2007.03.11 En af de fede

Først og fremmest håber jeg der var et par af de faste "lyttere" der læste mine linier igår. Specielt den sidste kolonne. De er ikke redigerede, hvis der er nye besøgende, men det kan jeg jo sagtens sige.
Inden jeg idag knaldede blankfisken, gik jeg, som jeg plejer og tænkte over hvad jeg skulle skrive på dagbogen. Egentlig så vil folk jo helst se masser af store blankfisk de kan bygge deres drømme på - de vil have drabelige historier om lange fights og læse om fisk i stimer, der bare venter på at hugge netop deres blink. Men i virkelighedens verden fungerer det ikke sådan. Ihvertfald ikke der hvor jeg kommer fra og desværre slet ikke på min hjemmeside.

Vi kan sætte forskellige fiskere op mod hinanden, alternativt op med hinanden, om du vil. I bund og grund er vi ude og fiske fordi det er det vi kan lide. Indgangsvinklen er forskellig, men eftersom dette er min hjemmeside, vil jeg starte med ego. Jeg fisker fordi jeg syntes det er sjovt, og jeg er villig til at stå næsten en hel dag på samme plads, fordi jeg tror på det. Måske er det derfor jeg ikke fanger så mange fisk? Jeg kan også skifte plads, som jeg skifter bleer på min datter, men generelt set giver det ikke meget mere. Jeg fisker med blink og helst kun det. Jeg fisker med de samme blink og endda i de samme farver, tit og ofte. Er det godt eller skidt?

Som modsætning tager vi de fynboer jeg mødte idag. 3 gutter, hvoraf de 2 kom med buldo og den tredje med spin. (buldo flådende var "absolut sidste alternativ" iflg. dem selv) Min far og jeg havde stille og roligt, sådan som vi foretrækker det, affisket et rev vi kender. Den ene af fynboerne gik ud til en spids og fiskede mens hans gik, imens de 2 andre tog en gåtur langs kysten, for at fiske deres pynt af. De fangede ikke noget, erfarede vi senere. Men dæleme, de var effektive. Jeg tvivler ikke et øjeblik på at enhver fisk i omegnen af deres grej, havde smagt på sagerne!
Det er også en måde at gøre det på. I den forbindelse er jeg nok temmelig kedelig, idet jeg sagtens kan fiske det samme rev af, 2 gange og retur. Det har også tit givet fisk, men mest af alt, kendskab til pladsen.

Hvorom alting er, handler det oftest om at fange noget - det kan de færreste benægte, men i ovenstående sammenhæng kan jeg godt leve med ikke at fange 100 fisk på 4 dage. Men det var hvad fynboerne var oppe på! Det er imponerende, og giver 10 fisk pr. mand - fordelt over 4 dage. I deres fryser lå dog "kun" 8 fisk, med den største på 3,7 kg., tror jeg de sagde.

Jeg vil egentlig ikke sige noget med ovenstående, jeg resonerede bare lidt over hvordan vi fisker.
Har en anden kammerat der kan stå på den samme sten en hel dag lang og bare kaste og kaste og kaste og kaste og kaste og kaste og.... "PAS PÅ!" Råber jeg til min far. 2 rådyr står inde i vejkanten og glor på os. Det er den slags dyr der altid skal lege kylling, når man kører bil. Der er lige en der skal spille smart og springe ud på kørebanen, men heldigvis ikke idag. 2 kilometer længere fremme ser vi begge pludselig en ko krydse vejen. Da lygterne rammer den, er det ikke bare en ko, men en megastor elgko. Sagde du kylling? Det har jeg aldrig set så sydligt før. Jeg fryder mig over synet og dagen som helhed.

Vi startede på Sydkysten, hvilket hurtigt blev for meget af det gode, pga. grumset vand og store bølger. Vinden tog yderligere til og vi indfandt os istedet på Österlen. Jeg, med sure miner, fordi der som oftest er proppet med folk og det er bare ikke min defination af fiskeri. Men hvor mærkeligt det end lyder, så var det på forhånd udvalgte rev, fuldstændigt tomt? Vi havde ellers set rigeligt med folk ude, men i ro og mag kunne vi vade i vandet. Allerede i andet kast fik jeg en blank på målet som fik friheden efter lidt plaskeri. Et kvarter senere huggede det hårdt på ADK blinket og en hvid bug rullede i bølgen. Jeg troede i et par sekunder at den blanke i bedre størrelse var hjemme, men efter et par minutter var årets anden sortfisk oppe og få krogen ud af munden. Krogen, som jeg øjeblikket efter, begravede dybt i min tommelfinger. En gentagelse fra sidste år? Nej, for i år kunne jeg ikke få den ud. Jeg prøvede endda at tage fat i krogen med tænderne og trække den ud, men lige lidt hjalp det. Da jeg er højrehåndet og krogen sad ved neglen på højre hånd, var det ikke sjovt at forsøge at få peangen op af min venstre brystlomme på jakken. Men det lykkedes og med lidt "doktor" snilde, kunne jeg rive krogen ud - behøver jeg at sige av? Den var begravet helt ned til rundingen. I sådan et tilfælde er det godt at fingrene er kolde. Det var først da de blev varme jeg kunne mærke det jeg lige havde lavet.

Solen forsvandt bag et meget tæt skydække. Fiskene forsvandt også. Der skete ikke en skid, og så mødte vi de føromtalte fynboer, da vi spiste vores mad ved 15 tiden. Far og jeg talte om at køre videre, men kunne ligeså godt blive og fiske igennem. Det er så vores måde at gøre det på. Hvorfor bruge tid i bilen, når man tror på pladsen?

Vi gik på andre rev og det så bare hammer lækkert ud, men der skete bare ingenting. Solen kom endda frem... Og det er her, Ronni, at jeg sender min sms til dig, minutterne inden jeg endelig får fisk på. Som der står, så skriver Ronni en sms og spørger hvordan det går, og fortæller at også han vil ud NU. Jeg kan fortælle at jeg står i bamsevejr og fanger ingenting. Skifter blink (snaps) og går ud og prøver revet igen. Efter et par kast når jeg favoritstedet og laver spinstop og så sidder den dér. Et tungt hug og lidt plasken, men der er dybde i. Fisken tager et heftigt udløb og jeg ved nu at den er blank og ikke helt lille. Fisken er oppe og vende med bugen mod mig og går derefter mod venstre mens den tager lidt line ud. Den er rigtig hård at presse! Pludselig stopper den og går til højre istedet. Det kan jeg ikke lide, for hvis krogen sidder yderligt, så er det ikke en særlig fed manøvre, set med mine øjne. Endnu et råt udløb og så springer den. Igen tager den en tur til venstre, men kommer nu tæt på mig. Jeg ser den første gang da den vender foran mig og så skal jeg indad - helst omgående, men over sten og tang er det ikke nemt. Heldigvis ser jeg slet ikke krogen i kæften på fisken og efter at have gået tur mod land, kan jeg sikkert håndtaile fisken og bære den op.

En fantastisk fight med en smuk blanko på 4,6 kg. og 68 cm. Fulton 1,46.