Jeg ved ikke hvordan det er gået til, men fiskeåret er forsvundet og sæsonen spiller på et vers, hvor der ikke er så stor uddeling mere, idet vejrliget i forhold til sidste år i dén grad har været årstiden venlig. Fuld sommer, nærmest fra starten af maj. Samtidigt har vi haft konstant østenvind og der ud over ingen regn fået - det sidste ved jeg ikke om påvirker fiskeriet, men det andet gør. Sådan en gang ens vejr, syntes selv jeg er lidt kedeligt. På den anden side... alternativet med pestenvinden og en lavtryks motorvej der er åben fra Nordsøen og giver en blæsende, kølig og trist sommer, er da heller ikke at foretrække. Ok, det er svært at være tilfreds, for årets vejr skal gerne afhænge af hvad ego laver. Vil jeg have torden, skal vi have sydligere og mere fugtige vinde. Vil jeg arbejde på huset, kan pestenvinden godt sætte i gang og med den, også mulighederne for at komme i haven når regnen gør ophold. Vil jeg have fiskeri, skal vi have nordligt på denne årstid, så vi får køligere vand ind og det var præcis hvad der skete natten til lørdag.
Endelig, fristes jeg til at sige, selvom det nu var rart på Bornholm i fuld sommer. Rart i haven med fuld sommer. Rart at arbejde i København med alle de søde tøser - OG fuld sommer...
Men da jeg kom til havet blæste det langt fra nordligt. Det var næsten modsat, med en frisk vind fra SØ. Det var faktisk så meget at der var lette søer der knækkede længere ude og kajakken på taget, derfor ikke skulle ned. Skuffet kunne jeg i luften - på land - lugte rådden tang og mærke at temperaturen fra havet ikke modsvarede hvad jeg forventede og havde håbet på.
Men nu stod jeg der med fuld mundering. Alt var pakket i bilen og jeg havde aftalt med Javier at mødes senere, når han var færdig med dagens gøremål. Jeg tog chancen. Nu skulle jeg ud og det kunne ikke være værre, end at jeg måtte vende om - og så havde jeg prøvet, fremfor at undskylde mig uden at prøve. Og det gik. Det gik enkelt, da jeg først var kommet på vandet. Ikke at det var dagen hvor jeg skulle læne mig over rælingen eller sidde på knæ, for søerne skubbede mig godt rundt, men med 16 grader i vandet og nærheden til land, var det ikke sådan at jeg var bange, hvis det endelig skulle være.
Måske bange for ikke at fange noget, for sådan var det også gået sidst. Sådan gik det også i dag, desværre.
Jeg så adskillige horn i det umådeligt flotte vand. Dem til trods, lugtede det af havørred og jeg troede rigtigt meget på det og da jeg begav mig dybere vand nede i bugten, forsvandt mange af de lange klamme og tilbage burde så være havørrederne, hvis ellers de kom frem i det utroligt skarpe lys og varme vand og det gjorde en enkelt til en start. At det siden var dagens eneste havørred, vidste jeg ikke da, men stor var den og det så mægtigt ud da der pludselig var en brun og bred ryg bag OLR Kutlingen tæt på kajakken. Den forsvandt i en hvirvel, men nu var de her og jeg skulle bare lige........
 |
| Tak for billedet Javier Jimenez :-) |
Så da jeg et par timer senere "bare lige" skulle vise Javier, der nu var ankommet, at vi kan altså godt det her, så sad vi i stedet 2 mand og fik røde næser og havde horn efter. Mærkeligt, men vi skyldte på det gode vejr. Var vinden i nord, havde vi haft andet vand og rigtige fisk inde - vi må vente til det kommer. Til gengæld havde vi en hyggelig dag på vandet og jeg ved at Javier sluttede af med at lande en havørred til sidst - han blev nemlig ude, da jeg skulle hjem til spareribs i SousVide´n og EM-bold.
Det var nu dejligt at være ude! Det må jeg hellere gentage snart igen.
(Fandens Ole... det havde godt nok været spas at nappe en ørred på din fødselsdag - men den blev derude.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar