2026.05.24 Solcreme og vind i håret

Turen i båd skulle gentages. Jeg var tvivlende til hvordan det ville gå, nu vi var inde i måneden hvor pesten var ankommet og - frygtede jeg - overalt.

Det var de ikke! Jeg proklamerede endda at en tur uden fisk, ville være en succes hvis vi ingen hornfisk fik. 

Nå, vi tog båden op fra kajpladsen og satte den på trailer. Nemt. Ned til en havn i syd og søsætning igen. Mega nemt. Og så var vi på vej ud på det blå. Huen trukket helt ned, langærmet, solcreme og handsker på samt en høj halskrave. Med udlovet sol, en hel dag på vandet, var det om at beskytte sig og siden, viste det sig at tøjet også varmede, for vejrudsigten ændrede sig om morgenen til at give øget vind. Op mod 12 meter i stødende. Det blev faktisk køligt, tro det eller ej.

Men nu lå vi her og hold nu kæft det så godt ud. Sandbunden lyste grønligt under os og revene lå som pletter, store og små her og der. Og det fik virkelig troen op i os, da vi efter 20 kast ikke havde set skyggen af horn. Men dagens udsete fiskeplads lå faktisk længere væk, så vi fortsatte sydover indtil vi ikke kunne komme mere sydpå og dér måtte konstatere at den øgede vind ikke var noget vi skulle spille smart med forbi hjørnet.
Vi fik set en masse rigtigt fede pladser fra vandsiden og konstateret det vi godt vidste; At der var masser af dybe revler mellem sandet og så var der kun enkelte hornfisk der fulgte med i det 8 grader varme vand.

Til sidst var vi tilbage ved den første plads og der havde Henrik pludselig 3 mindre havørreder efter, som siden viste sig at være dagens eneste rigtige fisk. Vi prøvede siden et par andre steder på vej tilbage i  havn, men vores sats var nok lidt for godtroende midt på dagen i maj. Men det er jo aldrig til at vide og det var uanset hvad, rigtigt lækkert at være på havet igen.

2026.05.01 Bådpremiere

Henrik har købt båd og det skulle selvfølgelig fejres på den førstkommende fridag, hvor vinden også tillod at man kunne komme ud og fiske. Så lidt over 9 stævnede vi ud fra havnen i Simrishamn med kurs mod alle de pladser vi kunne tænke os. På alu båden sad en 70 hestes motor som fulgte med i købet og let skød vi 28 knob over det fantastisk flotte vand. Dagen til ære, var solen fremme på fuldt blus og på havet er der ingen skygge, så trods den lune forårsluft havde jeg trukket tøjet godt op, for solen kom man ikke udenom.

Og så landede vi på første plads, hvor vi 3 mand straks gik i gang med at kaste. Peter, en kollega til Henrik, var også med. Vi tøffede videre mens vi nød forårsdagen og at der absolut ingen hornfisk var. Faktisk lidt usædvanligt at vi er så langt fremme på året, uden skyggen af pesten. Men det var bare at glædes. Længere nordpå stødte jeg ind i en fisk, som tordnede på sillingen. Den gav en fornøjelig fight og kunne til sidst afkroges ved båden. Ellers var det småt med fisk og kontakter, trods at vi overalt så masser af tobis stimer, hvilket var et godt tegn.

Vi tog båden sydover og fandt noget mere vind og måske derfor, lidt mindre sky fisk. Jeg havde først en følger og siden mistede jeg en fisk og et par kast efter hele 2 havørreder efter i 2 kast, hvor den ene ikke var helt lille. Men alt der skete var at Henrik senere mistede en havørred og ellers fik vi fisket en masse pladser af og lært båden lidt at kende, så den senere på sæsonen igen skal ud og prøves på kysten.

Det var en fed tur og en fed båd!