lørdag den 28. december 2013

2013.12.28 Godt nytår og bedre held næste gang

Det har i den grad været et anderledes år for mig på mange områder.
En ting er fiskeriet, som i og for sig også er alting på denne side. Ihvertfald hovedtemaet, hvorfra navnet i øvrigt også stammer og så fatter du det nok. Det var ellers oppe til drøftelse med fiske-rav-bog.dk og noget med lynet fra Trelleborg... men så kom der den dybere betydning ind over og så var fiskedagbog.dk alligevel nok det bedste at beholde. I en dagbog skriver man det der sker, ærligt. Når det sker og hvis der overhovedet sker noget.

Nå, men fiskeriet havde været anderledes. Det har mit liv også været og så er vejret vel egentlig meget normalt, selvom det så ikke har passet mig på de dage jeg har haft tid til at fiske og den slags tidligere tiders (dårlige?) undskyldninger.
Jeg kan glædes over et torden år, hvor lynene måske ikke gik tæt om mig, men i det mindste viste sig noget mere i min nærhed end hvad jeg er vant til. Derudover så var sensommerfiskeriet og efterårsditto - det man tillades inden fredningen - af det bedre. Var det ikke for det, så havde årets fangst været noget nær tom.
Hvilken katastrofal start på sæsonen, da jeg endelig kom ud. Det væltede ind med frost og sne og først i midten af april målte jeg for første gang 4 grader i vandet. Altså som det højeste. Den første fisk fik jeg i starten af maj og selvfølgelig kan man også skyde antallet ture på dette faktum, men ikke desto mindre var sæsonen allerede en katastrofe i april. Med andre ord er de følgende 4 måneder, afgørende for hvordan 2014 kommer til at blive som helhed. Men det ser sgu godt ud...

Vandtemperaturen ligger på 5 til 6 grader i skrivende stund og der er ikke så meget i vejret der peger på vintervejr. Det er altså godt for fiskeriet. Særdeles godt!
Så med godt mod kan vi se frem mod den stundende sæson og håbe at den lever op til hvad jeg tror der i den grad kan blive en sæson der overstiger de sædvanlige forventninger!
Med ønsket om et godt nyt fiske år, kommer her årets statistik, der egentlig mest burde gemmes og glemmes. På den anden side afspejler den hvordan livet nu engang er så forskelligt og foranderligt. Og det er vel netop derfor vi har statistik?

  • 30 ture
  • 13 fangede fisk
  • 12 blanke
  • 3 mistede
  • 2 mistede blink (ingen af dem indeholdt bly)

onsdag den 20. november 2013

2013.11.20 Stevns, nu med kulde

Fiskeren der kom op fra pladsen, netop som Henrik Ask og jeg skulle gå derned, rystede på hovedet og sagde han skulle nordpå, for det her - grumset og med ålegræs langt ud - var ikke noget han gad spilde tid på.

Henrik og jeg kiggede på hinanden og havet i baggrunden. Vinden ruskede i buske og træer og de udlovede 3 sekundmeter, var i hvert fald hvad udsigten havde sagt, men ikke virkeligheden. Vi fulgte mandens råd nordpå og fandt en plads med mere klart vand og knapt så vildt vejr. Men det var ikke meget til forskel og jeg ærger mig lidt over ikke at kende Stevns bedre, for jeg ville gerne have kunne prikke en plads ud, som var mere fiskbar. Ålegræs i hvert andet kast er bedre end i hvert, men...
Efter at have gået et pænt stykke nordover, gjorde vi holdt og jeg gik i søen med det samme. Uanset ålegræs, så så det helt vildt lækkert ud. Grumset vand inde, kun lettere grumset ude og så godt med gang i vandet. Det lugtede af fisk og jeg troede virkelig på det. Derfor var det også helt suverænt at jeg krogede en fin blankfisk i første kast. den startede med et stort hop og hvorefter den begyndte at rulle rundt. Hoppede et par gange til og så kunne jeg løsne krogen fra skønheden, der var stålblank, godt fed og over målet. Den fik lov at svømme, for det her med fisk i første kast, lover jo godt for resten af dagen. Men som det ofte plejer, så gik det ikke helt den retning. Henrik og jeg havde begge nogle hug og ellers kunne vi sidde og se havet rejse sig mere og mere, frem til vi besluttede os for at køre hjem og hele pladsen mere eller mindre var mudret til, havde ålegræs over det hele og i hvert kast og kastede bølger efter os.


Fed plads. Knap så fed vejrudsigt.

søndag den 17. november 2013

2013.11.17 Gedden grum og den nordlige vind i FULDMÅNE

Der er noget der ikke passer - igen. Jeg skal lære at udnytte vejret, når det er der, til min fordel, fremfor at låse mig på en tur og så møde hvad jeg gjorde idag og som de kloge siger ikke var godt gedde vejr. De kloge fik ret, men lur mig om det havde været anderledes, hvis de kloge havde sagt vejret var godt. Ville vores evner have været til det?

Uanset, så syntes jeg det var godt fiskevejr. Det var lækkert at stå i høj sol, midt i november og få lov at fiske. Vinden var måske ikke varm, men kold var den heller ikke. Lækkert, lækkert, lækkert.

At gedderne så ikke syntes det, må bero på vejret, de kloge eller vores evner.
Lunde, Ajes og jeg betrådte fårestien langs tornekrattet og havde kun glimtvis set vandet. Krattet løb tør for grene og jeg kunne med stolthed og lidt bævren i stemmen præsentere de 2 jomfruer for en af de smukkeste udsigter på Listerlandet. De nåede, heldigvis for mig, at sige wauuuw inden jeg selv fik lavet et tadaaa eller lignende. Listerlandet er smukt mange steder og her var en af mine yndlinge. Bare vent til foråret, tænkte jeg... så blomstrer smørblomsterne i forgrunden, mens havet skummer hvidt i baggrunden og mellem skumsprøjtene ser man det smukke klare og både dybblå og smaragdgrønne vand. Det er en gudeplads uden lige. Havørred forår - gedde efterår.

Lunde prøvede noget jeg ikke havde set før, men så absolut støttede ideen med: Bobleflåd og flue til gedde. Hvorfor ikke? Ajes fiskede med blink og jeg havde ladet alt med spin, ligge hjemme til fordel for fluestangen. Lige til det her, vil jeg kun fluefiske.
Og så var det at jeg var nybegynder igen. Shiiiiit nogle klumpede kast jeg lavede. Vinden tog linen, dobbelttrækket blev til et hul i luften fordi linen var forsvundet ud af min hånd og pludselig var fluestangen 2 delt og så ville den skide flue ikke under vandet, men kun streame i overfladen, hvilket - der på den rette dag - sikkert havde været en delikatesse at præsentere. Men ikke idag.
Langsomt blev jeg god igen. Kastene kørte og jeg undrede over hvor lang tid det tager at fighte 66 gedder til genudsætning. Der skal ikke være alt for langt mellem huggene og der skal dæleme også være mange på plads. Altså gedder.

Efter et lille møde, var jeg på vej til tasken og Ajes. Lunde gik kun langsomt ind og ville slutte til, når Ajes var kommet i land. Ny plads var i sigte, nu her intet skete. Indtil Lunde piftede og stod med fisk på. På bobleflådet.
Fantastisk at det virkede - eller hvorfor skulle det ikke.. men...
Efter en kort fight kunne han løfte en typisk, men i vores uerfarne verden, helt vildt flot gedde op til afkrogning og genudsætning. 65 igen...

Den blev taget på typisk vis. Lidt lis´som den der havørred du får allersidst på dagen, et af de mere usandsynlige steder, nemlig over skulderen. Et kast mod land på max 30 cm havde overlistet fisken. Det var det der med at gå på det lave... Erfaringen havde fået os til at kaste endnu lavere end vi havde startet med, men vi var ikke erfarne. Vi kastede på 50-60 cm vand og ud efter, som var lavt i vores verden.

Dennis havde set en fisk efter og endnu en der huggede, inden han tog den store. Jeg gjorde ham selskab og kunne med det samme give ham ret i at der var flere fisk på plads. Jeg bommede 2 hug og havde også en følger. Ok kastene var ved at være der, men at kroge en gedde... det var endnu en videnskab!
Sådan blev det lidt ved i en time, inden jeg endelig krogede en ret fin gedde der desværre valgte at stå af med det samme igen. Et par kast efter havde jeg en pæn fisk efter og så endelig huggede det ordentligt, for med det samme at blive tungt og sløvt. Var det ikke fordi jeg kunne se fisken, havde jeg troet jeg havde fået tang på krogen, for den fisk ville intet. Intet overhovedet. 64 to go...

Efter afkrogning håbede jeg på at heldet var vendt, men ak nej. Dagen sluttede i fangst sammenhæng her og jeg fik lidt mere erfaring på geddekortet.
Men der skal vist øves lidt mere...

tirsdag den 5. november 2013

2013.11.05 Det er den falske vind!

Mens orkanen rasede i Danmark, tog vinden noget mindre ved på de Skånske kyster, omend det var nok til at få tændt ravfolket, hvis ikke liiiige det var sådan at vinden stod forkert ind. Det har den faktisk lykkedes med siden sæsonen på Måkläppen lukkede sidst, så den uhørt trevliga Jönsson jeg mødte på min tur idag var faktisk ikke overrasket - overhovedet - over det dårlige resultat. Han viste mig en lille omgang gule og røde stykker i hånden og jeg må erkende... han havde ret. Det var faktisk ikke særligt mange han havde fundet. Han havde lavet en forhindringsbane i rådden tang og muslinger og været nærmest alt igennem. Udemærket klar over at han måske havde gravet gennem andres efterladenskaber (i ravpindelag altså) var han fortsat og stod der altså med de små stykker, da jeg kom til ham.
Den hånd i lommen måtte gerne have løftet en stor rød klump op. Det havde han fortjent. Men det var, desværre for ham, mig der løb med sejren idag.

Vi stod længe og talte om de gamle dage, da ravet bare flød i land uden noget større forarbejde (så gammel er jeg nemlig blevet - både at jeg kan sige i "de gamle dage" og lyve lidt uden det gør noget) og så gik vi siden hver til sit. Han i sit fortsatte arbejde med at ommøblere hele stranden til en stor vold af rådden tang, død sæl og muslingeskaller. Jeg i mit forsøg på det. Lugten er ikke til at tage fejl af, skal jeg hilse - og så står man alligevel, gladeligt, og graver i det.

Apropos lugt, så medførte stormen forleden at tangen fra Västra Infarten i Trelleborg, kunne lugtes her i huset. Indenfor! Jeg troede først der var nogen der var blevet syg, men da jeg fandt årsagen - var lugten alligevel ikke så slem. Det må være noget der er kommet med årene, for jeg syntes ligefrem det duftede godt og således havde jeg det også idag. Den tunge stank generede ikke. Det duftede vel af rav, selvom der ikke rigtig var noget?

Min skulder beklagede sig efter en times tid, med at fjerne tung tang og muslinger med kratten, så jeg gik til vands istedet, da resultatet alligevel havde været nul på land. Jeg har altid fundet størst i vandet. Sådan blev det også idag, da jeg pludselig så en klump ligge nede på knædybt vand. Den lå lige præcis dér hvor jeg altid drømmer om de skal ligge, i min ravbog, men så sjældent gør det og så kunne mit net, som sidder i modsatte ende af kratten løfte smukheden på billedet op. Uha den lyste flot i solen...
Det rav tænder mig helt vildt! Det endte med 10 stykker, før jeg måtte vende snuden hjemover.

mandag den 21. oktober 2013

2013.10.21 Smukke Stevns i nyt look

Som vi mennesker, har også naturen brug for fornyelse. Ikke bare træer og buske, der under årstidernes skiften ændrer udseende, men også de mere faste ting. Stevns gør det ved at smide sten af sig og få fornyet facaden. Det er sundt ikke at stå derunder når det sker. De sekunder... millisekunder, i livet hvor et skred sker er ikke meget, men sker det, er det ihvertfald slut. Og uanset, så er tanken der altid når man går under de til tider høje og ud-af-lænende kanter. Siden sidst jeg var her, var der gået et par sekunder. Det er lidt uhyggeligt, lige indtil man husker hvorfor man tog herned og vender ansigtet den rigtige vej. Så glemmer man alt bag sig.

Men først... tiden der er gået. Der er sket lidt ændringer i livet og siden sidst har jeg faktisk fisket mere, end skrevet står. Det blev nemlig til en temmelig interessant afslutning på sæsonen. Der var mange fisk og de var ikke uden vilje til at hugge, selvom man som kystfisker vel aldrig rigtig er helt tilfreds. Jeg var på flere ture og fik en fin række fisk, som alle blev genudsat. De største vejede op til omkring 2,5 kg. og så oplevede jeg lidt større fisk følge efter, men ingen kæmper i år.

Det var en godkendt afslutning, som også andre kan skrive under på. Visse endda med fortællinger om ikke kun store fisk, men også ufattelige mængder med fisk nogle steder. Det lover godt for den nye sæson og kunne i øvrigt være interessant at følge resten af året... hvis man ellers måtte.

Nå, dagens fiskeri. Ajes og jeg ankom lidt hen af morgenen (!) og vandet så i modsætning til hvad vi troede, kanonlækkert ud. Morgenens kraftige regnvejr, gjorde luften dejligt frisk og endda også lidt kølig i vinden som var godt opfriskende, men i læ for vinden, var det en mega dejlig oktober dag. Med drivende skyer. Hvide toppe på bølgerne. Gang i mængder af tanglopper og hundestejler. Det måtte give fisk!

Men det gjorde det ikke. Vi fiskede koncentreret og skiftede blink flere gange i håbet om at det kunne give fisk. Et hug kunne de sgu da byde på, men nej... Ikke engang en følger og det var med stor undren og en meget lang højre arm, at jeg måtte forlade vandet hen på eftermiddagen.
Højrearmen skal lige forklares med at jeg fandt en utroligt flot flintesten, som var født af et nyligt skred og den måtte jeg altså have med hjem. Men 10,9 kg. i flint, samt rygsæk og fiskestang, på ikke-asfalteret "sti" - nu også krydret med lidt ler og derfor utroligt glat - gjorde turen op, ret så lang. Og hård. Det kunne nu godt have været 10,9 kg. i havørred... men det må blive en anden dag, hvor vandet måske ikke indbyder så meget som idag?

Ellers ved jeg ikke hvad der skal til.

Lidt held måske?

lørdag den 14. september 2013

2013.09.14 Lukketid

Jeg fik for mig at jeg aldrig fik skrevet et indlæg om lukkedagen på kysten. Hvorfor ved jeg ikke, men med indlægget fra 2013.10.21 opdagede jeg at jeg ikke havde skrevet siden august, af forskellige årsager. Men lukkedagen kunne da komme med. For filan.

Ajes, Ralf og jeg havde stemt møde og med mit fiskeri de sidste par dage, var vi vældigt tændte på at komme igang. Så tændte at selv Ralf stod tidligt op - eget forslag! - og var her tidligt. Grill og pøller i bilen og så afsted til kysten, hvor vinden ikke rigtig var med os. Den var nærmest ikke eksisterende, helt modsat af hvad der var lovet. (Som der plejer...)
Uanset, så var der fisk i vandet da vi kom igang. De var ikke store og de fulgte kun efter, men de var der og det er vældigt helbredende at se lidt liv, når man så gerne vil fiske.

Ajes fik en lille, inden vi efter 2 timer blev enige om pladsbytte i håbet om mere hugvillighed og størrelse. Men det ene pladsbytte, blev til endnu et. Der blev til et sideskifte, som var en stor nitte og som blev til 2 yderligere pladsbytte... suk altså... og fiskene næsten bare udeblev. Ajes krogede en mega flot blankfisk i en brystfinne og havde en vældig fight med den og selv oplevede Ralf og jeg et par følgere og sammen så vi alle masser af fisk, men dagen endte med et nul, stik modsat af de tidligere dages fiskeri og stik modsat mine forventninger. Andre jeg talte med oplevede det samme, så det var mærkeligt at liiiige den sidste dag endte med det her.

Uanset. Sæsonen sluttede vældigt spændende og ser virkelig interessant ud til næste år! Nu er spørgsmålet om vinteren bliver som de sidste par år. Det er måske ikke særlig gavnligt for fiskeriet på kort sigt, men jeg tror kulden rydder op i de svage led og på arter der ikke hører hjemme hos os. Men det er bare et gæt. Lige nu er det at glæde sig over at der er så mange fisk. Håber det kan holde - men det ser vi... om et par måneder.

onsdag den 21. august 2013

2013.08.21 På den igen

Ærligt, så lokkede fiskeriet fra dagen i forvejen, hvorfor jeg indfandt mig på revet noget før end dagen i forvejen. Naiv nok til at tro at det hele ville gentage sig. Det tror jeg såmænd også det ville have gjort, hvis ikke vinden var vendt og tiltaget.
På den anden side, så var netop vinddrejningen i særdeleshed så lækker, at havde jeg ikke troet på det i går, så var der alle grunde til at tro på det nu. Det så hammer lækkert ud og trods SV - altså med vind fra havet - så var temperaturen faldet en lille grad. Men samme sigt og nu med bølger.

Det ville måske lokke de store frem?
Et kludehug senere og en lille tyk havørred til afkrogning, kom et væsentlig anderledes hug. Omend det ikke kunne kaldes hårdt, så ihvertfald tungt. Men da en underlig halvtung fight var halvvejs mod sin afslutning, anede jeg at det ikke var mor havørred men noget andet, der havde hugget og så kom der en lyrtorsk op - kroget i ryggen. Øv... det skete faktisk i kastet efter jeg fik havørreden, så jeg troede jo liiige...

De næste 2 timer var ikke døde, men der kom ikke flere fisk op. Jeg havde derimod følgere og igen gik tankerne på de omgivelser jeg stod i. Igår var vandet roligt, mere klart og så var der sol. Alligevel gik fiskene til den. Idag var det mere havørred vejr - eller ihvertfald som jeg ville betegne som havørred vejr. Men nu fulgte de så efter istedet?
Jeg bliver vist aldrig helt klog på det der. Men det var en dejlig aften og måske lidt usædvanligt at stå og fryse her i august måned. Men det gjorde jeg til sidst, efter at have stået på samme plads i 3 lige timer og taget imod bølger og skvulp.

tirsdag den 20. august 2013

2013.08.20 Og så pludselig

Det var 2. dagen efter ferien og humøret måske ikke lige tip-top og derfor ej heller indrettet på fiskeri, men da jeg kørte over Øresundsbron og så vandet, bestemte jeg mig lige for at tage en tur langs kysten hjem og det så unægteligt godt ud. Sådan lidt "jeg-vil-gerne-fiske-efter-havørred-NU" agtigt. Så ordren om en hurtig afhentning af ungerne blev accepteret og efter et "hej hej" i døren, nu med kysthabitten på, så var jeg allerede ude igen, inden jeg overhovedet var hjemme. Det var effektivt. Jeg var på vej!

Den udsete plads var brun. Det er jeg også - men jeg skal så heller ikke fiskes. Jeg skal fiske, så det var videre til næste plads. Optaget til og med! Næste... tjaa... men jeg skal lige se den næste igen og så var det at jeg kom i tanke om knuden og mente det var en fejl ikke at have tænkt på den i første omgang.

Svedende stod jeg udvadet og havde ikke engang bundet en knude til gennemløberens krog. Som fiskefeberen kan gøre det af med en, når man pludselig er i gang. Knuden virkede til sidst og så måtte jeg tilsidesætte de fine fornemmelser om løse ender fra linen der burde være klippet af. Fiske - NU! Sagde jeg...

Der skete ikke rigtigt noget og jeg syntes ikke tiden var til alt for meget bytten rundt, men da jeg målte vandtemperaturen, bestemte jeg mig alligevel for at det måtte briste eller bære.
Det bar. Ikke fordi vandet var koldere eller bedre på den sidste plads, men det sagde bare skraldebang allerede efter et par kast og så havde jeg landet en flot tyk opgangsfisk, som blev genudsat. De er virkelig flotte, de opgangsfisk.. og tykke!

Jeg drog over revet, efter at have haft nogle mindre følgere og så kom der flere fisk. Først hapsede jeg en regnbueørred på knap 50 cm. som fulgte med hjem - de er jo ikke begrænset i længde og er desuden en trussel mod havørreden når den gyder.

Dernæst gik en temmelig pæn fisk fri af vandet foran mig - den huggede fejl da den fulgte med ind og forsvandt i nogle store hvirvler. Siden tog jeg 2 mindre blankfisk under målet. Filmede endda en fisk hoppe fri af vandet 2 gange og følgende at den hugger, men den film er for lang og fisken ikke vildt tydelig, så...

Det var en god aften på kysten.

I maven på regnbuen fandt jeg en ufatteligt stor mængde tanglopper. Det forklarer hvorfor den var så udspilet. Så kan jeg godt forstå den trængte til en bornholmer pil...

mandag den 19. august 2013

2013.08.13 Endnu mere torden

Jeg får ikke fisket, for jeg har ikke rigtigt fiske tid, syntes jeg. Men der er noget i luften; Torden og der kom en runde til. 

Én til, simpelthen. 

Lille byge, ikke mange lyn - men sjældent for mig med så mange muligheder for torden. Lækkert nok med endnu et billede i dagslys af et lyn til med...

torsdag den 8. august 2013

2013.08.08 Mere torden

Af vildt mærkelige årsager, uforklarlige grunde, tåbelige vejrkort, uforståelige vinde og hvad jeg ellers kan komme på, så sniger tordenvejr sig altid uden om Trelleborg. Jeg fatter simpelthen ikke forklaringen hertil. Det er uanset om det er varmetorden, der fra øst, nord eller vest, glider udenom eller deler sig når det kommer til byen (sket ofte) eller om det er koldfronter der kommer fra alle retninger og simpelthen opløses over os. Sågar når de enorme tordenvejr fra Tyskland er på vej over kontinentet og buldrer løs helt op til uden for byen... så stopper det.

Det skete f*ndme igen idag. Et mega uvejr lå syd for byen og faldt ikke sammen - det byggede op. Blev større og større og min lynpejler bippede virkelig meget, mens det konstant buldrede voldsomt i baggrunden. For hulen det blev vildt - troede jeg.

For hvad skete der? Det stoppede og stod nærmest stille. Regnen kom, tordenen kom ikke.
Jeg fatter det simpelthen ikke. Det er uvirkeligt og unaturligt.

Bilen kom igang og jeg kørte østover, hvor en lille flig af cellen så ud til at få landingstilladelse. Jeg endte på en lille holdeplads på en landevej og så åbenbarede himlen sig med lyn og regn. Helt vildt meget regn. Og lidt flere lyn. Det er ikke let i dagslys, regn og hårde vinde men jeg fik da et par billeder.
Efter uvejret... er det stadig lummert. Og Trelleborg fik 4,2 mm. I Abbekås, hvor jeg stod og fotograferede, var vejene under vand flere steder. Mærkeligt.

onsdag den 7. august 2013

2013.08.07 En lang pause der afløses af endnu en pause, eller hvad?

Det var ikke meningen at jeg skulle ud, for jeg gad faktisk ikke rigtigt. Lysten har været lidt væk og sammen med alt for mange plusgrader (men ingen klage over sommeren) så har jeg ikke været motiveret til at iføre mig et par tætsiddende waders og stå og fiske. Men så var der noget med vinden og da den vendte under min ferie, så blev det mere end overordentligt koldt på Sydkysten. Det lokkede fiskene af vandet og fiskere til vandet, hvor jeg desværre ikke var en af dem der var ude, for fiskene var endelig til stede i et omfang der drejer tankerne hen på en glad forårsdag og absolut ikke en højsommer dag i juli.
De store fisk blev nappet, men nu var min interesse vækket en smule og tankerne gik mere og mere på at iføre sig vadebukserne og alligevel stå der i det våde sommervarme flydende element.

Som sagt så gjort. Med Urban. Turen til vandet gik langsomt, for varmen var påtagelig! Men tempoet var kun nede indtil vi begge pludselig så en sildestime blive jagtet. Fiskene sprang fri af vandet flere gange og så glemte jeg alt om temperatur.
På rekord tid stod jeg udvadet og klar. Nu manglede fiskene bare at hugge, for tilstede, det var de. De hoppede, "head & tailede" og markerede sig flere gange. Fantastisk! Og det var ikke kun små fisk. Men der skete intet. Vandtemperaturen på 19 gr. fik mig på 2 tanker. Den ene at fiskene godt kan være i vandet i over 17 plus. Ikke at det var noget jeg ikke troede, men jeg har aldrig haft fiskeri i den temp. før. Den anden tanke gik på at de her fisk savnede noget vand.
De gik i en enorm cirkel og eftersom jeg stod i nærheden af en å, så var det ret tankevækkende at tro at de her fisk kun venter på at komme op i en å - snart! Det kunne, sammen med vandtemperaturen forklare deres manglede hug villighed. Men så var der de der sild der blev jagtet...
Sildene forblev sild - også de badende på stranden bag os - og vi tog hjem da mørket indfandt sig med mørke skyer der varslede nyt vejr.
Imorgen?

tirsdag den 30. juli 2013

2013.07.30 Nå ja... torden

Sommerferie og lidt lummervarme i luften, gav et par små hidsige tordenbyger i Jylland, hvor jeg tilfældigvis og for en gangs skyld, lige stod i vejen for en. 

Det gav dette lækre lyn, inden regnen tvang mig i læ sammen med en masse andre.

tirsdag den 4. juni 2013

2013.06.03 Aftenbuler

Nattergalen hører til mine absolutte favorit fugle. Den synger uendeligt smukt og længe - og på tidspunkter af døgnet, hvor det ofte kun er den man hører. Hvilket i øvrigt får mig til at undres over at den så behøver larme SÅ meget? Nå, den smukke sang i baggrunden, bølgerne i forgrunden og mig i midten - på afgrunden af et katastrofalt ringe fiske år måske - gav mig herlige forsommerfornemmelser - trods alt. Vandet var tillige kun 13 gr. og ingen horn synlige. Troen kom snigende.

Små havørreder ploppede rundt foran mig og jeg tænkte at deres forældre måtte gå lidt længere ude og passe på dem, så frygtløse de var med at kaste sig af vandet helt tæt på mig.
Men der var ingen fisk af ønsket bytte eller størrelse hjemme. Jeg kastede og kastede og mærkede intet.

Forsommeren slap, hvor foråret sluttede. Jeg har vist mistet grebet helt lige nu. Behøver en fisk. Nej, ikke en hornfisk.
Sådan en som den der hoppede langs med kysten. Den kastede jeg til. Intet skete. Et kast til, tættere på stenene. Intet skete. Så måtte jeg passe på mit endegrej og kastede helt ind mellem stenene og så var det at fluefiskeren havde ført 1-0 hvis han havde været med. Bag Sandgrævlingen kom en pæn bule i overfladen og fisken efterlod siden en flot hvirvel til minde om at de skam var på plads.

Men ikke for min skyld - i dag.

Jeg fortsatte til over min sengetid og tænkte at det måske skulle have en chance til igen. Snart.

fredag den 10. maj 2013

2013.05.10 Nulvejr - igen

Meningen var at Kasper og jeg skulle på Listerlandet. Så vi afventede de 11 m/s som skulle blæse friskt fra SV og glædede os over at der var fisk på Lister da jeg var der forleden. Men så blev vinden pludselig afblæst, så at sige. Prognosen ændredes og vinden skulle nu være nærmest ikke tilstedeværende og først sidst på dagen øge fra SV. Ufatteligt som jeg rammer forkert med mine fiskedage.

Så pludselig stod vi på Sydkysten, Kasper og jeg. Kasper med fluestangen og fightede et horn, mens jeg på land uden udstyret på, kunne takke nej til invitationen om at komme med og deltage. Det var rent disco vejr. Fladt, klart og ingen vind. IGEN! Men jeg endte nu alligevel med at stå udvadet ved siden af Kasper og så stod vi der og snakkede om alt og ingenting, midt på dagen i maj på en yderst behagelig fiskeplads - ud fra behagelighedens skyld. Ikke fiskeriet. Og der var heller ikke fisk på plads, udover de der lange sataner. Men ok, de får alligevel ikke et hug idag, for faktisk så var der ikke så mange og de fulgte også kun efter uden stort set at hugge.
Min tro på projektet var lig nul. Hvorfor skulle jeg også have en stor tro på det, med tanke på mit fiskeår, hidtil? Men som havørredfisker skal man aldrig give op eller stoppe med troen, så mit foreslag om at gå over på den anden side af revet for forandringens skyld, blev modtaget positivt.

Vi aftalte at grædes ved 15 min. senere, når vi havde konstateret at det samme vand, var det samme vand på den anden side af stenene. Men så skete der det, som der ikke altid sker, men som alligevel sker så pas, at man undres, bliver forvirret, bliver overrasket, nærmest lidt chokeret - positivt altså - at fisken hugger. Altså det udsete bytte. Det sagde bare "crunch" sådan godt nede i håndtaget og så kunne jeg pludselig fighte mig en havørred i det vildeste discovejr. En tyk blank målsfisk kom ind til lidt filmen og genudsætning. Den måtte godt være lidt større. Kasper og jeg grinte, for det er alligevel typisk det der.

Og så var det Kaspers tur. "Hopla" sagde han og stod dernæst med fuld klinge og sur havørred. Den så rigtig fin ud og jeg besluttede mig at prøve noget nyt - filme fighten lidt anderledes, nu vi alligevel stod så tæt på hinanden. 

De 2 fisk forblev vores eneste fangst - og begge røg retur igen. Jeg havde en mindre følger og et hug, som vel nok kunne have været et horn og Kasper ligeledes et hug. 2 Spøjse timer, midt på dagen i maj - i discovejr. Jo jo...

torsdag den 9. maj 2013

2013.05.08 Jeg Lister videre

Mens hornfiskene efter sigende er begyndt at hugge i de hjemlige vande og jeg stadig prikker helt forkert på kysten i jagten på havørreder, tænkte jeg at yderligere luftforandring nordpå, kunne gøre det bedste for mig, nu vinden også øgede. Men for hulen hvor det er svært, når man er blevet kræsen. Eller ihvertfald ikke har de lette forhold lige nu, for modsat igår hvor der ingen vind var, øgede den nu til 9 m/s og samtidigt blev det overskyet. I sig ingen problemer, men efter vandet grumsede til på min plads, havde solen nok kunne gøre underværker. Og den kom ikke frem. Jeg vælger at sige; Ergo fangede jeg ingen fisk de første par timer. Det så ellers hammer lækkert ud.
Mine forældre kom forbi og vi grillede super lækre lokale Bromölla ostepølser - en værdig konkurrent til Bagsværd slagterens ostebørger!

Så bestemte vi os for at prøve sydover i lidt læ, men med kraftig sidevind og så var der fisk på plads. Lange sølvskinnende fisk med næb. Belona Belona. Og ålegræs. Så var der ikke ålegræs, så var der Belona efter, som dog ikke huggede ivrigt. Vandet var 12 grader og burde huse havørred, men de glimrede med sit fravær i mit nærvær. Det vil sige, efter 4 timer på pladsen havde både min far og jeg hver vores følger, men det forblev ved det og så bestemte mine forældre sig for at køre hjem ad. Selv overvejede jeg det samme, men ville lige tjekke andre pladser ud, nu jeg alligevel var kørt herop.

Havde fisket i 8 timer og var lidt slidt oven på de sidste dage, men da jeg så vandet efter vinden nærmest forsvandt, var jeg næsten genfødt. Du ved lige nøjagtigt hvad jeg taler om, når du efter en dag eller 2 på kysten uden det store, pludselig har V-A-N-D-E-T foran dig. Når man så efter et par timer i dét vand ikke rigtigt mærker noget, så bliver man dobbelt så træt, som man var inden, ikke?

Nå, jeg havde faktisk havørred efter i de første kast. Det blev endda til hug og lidt flere følgere af mindre fisk og jeg lykkedes da også nappe en enkelt på sømmet, mens jeg egentlig ville have fisket med det samme grej som Johan, der kom forbi, nemlig kasteflådet. Han fangede også en mindre havørred. De er lidt kræsne, åbenbart. Selv i super vand.

Da jeg tog hjem vågnede jeg af døsen. Listerlandet, fisk eller ej, var alligevel lige det jeg manglede.

tirsdag den 7. maj 2013

2013.05.07 Vi fortsætter stimen

Havde stemt møde i Listerområdet og glædede mig til at komme derop og nyde en dag i den lidt vildere natur og så vidste jeg endda at der var fisk at fiske efter, efter et par dages meldninger.
Der var bare ikke lige nogen der havde forberedt mig på at dagen ville blive ikke bare stille, men helt vindstille. Med andre ord, rent disco-vejr da solen også var på og havet derfor lå spejlblankt og vandet var sprit klart. Og jo, vi har da fået fisk i disco-vejr før, men det er ikke særligt ofte og fiskene er mega besværlige. Gæt om det passede idag? Godt gættet.

De var på plads. Vi havde flere følgere og jeg havde endda en der huggede en enkelt gang i de 10 timer jeg var igang... da jeg var træt og ikke gad være igang mere, kørte jeg (selvfølgelig) hjem, højfjeldsvarm og rødlig brun i fjæset og tænkte at det alligevel godt nok var et fandens til fiske år.
Vejret, vinden, årstiden og fritiden har da absolut ikke passet med mig overhovedet i år.

søndag den 5. maj 2013

2013.05.05 Jeg dropper ud

Hvis havørredfiskeriet var et studie, havde jeg droppet ud. Jeg gider det godt, men det her år er simpelthen for mærkeligt for mig. Alle andre formår at ramme den rette dag og eller plads, mens jeg får de dage med for meget vind, for mørkt vand og hvad der nu ellers kommer i vejen, så at sige. Og det er ikke undskyldninger, for jeg ved godt hvad der skal til og hvor. Men jeg fanger jo ikke fiskene.
Således også idag, hvorfor dette indlæg ikke bliver meget længere.
Kæmpede mig rundt på min elskede Sydkyst og kunne kun finde mørkt vand eller nogenlunde klart, fuldt af fedtemøg. Jeg havde en følger på 40 cm og ellers lidt mærken af hornfisk - tror jeg. Og det var det.
Imorgen, skal jeg i P&T med ungerne. Det glæder jeg mig til. For turens skyld, selvfølgelig.

onsdag den 1. maj 2013

2013.05.01 Havørredfiskerens kampdag

Efter at have overstået en reel arbejdsdag på kontoret, for det gør almindelige mennesker også idag, måtte jeg omgående til kysten da jeg kom hjem. Det lugtede som det plejer, af fisk og idag måtte heldet da være med mig? Og det var det.
Ikke det vilde held, men bare lige en enkelt fisk som lige kunne tørre øjenkrogen en smule, sådan et pænt stykke stykke inde i en fuldstændig forvirrende sæson. Ikke at jeg fatter at vi skriver maj nu.
Det er simpelthen gået for stærkt, men med tanke på den utroligt lange ufiskbare og kolde optakt de første 3 måneder af året og så en april, hvor vejret i flere tilfælde kun lod noget tilbage at ønske, så kan jeg da godt se tiden der var der og er væk nu. Det er bare et sammenfald af ærgelige omstændigheder i mit "favør", som jeg ikke har set deslige før nu.
Jeg fornemmer mine kammeraters kommentarer omkring børn, familieliv, arbejde som i "bare vent, det bliver værre". Ja, det gør det åbenbart. Der er fødselsdage, fester, venindebesøg og jeg kan blive ved...

Og så stod jeg endelig i vandet og kunne mærke det kølige brune vand omfavne mig. Sigten var ikke af den bedste, men det var absolut fiskbart og det var hvad jeg havde lige nu og her. Allerede i første kast havde jeg en hvirvel bag blinket. Jeg så aldrig noget, hverken i kastet efter eller siden så mine tanker var hurtigt på en af de lange, der siges at være kommet. Men da jeg senere så en vaske ægte havørred bag blinket, som huggede og forsvandt i et herligt skvulp, kunne jeg godt tro lidt på det igen. Desuden er de der horn ikke så glade for grumset vand. Syntes jeg at have erfaret et par gange.

Så gik jeg ind i hjørnet hvor jeg lige plejer at tage et par kast og på langs med kysten sagde det skraldebang og så fangede jeg en fisk bare lige der. Den tog fusen på mig, idet den lige efter hugget spurtede til venstre så hurtigt at jeg ikke kunne følge med. Fik dog hurtigt styr på den og fightet den ind til afkrogning. Det kom der lidt film ud af på Youtube. Men den stopper lidt pludseligt, fordi jeg vil spare dig for resten efter jeg fik fisken ind. Først rystede fisken sig nemlig af min hånd. Så ville jeg finde min peang. Så tabte jeg min forfangsline ud af lommen og så fik jeg endelig peangen op til brug for afkrogning - men ærlig talt... det skal du ikke se. Så du må nøjes med den censurede film.
Nå, i kastet efter huggede en fisk til. Jeg fik også det på film, men har ikke lagt det ud, da det bliver uendeligt lange film at vise. Så hellere håbe på en snarlig film med det hele igen...

Aftenen gik hurtigt og jeg nåede aldrig mere. I morgen? Så vil jeg også have kameraet med, for på vejen hjem så jeg 2 vildsvin ude på en mark. Hvor mega cool en oplevelse, men det ærgelige billede jeg tog med mobilen er ikke til at tyde. Jeg kunne ligeså godt bilde dig ind, det var 2 UFO´er...

søndag den 21. april 2013

2013.04.21 Hurra

Kasper og jeg ville ikke være bekendte at fejre 1 års dag uden at mødes, så vi bestemte lørdag for en date i dag, søndag. Vejret ville også kun være tæt på perfekt, så tøjvask måtte forblive tøjvask og dermed kørte jeg ud af byen med først Lotti i røret, der kunne fortælle at nu måtte Lister forblive Lister og den uge han og Christian havde tilbage af deres 2 ugers ophold, hermed blev afbrudt. 1 fisk på 40 cm., samt 3 følgere i samme størrelse på 8 dage, var ikke hvad de hverken plejede at opleve eller havde regnet med. Nu tog de hjem. Jeg forstår dem!
I en anden samtale 3 minutter efter, måtte jeg lægge øre til David og hans far der igår, mens jeg sov brandert ud efter en lang fest, havde fisket på Österlen og der nappet 20 fisk! 18 af dem var blanke! Fiskene var taget samme sted, af de 3 jeg har hørt lidt fra. Det er åbenbart kun Österlen der virkelig fungerer for tiden?
David havde en teori om at fiskene måske finder deres mad et sted og forbliver der, fordi der på de andre steder ikke er mad. Endnu en teori af mange, jeg kun kan holde mig til. Det er bare... hvad gælder?

Så stod Kasper og jeg og tænkte at vi da skulle være overordentligt dumme hvis ikke vi skulle fange noget i det her vand. Hvis ikke jeg nu kendte det vand, jeg senere ville se, ville jeg have sagt at det var det kendte "million dollar view"... nu måtte det blive "half a million dollar view"...
Uanset hvad, så skete der intet. Det var dødt, lige frem til Kasper fik en fed blanko på 47 cm. Efter den forblev det dødt. Også efter pausen. Så kørte vi på en anden plads hvor det så endnu bedre og her var det også ligeså dødt. Det var fantastisk vand, temperaturen var super - troede vi - men der var ingen fisk. Overhovedet. Da vi endte på dagens sidste plads kunne jeg tælle en følger i første kast og så gennem pryglede vi ellers revet og tænkte at nu, for hulen da... nu... måtte... det... ske...
Dagen endte som de andre og jeg er pænt træt af det her nu. Hvor mega surt at have spildt en uge på fiskeri, med dette sløje resultat. Det er cool nok at fiske og nyde vejret og vandet, men ærligt talt...

fredag den 19. april 2013

2013.04.19 Ikke engang våde waders

Har været og køre langs hele Sydkysten idag. Har ikke engang haft mine waders på, men har set en masse vand. Beskidt vand og grumset vand med høje bølger. Jeg troede ugen var den gode at have ferie i, men det var vist sig at være forkert. Øv bøv hvor føles det surt lige nu.
Næste uge bliver det aftenfiskeri, hvis vejret tillader.

2013.04.18 Jeg har trukket nitten

Med tanke på vejrudsigten, var det oplagt at søge til de østvendte kyster. Det var også derfra fiskerapporterne kom, så med håb om lidt albue rum, satte jeg mig i bilen og brugte den sidste del af morgenen på at køre. Da morgen var blevet til formiddag, stod jeg og kiggede på 4 danske, 3 tyske og 5 svenske biler. Gad vide hvor mange der var fiskere?
Undrende var der kun 4 tyskere ude, som stod samlet og talte om det grumsede vand. "Oh yes, we see some fish yesterday and took 8 this week" eller noget i den stil. Tyskerne havde fanget en omgang på østsiden, som en masse andre. Jeg undrer hvad der har fået fiskene i hugget her. Kun yderst få er taget på Sydkysten... hvorfor?

Hvorom alting er, var jeg sikker på at sprække nullet i dag. Nu var jeg jo her hvor det skete. Og ja, netop... det var her det skete, for blæsten havde nemlig rullet alt det beskidte vand og en masse tang herop og jeg kunne derfor, efter en lang gåtur, stor svedende og træt, konstatere at her kunne jeg alligevel ikke fiske. Super! Så tilbage igen og af med alt klunset. Videre over kysten var der enten optaget eller også grumset, så jeg blev rigtig glad da jeg endelig fandt klart vand.
Jeg kunne fortælle længe om hvordan jeg kæmpede på revet, både mod vind og troen på at der alligevel kom fisk, trods intet skete, men ganske kort... 7 timers konstant fiskeri resulterede i et stort nul igen. Ikke så meget som en følger, hug eller noget andet.
Jeg var målløs. Den falske uge at tage ferie i, åbenbart alligevel.
Mandag: Blæsevejr der aftager og efterlader kysten knap så fiskbar, før til allersidst og intet alligevel sker.
Tirsdag: Svagt stigende vandtemperatur og meget tæt tåge. Bedre vandkvalitet, men...
Onsdag: Endelig kontakt til fiskene. Svære at lokke og så var jeg alt for sen til at reagere.
Torsdag: Nå ja.. det var jo igår... (som dette skrives)
Fredag: Rapport kommer straks, men brug ikke tiden på at vente med spænding. Jeg havde ikke engang waders på idag.

onsdag den 17. april 2013

2013.04.17 Endelig - næsten

Det kunne ikke blive ved. Det kunne absolut ikke blive ved, men hvorfra skulle de komme? Jeg var her og der og mange vegne på Sydkysten og fiskene var der ikke. Det var så enkle facts. Idag målte jeg 7 grader på den første plads. Ikke engang temperaturen fejlede mere. 7 grader, smaragd grønt med svæv og høj sol. Det stank langt væk af havørred. Sindsygt meget endda og der skete bare intet. Det var dødt og forblev dødt, uanset om jeg kastede langs kysten, lige ud eller for den sags skyld bag mig, om end det først var til sidst jeg i desperation var vadet langt ud. Det behøver man nemlig ikke. Sådan set aldrig, på de fleste pladser. Der er mange fisk under land og når turisterne ikke har været over revene flere gange, kan man endda se dem. Altså fiskene. Bare ikke lige nu. Hvilket er sært.

Jeg forlod badevandet, der burde have huset en masse havørreder. Til højre blandet sand og blæretang og dybde ude foran. I midten store sten og til venstre, langsomt skrånende og med sten og blæretang. Perfekte, idelle forhold. Jeg fatter simpelthen ikke hvor de fisk er.
Da jeg ankom til den nye plads, mødte jeg tyskerne fra igår. Hvis jeg nævnte dem, egentlig? De havde intet fanget, så jeg tillod mig at fiske ved siden af dem og så gik det som før. Ingenting. Vandet var klart og 6 grader. Vinden frisk fra SV og ... tja... tjo... men der var ingen fisk. Jeg prøvede den anden side af revet og kom virkelig langt ud, da lavvandet gav mig muligheden. Fedt at bare jokke afsted, over steder man normalt kaster over - og til. Men vandet var tomt for fisk eller følgere.

Jeg endte med - ej, det er sgu pinligt det her - at køre til den der burgerbutik igen, fordi jeg ville have mad NU og ikke om lidt. Jeg ville ikke spilde tid på andet og sådan blev det. Men det er pinligt... indrømmet.
Så stod jeg der og gloede til verdens ende og tænkte. Hvis ikke de var der jeg var, så er de her... og hvis ikke her, så findes de ikke. Så enkelt var det.

Turen ud, hvor andre sjældent kommer, var en fornøjelse. Alene, med let grums i vandet og høj sol. For fanden altså... jeg burde have fightet 4 på vejen ud. Jeg havde fiske-morgana. Her og der, så jeg fisk efter i det grønlige vand. Alle bølger blev til følgere og alle bølgeslag over sten, var en hvirvel, men jeg vidste godt jeg bildte mig ind. Jeg var vel egentlig klar til en form for indlæggelse, da det skete. Mindst 2 meter bag blinket kom pludselig en vældig havørred stille og roligt. For helvede den var stor og nøøøj hvor den havde god tid. Da vådt blink, var blevet til tørt blink, stod jeg længe og ventede på hvirvlerne i overfladen, for at være sikker på at jeg havde set rigtigt. Det havde jeg.

Alting ændredes derefter. Jeg havde fået fiskesyn. Tænding. Opmærksomheden var tilbage. Feberen rullede i kroppen og foråret væltede gennem fiskejakken og ind under huden, hvor jeg vel ikke ligefrem isnede, men ihvertfald fik en form for rystelse i kroppen. Jeg kunne vel nærmeste skrive for de grå sider, men forstå mig nu ret: Jeg så en fisk! Årets første. Kastene tog til og så fortsatte dagen som den var startet. Da blæretangen var ved at få grobund på mine støvler, gik jeg ind. Og så havde jeg fisk efter igen. Den gik ikke bag blinket, som var det en 2 meter lang tobis, men tæt på og hug villig. Den huggede - villigt - og forsvandt. Så stod jeg igen og fiskede og ventede og tænkte at jeg nu hellere måtte pause lidt. Blinkskifte og pause på 5 min. og ud igen.
Kobber sømmet blev taget med det samme, men fisken huggede vel forsigtigt, for den forsvandt omgående. Videre ud på revet og så havde jeg en følger til. Så et hug og så gik jeg op igen for at returnere med kasteflåddet.

Endelig! Fast fisk og slap line... sikke et modhug... eller... sikke en overraskelse... fisken var væk, inden jeg nåede noget som helst. Hold nu op manner. Det behøvede jeg ikke. Men nu var troen der og jeg fortsatte videre, men måtte et hug senere erfare at fisken der sad på, måske var en heldig fætter i mere end een forstand. På vej til land, fulgte en havørred ind og slog til kasteflåddet. Da jeg så det, gik jeg op og byttede til blink igen og så sluttede dagen ligeså stille som vinden lagde sig helt. Jeg mener HELT... klart vand og ingen vind. Og ingen fisk igen. Men jeg fangede da lidt farve idag. Det var meget rart...

tirsdag den 16. april 2013

2013.04.16 Og festen fortsætter...

Jeg har absolut ingen anelse om hvor jeg skal starte eller slutte og det gælder både dette indlæg, samt fisketuren. Der er sket absolut intet i fiske vej idag. INTET! Det var måske ikke perfekte forhold, men hvor tit har man det? Nej, tågen var måske lidt i vejen, for ikke at sige en hel del, men derudover var vandet med let grums og der var en let til frisk vind fra V og SV til at holde det hele lidt igang. Ikke så meget som en følger, en hoppende fisk eller et hug. Intet, intet, intet.

Suk...

Det er svært at motivere sig til imorgen, når jeg fra Ralf og gutter´n hørte at de ikke kunne finde ud af en fis i 3 dage heller. Tyskerne jeg talte med idag, havde hevet en sort og i lørdags en blank på 86 cm. Jeg lykkedes ikke liste ud af dem om den var helt blank, men de virkede troværdige nok. Andre danskere ikke så meget som en fisk og fra de nordlige egne; Ikke en skid der heller.
Gad vide hvad der sker? Eller rettere; Hvor det sker?

Nå, men jeg kan da glædes over at varmen har indfundet sig. Erkendt, ikke på kysten, selvom jeg har fået lidt farve. Eller jo, lidt... vandet er steget i temperatur og er nu oppe over 5 grader. Jeg målte sågar 7 idag til sidst, men jeg tvivler stærkt på at det var andet end en lokal heldig måling. Og var det det, så vidste fiskene det ikke - for de var heller ikke der.

Jeg har endnu ikke set, mærket eller fanget en fisk. Føler det er lidt pinligt efterhånden.

mandag den 15. april 2013

2013.04.15 Blankt - igen... men ikke rigtigt blankt.

Da jeg stod op - og det var som tidligt nok - så tænkte jeg at vejret alligevel var lige lovligt kedeligt. En ting var at temperaturen lå omkring 4 grader, men det værste var alligevel at solen ikke kunne ses. Det var skyet. Og oveni det, var der rigeligt med liv i træerne rundt omkring. Ok, skyet, koldt OG blæsende. Super! Her har jeg taget fri og lagt op til en uge med forår, men foråret... det kan man da skyde en is-pil efter. Det var skide koldt derude.
Hele kysten lignede det ovenpå. En underlig grå masse - med et par stænk af brunt. Himlen var ikke brun, men lad nu det ligge...
Det var ærlig talt lige til at tude over, men 45 kilometers tuderi senere, fandt jeg vand der faktisk så fiskbart ud. Valget stod mellem at tage hjem, fiske her eller køre til Österlen. Det sidste gad jeg bare ikke. Ihvertfald ikke med den her planlægning og nu hvor jeg alligevel var her, hvorfor så ikke fiske, så det gjorde jeg. På med waders, jakke og montering af en Snaps med farver. Det så bedre ud end ventet og jeg tændte mit GoPro med det samme. For at siden slukke det igen, for så kom der en bølge og så kom der en dønning, her var der tang i vandet og her lå en sten og med et var jeg bare en del af det store hele - ubetydelig i den evigt rørende masse af bølger, sand og tang... Nej, jeg faldt ikke, men det kunne jeg ligeså godt. Havet malede på med sine store våde bølger og her stod jeg og hentede tang ude på distancen. Hvilken forskel gjorde det? Kunne ligeså godt være hjemme, som her. Men forventningen om at der ude midt i det, præcis som det plejer, efter alt for lang tids tørke, stod en havørred og ventede på mig, gjorde hele min tilstedeværelse legitim.
Havørreden kunne være her, som så mange andre steder og afhængig af antallet, var det "mange andre steder" den var. Eller så kunne jeg ikke finde ud af det idag. Ihvertfald skete der ikke noget som helst og mine ture over revet, skiftende fra øst til vestsiden... til sydsiden og tilbage igen, gjorde absolut ingen forskel og så endte jeg dæleme på burgerbutikken. Hvor pinligt.
Efter sukkerchok besøget, vendte Mazdaen køleren vestpå. Vinterdækkene holder et par sæsoner til, og da vandet stadig havde sin lede brune farve, bestemte jeg mig for at bruge resten af dagen til at skifte til sommerdæk, alt imens vinden tog af - en hel del endda!
Faktisk så meget, at da jeg havde skiftet til sommerdæk, så bestemte jeg mig for en "prøvetur-på-de-nye-sommerdæk" østover.
TAK skal du have, for et vand der mødte mig. Det var lige præcis den slags vand du mangler her og der og alle vegne - hele tiden. Som havørredfisker.
Men uanset hvor lækkert vandet var... "bølgerne slår mod mine waders og stenen jeg står på og skaber et spøgelsesagtigt skær over bunden, mens strømmen konstant holder en klar overflade"... så sker der stadig intet. Det temmeligt markante lavvande, gør at tangen på land holdes i ave og jeg opdager nye sten og konturer på mit rev. Måske jeg kan bruge det til en anden dag? Men uanset om jeg vinder lidt idag, så er det alligevel en tabt sejr. Der er ingen fisk og hvis der er, så er de så langt fra interesserede som overhovedet muligt. Ingen af delene redder min dag.
Men jeg er glad. Jeg fik sol, god vind og næsten en fiskedag ud af det. Det var helt modsat af hvad jeg oplevede bare et par timer inden! Også selvom jeg trak blankt.

lørdag den 13. april 2013

2013.04.13 Blänkaren

Så var det endelig tid til Blänkaren og endnu engang var der rigtigt mange tilmeldte - i år endte vi på 175. Kanon flot og rart med den store interesse omkring vores fælles interesse. Endnu bedre at flere og flere møder op og får en snak omkring fiskeriet med andre end de sædvanlige gutter. Jeg ville ønske jeg havde tid til at tale med Jer alle, men det er desværre ikke muligt. Bliv gerne lidt længere næste år - og apropos... næste år; Har i nogle ideer, så sig endelig til! Også hvis det er til forbedringer eller andet I syntes kunne være til det sjove.

Nu til det vigtige; Fiskeriet!

Hvem havde ikke set denne dag som det store vendepunkt ovenpå en særdeles lang vinter. Jeg har personligt målet knappe 2 måneder med uafbrudt nattefrost og flere dage tillige som frostdøgn. Det slap i forgårs. Det siger sig selv at det ikke har gavnet vandtemperaturen i positiv grad (!) og jeg var heller ikke overrasket da jeg betrådte dagens udvalgte fiskeplads og målte knappe 4 grader. Det var som tyskerne jeg mødte sagde, "sehr kallt". Jeg var heller ikke overrasket da der intet var sket og intet yderligere skete mens jeg var der. Jeg troede jeg havde "Dream team" på min højre side og da jeg var på vej til dem for at hilse på, gik det op for mig at det ikke var dem, men selveste Ralf med hans nordjyske hold. 6 mand i alt. Den sørgelige del var at de havde fisket i 2 dage, 6 mand. Intet set, mærket og derfor fanget. De havde tillige mødt et andet hold danskere på 5 mand der gennem 6 dage havde fisket uafbrudt og "kun" fanget 4 fisk. Jeg skriver "kun" fordi man trods alt ikke kan tillade sig at være utaknemmelig, men resultatet afspejler en yderst sølle sæson - der samtidigt ikke har mange uger tilbage af sig, før det u-undgåelige sker... de lange kommer.

Men mon ikke man lige kan nå at nuppe et par stykker først? Jeg har taget en uges ferie, så...

Nu til konkurrencen, for jeg kan som godt fortælle om min time oppe ved det nordjyske team, der var mega hyggelig og med masser af latter, men du læser med her fordi du vil vide om der kom noget op og har sikkert også tjekket billederne allerede. Ja, du har ret... det var faktisk bare det, på os alle. Hvis du sidder og tænker: Det kan jeg gøre bedre, så kommer du bare med næste år :-)

Jeg var ved indvejningen omkring 13 tiden. Ikke mange, men en del. En enkelt fisk kom ind og jeg tænkte; Dagens første - og det var ikke den sidste. Overhovedet ikke, men jeg tog fejl igen. For bare 2 dage siden havde DMI lovet sol og vind. Jeg stod op til tåge og ingen vind. Svære forhold ovenpå en hammerlang periode med østenvind. Der skulle bare lidt sol til, til det grumsede vand. Solen kom aldrig, fiskene kom aldrig, men der kom folk og der kom vind.

Så stod jeg der, med min svenske ordbog og sagde 77 mens en dansker gjorde det samme og da klokken var 16 var vi stadig kun på 3 fisk. De 2 af dem kunne godkendes, mens den tredje desværre måtte afvises pga. en dårlig fulton - synd, fordi fangeren havde fanget en blankfisk, men en tynd af slagsen. Den var ellers flot!

Tilbage stod vi med 2 blanke på hhv. 2,2 (57,5 cm) og 2,8 kg. (62,5 cm) fanget af hhv. Daniel Andersson og Hans Hedberg.

Det utroligt lækre var at Hans Hedberg havde fanget sin på flue og for første gang i Blänkarens efterhånden pæne historie kunne vi kåre en vinder i flueklassen. Stort tillykke Hans

I spinklassen var altså alene Daniel Andersson og da Daniels fisk også var den største, løb han med hhv. Ambassadeur og Jonnes prægtige kniv.

Stort tillykke til Daniel, der trods en førsteplads, kunne ærge sig over tabt triumf, idet han inden fangsten af vinderfisken havde smidt en +6´er der simpelthen var løbet af med hans grej i et vildt udløb.

Og tabte fisk var Daniel ikke ene om, for Jonathan havde været så heldig at også han krogede en fisk
i modellen større og da den var ved at være færdigfightet, så kom hans blink pludselig op - kun med springringen. Fisken havde simpelthen vredet krogen ud af springringen og for det, vandt Jonathan en toilet-fiskedam :-)

Som alle de mange år; Tusind tak alle deltagere, for at gøre konkurrencen til hvad den er. Jeg ville virkelig ønske at jeg havde meget mere tid til at tale med Jer alle. Kom gerne, om vi træffes på kysten en dag.

Janne Blanking: Dig havde jeg forventet en stor fisk fra - det var jo dit vejr - men uanset hvad; Hvor var jeg glad for at se dig!

mandag den 1. april 2013

2013.04.01 Vinterforhold

En dag som idag ville normalt set have fået mig til at tænke på skæringen omkring marts, hvor foråret er ved at indfinde sig. Men vi er lige en måned længere fremme og skriver idag april. Skidekoldt i vinden, selvom man bare 5 minutter inden sad (i skyggen) og tænkte at nu er foråret på vej.
Tillykke med rekorden, marts. Ikke bare på de mange solskinstimer som jeg overhovedet ikke har mærket til, men med samtlige dage med frost. Faktisk har det, i følge min Vantage Pro 2, været frostvejr hver eneste dag af marts måned. Nogle af dagene endda som is-døgn. I kontrast dertil, er rekorden for flest solskinstimer som sagt slået - med flest i 70 år.
Nu er det forår, ikke bare på kalenderen siden en måned, men også udenfor. Igen gik noget af en dag på terrassen med unger og frue og i læ for vinden, med en dejlig sol i ansigtet. Påsken overstået i Jylland og vel hjemkommen med det vinterblege ansigt og en ny fiskestang, så stod den på kystfiskeri et par timer - tænkte jeg. Det blev til en time. Jeg tog først afsted sidst på eftermiddagen, for at sikre at vandet var "varmet op" af dagens sol. Tidligere havde jeg hørt at der gik en pæn sø på Österlen og at noget af søen var gammel og efterhånden også vammel pga den efterhånden langvarige østenvind. Dønnningerne gik også på Sydkysten og havde farvet vandet en smule. Det så faktisk godt ud. Var det ikke for vinden som var hele 2 grader varm og måske vandet på 3 grader, så øhhh...
Ja, du ved hvad der skal stå om fisk og den slags.
Vinden skulle flove - den øgede. Temperaturen skulle stige, den faldt. Det var faktisk kun det stigende vand, der steg. Og så min temperatur, der faldt... ganske som forudsagt, i den kolde vind. Det til trods var der noget over det hele. Ingen aprilsnar her. Men det var lidt forårsagtigt og jeg tog lige en tur til over revet med kameraet og troede lidt på det igen. Indtil fingrene igen blev kolde og fiskene stadig intet gjorde for at få pulsen op.

Jeg kørte hjem. Glad påske.

torsdag den 28. marts 2013

2013.03.28 Den særdeles attraktive præmie

Så blev Jonne færdig med dette års udgave af den absolut mest attraktive præmie i vores fiskekonkurrence. Og ja, jeg skrev "blev færdig" fordi Jonne laver sine knive selv. Dette er ikke bare en plastickniv som er støbt over natten, men en håndlavet kniv der er lagt mange timer i. Det var lige ved at vi ikke kunne præsentere denne værdifulde 1. præmie, da Jonne også har et liv ved siden af knivfremstillingen, men massivt gruppepres (!) fik ham til hobby bordet og ud af dette kom endnu et
vidunder af en kniv.

Skaftet er fremstillet i birk (Masurbjörk) med tin indlæg og vandbøffel horn.Skeden er i læder hvor den nederste del også er fremstillet af birk. Knivsbladet er rustfrit stål og støbt og formet af Tomas "Trajjan" Nilsson.

Kniven gives til vedkommende der fanger den største blankfisk, uanset kategori.

onsdag den 20. marts 2013

2013.03.20 Jævnt døgn = forår?

Der er nogle der siger 01 marts. Jeg hælder også til den. Marts er = forår. Men den måtte vi æde igen i år, så det var værsgo at vente til jævndøgn, for så kan den ikke trækkes længere - vel? Men et kig ud af vinduet, på DMI og langs stranden lader alt tilbage at ønske i den retning. Ikke at jeg har noget mod vinteren. Tværtimod, næsten. Den har varet længe nu, nok også lige lovligt længe idet isvinter chancen er passé, men jeg kan ikke lade været at imponeres over den vedholdenhed fra naturens side. Altså hvor tit har frost - dagsfrost - så sent i marts? Det sker ikke tit og det er i øvrigt med at nyde det, for resten af verden lider under den globale opvarmning. Rekorder falder på stribe, desværre i den kedelige retning. Men det skulle ikke handle om det. Jeg ville bare sige glædeligt forår, for igår så jeg en vibe - og så er den altså sikker! Tranerne er sigtet, 01 marts passeret, jævndøgnet indtruffet... og så en vibe. Men den vibe har sikkert været her længe - jeg har bare ikke været ude. Det kommer jeg heller ikke foreløbig. Vandet er stift i klumper og ellers kanonkoldt. Det bliver nok atter en træg sæson og når den vel kommer igang, så ved jeg godt hvem der også kommer. De starter på Belona og slutter på Belona...
Nå... glædeligt forår - når det kommer, både astronomisk, teknisk og kan måles i plusgrader.

søndag den 3. marts 2013

2013.03.03 Vind ind til benet

Ovenpå en dejlig vinter med rigtige frosttakter, var mødet med marts - årets første forårsmåned - lige så god lun og klar, som vinteren har været kold og mørk. Eller lun er måske at tage i. Det var ikke ligefrem fordi jeg kunne smide kystklunset og nyde foråret. Tværtimod. Det skulle strammes til og at stå i vinden var absolut ingen fornøjelse - overhovedet slet ikke. Men ude var jeg og selvom jeg gerne ville bytte med hyggen i havesofaen sammen med ungerne hjemme på terrassen, dér var nemlig læ, så var det også meget godt at komme ud og blive blæst lidt på.

Af en eller anden årsag, måske opgravningen i forbindelse med udvidelsen af havnen i Trelleborg, var vandet beskidt et meget langt stykke af vejen østover. Faktisk så langt at jeg et øjeblik var ved at vende bilen og opgive mit tænkte forehavende. I baghovedet var jeg godt klar over at jo mere øst, jo flere folk. Specielt fordi vandet klarede op jo længere jeg kom. Men antallet fiskere var ikke prangende og så stoppede jeg for at fiske på en kedelig strækning med både dybt og lavt vand og fuld gang i vandet pga. vinden.

Det så faktisk langt bedre ud end jeg regnede med. Så meget at jeg endda troede på det! Selvom vandet ikke var særligt klart, havde det en farve jeg syntes om og da jeg samtidigt målte det til 3 grader, var min fiskefeber pludselig i top.
Historien havde været god hvis fisken huggede nu, for så havde troen igen flyttet bjerge eller sådan noget. Fiskene ville det anderledes og der skete intet de første 30 minutter. Jeg måtte op og varme snitterne og gå lidt rundt, for selvom solen overhovedet ikke kunne mærkes, så varmede den en smule da jeg endelig fandt lidt læ. Og læ havde jeg brug for. Ved ikke om det bare er mig, men når vinden suser konstant om ørerne (og det samtidigt er koldt) så er ro i hovedet også rart!

En anden fisker vovede sig ud på naborevet og han havde vist ikke turen dertil første gang, idet han nærmest fløj ud over stenene. Noget helt andet kunne man sige om mig! Stivbenet, vindblæst, med nye spikes på nye støvler og med vinden fra en anden vinkel end søerne, måtte nabofiskeren tænke sit, da han så mig glide over revets hammerglatte sten. Tjuhej og hvor kunne jeg have taget en dykker flere gange. Men de sten her var nu også noget mere glatte i toppen, end dem jeg plejer at gå på. Ud kom jeg til sidst og kunne konstatere at stående med vinden lige i bøtten skulle denne affiskning foregå hurtigt og effektivt, for det her var bestemt ikke varmt! Jeg kunne selvfølgelig også have taget handskerne på, men hvorfor nu det, hvis jeg bare kunne suge lidt flere vitaminer til mig. De er jo gratis og de virker!
Vitaminer eller ej, så skulle blodomløbet i gang hvis jeg skulle holde om noget og så smuttede jeg ind til en ny pause og for at lede efter lidt rav. Heller ikke rav kunne jeg finde og så kunne jeg ligeså godt fiske af. Det kunne jo være...
Men min dag forblev fisketom og jeg kunne vende snotnæsen hjem over til en overordentlig flot solnedgang.

søndag den 10. februar 2013

2013.02.10 Tæt snevejr

Under normale omstændigheder, ville jeg have droppet al tankevirksomhed omkring kystfiskeriet i disse vejrforhold. Var det ikke fordi Henrik Ask havde skrevet og sagt at NU skulle vi altså ud, for ellers glemte vi jo helt hvordan man gjorde, så havde de normale omstændigheder fået lov at råde og jeg var blevet hjemme. Hjemme i varmen, hvor tæt sne foregik udenfor og tykt vand var på kysten - et par km fra mig, der kunne forsætte med at tusse rundt i varme strømper og kaste kastanjer efter nogle tåbelige tyrkerduer. Hvor jeg dog hader tyrkerduer!
Men uanset, så stod jeg pludselig her på kysten, udvadet, kølig i knæene og lidt "kuldesløv" og mens sneen faldt tæt og cigaret røgen fra Henriks smøg - 50 meter væk - sneg sig op i mine næsebor, tænkte jeg at det nu ikke var så galt endda, det her kystfiskeri. Kulde, sne og alt det andet til trods...

Men jeg kunne ligeså godt have fisket uden krog, for ærligt talt, så troede jeg ikke en skid på vores forehavende. Men Henrik havde lokket og jeg var hoppet på den, så hvorfor ikke lade krogen være på, hvis nu...

Kulden, sneen og en gang kluddermor til Henrik fik os op på land efter maximalt 30 minutters fiskeri. Henrik løste sit knudemysterie og lykkedes at binde hovedline og forfangsline sammen - uden bobleflåd. Hvad filen, det ville nok ikke gøre det store uanset, men kan man kaste 80 mtr. så er det vel at foretrække, trods alt. Men vi kom aldrig i vandet igen. Der var lige et par historier der skulle løses først. Historierne trak ud, vandet trak sig tilbage - for at komme op igen i store bølger fra bornholmer katemaranen - og således trak et par timer ud på kysten i tæt snevejr.

Tæt snevejr i hyggeligt selskab og vi var rørende enige om at turens hovedformål, skulle gentages så snart der kom lidt mere liv i kysten. Ikke mindst på de pladser vi havde delt under tidsrummet stående i læ ved bunkeren, i håbet om at det ville blive varmere og der ville komme fisk. Det sidste ved vi givetvis intet om, både fordi vi hverken fiskede mere og fordi det overhovedet ikke virkede sandsynligt, men det første kan jeg garantere at det ikke blev. Tværtimod! Det blev pivhamrende endnu mere koldt og således gik der et par timer på kysten i godt selskab - uden fisk, men med en fantastisk solnedgang.

søndag den 6. januar 2013

2013.01.06 Sport i 2´eren

Det stille vejr måtte have gjort indhug i det mørke vand og jeg var derfor også glad over at læse at Urbans liverapport på kysten, foregik et sted jeg ville hen. Ergo måtte vandet jo være klart, tænkte jeg og blev særdeles skuffet da jeg endelig kunne vade ud og erfare at det faktisk var mere modsat. Hammer grumset og lidt til. Gad vide hvad de 3 gutter længere nede havde for vand, siden de... og så gik ind igen. Det samme gjorde jeg efter 5 kast og en runding på revet for at tjekke om det virkelig var SÅ grumset hele vejen rundt. Urban havde haft fisk på, fortalte Kenn, som overraskende nok sad og røg oppe ved sin bil og ikke i sin båd, som jeg bedst husker ham.

Det blev til en hel del mere snak end fiskeri og da der var gået en time og jeg stadig kun havde taget de 5 føromtalte kast, drog jeg videre i jagt på - til en start - mere klart vand. Næste plads: Optaget. Mere optaget længere fremme igen og jo, det kan jeg godt forstå, for det var faktisk rigtigt rart ude. Det er ikke meget januar, der er over vejret lige nu. Desværre afspejler forårstemperaturen ikke fiskeriet - så vidt jeg ved. Det er jo ikke mine 5 kast der kendetegner hvordan det går. Fandt en gammel kending og tænkte at her skulle der være såvel klart som fisk og boblen glædede sig allerede til at flyve over voverne igen, men nej. Om muligt, må jeg igen sige, var vandet endnu mere uklart her. Nærmest sort. Og det så ud til at strække sig langt ud.

De 5 kast blev ved de 5 kast og så tog jeg et andet sted hen og spiste min mad og kiggede over det grumsede vand, der også herskede på denne plads. Gid fanden havde det beskidte vand, når man nu vil fiske og har tiden. Og vandtemperaturen endda er suveræn for tiden!

Så blev jeg enig om at prøve ude på en pynt og derfra kaste over klart vand - hvis det fandtes og det gjorde det. En smule. Der herskede en sort stemning i vandet, men i det mindste kunne jeg se sten og tang i vand til knæene. Ikke særligt attraktivt, men dagens bedste og så stod jeg der og nød det opklarende vejr en lille halv time, inden jeg valgte at tage hjem. Vinkede lige til sælen der lå på en sten længere ovre. Her har jeg aldrig set dem, så det var hyggeligt nok - omend en ærgerlig konkurrent på de her sårbare januar dage, hvor succes eller fiasko kan hænge på de mindste detaljer.
Nu bærer det mod koldere tider igen. Hvor længe det holder, vil tiden vise, men det skal blive vildt koldt før vandtemperaturen får så stort et knæk at det bliver svært igen. Eller så skal det holde ved længe. Uanset hvad, så er kuldefrembrud ikke de bedste, men det tænkte jeg ikke over da der var sport i 3´eren på vej hjem i 2´eren. Jeg sad nemlig og drømte mig til marts måned og selvsamme kanal, mens man skifter plads og solen varmer lidt i læ for den kølige vind. Årh hvor jeg savner foråret lige nu.

lørdag den 5. januar 2013

2013.01.05 Svenskens sejr

Ha ha... kun dig der kender mig vel, ved at jeg aldrig ville skrive således hvis ikke der stak noget under og jo, der stikker noget under. Jeg har ikke fået prygl af en svenne idag, men må dedikere dagen til Jer svenne bananer og Jeres ligestilling. Det var så jævnt at jeg var ved at kaste op, da det slog mig hvordan jeg bedst kunne betegne dagen på fiskedagbog.dk så derfor sidder jeg og hører "Ulige Numre" og har kun een strømpe på. Bare så det ikke bliver alt for vildt!

Jeg tog ungerne til premierepladsen, udvalgt efter antallet af fiskere. Her var nemlig kun 1 anden og da der samtidigt var sten og sand, så kunne det der bag ved mig udgøre en legeplads for afkommet, den time jeg havde tænkt mig at stille havørreden til rådighed, for at kunne lyksaliggøre mig på denne første fiskedag, premieredagen. Som i øvrigt var uden nerver, for med den sølle statistik i fjor, kan det rent ud sagt være skideligemeget om jeg fanger noget. Jeg er ude og jeg fisker!

Der var 50% sol og halvskyet idag - You like?

Det var 4 grader i vandet og 4 grader i luften - You like?

Der var en anden fisker og han var en fyr - pige/dreng forhold = 50/50 - You like?

Der kom et par og kiggede på. En mand og en dame. Pige/dreng forholdet er intakt 50/50 - You like?

Jeg fiskede ligemeget med blink og flue i løbet af den time jeg var der - You like?

Jeg kan blive ved længe endnu Svenne, men kvinderne sejrede til sidst. Den anden fisker tog hjem og jeg var pludselig alene - jeg svage køn i svenskens øjne - med 2 piger på stranden. Moder natur sejrede hun med, da hun ikke lod sig fravriste en af hendes skønheder fra det grumsede vand!
Men det var dejligt at være ude og var det ikke for alle de ligheder, jeg ikke kunne lade være at tænke over på vejen hjem, så kan jeg med et par almindelige øjne, der er komplet ligeglade med om der er flere kvinder end mænd i en fiskeklub eller kvinder i kvindernes omklædningsrum for den sags skyld, betegne fisketiden som herligt afslappet og særdeles hyggelig i mine dejlige ungers nærvær.

Åhh... du sidder og tror jeg er mandschauvinist? ha ha ha... Jeg gider ikke spilde min særdeles kostbare tid på om der nu er flest mænd i en fiskeklub på nettet og hvad søren vi skal gøre for at få flere kvinder med. Hvis der er kvinder med, fedt! og hvis de er bedre end samtlige mænd = fint. Det handler i min verden om at være med og gide det du gør. Ikke hvad farve du har (måske lige pånær de sorte - og det var nedfaldsfiskene jeg mente) eller hvorfra du kommer. Om du er stor eller lille, tyk eller tynd er ligemeget.
Er du med, er du med! Er du med?

Godt nyt fiskeår til Jer alle og så ses vi vel snart derude igen.

tirsdag den 1. januar 2013

Blänkaren 2013

En skønhedskonkurrence for havørreder

Konkurrencen som sørger ligeså meget for fiskekammeraterne, som for fiskeriet!

Hvornår: 13. april 2013, kl. 00:00 - 16:00
Hvor: Hele den skånske kystlinie
Hvordan: Kystfiskeri med flue og spin, efter blanke og fine havørreder


Oplys navn, by, samt e-mail når du tilmelder dig


Medarrangør og hovedsponsor



Regler og information
  • Vi fisker overalt langs den skånske kyst med spin eller flue. Spinflue/bobleflåd/kasteflåd etc. tilhører spinklassen. Fiskeri fra båd, flydering eller kajak og lignende metoder, er ikke tilladt.
  • Indvejning ved Engelska Bryggan i Ystad senest kl. 16:00.
  • Per-Olof fra Fiske och Sportboden i Ystad er at finde ved sekretariatet (Ystads Amatørfiskeklubs, klubhus) præcis ved invejningen på "Engelskan"Engelskan" hele dagen. Her findes boller, drikkevarer, pølser, fiskesnak og chancen for at komplettere med nye blink, fluer eller andet fiskegrej - og til med en ny fiskekammerat måske?
  • Det er gratis at deltage i konkurrencen
  • Jonnes hjemmelavede kniv, tilfalder den sportsfisker som indvejer den største (tungeste) blankfisk uanset om den er fanget på spin eller flue. Vilkårene er givetvis at fisken som minimum har Fulton 1,0
  • Den smukkeste blankfisk (dvs den med højeste Fulton) i spinklassen, belønnes med et graveret ABU Ambassadeur
  • Den smukkeste blankfisk (dvs. den med højeste Fulton) i flueklassen flugfiskeklassen, belønnes med et Vision XLB i sølv
  • Derudover udloves der fine præmier i form af bøger, film, blink og andet godt til de 10 Fulton flotteste blankfisk som indvejes
  • For at en havørred skal betragtes som en blankfisk, skal den givetvis være netop blank og have en Fultonværdi på over 1,0
Oplys navn, by, samt e-mail når du tilmelder dig

Vi håber på godt fiskevejr, en fangstrig dag og hilser dig hjerteligt velkommen!
Tight lines, hilser Anders DK, Jonne, David, Kasper samt Per-Olof.