Det er aldrig sket for mig før og jeg var også tvivlsom lige til det sidste, da den første voldsomme byge d. 23. juni tog den farefulde og selvudslettende færd over vandet, men blev STØRRE da den gik i land lidt nord for Trelleborg. Det KAN åbenbart tordne her alligevel. Det er mange år siden der har været et ordentlig tordenvejr - nu fik jeg ikke bare det ene store, men 4 på stribe natten igennem.
Det vidste jeg bare ikke da jeg stod oppe på motorvejsbroen ved Vellinge og så den enorme gustfront komme rullende mod mig. Den var stor og flot og lynene slog ned hele tiden. En sådan hidsighed har jeg ikke set i mange år. Da gustfronten kom over mig, kom vinden og siden voldsom regn der fik mig til at flytte bilen flere gange, for at få læ og få billeder. Det sidste var svært pga vinden og regnen, så da jeg stod et par 100 meter fra et lynnedslag, var jeg ærgerlig over at kameraet ikke var igang. Et ubønhørligt knald og så var jeg siden på vej hjem, da Ajes (min uvejrs- og fiskeven) ringede og sagde at nu kunne jeg godt tørre tøjet og gøre klar til runde 2.
Et kig på radaren viste at der var mere på vej. Utroligt. Enorme CB´ere lå på stribe fra Tyskland med kurs mod mig. Og de udviklede sig. De faldt ikke sammen som de plejede, men pustede sig op og antog en nærmest uhyggelig størrelse, for hvad jeg er vant til at modtage på mine flade jagtmarker.
Jeg kørte hjem og loadede de første 1000 billeder op på computeren. Troede den var gal med skærmen, men det var udenfor det begyndte at blinke igen. Jeg nåede lige at sortere de bedste billeder fra og tømme SD-kortet, tørre kameraet og optik af igen og så ellers glemme at tage tør t-shirt og shorts på, men hvad fanden... det tordnede. IGEN.
Magisk at køre ud ved midnat i midsommeren og se himlen blinke og flænses af store lyn. Ingen lyn i skyen - kun rene lynnedslag, som oftest optræder når der er virkelig meget af energi. Jeg fandt et spot nær Vellinge igen og kunne der se endnu en enorm cumulus nimbus udfolde sig med en gustfront foran mig. Den drejede mere nordligt og jeg fik således ingen regn, men masser af flotte lyn og blink. Uvejret aftog og jeg drog atter engang hjem og undrede om den voksende røde plet på radaren der lå SV for mig - præcis som de andre - også ville vokse sig stor.
Det ville den. Kl 03:30 sådan ca. hvor jeg IKKE havde problemer med at komme op! Så jeg fløj op på altanen og fandme om ikke det her uvejr var endnu vildere. Det ene mega lyn efter det andet slog konstant ned ud foran mig og jeg måtte straks i bilen og få bedre udsigt. Endte denne gang på en mark uden for byen og fik igen kun en strejfer af bygen, men istedet så en masse lyn billeder og havde den mest formidable morgen i 100 år. Solopgang til nordøst, lynnedslag til nordvest. Du kan se Aurora til højre - så smukt med lyn, syntes jeg.
Fuglene begyndte at kvidre og synge og jeg stod der i shorts, bare tæer og en fugtig t-shirts. Jeg glemte helt det sure hverdagsliv et par minutter og stod bare og stod. Og nød ... den slags dage burde der være lidt flere af.
Jeg drog hjem. Med øjnene hængende nede på kinderne. Men det var kun af træthed. Jeg er ikke lige vant til det natteliv og da jeg var ved at lægge mig, tænkte jeg... 1 time til, så lander nummer 4.
Og da der var gået en lang time, stod jeg atter op - nu med min ældste datter, for at beskue lyshowet fra første salen og så kom der tilmed lidt vand til haven. Spektakulært med så meget regn, vind og lyn og så fik jeg givet lidt af min uvejrsbegejstring videre til datteren.
Da det 4. uvejr drog over, var det stadig lummert og de lover op mod 30 grader idag. Samtidigt er der en enorm energi i atmosfæren, så mon ikke midsommerdag ender i endnu et brag.
Jeg håber...
fredag den 24. juni 2016
lørdag den 11. juni 2016
2016.06.11 Endnu en årstid senere!
Jeg ved ikke hvordan det er gået til, men fiskeåret er forsvundet og sæsonen spiller på et vers, hvor der ikke er så stor uddeling mere, idet vejrliget i forhold til sidste år i dén grad har været årstiden venlig. Fuld sommer, nærmest fra starten af maj. Samtidigt har vi haft konstant østenvind og der ud over ingen regn fået - det sidste ved jeg ikke om påvirker fiskeriet, men det andet gør. Sådan en gang ens vejr, syntes selv jeg er lidt kedeligt. På den anden side... alternativet med pestenvinden og en lavtryks motorvej der er åben fra Nordsøen og giver en blæsende, kølig og trist sommer, er da heller ikke at foretrække. Ok, det er svært at være tilfreds, for årets vejr skal gerne afhænge af hvad ego laver. Vil jeg have torden, skal vi have sydligere og mere fugtige vinde. Vil jeg arbejde på huset, kan pestenvinden godt sætte i gang og med den, også mulighederne for at komme i haven når regnen gør ophold. Vil jeg have fiskeri, skal vi have nordligt på denne årstid, så vi får køligere vand ind og det var præcis hvad der skete natten til lørdag.
Endelig, fristes jeg til at sige, selvom det nu var rart på Bornholm i fuld sommer. Rart i haven med fuld sommer. Rart at arbejde i København med alle de søde tøser - OG fuld sommer...
Men da jeg kom til havet blæste det langt fra nordligt. Det var næsten modsat, med en frisk vind fra SØ. Det var faktisk så meget at der var lette søer der knækkede længere ude og kajakken på taget, derfor ikke skulle ned. Skuffet kunne jeg i luften - på land - lugte rådden tang og mærke at temperaturen fra havet ikke modsvarede hvad jeg forventede og havde håbet på.
Men nu stod jeg der med fuld mundering. Alt var pakket i bilen og jeg havde aftalt med Javier at mødes senere, når han var færdig med dagens gøremål. Jeg tog chancen. Nu skulle jeg ud og det kunne ikke være værre, end at jeg måtte vende om - og så havde jeg prøvet, fremfor at undskylde mig uden at prøve. Og det gik. Det gik enkelt, da jeg først var kommet på vandet. Ikke at det var dagen hvor jeg skulle læne mig over rælingen eller sidde på knæ, for søerne skubbede mig godt rundt, men med 16 grader i vandet og nærheden til land, var det ikke sådan at jeg var bange, hvis det endelig skulle være.
Måske bange for ikke at fange noget, for sådan var det også gået sidst. Sådan gik det også i dag, desværre.
Jeg så adskillige horn i det umådeligt flotte vand. Dem til trods, lugtede det af havørred og jeg troede rigtigt meget på det og da jeg begav mig dybere vand nede i bugten, forsvandt mange af de lange klamme og tilbage burde så være havørrederne, hvis ellers de kom frem i det utroligt skarpe lys og varme vand og det gjorde en enkelt til en start. At det siden var dagens eneste havørred, vidste jeg ikke da, men stor var den og det så mægtigt ud da der pludselig var en brun og bred ryg bag OLR Kutlingen tæt på kajakken. Den forsvandt i en hvirvel, men nu var de her og jeg skulle bare lige........
Så da jeg et par timer senere "bare lige" skulle vise Javier, der nu var ankommet, at vi kan altså godt det her, så sad vi i stedet 2 mand og fik røde næser og havde horn efter. Mærkeligt, men vi skyldte på det gode vejr. Var vinden i nord, havde vi haft andet vand og rigtige fisk inde - vi må vente til det kommer. Til gengæld havde vi en hyggelig dag på vandet og jeg ved at Javier sluttede af med at lande en havørred til sidst - han blev nemlig ude, da jeg skulle hjem til spareribs i SousVide´n og EM-bold.
Det var nu dejligt at være ude! Det må jeg hellere gentage snart igen.
(Fandens Ole... det havde godt nok været spas at nappe en ørred på din fødselsdag - men den blev derude.)
Endelig, fristes jeg til at sige, selvom det nu var rart på Bornholm i fuld sommer. Rart i haven med fuld sommer. Rart at arbejde i København med alle de søde tøser - OG fuld sommer...
Men da jeg kom til havet blæste det langt fra nordligt. Det var næsten modsat, med en frisk vind fra SØ. Det var faktisk så meget at der var lette søer der knækkede længere ude og kajakken på taget, derfor ikke skulle ned. Skuffet kunne jeg i luften - på land - lugte rådden tang og mærke at temperaturen fra havet ikke modsvarede hvad jeg forventede og havde håbet på.
Men nu stod jeg der med fuld mundering. Alt var pakket i bilen og jeg havde aftalt med Javier at mødes senere, når han var færdig med dagens gøremål. Jeg tog chancen. Nu skulle jeg ud og det kunne ikke være værre, end at jeg måtte vende om - og så havde jeg prøvet, fremfor at undskylde mig uden at prøve. Og det gik. Det gik enkelt, da jeg først var kommet på vandet. Ikke at det var dagen hvor jeg skulle læne mig over rælingen eller sidde på knæ, for søerne skubbede mig godt rundt, men med 16 grader i vandet og nærheden til land, var det ikke sådan at jeg var bange, hvis det endelig skulle være.
Måske bange for ikke at fange noget, for sådan var det også gået sidst. Sådan gik det også i dag, desværre.
Jeg så adskillige horn i det umådeligt flotte vand. Dem til trods, lugtede det af havørred og jeg troede rigtigt meget på det og da jeg begav mig dybere vand nede i bugten, forsvandt mange af de lange klamme og tilbage burde så være havørrederne, hvis ellers de kom frem i det utroligt skarpe lys og varme vand og det gjorde en enkelt til en start. At det siden var dagens eneste havørred, vidste jeg ikke da, men stor var den og det så mægtigt ud da der pludselig var en brun og bred ryg bag OLR Kutlingen tæt på kajakken. Den forsvandt i en hvirvel, men nu var de her og jeg skulle bare lige........
Tak for billedet Javier Jimenez :-) |
Det var nu dejligt at være ude! Det må jeg hellere gentage snart igen.
(Fandens Ole... det havde godt nok været spas at nappe en ørred på din fødselsdag - men den blev derude.)
Abonner på:
Opslag (Atom)