slæbe en 4-5 meter lang del hjem, men alene tanken burde have afholdt mig fra at forsøge løfte det fuldstændigt sindssygt tunge stykke træ. Flot havde det ellers været på terrassen. Så lå der en kæbe fra en sæl (tror jeg) og ikke så langt derfra, en spids sten der blev "genudsat" fordi den ikke mindede nok om et stenalder redskab. Jeg fandt også en sikkerhedshjelm, en gammel sko og noget gult skum, der mindede lidt om det jeg ikke fandt mere af.
Sikkert har de over 20 sæler, grint af mig, da jeg slukøret forlod kysten og gik mod bilen igen. På vejen tilbage brugte jeg lang tid på at lede alt grundigt igennem, men vejret vil det ikke for tiden. I hvert fald ikke ad rav veje.
Da jeg kom til den anden plads, var jeg mest stoppet fordi jeg kender den og fordi jeg ikke havde så mange andre alternativer, for dem der ikke vil hjem endnu. Døren stod længe åben og jeg sad bare inde i bilen og kiggede. Skulle jeg vove mig over terrænet og tro på det hér? Jeg tog chancen og gik i dagens anledning en anden vej til vandet fordi jeg alligevel ikke ville gå så langt. Det allerførste jeg gjorde var at finde et stykke rav. Ved siden af det, lå endnu et... og så gik der hurtigt 10 minutter med at tømme mit lille private ravpindelag, som vinden havde drevet ind til kysten. Jeg var sikker på at der lå mere, men efter endnu en lang tur langs kysten - nu var ved at være træt - måtte jeg indse at jeg havde taget fejl og vel tilbage ved åstedet, fandt jeg så et par stykker til.
Nuvel, jeg er jo ikke prof udi dette, så jeg kan sagtens være glad for 19 flotte stykker rav op til 6 gram. Men jeg erkender blankt at jeg savner at være ham der finder de der store klumper, som alle taler om de finder. Og nej, det er ikke lige for nyligt de har fundet dem, men de kommer op. Det vidner bl.a forrige års rav eventyr jo om.
Yderst glædeligt, så jokkede jeg på en særdeles levende ål i dag. Undrede først hvad det var, som var så blødt under tangen og da min fod siden fik et slag af noget, så jeg en temmelig stor ål svømme ud af tangen. Det var glædeligt at opleve - omend ålen helt sikkert ikke mente det samme, med min støvle ovenpå sig.
Og så lå der lige sådan et flot stykke på 5 gram midt på stranden. Tegnede godt. Videre ud, videre mod vinden, mod regnen der piskede i mit varme ansigt så det føltes som at det flossede. Mere tang, mere råddenskab, hvidt vand, rødt vand, klart vand, brunt vand, tang i vand... ingen rav i vand - eller på strand. Jeg ledte længe og gik endnu længere. Kom i det lave vand, ud på pladser jeg ikke har betrådt og fandt på havbunden flere vragdele fra de over 400 vrag der omringer området jeg gik i. Overvejede at slæbe en 4-5 meter lang del hjem, men alene tanken burde have afholdt mig fra at forsøge løfte det fuldstændigt sindssygt tunge stykke træ. Flot havde det ellers været på terrassen. Så lå der en kæbe fra en sæl (tror jeg) og ikke så langt derfra, en spids sten der blev "genudsat" fordi den ikke mindede nok om et stenalder redskab. Jeg fandt også en sikkerhedshjelm, en gammel sko og noget gult skum, der mindede lidt om det jeg ikke fandt mere af.
Sikkert har de over 20 sæler, grint af mig, da jeg slukøret forlod kysten og gik mod bilen igen. På vejen tilbage brugte jeg lang tid på at lede alt grundigt igennem, men vejret vil det ikke for tiden. I hvert fald ikke ad rav veje.
Da jeg kom til den anden plads, var jeg mest stoppet fordi jeg kender den og fordi jeg ikke havde så mange andre alternativer, for dem der ikke vil hjem endnu. Døren stod længe åben og jeg sad bare inde i bilen og kiggede. Skulle jeg vove mig over terrænet og tro på det hér? Jeg tog chancen og gik i dagens anledning en anden vej til vandet fordi jeg alligevel ikke ville gå så langt. Det allerførste jeg gjorde var at finde et stykke rav. Ved siden af det, lå endnu et... og så gik der hurtigt 10 minutter med at tømme mit lille private ravpindelag, som vinden havde drevet ind til kysten. Jeg var sikker på at der lå mere, men efter endnu en lang tur langs kysten - nu var ved at være træt - måtte jeg indse at jeg havde taget fejl og vel tilbage ved åstedet, fandt jeg så et par stykker til.
Nuvel, jeg er jo ikke prof udi dette, så jeg kan sagtens være glad for 19 flotte stykker rav op til 6 gram. Men jeg erkender blankt at jeg savner at være ham der finder de der store klumper, som alle taler om de finder. Og nej, det er ikke lige for nyligt de har fundet dem, men de kommer op. Det vidner bl.a forrige års rav eventyr jo om.
Yderst glædeligt, så jokkede jeg på en særdeles levende ål i dag. Undrede først hvad det var, som var så blødt under tangen og da min fod siden fik et slag af noget, så jeg en temmelig stor ål svømme ud af tangen. Det var glædeligt at opleve - omend ålen helt sikkert ikke mente det samme, med min støvle ovenpå sig.
mandag den 1. november 2010
2010.11.01 Rav i den - igen
Læs sidste års indlæg fra samme tid. Læs det hele og se bort fra at jeg tog
min datter med sidste år...
Og så var jeg der rigtigt tidligt i dag og fandt hele 2 stykker rav. Til gengæld var de små.
Vil du læse mere om dagen, så hæng på. Men det er ikke det værd, dig der venter på historien om de store guldklodser.
Da solen stod op, var der ingen i området der så det. Men en lysning bekendtgjorde at opgangen havde fundet sted og dermed var der mulighed for at se det vi var kommet efter. Vi er mig, alene, og så lige alle de andre der havde fået samme gode idé, sådan en vindstille, diset og ellers ganske så dejlig mandag morgen. Jeg ved ikke om jeg havde forventet flere ude, men syntes det var nok, dem der var ude i forvejen. De klagede allesammen over vejret, men det var ikke dagens vejr - i stedet årets vejr, som ikke havde bidraget nok med rav som de kunne finde. Jeg gik videre og tænkte at jeg nok skulle rive mig et par ordentlige klodser op og endelig var jeg fremme ved det udsete mål, efter at have forceret hen ved 60 meter tang, nogle steder op til lårene.
Det var næsten umulige forhold at lede i. Tang i metertykke lag lå langt ud fra kysten og den slags er umuligt at søge igennem. I stedet var jeg henvist til "land" som herude bestod af rådden tang i tykke lag og gående på det, var jeg sikret en liflig duft af rådden tang og meget gammel, selvdød sæl. Dertil var laget jeg gik på ikke særligt sikkert og under mig kunne der både være 20, men også 100 cm dybt.
Ellers tak, for du kan ikke lede i det og står heller ikke stille. Så turen gik hurtigt i snak med andre om bedre rav vejr og siden fandt jeg 2 mindre stumper.
Ak ja...
Og så var jeg der rigtigt tidligt i dag og fandt hele 2 stykker rav. Til gengæld var de små.
Vil du læse mere om dagen, så hæng på. Men det er ikke det værd, dig der venter på historien om de store guldklodser.
Da solen stod op, var der ingen i området der så det. Men en lysning bekendtgjorde at opgangen havde fundet sted og dermed var der mulighed for at se det vi var kommet efter. Vi er mig, alene, og så lige alle de andre der havde fået samme gode idé, sådan en vindstille, diset og ellers ganske så dejlig mandag morgen. Jeg ved ikke om jeg havde forventet flere ude, men syntes det var nok, dem der var ude i forvejen. De klagede allesammen over vejret, men det var ikke dagens vejr - i stedet årets vejr, som ikke havde bidraget nok med rav som de kunne finde. Jeg gik videre og tænkte at jeg nok skulle rive mig et par ordentlige klodser op og endelig var jeg fremme ved det udsete mål, efter at have forceret hen ved 60 meter tang, nogle steder op til lårene.
Det var næsten umulige forhold at lede i. Tang i metertykke lag lå langt ud fra kysten og den slags er umuligt at søge igennem. I stedet var jeg henvist til "land" som herude bestod af rådden tang i tykke lag og gående på det, var jeg sikret en liflig duft af rådden tang og meget gammel, selvdød sæl. Dertil var laget jeg gik på ikke særligt sikkert og under mig kunne der både være 20, men også 100 cm dybt.
Ellers tak, for du kan ikke lede i det og står heller ikke stille. Så turen gik hurtigt i snak med andre om bedre rav vejr og siden fandt jeg 2 mindre stumper.
Ak ja...
Abonner på:
Opslag (Atom)