I november sidste år gik turen til Öland. Vejrudsigten var tjekket og selvom
den stod på en hel del blæst, så forsikrede vi hinanden med at vi skulle til en
ø og så kunne det være ligemeget hvor meget det blæste... vi blev klogere!
Fiskeriet gik ikke videre godt og i januar i år sad Johan Kohnke, Ajes, Ralf
og jeg og talte om at Bornholm ku
nne være sjovt at prøve. Trætte var vi af at
læse om de mange fisk og vide at det selvsamme fiskevand som er i Skåne, var
åbent for fiskeri på Bornholm. Og som regel med færre fiskere.
26. og 27. november. Afgang og turens første dag
Som sidste år blev bilen pakket i øsende regnvejr og vind over 12 m/s. Ikke
videre lovende, men "det kunne være ligemeget hvor meget det blæste - vi skulle
jo til en ø" forsikrede vi hinanden. Johan blev opbragt i Ystad med et stort
plaster på maven - søsygen blev ikke et problem og så sad vi ellers på færgen og
guffede fiskefilet med pomfritter. Det var ren friture...
Ralf havde fikset hus og det hele kørte som smurt i vin om aftenen. Men så
skulle vi finde os en plads dagen efter. Ingen af os havde fisket på Bornholm
før, eller i det mindste ikke siden 6. klasse med folkeskolen, så ingen af os
havde nogen som helst idé om hvor vi skulle hen, nu hvor hele vestkysten og
sydkysten var totalt lukket pga. vejrliget. Østkysten så heller ikke for lækker
ud, pga. høj sø og vupti endte vi langt om længe oppe på nordkysten i
krystalklart vand og fralandsvind. Ikke lige den slags nogen af os bryder os om.
Øv og lidt mere øv, men så viste den første fisk sig og glemt var det kedelige
vejr - nu skulle de bare have på frakken, de bornholmere!
Efter jeg har set de første 10 fisk markere sig, skifter jeg til kasteflåddet
og fluen. Stadig sker der intet - ikke så meget som en følger og så er vi glade
for at Ralf har taget nogle store ostepølser med til grillen, der bliver nydt
mens regnen langsomt tiltager. Dagen ender med en pæn torsk på en 2-3kg. til
Ralf og ca. 10 mm. regn i nakken. Godt vi har en stor fed entrecoté at komme
hjem til! Og vin...
Lørdag 28. november. Regn, lidt mere regn og sikke et vejr
Dagen må ikke ende som i går. Det nytter ikke at vi ikke kan finde en
fiskeplads og dernæst spilder den på en intetsigende fralandskyst hvor fisken
intet gider. Vi starter på et lovende stræk på østkysten, som vi har hørt
positivt omtalt. Desværre har den stadigt hårde vind, grumset vandet en del til
og det er svært at orientere sig mellem stenene. Med andre ord, dårlig sigt.
Ikke desto mindre fanger Johan sig en farvet fisk. Så taler vi med nogle jyder
der er på Bornholm hvert år - jamen vi skulle da bare være kørt længere østpå i
går. Der var fisk. I dag er det ikke til at fiske på pladsen, men det er ellers
et godt sted... ja, bare en smule lokalkendskab kan redde selv de mest kedelige
dage. Bare man ved lidt om det i forvejen. Vi må trøste os med at vi ved lidt
mere næste år, for det følgende pladsvalg gentager vi i hvert fald aldrig mere.
Hvorfor vi endte på ren klippekyst med henved 9 meter vand foran os aner vi
ikke, men vel på plads var det frokost tid og efter frokosten var det ikke meget
tid til at skifte plads. Årstiden byder ikke ligefrem ind med lyse aftener og da
det endnu engang begyndte at høvle ned... nå, ja... godt vi har en stor fed
entrecoté at komme hjem til! Og noget vin...
Ajes fangede for i øvrigt sin første Bornholmerfisk fra klippekanten. Nok var
de der, meeeen videre inspirerende var det ikke.
Søndag 29. november. Min første, Ralfs første og flere til de 2 andre
Jydepladsen skulle prøves. Vinden var drejet og taget lidt af, men ikke nok
til at gøre hverken vest- eller sydkysten farbar. Vi tjekkede selv begge steder
inden vi drog øst på igen. Sikke et sted vi kom til. Først på turens tredje dag
følte jeg at jeg kom til en rigtig kyst som den skal se ud og som jeg havde
forventet. Her måtte vi bare få fisk og jeg var ikke sen til at være først ude
af bilen og over stranden.
Det var ret sjovt at se os dér; De første 15 minutter stod vi 4 mand på række
med blikket stift rettet mod stangen, vandet foran os og blinket. De næste 15
minutter, begyndte hovederne at drejes fra den ene til den anden. Havde han
fisk? Var det en følger han kastede til? Intet skete og det stank bare langt væk
af fisk. Jeg gik lidt længere ud og lidt til venstre og lidt til højre. Som om
det skulle hjælpe, men hvem ved? En lille sammenkomst på stranden og panderynker
over de manglende fisk der ikke kunne være andre steder end her - eller? Nej, så
byttede vi plads. Ajes stod pludselig og fightede fisk. Så havde jeg et hug. Så
havde jeg en følger og så lavede Ajes burgere på grillen.
Vi havde da godt set den lokale længere nede syd på revet - jo tak. Vi havde
da godt set han stod dobbelt så langt ude som os andre, så da han afslørede at
den sten vi stod ved siden af og det rev vi ikke havde gået på længere nordpå,
var nogle gode pladser - så traskede vi efter maden, derned hvor han havde
stået.
Fisken var hjemme. Jeg fandt omgående vejen ud og kunne se Johans blink lande
på bredde hvor jeg stod - da jeg havde flere hug og følgere måtte jeg hidkalde
Johan, for nok var de interesserede i min bornholmerpil, men ikke nok. Lige
indtil Johan kom. Da huggede det stenhårdt ude i bunden af kastet og jeg kunne
efter en kedelig fight, afkroge en 1,5 kg´s blanko til genudsætning. Det måtte
bare give flere fisk, men de forsvandt ligeså hurtigt som de var kommet og Johan
nåede kun at kroge en farvet fisk til.
Imens Johan og jeg havde stået og hygget os på vores lille rev, havde Ralf
fået en større farvet fisk. Ralfs fisk havde også taget helt ude i bunden af
kastet, så han var lidt skuffet da han efter en god fight måtte konstatere at
den skulle retur. Yderligere måtte Ralf konstatere at lokalkendskab virkelig var
vigtigt. Det rev Johan havde begyndt sin færd på, men opgivet pga. lidt for højt
vand, var blevet betrådt af et par lokale der lige zig-zaggede ud og de havde på
10 min. taget 3 fisk helt ude for enden af revet. Næste år ved vi det, men nu
havde vi en plads vi kunne gense med glæde.
Godt vi har 2 store fede entrecotér at komme hjem til! Og det sidste
vin...
Mandag 30. november. Skal vi allerede hjem?
Heldigvis sejlede færgen først ved 15 tiden, hvilket kunne give et par timer
til revanche på sydkysten, nu vinden skulle lægge sig og gå i syd. Det var ikke
fordi vinden var betydeligt svagere - ej heller bølgerne, men Johan og jeg
valgte at lade os sætte af og så ville de andre køre videre, hvorefter vi
sluttede os til dem efter en seriøs gennemfiskning af kysten. Lækker idé og er
du tosset noget lækkert vand! Jeg havde i flere måneder drømt om den her tur -
skuffet var jeg over vejret, da hverken vest- eller sydkysten kunne fiskes de
forgående dage. Det var de steder jeg havde hørt mest om og jeg forstår til
fulde dem der syntes om disse strækninger. Ikke at jeg så dem alle i dag, men
dagene i forvejen havde vi kørt forbi hver dag hvis nu liiiiige vinden...
Johan tog midten af revet og jeg tog den sidste fjerdedel. Han skulle fiske
mod mig og jeg mod slutningen af revet. Johan bevægede sig, jeg stod stille.
Inde fra land så det enkelt ud, men jeg måtte erfare at bølgestørrelsen på
Bornholm er af anden kaliber end derhjemme. De rejser sig hurtigt over kanterne
ude foran og slår pænt igennem - da jeg stod i vand til skridtet var det derfor
svært at komme frem, da jeg blev kastet lidt rundt mellem enorme sten og mindre
huller i revet. Det tog ca. 5 min. så var jeg våd indenfor jakken og ned til
benene. Surt, men den del af revet måtte jeg lade stå urørt, så jeg gik ind og
fiskede bagvandet på højre side.
Jeg mærkede kun et lille puf og så tog fanden ellers ved fisken. Det gik så
stærkt at jeg ikke fik lavet tilslag og ej heller løsnet bremsen. De der første
nanosekunder plejer man ellers nok at huske det man har siddende på rygraden og
jeg glemte det som heller ikke, men da jeg gik fra tanke til handling var fisken
allerede flere meter ude og hvorfor så løsne bremsen nu den alligevel kunne
trække linen af, som havde jeg ingen bremse? Det havde jeg, for lyden var ikke
til at tage fejl af. Den pev godt og min stang fik også lov at arbejde - Johan
forstod hurtigt at det var mere alvorligt end det plejer. Faktisk troede jeg at
jeg havde fat i min længe ventede 5 plusser. Det kunne der ikke være tvivl om
med det udløb på 50 meter uden stop. Så tog den 10 meter til, uden at jeg
overhovedet kunne vinde noget line og så stoppede den endelig. Gid den ville
vise sig, så jeg kunne se hvad jeg stod med. Frygten for at tabe fisken var
stor, så jeg ville ønske jeg bare kunne se den. Så fik jeg line ind og lidt mere
og fighten blev mere og mere slap - jeg frygtede pludselig for hvad der var sket
og et par meter line i mit favør længere fremme, blev mine bange anelser
virkeliggjort. En halekroget havørred - endda en farvet. Utroligt at jeg med en
enkeltkrog havde kroget havørreden på højkanten af halen efter selve halerodens
afslutning! Nøj, jeg var skuffet - nøj hvor mit hjerte bankede flere minutter
efter.
Vinden der skulle tage af, tog til og så kom Johan og jeg langsomt men
sikkert - og våde af bølgebank - rundt om pynten og kunne se Ajes og Ralf. De
havde til en start ikke mærket noget, men så var de løbet ind i det der kunne
minde om en stime og dagen endte med at Ralf havde fanget 3 og Ajes 2. Derudover
havde Ajes mistet en lidt bedre fisk. Ingen fisk med hjem, men Bornholm... vi
vender tilbage og det må gerne være i bedre vejr.
Godt vi har vores koner at komme hjem til - men først en omgang fiskefilet
med pommes på færgen... uden vin.
Tak for en kanon tur gutter!