2009 blev et år præget af for meget vind og for lidt fisk og generelt set alt
for lidt tid til det hele. Jeg syntes året gik væsentligt hurtigere end nogle
andre år, men jo... der var lige så mange dage i det gamle år som i de
forgående.
Årets statistik er sølle og der er ikke engang en god fisk imellem jeg kan
være ekstra begejstret for, men til gengæld havde jeg nogle fantastiske dage på
Bornholm og på Listerlandet i selskab med vennerne. Det er absolut også en
gevinst i sig at være med på disse ture!
- 30 ture
- 44 havørreder, hvoraf de 28 var blanke
- 12 mistede havørreder
- 1 mistet blink
- 7 stykker rav under fiskeriet
- 49 stykker rav under decideret ravjagt
Det nye år er startet koldt og jeg ønsker Jer alle en rigtig god start på det
nye år. Selv bliver jeg hjemme så længe temperaturen ikke kommer op i nærheden
af frysepunktet. Det er simpelthen for koldt for mig.
Godt nyt fiske år!