2010.03.31 Endnu en bommert

Det er vist første gang det sker og en gang skal jo nu være den første, så lad mig præsentere dig for en ny rekord. 1 fisk i årets første 3 måneder. Ja ja... selvfølgelig har jeg ikke fisket så meget som jeg plejer og vinteren har været sær - eller rettere, det har været rigtig vinter, men alligevel. Kun 1 fisk. Det er godt nok ringe. Skulle det vende idag?

Kun næsten... Måske jeg i år skal holde statistik på følgere istedet for fisk jeg fanger. (Dvs. ikke fanger) Hvis jeg kunne lave statistik på følgere, så havde jeg haft et godt år. Og dagen idag havde lige givet 2 til. Måske 3, men jeg tror den ene var den samme fisk da den kom efter 2 kast i træk. Gad vide hvad jeg gør galt eller hvad der skal til for at de hugger?

Dagens indlæg stopper her. Jeg skal finde ud af det med de følgere.

2010.03.21 Og pludselig...

... var temperaturen oppe i et leje hvor man tænker over hvornår man sidst var ude og om man også fik kigget rigtigt efter på termometeret. Jeg kiggede efter 7 gange idag... Da jeg kom ned gjorde jeg det første tjek. HVA´??!? Stod der virkelig det? Jeg lagde termometeret i jakken, tog et kast og så målte jeg igen. Kunne det ikke være sådan at der stod 1 grad og at det der tydelige mærke for hver 5. grad havde fået mig til at se forkert? Næhh... den passede altså. Længere henne af kysten, ude på det dybere vand var det samme temperatur efter 2 målinger. Jeg målte yderligere 3 gange inden jeg tog hjem, men den var god nok. Og for bare 1 måned siden lå der masser af is her.

Jeg forstår ikke hvorfra det kom og hvordan det kunne ske så hurtigt, men det må have været et heldigt varmt øjeblik. Eller heldigt er vel så meget sagt, for hvem var heldig bare fordi det var varmt i vandet? Det var grumset og lidt irriterende så var skyerne kommet over mig, for dagen idag ville ellers nok have været noget anderledes med sol over land... eller vand var det jo.

Alt der skete idag var et par forsigtige hug og det er ret sikkert det var fisk, selvom jeg selvfølgelig ikke kan vide noget 100 % sikkert og så så jeg også en i overfladen. Mon temperaturen holder til næste weekend?

2010.03.20 Retræte i tågen

Det lugtede af forår, men tågen fik hurtigt vendt alle fornemmelser for sol og fiskeriet blev derefter. Marcus stod allerede udvadet og jeg var noget misundelig på hans lørdagsrytme med at stå tidligt op og så ellers fiske hele dagen. Her stod jeg over middag og maste mig på... eller maste og maste. Der var faktisk ikke rigtigt nogen ude også selvom tågen gjorde det svært at se om alle biler langs vejen var fiskere.

Marcus havde intet fanget, men mistet en enkelt og haft lidt liv bag krogen og netop som jeg kom ud til ham, så huggede det på hans flue og han kunne fighte en flot sølvfisk til afkrogning og genudsætning. Den manglede lige et par cm. for at være spiselig. Med frisk sølv i vandet, måtte jeg hellere fyre metallet sydpå og så var det ellers bare om at vente på hugget - som udeblev. Bag mit blink var der liv, men de holdt sig på sikker afstand. Øv... igen...

Nå jo, det huggede da på et tidspunkt, men den var ikke så stor og så fik jeg en sms med ordlyden; "Ska vi fiska?". Den var fra ham der startede netfiskeriet herovre og jeg undrede mig over hvorfor han ville fiske - nu. Så ringede han og bad mig flytte mig, for nu skulle han altså forbi mig på revet og ud af tågen, rent bogstaveligt, dukkede Johan Kohnke - med fiskestangen og iført waders! Lækker overraskelse og så blev det til et par minutters snak på stranden inden vi skulle ud og bruge tiden på det vi var kommet for. Men der skete ikke mere for nogen af os der holdt stand på kysten og så kørte Marcus hjem efter de 2 skikkelser på hhv. højre og venstre side af revet også var forsvundet.

Alene... i tågen... NU kom de. De store... Og så stod jeg der og havde fisk på i hvert kast, men det var kun i tankerne, for hvor meget jeg end troede på det og hvor meget jeg end gik langs revet og kastede lækre kast med lækre blink, så udeblev hugget. Da jeg havde gjort mit og modtaget de 10 mm. regn fra oven som DMI havde lovet og de kaskader af vand som bølgerne havde lovet da jeg besteg revet, så tog jeg hjem og spiste noget stærk mad.

2010.03.14 Årets første

Jo, nu er det sikkert. Foråret er her! Også selvom jeg måtte forlade kysten i frostvejr, er der ikke mere at tale om. Vinteren er slut og foråret er kommet. Det er udelukkende et spørgsmål om hvor længe det varer før det for alvor bryder igennem og jeg skal høre tranerne over mit hovede og smide handsker og hue og bare stikke næsen i vejret og snuse østersøens dufte langt op i næsen... lige indtil en havørred smækker på blinket og fuldstændig fjerner al fokus fra det man længes efter hele vinteren. Eller var det egentlig havørredens hug vi ventede mest på?

Foråret er mere sikkert end et hug fra en havørred. Bare spørg Jonne. Man skal lede længe efter en lige så uheldig fisker, som Jonne. En gang imellem undrer jeg om ikke der stikker andet under, end bare uheld. Jeg tror det ligeså vel drejer sig om noget udefra - men ikke det vi kan føle på... nå, der må absolut ikke gå nogen former for alternativ behandling i det her, så den forlader vi omgående.
Jeg ventede vist på havørredens hug og stod og lurede efter enten traner eller andet interessant, for i vandet foran mig skete der lige præcis intet. Og så kom skyggen glidende bag blinket. Det så så hamrende godt ud i det grumsede vand at jeg havde lyst til at skrige af fryd. 37 sekunder efter, var årets første til afkrogning. En sortfisk med igler og det hele - og som lugtede lidt af tis. (Meget mærkeligt i øvrigt)

Dagen gik på hæld. Vinden havde ligget på fra VNV hele dagen, men vendte indenfor et kast pludselig til NØ og sammen med den drejning kom frosten og også lidt sne. Vandet steg endda og tog alt tangen fra strandkanten retur til havet og ødelagde slutningen på dagen rent fiskemæssigt.

2010.03.13 Den dag foråret næsten kom

Indenfor var det fantastisk vejr. Temperaturen udenfor løftede sig lynhurtigt fra de negative til de positive i det lækre solskin og det var bare at charme fruen, så jeg kunne komme på kysten hurtigst muligt.

Så gik jeg ud af døren og så fik jeg smasket virkeligheden i ansigtet og på hælen. Det var ikke særligt forårsagtigt alligevel og i øvrigt måtte jeg hellere skifte strømper, for det store hul på hælen ville ihvertfald ikke varme senere på dagen. Nu var spørgsmålet bare - ville jeg få fisket eller ville det bare blive til en køretur? Det første syn af vand fortalte mig at der skulle fiskes. Så var næste spørgsmål om jeg ville få fisket i 30 min. eller resten af dagen, inden jeg blev træt af turisterne og tog hjem. Åbenbart var turisterne ikke turister idag eller så stod de på Österlen. Så genkendte jeg Marcus bil og ringede og spurgte om selskab ville glæde ham.

I dag var dagen for Blänkaren, inden datoen blev flyttet frem. Det ville absolut have været muligt i dagens vejr og vind på alle sider af Skåne, men hvem kan vide det på forhånd? Jeg ringede til Janne på 1-årsdagen for hans fangst og spurgte om han ville med og fiske og mindes lidt. Desværre ikke muligt, men jeg skulle tænke på ham i jagten på en stor blank. Marcus havde været ude fra morgenstunden og prøvet andre pladser, men kun med et hug som resultat. Igen glemte jeg alt om de virkelige temperaturer uden for bilen, da jeg i 23 graders varme parkerede og gjorde mig klar. På vej til stranden gjorde jeg 3 stop:

1. Stangen blev monteret. Det så kanon ud og jeg var tændt med det samme.
2. Handsker på.
3. Hue på. Det var faktisk rocker koldt i vinden.

Der gik et par timer på kysten og så tog jeg lidt billeder og så gik vi begge en runde over revet og tilbage og over på den anden side og tilbage. Marcus tog kastedobben frem og jeg skiftede blink og så stod vi der uden fisk. Jeg tror at det tidligere omtalte pladsskifte var på vej, da jeg nærmede mig Marcus. Han havde sat agnen på plads og var på vej op af vandet. Det samme var jeg, men det for at køre hjem. Og så skete det, der er sket så mange gange før og vil ske så mange gange fremover - jeg havde fisk efter. I bølgen gik havørreden lige bag mit blink og vendte først helt inde foran mig. Typisk! Det er næsten træls at opleve at der endelig sker noget, når man mentalt er oppe i bilen og på vej til bøffen og vinen derhjemme. Men det var heller ikke mere træls, end at jeg omgående lagde et kast ud igen og ellers genfandt forrige års fokus til 100%. Så kom der en til - den var helt sikkert spejlblank og vendte hidsigt bag blinket. Jeg så ikke om den huggede, men fiskene kom med fart på og da jeg var oppe på vel nok en 10 følgere havde endnu ingen af dem hugget. Marcus oplevede nøjagtigt det samme og selv efter hans skifte til kastedob fulgte de kun efter. Vinden tog til og vandet skiftede lynhurtigt farve - fiskene forsvandt desværre i samme moment, men der var 2 tilbage på omkring 35 cm. Den ene huggede på mit blink og røg af og den anden på Marcus flue og blev genudsat.

Havde nu fiskene været der i det vejr der kom, så havde vi formentlig fanget en del fisk. Imorgen vil jeg tage på kysten og se om de kan være på plads igen om eftermiddagen. Specielt den store af dem, må gerne komme igen...

2010.03.02 Blänkaren flyttet

Det har været på vej længe... overvejelserne har været store, men nu skete det.

Konkurrencen er udsat!

Ny dato:

24. april 2010

For dig der endnu ikke er tilmeldt, kan du læse mere og tilmelde dig her.

Det eneste vigtige der skal tilføjes udover den ny dato, er at hvis du har tilmeldt dig og ikke kan komme, skal du venligst skrive til Per-Olof. Har du tilmeldt dig og stadig kan komme på den ny dato, så behøver du ikke gøre noget (andet end at dukke op d. 24 april, selvfølgelig)
Ærlig talt... 0 grader i vandet, ren is, grød-is og isflager har ikke virket specielt tillokkende på mange. Selv var jeg imod at flytte konkurrencen fordi vi nu engang har en aftalt dato og så må vi få det bedste ud af de rådende omstændigheder. Men overtalt af de andres fornuft om at ikke alle syntes det er så skide sjovt at stå ude i frostvejret en hel dag, så gik jeg med på flytningen. Jeg er da i øvrigt enig - Det ville ganske enkelt ikke blive ligeså sjovt, som det kan blive fremme i slut april, så det er nok ganske klogt at flytte når alt kommer til alt.