Små havørreder ploppede rundt foran mig og jeg tænkte at deres forældre måtte gå lidt længere ude og passe på dem, så frygtløse de var med at kaste sig af vandet helt tæt på mig.
Men der var ingen fisk af ønsket bytte eller størrelse hjemme. Jeg kastede og kastede og mærkede intet.
Forsommeren slap, hvor foråret sluttede. Jeg har vist mistet grebet helt lige nu. Behøver en fisk. Nej, ikke en hornfisk.
Sådan en som den der hoppede langs med kysten. Den kastede jeg til. Intet skete. Et kast til, tættere på stenene. Intet skete. Så måtte jeg passe på mit endegrej og kastede helt ind mellem stenene og så var det at fluefiskeren havde ført 1-0 hvis han havde været med. Bag Sandgrævlingen kom en pæn bule i overfladen og fisken efterlod siden en flot hvirvel til minde om at de skam var på plads.
Men ikke for min skyld - i dag.
Jeg fortsatte til over min sengetid og tænkte at det måske skulle have en chance til igen. Snart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar