Idag var det Öringens Dag. Det er Skånska Kustfiske Klubben der afholder konkurrencen hvor det
er fiskens kondition, der konkurreres på og ikke "bare" vægten. Jeg syntes det
er en god konkurrence form, for alt hvad der hedder slanke fisk er bortsorteret
inden indvejning. Det må dog være mærkeligt at stå med en 7 kg´s blankfisk og se
den blive pillet ned af en tyksak på 55 cm - men den slags sker jo heldigvis så
sjældent og idag var vist ingen undtagelse.
Jeg startede med at stå sent op og tage den forkerte bil til vandet. Fruen
ringede og mindede mig om at jeg skulle komme hjem og bytte bil. Så senere
endnu, stod jeg ude på kysten og mødtes med Kenn. Vi var helt alene ude! Altså,
helt alene på kysten... hvad sker der? Kanonvejr og vand og så er der ingen ude,
netop som jeg lige har skrevet om de hjorder af folk, der var ude sidste
weekend. Dagen forløb faktisk uden en eneste anden fisker på vores rev, udover
Kasper og Peter der kom forbi, på opfordring.
Efter 10 minutter står Kenn med flex på klingen. Jeg når lige at se en blank
side vende, før jeg har fisk efter - i mit andet kast. Den hugger og
forsvinder. Der går et par minutter og så står jeg med fast fisk på. En
blankfisk på målet er oppe og hilse på. Overvejede om den skulle med, nu det var
konkurrence, men jeg antog at de fleste fisk der måtte komme ind idag, nok holdt
en bedre kondition. I kastet efter ser jeg en fisk mellem Kenn og jeg - mit
blink er halvvejs ude og selvom jeg mest har lyst til at hjule det ind, lader
jeg være. God idé, for da jeg er ved at være inde, kommer fisken på fuld tryk og
hamrer på mit søm. Først vælter den fri af vandet og så tager den et langt
udløb. Efter en god fight med tryk på, kan jeg hive en flot blankfisk op af
vandet. Den er som den jeg tog igår, lidt slank i forhold til dem jeg plejer at
tage, så denne får lov at svømme videre. Vægten ville nok have stoppet omkring
de 3 kg.
Helt ude i kastet får jeg fisk igen. Endnu en blank er oppe og genvinde
frihenden, og så bliver der lidt stille en halv time. Imens ringer Peter og
fortæller at han er på vej til mig med sin kajak og Kasper vil også forbi.
Da Peter ankommer, bruger han en halv time på sin kajak. Imens møder Kenn og
jeg dagens anden omgang fisk. 2 gange fighter vi fisk på samme tid. Der er bare
gang i den, og udover dem vi fanger, har vi også følgere og ser fisk oppe i
overfladen. De jager garanteret tobiser.
Dagen ender på 6 blanke, hvoraf de 4 var over målet.
Da jeg sidder på stranden og ærger mig over der ikke var nogen af de rigtigt
tykke, ringer Henric og spørger om jeg er på vej til indvejning. Næhh.. det
er jeg ikke, for jeg har ingen fisk med og der er langt til Vik fra Sydkysten.
Men jeg burde nok på det tidspunkt have anet at jeg skulle have taget bare een
af de fisk, jeg fik idag... Henric fortalte nemlig at de fisk der var indvejet,
alle var afvist (fulton under 1,00), og jeg havde i timerne forinden stået med 4
der var godkendt i alle ender og kanter. Surt, men sådan er det bare - jeg havde
haft et par fede timer på kysten i godt selskab, og det er også godt!
lørdag den 31. marts 2007
fredag den 30. marts 2007
2007.03.30 Blankt igen
Hvis nu man havde muligheden for at vælge, så ville jeg nok have valgt at
afslutte marts, som jeg gjorde det idag.
Jeg valgte det bare ikke, jeg gik tilfældigvis lige ned i det, og sådan er fiskeriet altså også. Der er nemlig et par personer, der ikke fandt mit fiskeri så passende i dag.
Ronni kom til Skåne i søndags, hvor jeg også ville have været ude, men da jeg modtog hans sms om 25 mand ude på et rev, valgte jeg at bliver hjemme. Der skal ikke meget til... altså, før folk kommer ud. Sol, let vind og lækkert vand - så er alt åbenbart optaget? Står du tidligt op? Ligemeget, for der er helt sikkert en der gerne vil fiske hvor du gør, og derfor vader ud ved siden af dig - uden at holde afstand. Jo, Ronni oplevede det også, så nært som 8 meter tillod den ny-ankommede fisker at holde som afstand, der endda begyndte at kaste over Ronni´s line flere gange. Det er bare alletiders at vi lystfiskere begynder at opføre os som bilisterne på vejene!
Godt gået gutter - I har gjort lystfiskeriet lidt "sjovere". Hobbyen hvor man helst skal væk fra idioterne på vejene, stress, larm og jag...
Ja, jeg er en sur gammel mand, og jeg fatter bare ikke hvordan folk kan tænke at det er helt ok at vade ud hvor de lyster, når pladsen er optaget.
Nå, det kan der skrives meget om. Jeg kom fra Ronni, der om mandagen, sammen med sine gutter fiskede på hver deres forskellige pladser og fik fisk. Mange fisk endda. 15 fisk til Ronni, hvoraf de 14 var blanke - jeg læste på Kustfiskedagboken at der ikke skete en skid på Sydkysten, men kan nu afkræfte dette. Der var vildt gang i den og der var der også tirsdag, såvel som onsdag og torsdag. Bare ikke idag, hvilken var den eneste dag jeg havde tid til at komme ud og fiske efter arbejde. Efter en uges ferie i Nordjylland og en uges arbejde for at være præcis - og med daglige rapporter fra Ronni - var meldingen da jeg kom hjem; "Ingen fisk. Fladt vand og nul aktivitet". Selv Urban og Johan skrev at der intet skete, og der stod jeg og var kommet tidligt hjem, fordi jeg skulle ud og fiske. Men ud ville jeg, for det så alt for lækkert ud langs kysten på vejen hjem fra jobbet.
Jeg forstår ikke hvad de andre har ment med fladt vand, men vinden måtte være taget til i løbet af eftermiddagen, for da jeg steg ud af bilen stod stod der "fiskevejr" i panden på mig. Ronni og resten af Fyn sad og drak pils i deres hytte, men ville komme ud og fiske - imens gik jeg i vandet og var utålmodig allerede i andet kast, over at jeg ikke havde fisk på eller bare efter. På vej langs revet i de følgende kast voksede utålmodigheden, og dig der kender kysten ved nok godt hvad man mener, når man siger det bare stinker langt væk af fisk? Det bare havde at give fisk, og det kunne slet ikke gå stærkt nok. Men jeg skulle kaste 8 gange før jeg i nedslaget fik fisk på. Den sad faktisk på, inden jeg strammede op, og op kom en blank på omkring 50 cm. med et par mega bidmærker i siden. Jeg kan kun gætte på sæl, for så mange gedder har vi heller ikke på Sydkysten.
Nå, fisken blev selvfølgelig genudsat og i 10.ende kast huggede det så igen helt ude. Denne gang et godt hug, hvorefter en blankfisk gik helt fri af vandet, og derefter bare væltede rundt fuldstændigt vildt. Den slags mareridtscenarier hvori man mister fisken en 7-8 gange. Men den blev på, selvom jeg slet ikke kunne styre den de første par sekunder. Jeg anede simpelthen ikke hvad den foretog sig, andet end den sprang og væltede rundt i vandet, og det var altså ude i enden af kastet og jeg blev da hurtigt godt nervøs, idet jeg kunne mærke lidt vægt i fisken. Men den kom med ind, under protester i form af hidsige små udløb, rullen i overfladen og lidt "gå-til-siden" ganske vist, og en små 5 meter fra mig, startede det hele som det begyndte. Igen rullede mareridtet forbi med krogen der løsnede sig, eller fisken der sprang linen og jeg tænkte et farvel til fisken, for den var temmelig vild, men uden handsker kunne jeg til sidst håndtaile fisken og gå ind med den i favnen.
Nu manglede jeg en fotograf, bare... Ronni var fuld, fordi deres øl havde taget overhånd og var blevet til flere, og de andre jeg vidste var ude tidligere på dagen, var alle taget hjem. Kenn, min redningsmand, sad "kun" midt i aftensmaden med konen og børnene på denne pragtfulde fredag aften og ville gerne komme forbi og forevige fangsten. Ham skylder jeg en stor tak!
Inden Kenn kom frem, og efter jeg gokkede fisken, gik jeg ud på pladsen igen, da jeg antog det var en stime jeg var dumpet ned i, og således opnåede jeg at få 3 fisk på et kvarter. Den sidste, endnu en blank, og denne omkring 2 kg. røg tilbage i suppen. Da Kenn var gået, fiskede jeg ikke så meget. Jeg havde lis´som opnået det jeg skulle for idag.
Jeg valgte det bare ikke, jeg gik tilfældigvis lige ned i det, og sådan er fiskeriet altså også. Der er nemlig et par personer, der ikke fandt mit fiskeri så passende i dag.
Ronni kom til Skåne i søndags, hvor jeg også ville have været ude, men da jeg modtog hans sms om 25 mand ude på et rev, valgte jeg at bliver hjemme. Der skal ikke meget til... altså, før folk kommer ud. Sol, let vind og lækkert vand - så er alt åbenbart optaget? Står du tidligt op? Ligemeget, for der er helt sikkert en der gerne vil fiske hvor du gør, og derfor vader ud ved siden af dig - uden at holde afstand. Jo, Ronni oplevede det også, så nært som 8 meter tillod den ny-ankommede fisker at holde som afstand, der endda begyndte at kaste over Ronni´s line flere gange. Det er bare alletiders at vi lystfiskere begynder at opføre os som bilisterne på vejene!
Godt gået gutter - I har gjort lystfiskeriet lidt "sjovere". Hobbyen hvor man helst skal væk fra idioterne på vejene, stress, larm og jag...
Ja, jeg er en sur gammel mand, og jeg fatter bare ikke hvordan folk kan tænke at det er helt ok at vade ud hvor de lyster, når pladsen er optaget.
Nå, det kan der skrives meget om. Jeg kom fra Ronni, der om mandagen, sammen med sine gutter fiskede på hver deres forskellige pladser og fik fisk. Mange fisk endda. 15 fisk til Ronni, hvoraf de 14 var blanke - jeg læste på Kustfiskedagboken at der ikke skete en skid på Sydkysten, men kan nu afkræfte dette. Der var vildt gang i den og der var der også tirsdag, såvel som onsdag og torsdag. Bare ikke idag, hvilken var den eneste dag jeg havde tid til at komme ud og fiske efter arbejde. Efter en uges ferie i Nordjylland og en uges arbejde for at være præcis - og med daglige rapporter fra Ronni - var meldingen da jeg kom hjem; "Ingen fisk. Fladt vand og nul aktivitet". Selv Urban og Johan skrev at der intet skete, og der stod jeg og var kommet tidligt hjem, fordi jeg skulle ud og fiske. Men ud ville jeg, for det så alt for lækkert ud langs kysten på vejen hjem fra jobbet.
Jeg forstår ikke hvad de andre har ment med fladt vand, men vinden måtte være taget til i løbet af eftermiddagen, for da jeg steg ud af bilen stod stod der "fiskevejr" i panden på mig. Ronni og resten af Fyn sad og drak pils i deres hytte, men ville komme ud og fiske - imens gik jeg i vandet og var utålmodig allerede i andet kast, over at jeg ikke havde fisk på eller bare efter. På vej langs revet i de følgende kast voksede utålmodigheden, og dig der kender kysten ved nok godt hvad man mener, når man siger det bare stinker langt væk af fisk? Det bare havde at give fisk, og det kunne slet ikke gå stærkt nok. Men jeg skulle kaste 8 gange før jeg i nedslaget fik fisk på. Den sad faktisk på, inden jeg strammede op, og op kom en blank på omkring 50 cm. med et par mega bidmærker i siden. Jeg kan kun gætte på sæl, for så mange gedder har vi heller ikke på Sydkysten.
Nå, fisken blev selvfølgelig genudsat og i 10.ende kast huggede det så igen helt ude. Denne gang et godt hug, hvorefter en blankfisk gik helt fri af vandet, og derefter bare væltede rundt fuldstændigt vildt. Den slags mareridtscenarier hvori man mister fisken en 7-8 gange. Men den blev på, selvom jeg slet ikke kunne styre den de første par sekunder. Jeg anede simpelthen ikke hvad den foretog sig, andet end den sprang og væltede rundt i vandet, og det var altså ude i enden af kastet og jeg blev da hurtigt godt nervøs, idet jeg kunne mærke lidt vægt i fisken. Men den kom med ind, under protester i form af hidsige små udløb, rullen i overfladen og lidt "gå-til-siden" ganske vist, og en små 5 meter fra mig, startede det hele som det begyndte. Igen rullede mareridtet forbi med krogen der løsnede sig, eller fisken der sprang linen og jeg tænkte et farvel til fisken, for den var temmelig vild, men uden handsker kunne jeg til sidst håndtaile fisken og gå ind med den i favnen.
Nu manglede jeg en fotograf, bare... Ronni var fuld, fordi deres øl havde taget overhånd og var blevet til flere, og de andre jeg vidste var ude tidligere på dagen, var alle taget hjem. Kenn, min redningsmand, sad "kun" midt i aftensmaden med konen og børnene på denne pragtfulde fredag aften og ville gerne komme forbi og forevige fangsten. Ham skylder jeg en stor tak!
Inden Kenn kom frem, og efter jeg gokkede fisken, gik jeg ud på pladsen igen, da jeg antog det var en stime jeg var dumpet ned i, og således opnåede jeg at få 3 fisk på et kvarter. Den sidste, endnu en blank, og denne omkring 2 kg. røg tilbage i suppen. Da Kenn var gået, fiskede jeg ikke så meget. Jeg havde lis´som opnået det jeg skulle for idag.
fredag den 16. marts 2007
2007.03.16 Kast ud eller kast op
Da jeg fik min hjemmeside, var det med en klar hensigt om altid at være ærlig
når jeg skrev.
Det er derfor med røde ører, jeg må gå til erkendelse om dagens fisketur.
David er på besøg og når vi gæster hinanden er der altid alkohol indblandet - i rigelige mængder. Jeg gør en lang historie kort og kan fortælle af torsdag aften blev til fredag og at jeg, meget ulig mig, gik piv stiv i seng. Vågnede med knaldende hovedpine og tog ud og fiske med friske David. Det er den tarvelige fordeling, vi alle er udsat for engang imellem. Pinligheden opstår i det øjeblik jeg befinder mig i vandet... da brækker jeg mig. Det gør jeg sådan ca. 7-8 gange, endda mens jeg fighter fisk, den ene af gangene!
Jeg havde med andre ord, en lorte start på dagen! Efter at have tømt maven og fyldt den med en stærk korv med mos, som om det skulle hjælpe, føler jeg mig lidt mere frisk og går i baljen på et nyt rev, sammen med David. Vi affisker revet og får på samme tid, fast fisk på fra samme plads. Vores fight med hver vores fisk tager åbenbart for lang tid, for da vi kaster igen, er fiskene væk - vi antog at vi ramte en lille stime, idet det sjældent sker at vi får fisk på samme tid, samme sted og på samme afstand.
Længere omme på revet ligger nogle gode sten der ofte holder fisk. Ingen undtagelse idag, og vi tager hver vores fisk i skumringen. Sikke en lortedag, for at sige det ligeud. Jeg drikker aldrig mere... lad os så se hvor længe det holder?
Det lader til at vi skal have vinter et par dage. Jeg tror slet ikke på den slags negative vejrskift, så nu bliver det en velfortjent pause et par dage, eller så længe kulden og den hårde vind står på.
Det er derfor med røde ører, jeg må gå til erkendelse om dagens fisketur.
David er på besøg og når vi gæster hinanden er der altid alkohol indblandet - i rigelige mængder. Jeg gør en lang historie kort og kan fortælle af torsdag aften blev til fredag og at jeg, meget ulig mig, gik piv stiv i seng. Vågnede med knaldende hovedpine og tog ud og fiske med friske David. Det er den tarvelige fordeling, vi alle er udsat for engang imellem. Pinligheden opstår i det øjeblik jeg befinder mig i vandet... da brækker jeg mig. Det gør jeg sådan ca. 7-8 gange, endda mens jeg fighter fisk, den ene af gangene!
Jeg havde med andre ord, en lorte start på dagen! Efter at have tømt maven og fyldt den med en stærk korv med mos, som om det skulle hjælpe, føler jeg mig lidt mere frisk og går i baljen på et nyt rev, sammen med David. Vi affisker revet og får på samme tid, fast fisk på fra samme plads. Vores fight med hver vores fisk tager åbenbart for lang tid, for da vi kaster igen, er fiskene væk - vi antog at vi ramte en lille stime, idet det sjældent sker at vi får fisk på samme tid, samme sted og på samme afstand.
Længere omme på revet ligger nogle gode sten der ofte holder fisk. Ingen undtagelse idag, og vi tager hver vores fisk i skumringen. Sikke en lortedag, for at sige det ligeud. Jeg drikker aldrig mere... lad os så se hvor længe det holder?
Det lader til at vi skal have vinter et par dage. Jeg tror slet ikke på den slags negative vejrskift, så nu bliver det en velfortjent pause et par dage, eller så længe kulden og den hårde vind står på.
torsdag den 15. marts 2007
2007.03.15 Som forventet
Fiskeriet har taget lidt hårdt på den gamle mands krop. I baghovedet var at
jeg senere på dagen skulle hente David og vi dermed skulle ud og fiske 2 dage i
træk. Derfor tillod jeg mig at tage den med ro og var kun ude 2 timer. Egentlig
skulle jeg være blevet hjemme, fordi klokken viste 15 inden jeg kom ud af døren
- ja, jeg sov længe og lavede ingenting inden.
Et besøg hos Per-Olof i Fiske & Sportboden i Ystad gav mig lidt nye snaps forsyninger, og så var det ud på kysten i de 2 timer der var tilbage. Grumset vand, store bølger og efter bare 10 minutter, ringer Lotti og snakker i en halv time. Jeg havde nu ca. 1 time at fiske i, og David ville også snart komme... hug helt ude i kastet og fast fisk inden havstokken brusede. En farvet fisk fik lov at svømme igen og så tog jeg hjem.
Fiskekassen kunne gemmes til en anden dag, hvor den skal fyldes op med fede 5 kg´s
onsdag den 14. marts 2007
2007.03.14 Syd eller øst
De sædvanlige billeder af skyer og sol og vand og sten
og tang og blink og grej og den slags faldt knapt i min smag at lægge ud. Jeg
overvejede at tage et billede af noget utraditionelt og ikke-fiskerelateret, men
heller ikke dér fandt jeg noget og hvad skulle det så være, i så fald?
Nej... ikke den slags du!
På rev 1 var jeg alene, hvilket egentlig ikke burde være en overraskelse her i midten af marts. Det så faktisk godt ud, men der var noget der fik mig væk. Jeg troede ikke på det - overhovedet. Der lugtede simpelthen ikke af fisk. Det gjorde der på rev 2 til gengæld. På vejen dertil stoppede jeg flere gange undervejs, ja jeg vendte sågar bilen i rådvildhed over hvilken plads jeg skulle fiske på. Det sker godt nok sjældent for mig, vil jeg gerne påpege, men sådan blev dagen. Det vidste jeg bare ikke endnu. Nå, rev 2 var ikke i bedste tilstand. Store bølger rullede skævt ind og vandet var grumset. Det, sammen med en strid sidevind, gjorde fisket besværligt, men i første kast var der hug helt ude. Efter et par kast, fast fisk og oppe og vende var en blankfisk under målet.
Herligt vejr, trods alt. Solen var på og hue og handsker var ikke påkrævet. Flere hug afslørede flere fisk i vandet, og der gik ikke længe før der sad endnu en på krogen. En helt blank nedgænger, endda med helt hvid bug, blev genudsat. Der manglede bare sul på kroppen, så kunne man ikke se den havde været på leg, så april bliver nok ret interessant, med tanke på hvor flotte mange af sortfiskene er allerede nu.
Og nu kommer så dagens dumhed. I min rådvildhed over hvor jeg skulle fiske, og efter en fisketom time på rev 2, indbildte jeg mig selv at Österlen kunne være stedet. Som om.... der var for det første temmeligt mange ude og fiske og desuden var vandet spritklart og ret stille. Hvad fanden skulle jeg derom for? Men nu var jeg der og kunne ligeså godt få noget ud af det. F.eks fik jeg fisket ret meget. Faktisk i 5 timer på en del rev, uden så meget som skyggen af en fisk.
I morgen bliver jeg på hjemmebanen!
Nej... ikke den slags du!
På rev 1 var jeg alene, hvilket egentlig ikke burde være en overraskelse her i midten af marts. Det så faktisk godt ud, men der var noget der fik mig væk. Jeg troede ikke på det - overhovedet. Der lugtede simpelthen ikke af fisk. Det gjorde der på rev 2 til gengæld. På vejen dertil stoppede jeg flere gange undervejs, ja jeg vendte sågar bilen i rådvildhed over hvilken plads jeg skulle fiske på. Det sker godt nok sjældent for mig, vil jeg gerne påpege, men sådan blev dagen. Det vidste jeg bare ikke endnu. Nå, rev 2 var ikke i bedste tilstand. Store bølger rullede skævt ind og vandet var grumset. Det, sammen med en strid sidevind, gjorde fisket besværligt, men i første kast var der hug helt ude. Efter et par kast, fast fisk og oppe og vende var en blankfisk under målet.
Herligt vejr, trods alt. Solen var på og hue og handsker var ikke påkrævet. Flere hug afslørede flere fisk i vandet, og der gik ikke længe før der sad endnu en på krogen. En helt blank nedgænger, endda med helt hvid bug, blev genudsat. Der manglede bare sul på kroppen, så kunne man ikke se den havde været på leg, så april bliver nok ret interessant, med tanke på hvor flotte mange af sortfiskene er allerede nu.
Og nu kommer så dagens dumhed. I min rådvildhed over hvor jeg skulle fiske, og efter en fisketom time på rev 2, indbildte jeg mig selv at Österlen kunne være stedet. Som om.... der var for det første temmeligt mange ude og fiske og desuden var vandet spritklart og ret stille. Hvad fanden skulle jeg derom for? Men nu var jeg der og kunne ligeså godt få noget ud af det. F.eks fik jeg fisket ret meget. Faktisk i 5 timer på en del rev, uden så meget som skyggen af en fisk.
I morgen bliver jeg på hjemmebanen!
mandag den 12. marts 2007
2007.03.12 Forårstakter
Det var vist nok årets første rigtige forårsdag idag, ikke? Solen varmede
rigtigt og jeg kunne fiske uden handsker og hue, og stadig have det rart.
Sydkysten fik besøg, idet min far skulle hjem over middag og en tur til Österlen
derfor ville være uforsvarlig i fisketid - og så står jeg heller ikke så tidligt
op, at vi er der til solopgang, når jeg har fisket 4 dage i træk forinden, men
jeg kunne jo også sove ekstra roligt i nat :-)
Og det bliver så en af de eneste gange jeg bruger en smiley i mine tekster. De er ok andre steder, men her hersker der helst ro og orden, tror jeg nok.
Altså, Sydkysten og 6 m/s fra syd og solskin. Kanonlækkert vejr, og fisk på første plads. Linus kom forbi efter affiskning af en anden plads. Han havde fået (og genudsat) en sortfisk i virkelig flot stand. Vi vadede 3 mand ud på revet og med det samme var der som sagt en følger i mindre kaliber. Dernæst havde min far fisk på et øjeblik og så tog jeg en sortfisk på klods hold. Linus ville grille pølser og min far og jeg snakkede om at følge med og så tage hjem, men så skete det - årets første mindre stime kom forbi i 10 minutter. Lige pludselig var der fisk "overalt". Vi havde følgere og hug, fik fisk og mistede fisk. Desværre var der kun en stor fisk i den lille stime, og den gik lige bag min fars blink, huggede og forsvandt i et stort hul i vandet. Der skal noget til at imponere ham - det her var klart en af tingene, men fiskene forsvandt hurtigere end vi nåede at kaste og dernæst blev vi nødt til at tage hjem.
Fruen forstod udmærket godt det smil jeg havde på læberne da vi kom hjem. Hun grinte også kun da fiskegrejet blev båret over i min "fiskebil" og jeg satte mig ind, efter at have tanket vand op. "Farvel igen - vi ses i aften og spis bare inden jeg kommer".
Men erkendt, træerne vokser ikke ind i himlen. Tilbage på pladsen mødte Linus og Marcus også op og mens Marcus og jeg talte et par minutter, gik Linus ud og fik med det samme fleks på klingen. Jeg tænkte bare... nu, NU sker det. Vi får fisk resten af dagen, men ak... Trods en ihærdig indsats fik jeg kun 1 blank undermåler og en sortfisk, og havde 2 følgere, endda på en gang, og så skete der ikke mere.
Og det bliver så en af de eneste gange jeg bruger en smiley i mine tekster. De er ok andre steder, men her hersker der helst ro og orden, tror jeg nok.
Altså, Sydkysten og 6 m/s fra syd og solskin. Kanonlækkert vejr, og fisk på første plads. Linus kom forbi efter affiskning af en anden plads. Han havde fået (og genudsat) en sortfisk i virkelig flot stand. Vi vadede 3 mand ud på revet og med det samme var der som sagt en følger i mindre kaliber. Dernæst havde min far fisk på et øjeblik og så tog jeg en sortfisk på klods hold. Linus ville grille pølser og min far og jeg snakkede om at følge med og så tage hjem, men så skete det - årets første mindre stime kom forbi i 10 minutter. Lige pludselig var der fisk "overalt". Vi havde følgere og hug, fik fisk og mistede fisk. Desværre var der kun en stor fisk i den lille stime, og den gik lige bag min fars blink, huggede og forsvandt i et stort hul i vandet. Der skal noget til at imponere ham - det her var klart en af tingene, men fiskene forsvandt hurtigere end vi nåede at kaste og dernæst blev vi nødt til at tage hjem.
Fruen forstod udmærket godt det smil jeg havde på læberne da vi kom hjem. Hun grinte også kun da fiskegrejet blev båret over i min "fiskebil" og jeg satte mig ind, efter at have tanket vand op. "Farvel igen - vi ses i aften og spis bare inden jeg kommer".
Men erkendt, træerne vokser ikke ind i himlen. Tilbage på pladsen mødte Linus og Marcus også op og mens Marcus og jeg talte et par minutter, gik Linus ud og fik med det samme fleks på klingen. Jeg tænkte bare... nu, NU sker det. Vi får fisk resten af dagen, men ak... Trods en ihærdig indsats fik jeg kun 1 blank undermåler og en sortfisk, og havde 2 følgere, endda på en gang, og så skete der ikke mere.
søndag den 11. marts 2007
2007.03.11 En af de fede
Først og fremmest håber jeg der var et par af de faste "lyttere" der læste
mine linier igår. Specielt den sidste kolonne. De er ikke redigerede, hvis der
er nye besøgende, men det kan jeg jo sagtens sige.
Inden jeg idag knaldede blankfisken, gik jeg, som jeg plejer og tænkte over hvad jeg skulle skrive på dagbogen. Egentlig så vil folk jo helst se masser af store blankfisk de kan bygge deres drømme på - de vil have drabelige historier om lange fights og læse om fisk i stimer, der bare venter på at hugge netop deres blink. Men i virkelighedens verden fungerer det ikke sådan. Ihvertfald ikke der hvor jeg kommer fra og desværre slet ikke på min hjemmeside.
Vi kan sætte forskellige fiskere op mod hinanden, alternativt op med hinanden, om du vil. I bund og grund er vi ude og fiske fordi det er det vi kan lide. Indgangsvinklen er forskellig, men eftersom dette er min hjemmeside, vil jeg starte med ego. Jeg fisker fordi jeg syntes det er sjovt, og jeg er villig til at stå næsten en hel dag på samme plads, fordi jeg tror på det. Måske er det derfor jeg ikke fanger så mange fisk? Jeg kan også skifte plads, som jeg skifter bleer på min datter, men generelt set giver det ikke meget mere. Jeg fisker med blink og helst kun det. Jeg fisker med de samme blink og endda i de samme farver, tit og ofte. Er det godt eller skidt?
Som modsætning tager vi de fynboer jeg mødte idag. 3 gutter, hvoraf de 2 kom med buldo og den tredje med spin. (buldo flådende var "absolut sidste alternativ" iflg. dem selv) Min far og jeg havde stille og roligt, sådan som vi foretrækker det, affisket et rev vi kender. Den ene af fynboerne gik ud til en spids og fiskede mens hans gik, imens de 2 andre tog en gåtur langs kysten, for at fiske deres pynt af. De fangede ikke noget, erfarede vi senere. Men dæleme, de var effektive. Jeg tvivler ikke et øjeblik på at enhver fisk i omegnen af deres grej, havde smagt på sagerne!
Det er også en måde at gøre det på. I den forbindelse er jeg nok temmelig kedelig, idet jeg sagtens kan fiske det samme rev af, 2 gange og retur. Det har også tit givet fisk, men mest af alt, kendskab til pladsen.
Hvorom alting er, handler det oftest om at fange noget - det kan de færreste benægte, men i ovenstående sammenhæng kan jeg godt leve med ikke at fange 100 fisk på 4 dage. Men det var hvad fynboerne var oppe på! Det er imponerende, og giver 10 fisk pr. mand - fordelt over 4 dage. I deres fryser lå dog "kun" 8 fisk, med den største på 3,7 kg., tror jeg de sagde.
Jeg vil egentlig ikke sige noget med ovenstående, jeg resonerede bare lidt over hvordan vi fisker.
Har en anden kammerat der kan stå på den samme sten en hel dag lang og bare kaste og kaste og kaste og kaste og kaste og kaste og.... "PAS PÅ!" Råber jeg til min far. 2 rådyr står inde i vejkanten og glor på os. Det er den slags dyr der altid skal lege kylling, når man kører bil. Der er lige en der skal spille smart og springe ud på kørebanen, men heldigvis ikke idag. 2 kilometer længere fremme ser vi begge pludselig en ko krydse vejen. Da lygterne rammer den, er det ikke bare en ko, men en megastor elgko. Sagde du kylling? Det har jeg aldrig set så sydligt før. Jeg fryder mig over synet og dagen som helhed.
Vi startede på Sydkysten, hvilket hurtigt blev for meget af det gode, pga. grumset vand og store bølger. Vinden tog yderligere til og vi indfandt os istedet på Österlen. Jeg, med sure miner, fordi der som oftest er proppet med folk og det er bare ikke min defination af fiskeri. Men hvor mærkeligt det end lyder, så var det på forhånd udvalgte rev, fuldstændigt tomt? Vi havde ellers set rigeligt med folk ude, men i ro og mag kunne vi vade i vandet. Allerede i andet kast fik jeg en blank på målet som fik friheden efter lidt plaskeri. Et kvarter senere huggede det hårdt på ADK blinket og en hvid bug rullede i bølgen. Jeg troede i et par sekunder at den blanke i bedre størrelse var hjemme, men efter et par minutter var årets anden sortfisk oppe og få krogen ud af munden. Krogen, som jeg øjeblikket efter, begravede dybt i min tommelfinger. En gentagelse fra sidste år? Nej, for i år kunne jeg ikke få den ud. Jeg prøvede endda at tage fat i krogen med tænderne og trække den ud, men lige lidt hjalp det. Da jeg er højrehåndet og krogen sad ved neglen på højre hånd, var det ikke sjovt at forsøge at få peangen op af min venstre brystlomme på jakken. Men det lykkedes og med lidt "doktor" snilde, kunne jeg rive krogen ud - behøver jeg at sige av? Den var begravet helt ned til rundingen. I sådan et tilfælde er det godt at fingrene er kolde. Det var først da de blev varme jeg kunne mærke det jeg lige havde lavet.
Solen forsvandt bag et meget tæt skydække. Fiskene forsvandt også. Der skete ikke en skid, og så mødte vi de føromtalte fynboer, da vi spiste vores mad ved 15 tiden. Far og jeg talte om at køre videre, men kunne ligeså godt blive og fiske igennem. Det er så vores måde at gøre det på. Hvorfor bruge tid i bilen, når man tror på pladsen?
Vi gik på andre rev og det så bare hammer lækkert ud, men der skete bare ingenting. Solen kom endda frem... Og det er her, Ronni, at jeg sender min sms til dig, minutterne inden jeg endelig får fisk på. Som der står, så skriver Ronni en sms og spørger hvordan det går, og fortæller at også han vil ud NU. Jeg kan fortælle at jeg står i bamsevejr og fanger ingenting. Skifter blink (snaps) og går ud og prøver revet igen. Efter et par kast når jeg favoritstedet og laver spinstop og så sidder den dér. Et tungt hug og lidt plasken, men der er dybde i. Fisken tager et heftigt udløb og jeg ved nu at den er blank og ikke helt lille. Fisken er oppe og vende med bugen mod mig og går derefter mod venstre mens den tager lidt line ud. Den er rigtig hård at presse! Pludselig stopper den og går til højre istedet. Det kan jeg ikke lide, for hvis krogen sidder yderligt, så er det ikke en særlig fed manøvre, set med mine øjne. Endnu et råt udløb og så springer den. Igen tager den en tur til venstre, men kommer nu tæt på mig. Jeg ser den første gang da den vender foran mig og så skal jeg indad - helst omgående, men over sten og tang er det ikke nemt. Heldigvis ser jeg slet ikke krogen i kæften på fisken og efter at have gået tur mod land, kan jeg sikkert håndtaile fisken og bære den op.
En fantastisk fight med en smuk blanko på 4,6 kg. og 68 cm. Fulton 1,46.
Inden jeg idag knaldede blankfisken, gik jeg, som jeg plejer og tænkte over hvad jeg skulle skrive på dagbogen. Egentlig så vil folk jo helst se masser af store blankfisk de kan bygge deres drømme på - de vil have drabelige historier om lange fights og læse om fisk i stimer, der bare venter på at hugge netop deres blink. Men i virkelighedens verden fungerer det ikke sådan. Ihvertfald ikke der hvor jeg kommer fra og desværre slet ikke på min hjemmeside.
Vi kan sætte forskellige fiskere op mod hinanden, alternativt op med hinanden, om du vil. I bund og grund er vi ude og fiske fordi det er det vi kan lide. Indgangsvinklen er forskellig, men eftersom dette er min hjemmeside, vil jeg starte med ego. Jeg fisker fordi jeg syntes det er sjovt, og jeg er villig til at stå næsten en hel dag på samme plads, fordi jeg tror på det. Måske er det derfor jeg ikke fanger så mange fisk? Jeg kan også skifte plads, som jeg skifter bleer på min datter, men generelt set giver det ikke meget mere. Jeg fisker med blink og helst kun det. Jeg fisker med de samme blink og endda i de samme farver, tit og ofte. Er det godt eller skidt?
Som modsætning tager vi de fynboer jeg mødte idag. 3 gutter, hvoraf de 2 kom med buldo og den tredje med spin. (buldo flådende var "absolut sidste alternativ" iflg. dem selv) Min far og jeg havde stille og roligt, sådan som vi foretrækker det, affisket et rev vi kender. Den ene af fynboerne gik ud til en spids og fiskede mens hans gik, imens de 2 andre tog en gåtur langs kysten, for at fiske deres pynt af. De fangede ikke noget, erfarede vi senere. Men dæleme, de var effektive. Jeg tvivler ikke et øjeblik på at enhver fisk i omegnen af deres grej, havde smagt på sagerne!
Det er også en måde at gøre det på. I den forbindelse er jeg nok temmelig kedelig, idet jeg sagtens kan fiske det samme rev af, 2 gange og retur. Det har også tit givet fisk, men mest af alt, kendskab til pladsen.
Hvorom alting er, handler det oftest om at fange noget - det kan de færreste benægte, men i ovenstående sammenhæng kan jeg godt leve med ikke at fange 100 fisk på 4 dage. Men det var hvad fynboerne var oppe på! Det er imponerende, og giver 10 fisk pr. mand - fordelt over 4 dage. I deres fryser lå dog "kun" 8 fisk, med den største på 3,7 kg., tror jeg de sagde.
Jeg vil egentlig ikke sige noget med ovenstående, jeg resonerede bare lidt over hvordan vi fisker.
Har en anden kammerat der kan stå på den samme sten en hel dag lang og bare kaste og kaste og kaste og kaste og kaste og kaste og.... "PAS PÅ!" Råber jeg til min far. 2 rådyr står inde i vejkanten og glor på os. Det er den slags dyr der altid skal lege kylling, når man kører bil. Der er lige en der skal spille smart og springe ud på kørebanen, men heldigvis ikke idag. 2 kilometer længere fremme ser vi begge pludselig en ko krydse vejen. Da lygterne rammer den, er det ikke bare en ko, men en megastor elgko. Sagde du kylling? Det har jeg aldrig set så sydligt før. Jeg fryder mig over synet og dagen som helhed.
Vi startede på Sydkysten, hvilket hurtigt blev for meget af det gode, pga. grumset vand og store bølger. Vinden tog yderligere til og vi indfandt os istedet på Österlen. Jeg, med sure miner, fordi der som oftest er proppet med folk og det er bare ikke min defination af fiskeri. Men hvor mærkeligt det end lyder, så var det på forhånd udvalgte rev, fuldstændigt tomt? Vi havde ellers set rigeligt med folk ude, men i ro og mag kunne vi vade i vandet. Allerede i andet kast fik jeg en blank på målet som fik friheden efter lidt plaskeri. Et kvarter senere huggede det hårdt på ADK blinket og en hvid bug rullede i bølgen. Jeg troede i et par sekunder at den blanke i bedre størrelse var hjemme, men efter et par minutter var årets anden sortfisk oppe og få krogen ud af munden. Krogen, som jeg øjeblikket efter, begravede dybt i min tommelfinger. En gentagelse fra sidste år? Nej, for i år kunne jeg ikke få den ud. Jeg prøvede endda at tage fat i krogen med tænderne og trække den ud, men lige lidt hjalp det. Da jeg er højrehåndet og krogen sad ved neglen på højre hånd, var det ikke sjovt at forsøge at få peangen op af min venstre brystlomme på jakken. Men det lykkedes og med lidt "doktor" snilde, kunne jeg rive krogen ud - behøver jeg at sige av? Den var begravet helt ned til rundingen. I sådan et tilfælde er det godt at fingrene er kolde. Det var først da de blev varme jeg kunne mærke det jeg lige havde lavet.
Solen forsvandt bag et meget tæt skydække. Fiskene forsvandt også. Der skete ikke en skid, og så mødte vi de føromtalte fynboer, da vi spiste vores mad ved 15 tiden. Far og jeg talte om at køre videre, men kunne ligeså godt blive og fiske igennem. Det er så vores måde at gøre det på. Hvorfor bruge tid i bilen, når man tror på pladsen?
Vi gik på andre rev og det så bare hammer lækkert ud, men der skete bare ingenting. Solen kom endda frem... Og det er her, Ronni, at jeg sender min sms til dig, minutterne inden jeg endelig får fisk på. Som der står, så skriver Ronni en sms og spørger hvordan det går, og fortæller at også han vil ud NU. Jeg kan fortælle at jeg står i bamsevejr og fanger ingenting. Skifter blink (snaps) og går ud og prøver revet igen. Efter et par kast når jeg favoritstedet og laver spinstop og så sidder den dér. Et tungt hug og lidt plasken, men der er dybde i. Fisken tager et heftigt udløb og jeg ved nu at den er blank og ikke helt lille. Fisken er oppe og vende med bugen mod mig og går derefter mod venstre mens den tager lidt line ud. Den er rigtig hård at presse! Pludselig stopper den og går til højre istedet. Det kan jeg ikke lide, for hvis krogen sidder yderligt, så er det ikke en særlig fed manøvre, set med mine øjne. Endnu et råt udløb og så springer den. Igen tager den en tur til venstre, men kommer nu tæt på mig. Jeg ser den første gang da den vender foran mig og så skal jeg indad - helst omgående, men over sten og tang er det ikke nemt. Heldigvis ser jeg slet ikke krogen i kæften på fisken og efter at have gået tur mod land, kan jeg sikkert håndtaile fisken og bære den op.
En fantastisk fight med en smuk blanko på 4,6 kg. og 68 cm. Fulton 1,46.
lørdag den 10. marts 2007
2007.03.10 God planlægning
Min far er kommet på besøg, fordi han mener at vi sammen skal fange fisk -
det er åbenbart bankfolkenes version af, "at jeg kommer og fanger dine fisk"
mens du får lov at fiske på de dårlige pladser, min søn.
Sådan blev det i hvert fald, da vi indfandt os på kysten, pappa og mig. Jeg placerede mig strategisk dårligt, for selvfølgelig skulle den gamle have lov at fiske fra den bedste sten. (Linus: Rokkestenen) Og der skulle kun 3 kast til, før min far havde fast fisk. En blank på målet var oppe og vende og fik friheden efter besigtigelse. De skulle altså være lidt større, bestilte far. Ok... vi fortsatte på den mennesketomme kyst (!) og fandme... mens jeg stod og legede med line kludder, så fik pappa en til. Denne, en sort røg tilbage, og nu skulle rokkestenen ikke ligge alene hen! Jeg strøg derud, efter at have fået rodet linen op og fik fisk allerede i tredje kast. Desværre en sort, men i virkelig flot kondition. Kastene efter afslørede at de var på plads, men huggene ebbede hurtigt ud og så gik den dag, uden så meget som et hug mere. 20 minutters fiskeri havde kastet 3 fisk af sig og et par hug, og så døde det bare.
Men en ting ved jeg nu! Ferien er ikke dårligt planlagt - det er ved at være tid! Tid til at fange mange fisk, og jeg håber ikke at jeg med denne linie tager munden for fuld, for det lugter fandme af fisk derude... mange fisk!
Sådan blev det i hvert fald, da vi indfandt os på kysten, pappa og mig. Jeg placerede mig strategisk dårligt, for selvfølgelig skulle den gamle have lov at fiske fra den bedste sten. (Linus: Rokkestenen) Og der skulle kun 3 kast til, før min far havde fast fisk. En blank på målet var oppe og vende og fik friheden efter besigtigelse. De skulle altså være lidt større, bestilte far. Ok... vi fortsatte på den mennesketomme kyst (!) og fandme... mens jeg stod og legede med line kludder, så fik pappa en til. Denne, en sort røg tilbage, og nu skulle rokkestenen ikke ligge alene hen! Jeg strøg derud, efter at have fået rodet linen op og fik fisk allerede i tredje kast. Desværre en sort, men i virkelig flot kondition. Kastene efter afslørede at de var på plads, men huggene ebbede hurtigt ud og så gik den dag, uden så meget som et hug mere. 20 minutters fiskeri havde kastet 3 fisk af sig og et par hug, og så døde det bare.
Men en ting ved jeg nu! Ferien er ikke dårligt planlagt - det er ved at være tid! Tid til at fange mange fisk, og jeg håber ikke at jeg med denne linie tager munden for fuld, for det lugter fandme af fisk derude... mange fisk!
fredag den 9. marts 2007
2007.03.09 Ferietid
Jeg har sparet en masse ferie og afspadsering sammen og nu
skal det bruges.
Jeg håber fiskene syntes det er et godt tidspunkt jeg har valgt. I hvert fald virker det som om kysten er ved at vågne for alvor og det var med god tro på det, jeg vadede ud i dag. Mødte en anden fisker der var på vej hjem og som havde fanget 2 på bobleflåd og flue - begge genudsættere. Men så var der fisk på plads, og troen blev kun større. Der skulle også kun 3 kast til, så havde jeg en følger. Så ikke fisken, bare en let hvirvel i overfladen. Efter et par kast, fast fisk, 10 meter ude. En blankfisk uden noget som helst krudt i, var oppe og vende, inden den kom tilbage i det 4 grader kolde vand (koldt, for nu er det marts og jeg vil gerne bede om 7 grader, tak)
Efter et par kast havde jeg en følger igen. Denne gang så jeg fisken og der var ingen tvivl om at den var sort - svampeskade på ryggen havde den også. Den "drillede" mig flere gange på denne plads og huggede aldrig, men hyggeligt nok med lidt selskab, nu man stod alene på kysten. Jeg vidste, at hvis jeg lige havde oplevet for lidt, så kunne jeg kaste til en bestemt sten, så kom den med ind. Ikke at jeg var ved at indlede et forhold til den, men alligevel...
Nå, dagen endte med den ene fangede. Jeg havde andre fisk med inde, hvoraf den ene huggede voldsomt på blinket foran mig. Jeg havde ikke set den, og da jeg stoppede indspinningen med blinket i vandet, huggede den hvilket gav mig et mega chok. Der ser du Ralf - de hugger altså også tæt på :-)
Jeg håber fiskene syntes det er et godt tidspunkt jeg har valgt. I hvert fald virker det som om kysten er ved at vågne for alvor og det var med god tro på det, jeg vadede ud i dag. Mødte en anden fisker der var på vej hjem og som havde fanget 2 på bobleflåd og flue - begge genudsættere. Men så var der fisk på plads, og troen blev kun større. Der skulle også kun 3 kast til, så havde jeg en følger. Så ikke fisken, bare en let hvirvel i overfladen. Efter et par kast, fast fisk, 10 meter ude. En blankfisk uden noget som helst krudt i, var oppe og vende, inden den kom tilbage i det 4 grader kolde vand (koldt, for nu er det marts og jeg vil gerne bede om 7 grader, tak)
Efter et par kast havde jeg en følger igen. Denne gang så jeg fisken og der var ingen tvivl om at den var sort - svampeskade på ryggen havde den også. Den "drillede" mig flere gange på denne plads og huggede aldrig, men hyggeligt nok med lidt selskab, nu man stod alene på kysten. Jeg vidste, at hvis jeg lige havde oplevet for lidt, så kunne jeg kaste til en bestemt sten, så kom den med ind. Ikke at jeg var ved at indlede et forhold til den, men alligevel...
Nå, dagen endte med den ene fangede. Jeg havde andre fisk med inde, hvoraf den ene huggede voldsomt på blinket foran mig. Jeg havde ikke set den, og da jeg stoppede indspinningen med blinket i vandet, huggede den hvilket gav mig et mega chok. Der ser du Ralf - de hugger altså også tæt på :-)
søndag den 4. marts 2007
2007.03.04 5 minutter på kysten
Gæsterne tog hjem tidligere end forventet. Solen var på og jeg var på - vej
til kysten inden fruen nåede at sige "støvsuger".
Det var bare hammerfedt forårsvejr i dag. Svag vind, lidt koldt, men solen gav en ordentlig indsprøjtning af vitaminer og jeg skulle sikkert bare dyppe tæerne i vandet, før de første blankfisk sprøjtede fri af vandet.
Milde makrel... hvorfor tager folk ikke i haven, ud og spille golf, leger med deres hunde eller bare bliver hjemme, i stedet for at optage alle pladserne jeg vil fiske på? Der var dæleme mange ude og fiske langs Sydkysten i dag. Jeg overvejede selv at gøre noget af ovenstående i stedet for at fiske, men som alle andre.. ud og kaste, da jeg fandt et åndehul med kun 2 andre tilstede. Vi blev så til 5 efter et par minutter. Vandet var klaret lidt mere op siden i går, og med solen på... tankerne var stillet ind på havørred, men jeg ved hvordan det er gået andre i dag. Som det gik mig. Jeg fik i hvertfald ingen og havde efter kun en halv times fiskeri, tæt tåge at kigge på. Der knækkede min film så, og så tog jeg hjem.
Det var bare hammerfedt forårsvejr i dag. Svag vind, lidt koldt, men solen gav en ordentlig indsprøjtning af vitaminer og jeg skulle sikkert bare dyppe tæerne i vandet, før de første blankfisk sprøjtede fri af vandet.
Milde makrel... hvorfor tager folk ikke i haven, ud og spille golf, leger med deres hunde eller bare bliver hjemme, i stedet for at optage alle pladserne jeg vil fiske på? Der var dæleme mange ude og fiske langs Sydkysten i dag. Jeg overvejede selv at gøre noget af ovenstående i stedet for at fiske, men som alle andre.. ud og kaste, da jeg fandt et åndehul med kun 2 andre tilstede. Vi blev så til 5 efter et par minutter. Vandet var klaret lidt mere op siden i går, og med solen på... tankerne var stillet ind på havørred, men jeg ved hvordan det er gået andre i dag. Som det gik mig. Jeg fik i hvertfald ingen og havde efter kun en halv times fiskeri, tæt tåge at kigge på. Der knækkede min film så, og så tog jeg hjem.
lørdag den 3. marts 2007
2007.03.03 At fiske på tid
Jeg er ikke så god til det med tiden, når jeg fisker.
Fiskeri skal man have tid til, og når man vel er ude, stopper man når man lyster
- ikke før. Men således ikke i dag. Jeg fik nemlig besøg over weekenden og var
kun taget ud fordi Urban havde spurgt om ikke vi skulle mødes på revet om
morgenen og det ville jeg nu godt. Ingen fisk landet da jeg ankom, ej heller
nogen da jeg tog hjem igen. Jeg troede ellers nok at vi sådan lige kunne
overliste en ørred eller 2. Vandet var brunt og grumset, men til at fiske i. En
blank på 5 kg og derover, kunne i hvert fald nok finde mit blink, hvis den
ellers gad...
Urban forsvandt på den anden side af de rev vi fiskede over, og jeg fulgte trop. Ej heller der var der nogen fisk hjemme. Dvs. der var en enkelt der fulgte med ind 3 gange, men eftersom den kom fra samme plads og sten, mistænkte jeg den for at være sort. Den måtte nu godt have hugget alligevel, for da jeg under tidspresset blev nødt til at tage hjem, havde jeg intet fanget i de få timer jeg havde til rådighed. Med andre ord, en nul dag...
Urban forsvandt på den anden side af de rev vi fiskede over, og jeg fulgte trop. Ej heller der var der nogen fisk hjemme. Dvs. der var en enkelt der fulgte med ind 3 gange, men eftersom den kom fra samme plads og sten, mistænkte jeg den for at være sort. Den måtte nu godt have hugget alligevel, for da jeg under tidspresset blev nødt til at tage hjem, havde jeg intet fanget i de få timer jeg havde til rådighed. Med andre ord, en nul dag...
Abonner på:
Opslag (Atom)