Jeg har igennem en måneds tid skrevet sammen med Jacob. Jacob var så flabet at
han i sin første mail til mig, spurgte om ikke han måtte komme med til Öland
senere i år. Jo deeet... Så vi aftalte en tur indenfor 1 mail hver, men blev da
lige enige om at mødes inden Grankullavik blev besøgt.
Så lidt over 5 holdt Jacob udenfor, og så gik turen til Österlen. Det var et
lidt anderledes projekt vi havde søsat, idet vi ville fiske hele denne dejlige
"lige ved og næsten" sommerdag. Havørred fra kysten midt på dagen i juli, er der
nok ikke mange der regner for noget og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg
heller ikke at nogen af os havde den voldsomme tro på fiskeriet. Alligevel
håbede vi da med at vi måske nok skulle komme i kontakt med havørreden, og det
gjorde vi.
Allerede inden vi kom i vandet på den første plads, så vi 2 havørreder hoppe
fri af vandet. Det medfødte nogle hurtige kast fra os, men uden resultatet.
Flere fisk var i hopla, men hurtigt så vi at det sølvblanke skær var erstattet
af mørkere farver på fiskenes flanker. Deri lå nok en del af forklaringen på den
manglende hugvilje. Jeg lykkedes dog at "overliste" en letfarvet tyksak på 40
cm. inden vi overvejede at give op og finde et sted at spise. Maden blev, pga.
min store fangst, midlertidigt udsat og erstattet af en cocio, og under nydelsen
af samme, fortsatte fiskene med at hoppe. Spinnegrej blev til fluegrej, men
efter yderligere en time uden så meget som et hug, besluttede vi at fiskene
måtte hoppe videre i fred, for nu skulle vi finde et sted at spise.
Hvilket utroligt dårligt måltid mad, vi fik. Restaurant "Piraten" oppe i
Kivik kunne tilbyde 4 retter fra håndskrevne "menusedler". Vi valgte bøf med løg
og kartofler. Hvad fik vi? 2 klatter neutralt kød formet som bøf, med
barbecuestegte kartofler til, disse uden smag. Dertil en lys sauce (sovs) lavet
på hvedemel, hvedemel og Maizena og vand, som fyldte tallerkenen op til kanten.
Drikkevarerne bestod af postevand med citronsmag, eller saftevand hvis man var
til det, og glas samt bestik bar præg af utroligt mange år i tro tjeneste. Alt
dette blev nydt på en nordvendt "terrasse" lige ud til vejen mod Kivik.
Løgene..? Nå ja.. de mindede mest om noget der havde ligget i en dåse et par år
- smagte af ingenting og var helt slatne.
Jeg tror sgu piraten har haft klap for begge øjne!
Det eneste positive med frokosten var at den mættede og vi var nu klar til
anden runde fiskeri. De mærkelige blikke på de 2 fyre i waders, blev lagt bag os
og kysten atter indtaget. Blandt badegæster fandt jeg en herlig sten at fiske
fra på den nye plads. Jacob var den eneste der så fisk i det 17 gr. varme vand.
Formiddagens fiskeri var foregået i 14 gr. varmt vand og jeg må indrømme at
temperaturen betyder meget for mig på denne årstid. Altså flyttede vi hurtigt
plads igen, og denne gang til et sted uden badegæster. Her var vandet nemlig
trykket ned på 13 gr. Det kan havørreden lide, og for første gang i løbet af
dagen troede jeg virkelig på det. Vinden lå skråt på kysten, og gav bølgesprøjt
og god bevægelse. En blankfisk tog en mægtig lufttur og jeg ventede bare på
hugget. Men det var Jacob der kl. 17 stod med fast fisk i det tiltalende vand.
En blank på målet var oppe og vende inden den røg tilbage i sit rette
element. Så havørred midt på dagen i juli, kan altså sagtens lade sig gøre!
Hen under aften blev en pizza endestationen for vores sommerfiskeri denne
smukke og varme julidag.
lørdag den 28. juli 2007
tirsdag den 10. juli 2007
2007.07.10 Fisk eller lyn
Hvad er det jeg vil have? Sommertemperaturer og tordenvejr, eller det her
skodvejr, der så åbner for mere kystfiskeri? Jeg ved det ikke, for forleden
kunne jeg ikke bestemme mig for hvad jeg helst ville have. Men unægteligt så
fisker jeg mere om foråret når der er større muligheder, end nu... aften- og
natfiskeriet er svært. Gejsten skal holdes oppe på en hel del tomme ture eller
så prikker jeg bare ikke rigtigt? Der er jo nogle der fanger om natten, bare
ikke lige fra denne side af sundet, hvad jeg ved af. Og et godt tordenvejr går
man aldrig fejl af... men det gør man heller ikke af en stor fed blanko!
Nå, hvorom alting er, så har jeg skrevet rigtigt meget med Johan fra Lustfiskerna. Vi havde længe snakket om en tur på kysten, men hver gang han kunne fiske, skulle jeg noget og hver gang jeg kunne fiske, skulle han noget - ok, vi var ude, men fangede hver for sig ingenting. Når vi endelig havde mulighed for at komme ud, var vejret af helvede til. Men så...
Johan mente vinden tog af under aften, og foreslog en tur. Jeg var ikke helt klar på den, men eftersom vinden faktisk tog af, så var det et hurtigt måltid mad der blev stoppet i hovedet da jeg kom hjem fra jobbet, og så af sted. Johan havde lige pakket ud og stod og spejdede over vandet da jeg ankom. Allerede oppe ved bilen kunne jeg mærke der var forandring på kysten, og da jeg gik i vandet var mine anelser helt rigtige. Det var faktisk koldt at stå udvadet i de åndbare waders, idet jeg kun havde lange underdrenge indenunder - hvorfor? Tjo... 12 gr. midt i juli måned havde jeg ikke forventet! At der var lidt sø, men ellers helt klart vand, fik mit eget fisketermometer helt op, og så gik det bedre med at holde varmen.
Efter en time var der intet sket. Johan kørte med kasteflåd, og jeg som sædvanlig med spin. Der gik yderligere en halv time, før der endelig var tegn på liv. En følger i 2-3 kg´s klassen var helt med inde og vende. Den brede ryg kunne lige skimtes i en bølge, men hugge ville den desværre ikke. Mit fisketermometer steg yderligere et par grader, men fisken var væk og der skete ikke mere. Noget skuffet måtte jeg drage hjem ved midnat, og efterlade Johan fortsat fiskene.
Gad vide hvad fiskene laver, når vi lystfiskere efterhånden kan tilbyde det meste inde på det kystnære vand? Vi har køligt vand, et enormt spisekammer, strøm, bølger og bevægelse i vandet, samt steder at søge skjul hvis nu der kommer en endnu større fisk forbi... og så har vi os lystfiskere, men det ved fisken ikke.
Eller gør den?
Nå, hvorom alting er, så har jeg skrevet rigtigt meget med Johan fra Lustfiskerna. Vi havde længe snakket om en tur på kysten, men hver gang han kunne fiske, skulle jeg noget og hver gang jeg kunne fiske, skulle han noget - ok, vi var ude, men fangede hver for sig ingenting. Når vi endelig havde mulighed for at komme ud, var vejret af helvede til. Men så...
Johan mente vinden tog af under aften, og foreslog en tur. Jeg var ikke helt klar på den, men eftersom vinden faktisk tog af, så var det et hurtigt måltid mad der blev stoppet i hovedet da jeg kom hjem fra jobbet, og så af sted. Johan havde lige pakket ud og stod og spejdede over vandet da jeg ankom. Allerede oppe ved bilen kunne jeg mærke der var forandring på kysten, og da jeg gik i vandet var mine anelser helt rigtige. Det var faktisk koldt at stå udvadet i de åndbare waders, idet jeg kun havde lange underdrenge indenunder - hvorfor? Tjo... 12 gr. midt i juli måned havde jeg ikke forventet! At der var lidt sø, men ellers helt klart vand, fik mit eget fisketermometer helt op, og så gik det bedre med at holde varmen.
Efter en time var der intet sket. Johan kørte med kasteflåd, og jeg som sædvanlig med spin. Der gik yderligere en halv time, før der endelig var tegn på liv. En følger i 2-3 kg´s klassen var helt med inde og vende. Den brede ryg kunne lige skimtes i en bølge, men hugge ville den desværre ikke. Mit fisketermometer steg yderligere et par grader, men fisken var væk og der skete ikke mere. Noget skuffet måtte jeg drage hjem ved midnat, og efterlade Johan fortsat fiskene.
Gad vide hvad fiskene laver, når vi lystfiskere efterhånden kan tilbyde det meste inde på det kystnære vand? Vi har køligt vand, et enormt spisekammer, strøm, bølger og bevægelse i vandet, samt steder at søge skjul hvis nu der kommer en endnu større fisk forbi... og så har vi os lystfiskere, men det ved fisken ikke.
Eller gør den?
onsdag den 4. juli 2007
2007.07.04 Radiser
Peppet op af fisk i vandet og lækre temperaturer, var jeg en kort tur ude i
håbet om endnu et par fisk.
Det gik ikke helt så godt, men jeg havde da en følger omkring målet og en radise på omkring 30 cm. der huggede.
Godt nok nogle store radiser vi har på kysten!
Det gik ikke helt så godt, men jeg havde da en følger omkring målet og en radise på omkring 30 cm. der huggede.
Godt nok nogle store radiser vi har på kysten!
søndag den 1. juli 2007
2007.07.01 Aften på kysten
Og sådan gik der en måned... uden fiskeri!
Som jeg plejer, så fisker jeg altid med det kommende dagbogs indlæg i tankerne. Jeg tror jeg brugte hen ved en halv time på at finde ud af hvordan man egentlig staver til netfiskeri. Altså net-fiskeri? Jeg ved ikke hvad der er det rigtige, men ihvertfald så ville jeg skrive om forskellen på netfiskere og net-fiskere. Jeg er nemlig blevet en af delene, afhængigt af hvordan man nu staver det.
Den kategori jeg så vil ind på (og som jeg for tiden tilhører), er den hvor man sidder på nettet og fisker efter oplysninger om fiskeriet. Altså vandtemperaturer, fangstrapporter og andet godt fra havet(!)
Vandtemperaturen har ikke været af det bedre og selvom man kan fange fisk i 17-20gr. varmt vand, så er det ikke lysten der har trukket. Fangstrapporterne har været lige så sparsommelige som afvigelserne i vandtemperaturen, men så kom stormen, og med den en helt ny Østersø. DMI´s farvandsudsigter havde fået en anden farve en lysebrun, og så kom også fangstrapporterne. Der var nogen der havde fået fisk, andre havde set dem hoppe lystigt og andre igen, haft dem efter. Linus ringede mens jeg var ved at bekæmpe et par hundrede hvepse der har bygget sig et hyggeligt bo imellem mine husvægge, og med fugemasse i hånden og hvepse omkring hovedet måtte jeg stå og lytte til den seneste fangstrapport fra kysten. Da jeg gik i seng fredag aften (lørdag morgen), stod Linus op og tog ud for at fiske - han overvejede at ringe, men tænkte jeg sov og kørte alene ud. Efter at have fisket et par timer uden videre resultat stoppede Linus ved en lille plads. Uden fiskestang tog han en tur langs stranden, men fortrød hurtigt da han så hvor lækkert vandet så ud. Ergo, op igen og hente grejet for at tage et par kast. På en grøn/gul wobler huggede det hårdt længst ude, og efter en lidt kedelig fight kunne Linus lande en smuk sommer ørred på 3,6 kg.
Det var noget der tændte mig, så samme aften var vi på vej for at tage et par timer. Men tingene ændrer sig hurtigt på kysten. En lun sommerdag, med lidt strøm i vandet, havde fået temperaturen op på 16 gr. 3 grader mere end da Linus var ude om morgenen. Ikke desto mindre lykkedes jeg at overliste en fed havørred på 45cm. efter 10 minutter på plads 2. Vi så flere fisk i vandet, men tvivlede på det var havørred (måske rimte?) - hornfisk var det ihvertfald ikke, og dét kan jo redde en hel weekend for mig...!
Som jeg plejer, så fisker jeg altid med det kommende dagbogs indlæg i tankerne. Jeg tror jeg brugte hen ved en halv time på at finde ud af hvordan man egentlig staver til netfiskeri. Altså net-fiskeri? Jeg ved ikke hvad der er det rigtige, men ihvertfald så ville jeg skrive om forskellen på netfiskere og net-fiskere. Jeg er nemlig blevet en af delene, afhængigt af hvordan man nu staver det.
Den kategori jeg så vil ind på (og som jeg for tiden tilhører), er den hvor man sidder på nettet og fisker efter oplysninger om fiskeriet. Altså vandtemperaturer, fangstrapporter og andet godt fra havet(!)
Vandtemperaturen har ikke været af det bedre og selvom man kan fange fisk i 17-20gr. varmt vand, så er det ikke lysten der har trukket. Fangstrapporterne har været lige så sparsommelige som afvigelserne i vandtemperaturen, men så kom stormen, og med den en helt ny Østersø. DMI´s farvandsudsigter havde fået en anden farve en lysebrun, og så kom også fangstrapporterne. Der var nogen der havde fået fisk, andre havde set dem hoppe lystigt og andre igen, haft dem efter. Linus ringede mens jeg var ved at bekæmpe et par hundrede hvepse der har bygget sig et hyggeligt bo imellem mine husvægge, og med fugemasse i hånden og hvepse omkring hovedet måtte jeg stå og lytte til den seneste fangstrapport fra kysten. Da jeg gik i seng fredag aften (lørdag morgen), stod Linus op og tog ud for at fiske - han overvejede at ringe, men tænkte jeg sov og kørte alene ud. Efter at have fisket et par timer uden videre resultat stoppede Linus ved en lille plads. Uden fiskestang tog han en tur langs stranden, men fortrød hurtigt da han så hvor lækkert vandet så ud. Ergo, op igen og hente grejet for at tage et par kast. På en grøn/gul wobler huggede det hårdt længst ude, og efter en lidt kedelig fight kunne Linus lande en smuk sommer ørred på 3,6 kg.
Det var noget der tændte mig, så samme aften var vi på vej for at tage et par timer. Men tingene ændrer sig hurtigt på kysten. En lun sommerdag, med lidt strøm i vandet, havde fået temperaturen op på 16 gr. 3 grader mere end da Linus var ude om morgenen. Ikke desto mindre lykkedes jeg at overliste en fed havørred på 45cm. efter 10 minutter på plads 2. Vi så flere fisk i vandet, men tvivlede på det var havørred (måske rimte?) - hornfisk var det ihvertfald ikke, og dét kan jo redde en hel weekend for mig...!
Abonner på:
Opslag (Atom)