Det tog sin tid, men det er ok. Når man satser på Sydkysten og
vejret stiller til med problemer, så "koster" det på statestikken. Ikke at det
skal gøres op i statestik, for jeg ville udforske Sydkysten i januar, i håbet om
at slippe for at sidde i bilen i en time for at komme til Österlen. Desuden er
der proppet med folk på alle pladser og jeg gider simpelthen ikke at stå i kø
for at fiske.
Derfor: Sydkysten. Men det var ikke besværet værd i januar.
(Ihvertfald ikke i år.)
Jeg har et par fridage ind imellem og en sådan havde jeg også
idag. Jeg tog derfor til Österlen da jeg vidste der ville være tomt på alle
favoritrevene. Den ene lokal var ikke til at komme ud til pga. højvande, den
anden gav ingen fisk efter en times fiskeri, men på den tredje havde jeg knapt
sat foden i vandet før jeg havde en følger. Den fulgtes af endnu en følger og så
var jeg tændt! Byttede søm (anden farve) og endnu et bytte, men det blev kun ved
de 2 følgere, så jeg stod lidt rådvild et øjeblik. Huskede på Johans kloge ord
om snapsen han bruger meget og den langsomme måde den fiskes på med løftet stangtop. På med det og i andet kast
sad den der, helt ude i kastet. Efter en fin fight kunne jeg håndtaile en blanko
på 2,1 kg. Da det var årets første måtte den lade livet. Dernæst havde jeg et
par hug og fik så endnu en fisk. Denne var farvet, ikke et slips som de ofte er,
men derimod nøddebrun og rigtig fed - næsten som en bækørred. Efter den var
genudsat, havde jeg endnu et hug og kl. 17, da solen havde lagt de sidste
stråler over land, fik jeg et kanonhug længst ude igen. Først troede jeg det var
en god fisk, men da den opgav ævred halvvejs på distancen, var det bare at rulle
ind. Endnu en blankfisk omkring de 2 kg. Da den var genudsat smuttede jeg
hjemover med et lille smil på læben.
Det tog som sagt sin tid, men de "smager" godt når de endelig
kommer :-)