Den dag hvor vejrtjenesterne truede med stormflod, fulgte jeg mere end ivrigt med. Det kunne blive historisk og faktisk så sjælden en begivenhed at selv vores forældre ikke vil kunne toppe den med en "da jeg var barn..." for det var ikke sket i over 100 år. Tag dén!
Og vandet steg, vinden tog til og de danske tv-kanaler afbrød deres billigt indkøbte skodprogrammer, for at dække "stormen live". Ikke at jeg ikke fulgte med. Det gjorde jeg bestemt, men det var måske også lidt for meget af det gode med live-rapporter fra hver eneste østvendte by i Sønderjylland aftenen igennem. Uanset, så sad jeg mest og tænkte om nu huset kunne holde til det, om træerne kunne, ja egentlig også stakittet, som ikke heller det, var vant til så hårde vinde fra østlig retning. Men det holdt og selvom regnen næsten kom ind gennem bagdøren, dernede hvor jeg en dag skal lægge nyt gulv, så gik hele.
Men det gjorde det bestemt ikke for mange andre. I Rødvig på Stevns ligger der stadig 32 både spredt ud i og omkring havnen. Ingen af dem kommer til at sejle igen og Bøgeskov havn, bliver ikke en havn de næste mange år. Det var katastrofalt, trods mange forberedelser, men en vandstand ved de østvendte kyster op mod 234 cm er ikke heller hverdag. Og her i det skånske fik vi en ny kyst, hvilket jeg erfarede da jeg dagen efter ville ud og besigtige det hele. Badebroer var væk, stier begravet i tang, sten og sand og flere steder skyllet væk og så havde Trelleborg vest fået et nyt ansigt, da den så velkendte golfbane mere eller mindre var oversvømmet og hvor der ikke lå vand, lå der nu bjerge af sten som havde forandret hele området.
Moder natur kan ingen rigtigt styre og det er både godt, men også imponerende. Og så var vi endda forskånet hernede, da vinden mest havde lagt på fra ren øst og ikke sydøst. Men det gjorde så også at mit andet formål, nemlig rav, mest var fokuseret på alt det gamle materiale der var flyttet rundt og ikke nyt der (ikke) var kommet ind. Men på grund af det enorme naturmæssige flytterod var der intet der var som før. Mine strande var renskurede for materiale, blevet 5-6 meter bredere og ellers lå badebroerne, redningskransene, alle de tomme plastikflasker, tømmer og hvad du ellers kan finde af skrald langt oppe i klitterne og ude fra havet var der kun gamle dønninger der rullede ind. Ikke noget der lignede en 100 års hændelse, så roligt som det hele pludselig var.
Jeg indfandt mig på et sted hvor det ikke kunne undgåes at samle sig. Sammen med 3 andre entusiaster der sad i tangen, ledte vi efter de stumper som ingen havde fundet sidste gang det rullede op.
Sammen med stormen, der ikke var en storm, indledtes en uge med østlige vinde. I øvrigt mere passende nu end til foråret når der skal fiskes. Et ny forsøg blev gjort nede på kysten og da et par timer var bragt til ende, stod jeg med over 50 stykker nordisk guld i lommen.
Nå, men rav kan jeg lede efter. Fiskene må jeg spejde langt efter, fordi der er fredning nu. I sommers blev det ikke til det store andet end rygtefiskeri og ellers tog cyklen over og bidrog til mange lange og lækre turer i landskabet. Alene i sadlen. Fred og ro. Ingen afbrydelser.
Det skulle da lige være en afbrydelse af det evige byggeprojekt herhjemme, men eftersom jeg er herre i eget hus, så tager jeg den tid det tager. Det kræver i øvrigt også penge og dem skal man passe på for tiden.
Der er 2 måneder tilbage af dette år. 2 måneder til det begynder at blive lysere igen. 2 måneder til fiskeriet kan starte igen. Et kommende fiskeår hvor jeg planlægger at fiske i fred for at nyde at være ude. Den evige jagt på drømmefisken er ikke indstillet, men jeg gider ikke stå og glo mig over skulderen mere. Det skal være afslappende - ikke stressende og så kan det godt være jeg ikke fanger noget.
Bemærk i øvrigt solOPgangsbilledet. Måske var jeg tidligt oppe, måske sang sommertiden på sidste vers... :-)
