Og mens jeg fjoller rundt med alt muligt, har sommeren vist sig fra sin fiskevenlige side. Vinden er i nordvest, det er køligt og tobiserne er på plads. Men hvor jeg burde udnytte det og komme afsted til kysten, har jeg ikke haft den lyst som i foråret hev mig ud på tur efter tur. Og der har endda været fisk. Masser af fisk. Hashim, Javier og Stefan - samt andre der har været ude, har fået adskillige havørreder. Hashim fik en 3,5 kilos med fulton 1,50! Javier en gris på 4,6 kilo og fulton 1,35...
Men lysten, det fantastiske fiskeri til trods, har ikke indfundet sig af forskellige årsager.
Indtil i går, hvor de daglige spørgsmål om ikke jeg kom ud, endelig blev besvaret med et ja. Afsted til let grumset, men fint vand. Vand på 13 grader og som her klokken 19 midt i juli, indbød til fiskeri. Og der var fisk på plads. Jeg nåede 15 kast og så kom Stefan. Han nåede 3 kast, så fik han en flot målsfisk, som hoppede lystigt foran os. Selv mærkede jeg intet og jeg følte mig ikke engang rusten eller sakket bagud. Hvad jeg til gengæld følte, var kulden fra vandet. Letsindigt havde jeg kun beklædt mig i min ninja-dragt, for "det er jo sommer". Men det var ikke sommer. Vist havde jeg svedt på terassen med mit projekt i shorts og t-shirt, men nu stod jeg i det kølige vand og med vinden lige i nakken og det var ingen stille vind. Der gik under en halv time, så måtte jeg op og få varmen. Amatør agtigt at stå der og fryse!
Stefan og jeg gav det 2 timer til og mens han smed en mindre fisk, mærkede jeg intet - og endnu mindre til mine fingre og knæ. Men så fik jeg da en påmindelse om beklædningen til den næste tur, for jeg bestemte også en ting mens der stadig var blodomløb; At når vi nu beriges af et sådan havørred venligt sommervejr, så skal det altså udnyttes. Også selvom der så ikke bliver lavet noget derhjemme.