2011.03.13 Micke og Mackan

Der sidder nogen derude og venter på "rumänen och raugan" men det bliver ikke i dag. Forklaring følger - ikke.

Til gengæld får du historien om de 3 lystfiskere der agn-mæssigt dækkede sig ind, så ingen fisk kunne vide sig sikre. De drog mod vinden til de østlige dele af landet og havde dér udset sig en fangst- og slagteplads, hvor de i den stigende forårssol ville kunne mærke varmen, dufte havet, fighte fisk og ellers nyde stilheden, inden dagligdagen igen kaldte på den anden side af søndag. De blev mødt af en mur af dis, overskyet vejr, lidt for meget stilhed og der blev ihvertfald ingen slagteplads, medmindre kuskeslagene blev så omfangsrige at armene røg af. Men det skete heller ikke. Til gengæld ventede der stadig en arbejdsdag på den anden side af søndagen.

Der var spinnefiskeren, fluefiskeren og så ham midt imellem. Vi fiskede i det 1,5 grad varme vand og 2 af os havde en følger. Min var endda i modellen større, men de langsommelige bevægelser og den dorske attitude overfor en lækkerbidsken af et blink fra en helt anden verden, sagde alt om fiskens kvalitet. Men hvem tænker på det, når man lige står og mangler et hug? Den måtte gerne lige have danset lidt med mig og så skulle jeg nok pænt sætte den ud igen, efter brug og tak for lån.
Nøj, hvor jeg et øjeblik savnede foråret. Men havde jeg så kunne nøjes med at konstatere at kysten blev fyldt ved mine sider og alligevel fået lov at stå i fred? Det sjove var at jeg stort set ingen danskere så i dag. Alligevel var der rigtigt mange ude og fiske. Det skal nok blive intenst om en måneds tid, men den tid de glæder. Her var der ingen fisk der ville lege og vandtemperaturen og den kolde nordlige strøm, fik os sydpå, til de hjemlige jagtmarker.

Medelsvensson stod og ville vise os at han havde fanget fisk. Vi havde konstateret det vi ville og det var flere plusgrader, men desværre også mere grums. Medelsvensson fisken gad vi til gengæld ikke kigge på. Micke syntes det lignede et hovede med krop og sådan var den. Selv efter afvaskning af det mørke sand, dukkede der intet blankt op. Nej, vi skulle videre, men nu vidste vi at fisken kunne hugge i dag.

Så huggede vi en pølse eller 5 i klappen og så kom Kasper og sagde hej. Hans ven fiskede "vores" kommende udsete plads af og vi kunne bare nyde synet. Pølserne var gode og der manglede kun flere, for at vi var tilfredse. Nu skulle fisken sættes, men inden vi nåede så langt, blev vi overhalet af en fluefisker der helt sikkert skulle ud på revet før os. Sådan blev det og vi fiskede så i stedet fra stranden.

På dagens sidste rev, mandede vi os op og havde hele planlægningen klar. Tidligere havde dette rev huset +9 mand og alt kystnært var nok fortrukket for længe siden. Endnu flere plusgrader gav håb, men samtidigt var batterierne ved at være flade og da de første par kast var nitter, gik pusten hurtigt af ballonen igen.

Ingen fisk, ingen sol, ingen rumænere og ingen fartbøder. Det sidste var egentlig ok.

2011.03.06 50 er ikke 57

På vejen ud var hovedet allerede fuldt af gode ideer og spirende historier om dagens fisketur, hvordan den end ville ende rent fiskemæssigt, men da ham polisen stod og stak mig et girokort i hånden, var det alligevel som om alt det gode med solen og dens varme, vårens komme, fuglene der kvidrede og madpakken der smagte super, mistede sin valør. I stedet stod der 2.000 i svensk valør på girokortet og så kan jeg lære at køre lidt langsommere inde i byen.

Det var dagen hvor våren kom til mig. Jeg sad med lidt frost i hovedbunden efter den første halve time på revet. En halv time uden hue og vanter, for den sol dér... uha den var rar! Frosten forsvandt hurtigt, det samme gjorde madpakken, men jeg ilede ikke til vandet igen, for siddende i læ for vinden var det rent forår og alle de mennesker der gik forbi mig på stranden, har nok undret sig over mit salige smil - men de sad heller ikke og spiste syltgurkar og mærkede varmen i kinderne.
Vandet havde sin temperatur - luften en anden. På sådan en lige-ved-og-næsten forårsdag, kan jeg godt tages for andet end hastighedsovertrædelser, når jeg sidder som en anden narkoman og sniffer.

Men erkendt... det var mest diesel fra vejen bag mig der trak i næseborene, selvom jeg bildte mig selv andet ind.

Nej, vandet er koldt og de huller jeg fandt i det - altså de våde huller mellem de hvide områder - bød ikke på meget andet end kolde tæer, hvis jeg stod stille for længe. Måske min revkammerat, eller rettere strand kammerat, havde varmere tæer end jeg. Han fik i hvert fald gået sig en lang tur, men måtte som jeg, forlade kysten med stramt ansigt.

Nå ja... jeg isfiskede faktisk i dag. Fandt en pæn isflage, besteg den og fiskede fra den, mens jeg drev til havs. Det havde ellers trukket overskrifter, hvis jeg havde haft nerver nok til at blive siddende, men hvem gider ende i Polen på en søndag? Nej, jeg måtte hellere hoppe af og så ellers fiske mig ind til stranden igen. Hvem møder jeg samme sted som sidst, dog kørende i modsat retning? Kasper... men det lignede noget familie noget og forklarede hans manglende svar fra min ellers hurtige respons om en fisketur i dag. Ja, Kasper... du gik faktisk glip af noget. Stram maske, smuk blå himmel og blå pytter mellem den hvide is. Men fisk... dem var der ingen af til mig i dag. Fik I andre noget?

Jeg slutter af med at konstatere at 57 ikke er 50 og at den slags tørre tal koster 2.000 kr. Hmm... jeg kunne have været 1/5 til Sørøya for de penge. Jeg kunne have været på Bornholm med gutter´n og haft lidt ekstra. Jeg kunne tanke min fiskebil næsten 4 gange. Jeg kunne have købt 3 store batterier til nytårsaften (se, DÉT giver mening) men jeg kunne selvfølgelig også bare have kørt hvad jeg måtte og undgået mig en bøde og et godt grin fra fruen.