Havørredfiskeren.
Ham der trodser vind og vejr og begiver sig ud på kysten for at få følelsen
af hugget fra det dybe.
Hugget der forplanter sig gennem stangen og giver hjulet
noget at tænke over. Hjertet buldrer løs og selv på en kold januardag, kan
sveden anes på pandebrasken mellem pandebånd og polaroidbriller.
Faderen.
Ham der påstår han trodser vind og vejr og begiver sig ud på kysten for at få
følelsen af hugget i dybet. Hugget forplanter sig gennem hans stang og hjulet er
helt stille. Hjertet banker (heldigvis stadig) og på denne kolde januardag
kommer der sgu ikke rigtigt noget sved frem nogen steder. Men jeg har fisk
på!
Tadaa... årets første ligner rigtigt meget en blank, men den tavse hjul og
den svage dunken i stangen burde sige alt om hvad der sidder for enden af linen
og selvom håbet er fremme lige indtil den er 2 meter fra mig i det mudrede vand,
så ved jeg godt det er en nedgænger. En blank nedgænger med 2 sorte igler på
bugen - klamt! Den ryger hurtigt tilbage i sit rette element og selvom jeg er
far, kan jeg faktisk godt mærke lidt mere rytme fra hjertet, men det er ikke
noget fingrene bliver varmere af. Bare et par kast senere hugger det igen og
denne gang er jeg ikke i tvivl. Den blanke undermåler springer fri af vandet og
kæmper som besat for at blive fri af krogen - den lykkedes også med det, inden
jeg får den ind. Nu er hjertet ved at være i det gear det skal.
Der er noget specielt med den første. Egentlig burde det være ligemeget, for
man er jo ikke startet med at fiske på ny igen, men der er et eller andet nyt
over det alligevel og fiskeriet frem til den første fisk er altid lidt
anderledes. Det løsnede lidt op i dag, uagtet at det var en nedgænger.
Forholdene? Jo, fredag bød på hård kuling fra SØ hvilket er perfekt til rav.
Lørdag var jeg så ude efter rav, mens jeg holdt godt øje med kysten og farven på
vandet. Jeg tror egentlig jeg skulle have fisket og ikke ledt efter rav, for der
hvor jeg var, så vandet rimeligt ud og rav fandt jeg intet af. Idag så vandet
også rimeligt ud - på overfladen. Under overfladen lurede den brune fare,
hvilket gjorde sigten temmelig dårlig på den første plads Marcus og jeg besøgte.
Den var så dårlig at vi kørte uden at fiske først. På den næste plads var den
brune fare mindre og med 3 grader i vandet og udsigt til sol, valgte vi at
tilbringe resten af dagen her og spise pølser fra termokande. Super!
søndag den 25. januar 2009
søndag den 4. januar 2009
2009.01.04 Det er en kold tid
Gårddagen var spændende, da sne og slud med en hård vind gjorde livet koldt
og en smule besværligt for mig som kystfisker. Jeg havde set frem til i dag,
hvor vejrguderne ifølge div. vejrtjenester, skulle diske op med en klarblå
himmel, frostvejr og en svag vind fra ØNØ. Helt så fint blev det nu ikke. Solen
kom aldrig rigtigt frem, det gjorde kulden til gengæld og den svage vind blev
lidt for frisk.
I dag mødtes jeg igen med Fredrik som jeg også fiskede med i går. Vi blev enige om at mødes på revet vi startede på i går. Vandet var faldet helt til ro - ingen gammel sø her - men til gengæld skulle vandet være noget varmere, til dels pga. den skæve fralandsvind. Vandet var 2 grader varmt, altså det samme som i går. Da det lå stille hen og frosten virkelig bed sig fast i alle ikke tildækkede hudflader, var fornøjelsen ikke langvarende da fisken udeblev. Ikke uventet i det her vejr. Fredrik og jeg fiskede frem og tilbage på strækket, men mærkede intet liv overhovedet.
I dag mødtes jeg igen med Fredrik som jeg også fiskede med i går. Vi blev enige om at mødes på revet vi startede på i går. Vandet var faldet helt til ro - ingen gammel sø her - men til gengæld skulle vandet være noget varmere, til dels pga. den skæve fralandsvind. Vandet var 2 grader varmt, altså det samme som i går. Da det lå stille hen og frosten virkelig bed sig fast i alle ikke tildækkede hudflader, var fornøjelsen ikke langvarende da fisken udeblev. Ikke uventet i det her vejr. Fredrik og jeg fiskede frem og tilbage på strækket, men mærkede intet liv overhovedet.
Efter 2 timer blev vi enige om at prøve andre pladser og indfandt os på et
nyt rev. Forskellen fra den forrige plads var, at nu stod vi ikke længere i læ
bag træer/bakker men direkte i den tiltagende vind der kom skråt bagfra og den
vind var ikke det fjerneste varm. Det var bidende koldt og linen frøs omgående
den kom fri af vandet. Stangøjer og hjul havde isskorper og vadejakken frøs
overalt den var våd. Ikke var det blevet koldere, her var vinden bare lige på og
så gad vi ikke det meget længere. Pga. de 2 dages, indtil videre, ringe men ej
uventede resultater, drejede tankerne sig mest om at komme ind i bilen og få
noget varme og så hjem, men vi syntes alligevel lige en sidste plads skulle have
chancen. Jeg behøver ikke skrive så meget mere - "det er en kold tid som vi
lever i, alle går rundt og fryser, men vi har det da nogenlunde her, her på
Syd-yd-kyyyysten..." yearhhh
Som jeg har sagt så mange gange før, så kom med noget rigtig vinter nu eller kom med varmen. Enten eller og det ser ud til at vi skal have "enten" det næste stykke tid. Surt for fisket, men lækkert for de vinterglade.
Som jeg har sagt så mange gange før, så kom med noget rigtig vinter nu eller kom med varmen. Enten eller og det ser ud til at vi skal have "enten" det næste stykke tid. Surt for fisket, men lækkert for de vinterglade.
lørdag den 3. januar 2009
2009.01.03 Præmieren
Der kom vådt både fra oven og for neden, det blæste og det var koldt. Men
årets første tur blev hermed afviklet og selvom jeg havde planlagt at drage til
Österlen, blev det på Sydkysten min premiere stod.
Vandet så langt bedre ud end jeg havde turde håbe på. Jeg troede at den vind der satte fart på i nat, ville ødelægge mulighederne på Sydkysten, men jeg kom ned til bølger og klart vand og det var absolut fiskbart. Desværre kørte jeg for langt, i forhold til hvad burde have gjort, for pladsen jeg startede på var væsentligt mere oprørt end de andre og her var vandet ikke så fint, men nu var jeg her og eftersom jeg tidligere har fået godt med fisk her i januar, så skulle det selvfølgelig prøves. Væk var premiere nerverne og mens jeg riggede til dukkede en anden fisker op med en pose i hånden. Det var hans termokande med varm kaffe, der lå dernede og ikke en fed blanko. Den enlige fisker havde prøvet lidt på strækningen og spurgte yderst høfligt om hvor jeg havde tænkt mig at fiske, så han ikke gik lige ned hvor jeg skulle stå. Se dét er god stil! Jeg erfarede at han var ny på Sydkysten og spurgte om han ville med til min udtænkte plads.
Selskab er altid godt og så gik vi i gang med at fyre snaps ud over bølgetoppene, mens vi dansede bølgedans mellem revets glatte sten. Det var ved at gå galt for mig flere gange, fordi vandstanden var lavere end normalt og jeg derfor havde vovet mig længere ud end jeg plejer, men for fanden hvor var det fedt at komme ud igen og mærke livet. Bølgerne sprøjtede ind og jeg blev løftet ind mod stranden et par gange og så begyndte det også at sne/sludre. Med en temperatur på 1 grad i luften og 2,5 i vandet, var det ikke nogen varm fornøjelse for fingrene, men det var alligevel fedt. Krydderiet (blankfisk) manglede, men min revkammerats kaffe var god og det er også godt på sådan en dag, når handskerne er gennemblødte og kulden bider i fingertoppene.
Fredrik og jeg blev enige om at prøve en anden plads, som jeg tidligere på dagen havde set ligge væsentligt mere stille hen. Vel fremme, kunne vi se en fluefisker (respekt) der var ved at pakke sammen. Ingen fisk til hverken ham eller hans kammerat, men her var vandet helt klart og selvom vinden havde taget et par klik mere sydligt og dermed fået havet til at rejse sig ligeså meget her som på den anden plads, så ville vi prøve. Men nu var det for alvor blevet koldt. Sne og slud væltede ned og sammen med den yderligt tiltagende vind, holdt jeg kun et kvarter i modvinden, mens havet gjorde sit til at holde mig våd nok på alle dele af kroppen. Var det ikke fordi den måge blev ved med at cirkle over stenen, hvor jeg tit har fået fisk omkring, var jeg stoppet lidt før, men den blev med at dykke mod området bag stenen og lur mig om ikke der har været noget fangstbart derude.
Fangstbart eller ej, Fredrik syntes det var lidt rigeligt koldt og jeg var helt enig med ham. I morgen vender vinden og lidt gammel sø kan måske redde årets første fisk, hvis ikke vandet er alt for uklart.
Til gengæld reddede jeg årets første 4 stykker rav.
Vandet så langt bedre ud end jeg havde turde håbe på. Jeg troede at den vind der satte fart på i nat, ville ødelægge mulighederne på Sydkysten, men jeg kom ned til bølger og klart vand og det var absolut fiskbart. Desværre kørte jeg for langt, i forhold til hvad burde have gjort, for pladsen jeg startede på var væsentligt mere oprørt end de andre og her var vandet ikke så fint, men nu var jeg her og eftersom jeg tidligere har fået godt med fisk her i januar, så skulle det selvfølgelig prøves. Væk var premiere nerverne og mens jeg riggede til dukkede en anden fisker op med en pose i hånden. Det var hans termokande med varm kaffe, der lå dernede og ikke en fed blanko. Den enlige fisker havde prøvet lidt på strækningen og spurgte yderst høfligt om hvor jeg havde tænkt mig at fiske, så han ikke gik lige ned hvor jeg skulle stå. Se dét er god stil! Jeg erfarede at han var ny på Sydkysten og spurgte om han ville med til min udtænkte plads.
Selskab er altid godt og så gik vi i gang med at fyre snaps ud over bølgetoppene, mens vi dansede bølgedans mellem revets glatte sten. Det var ved at gå galt for mig flere gange, fordi vandstanden var lavere end normalt og jeg derfor havde vovet mig længere ud end jeg plejer, men for fanden hvor var det fedt at komme ud igen og mærke livet. Bølgerne sprøjtede ind og jeg blev løftet ind mod stranden et par gange og så begyndte det også at sne/sludre. Med en temperatur på 1 grad i luften og 2,5 i vandet, var det ikke nogen varm fornøjelse for fingrene, men det var alligevel fedt. Krydderiet (blankfisk) manglede, men min revkammerats kaffe var god og det er også godt på sådan en dag, når handskerne er gennemblødte og kulden bider i fingertoppene.
Fredrik og jeg blev enige om at prøve en anden plads, som jeg tidligere på dagen havde set ligge væsentligt mere stille hen. Vel fremme, kunne vi se en fluefisker (respekt) der var ved at pakke sammen. Ingen fisk til hverken ham eller hans kammerat, men her var vandet helt klart og selvom vinden havde taget et par klik mere sydligt og dermed fået havet til at rejse sig ligeså meget her som på den anden plads, så ville vi prøve. Men nu var det for alvor blevet koldt. Sne og slud væltede ned og sammen med den yderligt tiltagende vind, holdt jeg kun et kvarter i modvinden, mens havet gjorde sit til at holde mig våd nok på alle dele af kroppen. Var det ikke fordi den måge blev ved med at cirkle over stenen, hvor jeg tit har fået fisk omkring, var jeg stoppet lidt før, men den blev med at dykke mod området bag stenen og lur mig om ikke der har været noget fangstbart derude.
Fangstbart eller ej, Fredrik syntes det var lidt rigeligt koldt og jeg var helt enig med ham. I morgen vender vinden og lidt gammel sø kan måske redde årets første fisk, hvis ikke vandet er alt for uklart.
Til gengæld reddede jeg årets første 4 stykker rav.
torsdag den 1. januar 2009
Blänkaren 2009
Fiskekonkurrencen Blänkaren, lørdag d. 14
marts.
Konkurrencen starter om morgenen, når det passer dig og der er indvejning kl. 16:30 ved Engelska Bryggan i Ystad. Som noget nyt har vi fået Per-Olof fra Fiske o Sportboden i Ystad med som arrangør og sponsor. Per-Olof har været så venlig at leje et klubhus nede ved Engelska Bryggan og der vil enten han eller en af hans ansatte stå hele dagen frem til indvejningen. Du er med andre ord også velkommen forbi til en fiskesnak og lidt hygge og skulle du få lyst til at fiske, skal du kun gå 50 meter syd for huset for at kunne det. Derudover vil der være kaffe og pølser hele dagen - som for i øvrigt er gratis.
Konkurrencen går i al sin enkelthed ud på at fange den fedeste blanke havørred. Vi kører efter Fulton formlen og det er kun havørreder med Fulton 1,0 og over der kan deltage i konkurrencen.
Igen i år har vi 3 kategorier at deltage i
- Den fedeste havørred på flue
- Den fedeste havørred på spin
- Den største blanke havørred, uanset kategori.
Præmien i kategorien "fedeste havørred på flue" er et Vision fluehjul XLB i sølv (Det hjul findes normalt kun i sort)
Præmien i kategorien "fedeste havørred på spin" er et Ambassadeur 5600 C4 med vinderens navn graveret i gavlen og hvis muligt, vil Per-Olof få graveret "Blänkaren 2009" i håndtaget.
Til de af Jer der kommer ned til klubhuset og registrerer Jer på konkurrencedagen, vil Per-Olof trække lod om et lamineret Grey´s fangstnet. Derudover vil gutterne fra Gladsax fiske være tilstede og mon ikke de har lidt guf til din fiskestang?
Tilmelding foregår som sædvanligt til undertegnede eller til Per-Olof via vores hjemmesider under kontakt. Husk at skrive navn for hver enkelt, hvis I tilmelder Jer flere af gangen.
Vel mødt til Blänkaren d. 14
marts 2009 - og i år, skal vi fange fisk
De bedste fiskehilsener
Per-Olof i Fiske o Sportboden, Henric, Jonne, Johan, David Altengård og fiskedagbog.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)