Det er lidt pinligt. Enten uploader man en et billede på Facebook som en
smilende glad lystfisker og 10 fede havørreder (og går tidligt i seng) eller så
er man bare glad, spiser sin bøf, drikker sine flasker rødvin (!) og møder lidt
senere på "jobbet" dagen efter. Det må blive det sidste. Ralf har jo købt sig en
lille gård på Møn, moderniseret den og jo... der er også grill. Og hvem vil ikke
grille en stor bøf og drikke fuldmoden Amarone Ambrosan fra 2005 og lidt til. Vi
vil. Rigtigt meget. Og det er årsagen til at middagsfiskerne kan høre
Trelleborgsfærgen og ikke bølgeslagene på kysten. Færgen sejler nemlig kl. 10.
Pinligt.
Men der er ingen der har sagt at fiskene kun hugger inden vi får øjne, eller
mens alle andre lystfiskere er på kysten for første gang i løbet af dagen. De
kan også hugge kl. 10 eller 11 og bag blinket rejser der sig en lille bølge og
således har jeg en følger i første kast, på denne gudsbenådede skønhed af en
fiskeplads. Kastet efter afslører at der er fisk i vandet og jeg glædes over min
prikkede favorits tilstedeværelse i solens varme stråler. Varmen er også nået
til Møn, hvor jeg i åndbare waders og uden sixpence går rundt og affisker revene
og syntes at oktober er lige lovlig varm. Måske var det gåturen herned? Og så
hugger en blank havørred blinket og jeg syntes da også nok at der var noget der
fulgte efter, hvilket fik tempoet op og spinstoppet til at falde på det rette
tidspunkt, hvilket udløste refleksen hos havørreden. Desværre er størrelsen ikke
noget at prale og min prikkede ven må tilbage i det fugtige miljø og vokse sig
væsentligt større. Gad vide hvor mange små havørreder man gennem årene får sagt
det til? Hvornår udbetales de egentlig? Altså alle de der småfisk man har sendt
retur med ønsket om at vokse sig større og i øvrigt, for dagen, lige hente sine
forældre, bedsteforældre og de andre, så man kunne fange sig en af de lange.
Pølser fra grillen og en opsummering af dagens første runde fiskeri. Vi har alle set eller mærket fisk og vejret er så godt at det bare ber´ om mere. Mere pølse, mere natur, mere fisk, mere ... men ikke her.
Lørdag bliver til søndag og det der med at stå tidligt op, får en anden betydning på den anden side af bøfferne, bearnaisesaucen, rødvinen og hyggen ved brændeovnen (i hver sin stol / sofa).
Nå ja, et par minutter fra eller til om morgenen. Dette er en rå-hygge fisketur med gourmet takter og noget jeg i særdeleshed sætter pris på. Det er lige inden fiskeriet kan undværes, om end, det er hvad vi er samlede for. Jeg tror nok at jeg et sted længere inde, kan sætte pris på alt dette uden fiskeriet.
Det er blevet afslapningen i sig at være samlet, lave mad og hygge...
...Lige til vi igen står i vandet og tager de første kast. De første kast i grumset vand, hvor vi kan se bundforholdene længere ude. Det her skal nok give fisk og allerede i første kast melder Ajes at han har hug. Jeg giver lige amatøren blikket og ser at han i kastet efter kroger en lille blank der i 2 høje hop smider blinket til den ene side og sig selv til den anden. Starter godt!
Jeg vil også være med og mærker straks derefter lidt pillen ved blinket, men desværre vil fiskene ikke mere. Faktisk vil de absolut ingenting overhovedet. Vandet er fint, temperaturen måske lidt høj, men så er der det grumsede vand og skyerne. Månen... ja, det virker alt i alt ok godt, men det er åbenbart kun os der syntes det og mens endnu en dag er ved at afvikles, hvor kun Ralf får landet en 50 cm´s blank havørred, må vi lade Møn være Møn. Mageløse Møn, selvom jeg måske nok kunne tænke mig at danne mage med denne Møn. Omend, mit hjerte er lovet væk til Listerlandet... og Stevns...
Sydkysten... Österlen... Havørreden, hvor end den er, så længe det er på kysten og den er blank.