Når jeg ser på mine seneste indlæg er der en ting, ud over at det er for længe siden, der slår mig. Det er de 10 timers dagslys til forskel. Surt og deprimerende med mørket lige nu! Men mest af alt surt, fordi jeg på grund af renoveringen ikke har givet fiskeriet eller så meget andet, plads.
Jeg skiftede arbejde i sommers. Det har taget tid at sætte sig ind i det og når jeg så havde fri, startede mit andet arbejde og jeg rev alt - ALT - ned og ud på førstesalen. Helt ud til indertaget. Det fylder 3 store containere, den slags! Og mens det så stod sådan, fik jeg lagt nyt tag i efteråret. Da taget var lagt, kunne jeg igen bygge op indefra og det, samt mit nye arbejde har jeg brugt timer og atter timer på.
Fiskeri? Kajak? Familie? Selv den nærmeste familie har jeg været "væk" fra.
Det er ikke super sjovt lige nu, fordi jeg stadig mangler at isolere førstesalen, men når det er gjort, så vil jeg slappe lidt af og måske lige se om der skulle være en vinterørred til mig derude. Hvis det stadig, teknisk set, er vinter når jeg er færdig...
Og tænke tilbage på alle de gode gamle dage, hvor man bildte sig at man havde meget mere tid.
Fiskeåret går igen ikke over i historien. Jeg lykkedes virkelig ikke med noget som helst. Forkerte dage, forkerte agn, forkerte pladser og så føltes som den forkerte person for enden af stangen. Hver gang gik der noget galt. Ret godt klaret af mig, når man tænker over det - for fiskeåret for ALLE andre (sådan cirka) var bestemt ikke ringe!
Men sådan er det og det er bare at komme i gang igen.
Jeg nåede dog alligevel...
- 38 ture
- fangede hele 38 havørreder (det var et let snit!)
- hvoraf de 26 var blanke
- til gengæld genudsatte jeg ufrivilligt 9 styk
- og smed også 4 woblere væk - som stadig er blyfri!
- Rav? 2 stykker, det var alt.
Godt nytår :-)
Jeg vedhæfter et billede jeg har fundet for lang tid siden. Ophavsmanden kender jeg ikke og jeg håber ikke at nogen bliver sure over gengivelsen, for det eneste der er at sige til skriften, er at den er dejlig sandfærdig. Den sande fisker:
onsdag den 27. december 2017
onsdag den 26. juli 2017
2017.07.26 Vi prøver igen
Nå men så skidt da... den kolde øl, forblev kold - i køleskabet og jeg vendte vrangen tilbage på de våde waders og skrev "jeg kommer" til Javier, da han spurgte om ikke jeg ville med ud, trods gårdagens ubetingede succes i jagten på ingenting.
Vi mødtes på halvvejen, forstået på den måde at Javier var kommet halvvejs mod det, der senere blev destinationen. Vandet var blevet klarere siden i går og nu kun lysegråt - men stadig uden større sigt. Dog havde Javier givet pladsen en chance til jeg kom frem og sammen blev vi enige om mere østlige pladser, med bedre sigt. Det fik vi. Og det fik en hel del andre tydeligvis også. Der var over 15 mand ude, på denne herlige vindstille sommeraften.
I DAG skulle vi have en 6 kilos hver. Det var der ingen tvivl om. Måske lige bortset fra fiskene. De var i tvivl om de overhovedet skulle være på plads, så vi stod med andre ord og var ligeså meget til grin, som alle de andre dage. Vi fiskede igennem. Jeg så endda en tyk målsfisk hoppe helt fra af vandet - den hang nærmest i luften i flere sekunder - men intet skete der ud over. De 2 der kom ned senere, havde samme fiskelykke.
Den ny plads, den på spidsen... var ledig. I bugten stod 3 mand og ude foran lå en bådfisker. Jungletrommerne havde gjort sit! Men nogle gange - mange gange - ja, alt for ofte faktisk... så er det vist mere bare med at komme ud og kende sit vand. Dagens vand, som tidligere skrevet.
Og vi fiskede os ind i den smukke parodi på en sommer aften - eller parodi på sommer - men smukke aften, uden at se eller mærke noget som helst. Igen.
Men sådan er det jo nogle gange - mange gange - ja, alt for ofte faktisk.
Næste år får jeg 2 over 6 kg. Bare vent!
Vi mødtes på halvvejen, forstået på den måde at Javier var kommet halvvejs mod det, der senere blev destinationen. Vandet var blevet klarere siden i går og nu kun lysegråt - men stadig uden større sigt. Dog havde Javier givet pladsen en chance til jeg kom frem og sammen blev vi enige om mere østlige pladser, med bedre sigt. Det fik vi. Og det fik en hel del andre tydeligvis også. Der var over 15 mand ude, på denne herlige vindstille sommeraften.
I DAG skulle vi have en 6 kilos hver. Det var der ingen tvivl om. Måske lige bortset fra fiskene. De var i tvivl om de overhovedet skulle være på plads, så vi stod med andre ord og var ligeså meget til grin, som alle de andre dage. Vi fiskede igennem. Jeg så endda en tyk målsfisk hoppe helt fra af vandet - den hang nærmest i luften i flere sekunder - men intet skete der ud over. De 2 der kom ned senere, havde samme fiskelykke.
Den ny plads, den på spidsen... var ledig. I bugten stod 3 mand og ude foran lå en bådfisker. Jungletrommerne havde gjort sit! Men nogle gange - mange gange - ja, alt for ofte faktisk... så er det vist mere bare med at komme ud og kende sit vand. Dagens vand, som tidligere skrevet.
Og vi fiskede os ind i den smukke parodi på en sommer aften - eller parodi på sommer - men smukke aften, uden at se eller mærke noget som helst. Igen.
Men sådan er det jo nogle gange - mange gange - ja, alt for ofte faktisk.
Næste år får jeg 2 over 6 kg. Bare vent!
tirsdag den 25. juli 2017
2017.07.25 Gaspedalen i bund - igen
Jeg fik bilen retur fra service og kunne ligeså godt benytte lejligheden til at se om alt virkede - med fiskestangen på bagsædet så klart! Bilen kørte som en drøm igen og jeg lagde hurtigt vejen ud af Trelleborg bag mig. Nu var det havørred jagt.
Men ak hvor skuffet jeg blev. Vandet var steget adskillige decimeter, grundet den hårde østen og nordøsten vind og trods "fladt vand", var det ikke bare brunt, men nærmere sort. Langt ud. Altså hvor utroligt er det lige, det her. Hver gang jeg vil ud, er der noget galt og når alting endelig stemmer - så er den gal med ham i den tykke ende af stangen. Eller ham den tykke med stangen.
Jeg kørte til næste plads. Sort, men måske lidt mere lyst, så at sige. Mørkegråt!
Næste plads var direkte sort og det så kun lidt bedre ud en kastelængde ude - der i mod kunne spidsen måske fiskes, men den ville jeg gemme til senere, for nu ville jeg ikke teste mig frem, men fiske.
Så jeg kørte til en plads der ofte er klar og havde endelig ret. Men så... vandstanden... jeg kunne simpelthen ikke komme ud på revet og havde jeg forsøgt, havde dønningerne givet mig en skylle. Jeg fiskede indersiden af revet af uden tro på det og besluttede mig siden for at prøve en sidste plads inden Ystad, som så var optaget.
På vejen tilbage, med et underligt udtryk i ansigtet over mit for tiden, utrolige fiske held, stoppede jeg på Kaspers plads. Vandet var nogenlunde klart her og jeg kunne fiske revet af, hvilket jeg gjorde i den følgende time, men uden kontakt til fisk. Returnerede siden til det første rev, for at gå i vandet - helt ud - og kunne der konstatere at vandet stadig var sort, for siden at køre til revet ved havnen og prøve der, men hvor vandstanden gjorde at jeg heller ikke der kunne komme ud, for til sidst - nu ret træt i kroppen - at slutte aftenen af med 2 timers tomhændet fiskeri på de helt lokale pladser.
En mindre fisk hoppede fri af vandet uden for mit synsfelt. Jeg hørte plasket, men så ikke fisken og ellers skete der intet. En underlig dag. Igen.
Havørredfiskeri er stadig mit gebet - men jeg fanger åbenbart ikke noget mere.
Men ak hvor skuffet jeg blev. Vandet var steget adskillige decimeter, grundet den hårde østen og nordøsten vind og trods "fladt vand", var det ikke bare brunt, men nærmere sort. Langt ud. Altså hvor utroligt er det lige, det her. Hver gang jeg vil ud, er der noget galt og når alting endelig stemmer - så er den gal med ham i den tykke ende af stangen. Eller ham den tykke med stangen.
Jeg kørte til næste plads. Sort, men måske lidt mere lyst, så at sige. Mørkegråt!
Næste plads var direkte sort og det så kun lidt bedre ud en kastelængde ude - der i mod kunne spidsen måske fiskes, men den ville jeg gemme til senere, for nu ville jeg ikke teste mig frem, men fiske.
Så jeg kørte til en plads der ofte er klar og havde endelig ret. Men så... vandstanden... jeg kunne simpelthen ikke komme ud på revet og havde jeg forsøgt, havde dønningerne givet mig en skylle. Jeg fiskede indersiden af revet af uden tro på det og besluttede mig siden for at prøve en sidste plads inden Ystad, som så var optaget.
På vejen tilbage, med et underligt udtryk i ansigtet over mit for tiden, utrolige fiske held, stoppede jeg på Kaspers plads. Vandet var nogenlunde klart her og jeg kunne fiske revet af, hvilket jeg gjorde i den følgende time, men uden kontakt til fisk. Returnerede siden til det første rev, for at gå i vandet - helt ud - og kunne der konstatere at vandet stadig var sort, for siden at køre til revet ved havnen og prøve der, men hvor vandstanden gjorde at jeg heller ikke der kunne komme ud, for til sidst - nu ret træt i kroppen - at slutte aftenen af med 2 timers tomhændet fiskeri på de helt lokale pladser.
En mindre fisk hoppede fri af vandet uden for mit synsfelt. Jeg hørte plasket, men så ikke fisken og ellers skete der intet. En underlig dag. Igen.
Havørredfiskeri er stadig mit gebet - men jeg fanger åbenbart ikke noget mere.
mandag den 17. juli 2017
2017.07.17 Bremsen halvt i bund
Kasper lokkede mig på kysten, da han alligevel var i området og uden at andre må tage det for nært, så er der ikke så mange der for tiden kan lokke mig ud. Det handler nemlig om fiskeåret generelt, at jeg ikke gider... ikke om dig. Kasper er bare en sjælden gæst, så selvfølgelig ville jeg med.
Og så stod vi der i vejkanten og min bil lugtede temmelig varmt! Bremsen havde hængt sig lidt i højre side og jeg bemærkede godt hvordan den trak mod højre, samt brugte mere benzin. Heldigvis kunne den køle af et stykke tid, for tilfældigvis stoppede vi næsten på den udsete fiskeplads.
En fiskeplads som 2 andre pludselig også udså sig og så kom der sørme yderligere en! ?
Vi skal da ikke mere end 3 år tilbage, så havde du kysten helt for dig selv. Her til aften, en blæsende juli aften, var vi nu 8 ude - altså inklusive dem jeg havde set på vejen. Utroligt. Meeeen rygterne havde også svirret på det sidste og det var bestemt ikke dårlige rygter. Selv vendte jeg det hele ryggen. Altså indtil Kasper ringede...
Nuvel... vadende gennem det brunlige vand, som gårddagens vind havde pisket op, var jeg en anelse skeptisk. At temperaturen samtidigt var steget, gjorde mig endnu mere skeptisk - men Kasper havde opsnappet at den ene af gutterne som kom forbi, så sent som i forgårs, havde fanget en flot fisk ved midnatstid. Så længe holder jeg ikke for tiden, så jeg håbede på at vi kunne støde på fiskene lidt tidligere også. Men der var ikke noget liv de første 2 timer. Jeg kastede uden pause, ufortrødent ud over det lidt klarere vand længere ude og et foreslag om pladsbytte var siden oppe at vende - men da jeg havde en bil stående med ukendt status i køre egenskaberne, var alternativet at køre længere øst på, ikke at foretrække. Samtidigt ville vi også bruge fisketid på at køre, da det ikke heller var meningen at fiske natten over, så vi blev hvor vi stod og håbede på det bedste, mens vi igen og igen gennemsøgte revet.
Men vores ihærdighed gav ikke udbetaling i sølv eller guld. Kun en flad, som forskrækket hoppede fri af vandet mellem os (seriøst!) da Kasper trampede på den, på vores vej på land igen.
Men så en anden dag, da?
Og så stod vi der i vejkanten og min bil lugtede temmelig varmt! Bremsen havde hængt sig lidt i højre side og jeg bemærkede godt hvordan den trak mod højre, samt brugte mere benzin. Heldigvis kunne den køle af et stykke tid, for tilfældigvis stoppede vi næsten på den udsete fiskeplads.
En fiskeplads som 2 andre pludselig også udså sig og så kom der sørme yderligere en! ?
Vi skal da ikke mere end 3 år tilbage, så havde du kysten helt for dig selv. Her til aften, en blæsende juli aften, var vi nu 8 ude - altså inklusive dem jeg havde set på vejen. Utroligt. Meeeen rygterne havde også svirret på det sidste og det var bestemt ikke dårlige rygter. Selv vendte jeg det hele ryggen. Altså indtil Kasper ringede...
Nuvel... vadende gennem det brunlige vand, som gårddagens vind havde pisket op, var jeg en anelse skeptisk. At temperaturen samtidigt var steget, gjorde mig endnu mere skeptisk - men Kasper havde opsnappet at den ene af gutterne som kom forbi, så sent som i forgårs, havde fanget en flot fisk ved midnatstid. Så længe holder jeg ikke for tiden, så jeg håbede på at vi kunne støde på fiskene lidt tidligere også. Men der var ikke noget liv de første 2 timer. Jeg kastede uden pause, ufortrødent ud over det lidt klarere vand længere ude og et foreslag om pladsbytte var siden oppe at vende - men da jeg havde en bil stående med ukendt status i køre egenskaberne, var alternativet at køre længere øst på, ikke at foretrække. Samtidigt ville vi også bruge fisketid på at køre, da det ikke heller var meningen at fiske natten over, så vi blev hvor vi stod og håbede på det bedste, mens vi igen og igen gennemsøgte revet.
Men vores ihærdighed gav ikke udbetaling i sølv eller guld. Kun en flad, som forskrækket hoppede fri af vandet mellem os (seriøst!) da Kasper trampede på den, på vores vej på land igen.
Men så en anden dag, da?
lørdag den 1. juli 2017
2017.07.01 Ingen sommer
Henrik har ferie og jeg tænkte at ovenpå en gang regn, skulle vi da mødes, nu han alligevel ville ud og fiske på Sydkysten. Indtil videre er sommeren 2017 ikke en årstid der går i bøgerne som en solrig en af slagsen. Det er koldt, blæsende og så kom der til sidst en pæn omgang regn. Ret trist vejr, hvis ikke man lige sidder i sommerhuset og har gang i pejsen og et spil UNO med ungerne. Men måske ikke på 4. uge...
Jeg startede for mig selv da vandet så godt ud. Måske en ørred eller 2 også syntes det? Ikke den første time, så jeg kørte til Henrik der havde haft en følger på sandet - men det var måske en brakvands Lada. Vi kastede os gennem et par timer på denne plads og yderligere en, men der var ingen fisk der ville lege med os denne dag.
Jeg startede for mig selv da vandet så godt ud. Måske en ørred eller 2 også syntes det? Ikke den første time, så jeg kørte til Henrik der havde haft en følger på sandet - men det var måske en brakvands Lada. Vi kastede os gennem et par timer på denne plads og yderligere en, men der var ingen fisk der ville lege med os denne dag.
onsdag den 21. juni 2017
2017.06.21 Solhverv
Jeg skal lige slå slaget for sommertiden endnu engang. Dig der sidder i sofaen og trykker... indrøm det nu bare. Det er sgu da dejligt at det er så lyst, så længe ikke? Hvad kan du bruge en solopgang klokken 3 i morgen til? Da sover du jo og du sidder derfor mindre tid ude om aftenen, fordi mørket kommer tidligere. Den eneste fordel med det, er færre myggestik - men det er altså ikke noget særligt godt argument, så overgiv dig; Sommertid året rundt, tak.
De seneste år, har jeg været aktiv på kysten her omkring midsommer. Det har givet fine ørreder og fede oplevelser. I år har det af en eller anden årsag ikke været sådan. Vejret har selvfølgelig spillet ind, men jeg plejer altid at nå en kyst-sommerbombe-ørred.
Og så blev det lige midsommer og jeg havde ikke været ude og fiske indså jeg.
Vinden gik i NV igen. Egentlig skulle jeg til Sydkysten, men valgte selskab med Henrik på hans side. Så kunne vi også drive lidt tid af sammen. Også på hans terrasse med de åbne vidder mod sydøst siden af Skåne. Det var en god aften og vandet var ikke engang koldt. 16 grader og fuldstændigt tomt for fisk. Det vil sige... jeg havde en fisk efter, som virkede lidt sløv. Men da Henrik 5 minutter efter tog en brakvands Lada - så kunne jeg godt lægge 2 og 2 sammen. Det var næppe en glad ørred, jeg havde set.
Vi kastede os ind i skumringen og den lyse aften, men uden følge skab af fisk, nattergale eller andre former for liv. Faktisk en på alle måder, særdeles stille aften.
Indtil Henrik i tusmørket på den nye plads, fangede et horn. Stilheden til trods, var det en kanon flot aften og da jeg susede ad elg, rådyr, vildsvin og kronhjorte kystvejen tilbage til Trellehula, tænkte jeg at det nu var meget godt med en tur ud i det fri - men også at det ligegodt var satans som den hugkalender spøger i mit hoved. Det var nemlig en hvid dag!
De seneste år, har jeg været aktiv på kysten her omkring midsommer. Det har givet fine ørreder og fede oplevelser. I år har det af en eller anden årsag ikke været sådan. Vejret har selvfølgelig spillet ind, men jeg plejer altid at nå en kyst-sommerbombe-ørred.
Og så blev det lige midsommer og jeg havde ikke været ude og fiske indså jeg.
Vinden gik i NV igen. Egentlig skulle jeg til Sydkysten, men valgte selskab med Henrik på hans side. Så kunne vi også drive lidt tid af sammen. Også på hans terrasse med de åbne vidder mod sydøst siden af Skåne. Det var en god aften og vandet var ikke engang koldt. 16 grader og fuldstændigt tomt for fisk. Det vil sige... jeg havde en fisk efter, som virkede lidt sløv. Men da Henrik 5 minutter efter tog en brakvands Lada - så kunne jeg godt lægge 2 og 2 sammen. Det var næppe en glad ørred, jeg havde set.
Vi kastede os ind i skumringen og den lyse aften, men uden følge skab af fisk, nattergale eller andre former for liv. Faktisk en på alle måder, særdeles stille aften.
Indtil Henrik i tusmørket på den nye plads, fangede et horn. Stilheden til trods, var det en kanon flot aften og da jeg susede ad elg, rådyr, vildsvin og kronhjorte kystvejen tilbage til Trellehula, tænkte jeg at det nu var meget godt med en tur ud i det fri - men også at det ligegodt var satans som den hugkalender spøger i mit hoved. Det var nemlig en hvid dag!
onsdag den 14. juni 2017
2017.06.14 Dagen da vinden endelig slappede af!
Hvis ikke det blæser fra syd, så stormer der fra vest og uanset, så er vandet grumset og fyldt med det her lange "slik" som de kalder det her i Skåne. Suuuuk... jeg vil ud. Det er jo dags for sommerfiskeri? Og så slappede vinden endelig af - den vendte endda til et, for årstiden, fornuftigt hjørne og jeg stod og drømte om at tage ud allerede ved lidt over eftermiddags-kaffe-tid... hvilket dog hurtigt blev skrinlagt, da solen kom frem og dagen blev varm. Jeg var ikke holdt til klokken 22 i den varme, medmindre der var fisk inde hele tiden.
Og det satsede jeg på at de ikke var, hvorfor jeg først dampede ud efter aftensmaden. Der var slik og grums på de første pladser, mange meter ud. Vandet var også uklart og jeg befandt mig pludselig mere øst på end beregnet. Utroligt som jeg altid ender med at køre så langt. Men det glemte jeg alt om, da jeg så revet jeg har besøgt oftere og oftere den sidste tid. Om det er farven på vandet, de store sandområder eller om det er revet, som ikke så mange betræder - men alle kender til - ved jeg ikke... men det lokker vildt i mig, trods masser af småfisk.
Da jeg stod derude, tænkte jeg at jeg måske var den dumme. Jeg fisker hvor de små er med tanken om at "en dag kommer den store forbi". Men på revet har jeg ikke hørt om store fisk i mange år, så da jeg havde fanget 2 små, haft en lille følger og haft yderligere nogle forsigtige hug, brød jeg op og kørte til pladsen hvor der er lidt flere store... og lidt flere fiskere. Måske det var sammenhængen?
Flere fiskere = flere fisk? Stupid... :-)
Pladsen var optaget, så jeg kørte til den næste storfanger plads, for at i første kast, have en tromletyk havørred efter. Den var omkring målet, men gående over sandet, så jeg tydeligt kroppen - god fulton fisk! Det var så også det eneste jeg siden så eller mærkede på den plads, hvorfor jeg bestemte mig for at besøge den anden storfanger plads. Men ak... jeg skulle måske være blevet på den første plads, for der skete absolut intet mere - MEN... hvad gør det, når man har sommer på kysten? Så pragtfuld en aften med en lun brise fra land, koldt kystvand, smuk solnedgang og bare være ude og dufte til havet, tangen, blomsterne og alt det andet...
Og det satsede jeg på at de ikke var, hvorfor jeg først dampede ud efter aftensmaden. Der var slik og grums på de første pladser, mange meter ud. Vandet var også uklart og jeg befandt mig pludselig mere øst på end beregnet. Utroligt som jeg altid ender med at køre så langt. Men det glemte jeg alt om, da jeg så revet jeg har besøgt oftere og oftere den sidste tid. Om det er farven på vandet, de store sandområder eller om det er revet, som ikke så mange betræder - men alle kender til - ved jeg ikke... men det lokker vildt i mig, trods masser af småfisk.
Da jeg stod derude, tænkte jeg at jeg måske var den dumme. Jeg fisker hvor de små er med tanken om at "en dag kommer den store forbi". Men på revet har jeg ikke hørt om store fisk i mange år, så da jeg havde fanget 2 små, haft en lille følger og haft yderligere nogle forsigtige hug, brød jeg op og kørte til pladsen hvor der er lidt flere store... og lidt flere fiskere. Måske det var sammenhængen?
Flere fiskere = flere fisk? Stupid... :-)
Pladsen var optaget, så jeg kørte til den næste storfanger plads, for at i første kast, have en tromletyk havørred efter. Den var omkring målet, men gående over sandet, så jeg tydeligt kroppen - god fulton fisk! Det var så også det eneste jeg siden så eller mærkede på den plads, hvorfor jeg bestemte mig for at besøge den anden storfanger plads. Men ak... jeg skulle måske være blevet på den første plads, for der skete absolut intet mere - MEN... hvad gør det, når man har sommer på kysten? Så pragtfuld en aften med en lun brise fra land, koldt kystvand, smuk solnedgang og bare være ude og dufte til havet, tangen, blomsterne og alt det andet...
torsdag den 1. juni 2017
2017.06.01 En lille sviptur med kameraet
Åh jo... jeg holder skam stadig øje! Den der hugkalender er ikke lavet for sjov og jeg skal ikke stå der og være til grin, hvis nu fiskene ikke gad lege alligevel. Så da jeg så det var en rød dag og jeg alligevel skulle et smut forbi havet, for at prøve lidt nye ting med nyt kamera, så kunne jeg ligeså godt tage stangen med!
Nu gør et nyt kamera jo ikke alverden - det er brugeren bag, der tæller, så forvent ikke noget. Men min hverdag er blevet lettere på kysten og på vejen, med et noget mindre kamera, end det gamle! I øvrigt har jeg dermed det gamle til salg: Sony A65, hvis det har interesse. Du har får det kanon billigt - helt serøst! Med en 11-16 mm F2,8 optik til!
Nu... fiskeriet... det skulle jo have været "nu til billederne", men vandet så faktisk utroligt indbydende ud, så jeg strøg ud på den første plads jeg kom til! Nøøøøj... det var 13 grader i vandet og med let svæv. Solen på og vinden temmelig frisk fra siden - og så havde jeg et horn efter. MEN... det var kun dagens første horn ud af i alt 3 jeg så der, så allerede dér var fisketuren reddet! Fedest. Hornene er næsten "væk" igen og det seriøse fiskeri kan igen genoptages.
Så fik jeg sørme en havørred! En model meget lille, men en ørred er en ørred!
Den korte historie dernæst: Jeg fiskede ivrigt - men forgæves - efter flere og byttede siden plads til en guddommeligt mere indbydende end den forrige, men mit fiskeri var forgæves i havørred fangst henseende. De kommer nok næste gang - og lidt senere på dagen, end lige efter middag....
Nu gør et nyt kamera jo ikke alverden - det er brugeren bag, der tæller, så forvent ikke noget. Men min hverdag er blevet lettere på kysten og på vejen, med et noget mindre kamera, end det gamle! I øvrigt har jeg dermed det gamle til salg: Sony A65, hvis det har interesse. Du har får det kanon billigt - helt serøst! Med en 11-16 mm F2,8 optik til!
Nu... fiskeriet... det skulle jo have været "nu til billederne", men vandet så faktisk utroligt indbydende ud, så jeg strøg ud på den første plads jeg kom til! Nøøøøj... det var 13 grader i vandet og med let svæv. Solen på og vinden temmelig frisk fra siden - og så havde jeg et horn efter. MEN... det var kun dagens første horn ud af i alt 3 jeg så der, så allerede dér var fisketuren reddet! Fedest. Hornene er næsten "væk" igen og det seriøse fiskeri kan igen genoptages.
Så fik jeg sørme en havørred! En model meget lille, men en ørred er en ørred!
Den korte historie dernæst: Jeg fiskede ivrigt - men forgæves - efter flere og byttede siden plads til en guddommeligt mere indbydende end den forrige, men mit fiskeri var forgæves i havørred fangst henseende. De kommer nok næste gang - og lidt senere på dagen, end lige efter middag....
tirsdag den 23. maj 2017
2017.05.23 På vandet, efter den store
Lysten rev og flåede i mig. Jeg ville ud igen. Kunne ikke acceptere at hornfiskene skulle styre hverdagen på kysten, men kunne samtidigt se at den værste forurening også kun var på de lokale pladser. Muligheden forelå nemlig at enten afsøge sandstykket en hel dag eller tager kajakken. Sandet havde kastet 1 hel fisk af sig pr. gang de sidste 2 ture. Ingen horn. Men det var kedeligt at stå der hele dagen. Kajakken derimod...
Så med den grønne vandraket på taget, susede jeg på nye eventyr igen - i jagten på den store fede blankfisk. "Den er jo derude", hviskede stemmen i mit hoved. De blanke er som tykkest og sultne nu og dér hvor du skal hen, findes de året rundt... specielt i SV vinden...
Den lokkende stemme, havde nær fået mig til at glemme fiskestangen der hang i stangholderen. Det kunne fandme lige passe at jeg kørte halvanden time hjemmefra, for at opdage at jeg havde glemt stangen.
Suget i maven, om "hvor hulen lagde jeg sædet" kom i stedet frem, da jeg ved ankomst pakkede ud - heldigvis lå det i kajakkens stuverum. Pyhaaa!
I indløbet på den lille naturhavn, væltede det rundt med dansemyg. Længst ude skræmmer jeg 4 store rimter, der pisker overfladen til skum. Tanken ville gerne at det var moderen af alle havørreder der stod og ventede på mig, men rimterne er let genkendelige og gled til siden, da vi kommer ud i åbent vand.
Nøøøøj hvor ser det godt ud! Havet er blåt og vinden perfekt. Meget lys, men dybet sluger det meste og havørreden venter kun på at jeg serverer min OLR i fjæset på den! Jeg afsøger det store område effektivt hele vejen ud til hjørnet og tilbage igen, på det dybere vand. 2 horn lader wobleren glide i næbbet, ellers er der næsten ingen kontakt til dem og alene dét er en herlighed! Efter en lang affiskning, er det pause tid og jeg indtager min efterhånden ensformige fiskefrokost i form af gullasch suppe med 3 æg. Men den smager fantastisk, så hvorfor ændre kosten :-)
Til gengæld skulle jeg ændre tøjvalget. Drivende våd af sved, var det rart med en pause og få en trøje af. Sikkerheden kommer ikke på kompromis, men jeg kunne godt have slækket på tøjet under, på denne varme dag. Jeg kiggede i kalenderen da jeg kom hjem, for der var noget der kunne genkendes og minsandten om jeg ikke for præcis 2 år siden havde en lignende tur heroppe. Også den gang uden sølvbomber, i fantastisk vejr, med lækker vandtemperatur og næsten ingen horn. Faktisk en total gentagelse.
Og dog... da jeg afsøger området igen, får jeg en lille blank på knap 40 cm. Fiske feberen stiger til enorme højder, men i min iver kroger jeg kun en hornfisk mere og sådan ender dagen, efter knap 8 timer på vandet. Ingen sølvbomber denne gang heller - men som jeg også skrev for 2 år siden; Så er den der nok næste gang... (SOM OM... ha ha ha)
Så med den grønne vandraket på taget, susede jeg på nye eventyr igen - i jagten på den store fede blankfisk. "Den er jo derude", hviskede stemmen i mit hoved. De blanke er som tykkest og sultne nu og dér hvor du skal hen, findes de året rundt... specielt i SV vinden...
Den lokkende stemme, havde nær fået mig til at glemme fiskestangen der hang i stangholderen. Det kunne fandme lige passe at jeg kørte halvanden time hjemmefra, for at opdage at jeg havde glemt stangen.
Suget i maven, om "hvor hulen lagde jeg sædet" kom i stedet frem, da jeg ved ankomst pakkede ud - heldigvis lå det i kajakkens stuverum. Pyhaaa!
I indløbet på den lille naturhavn, væltede det rundt med dansemyg. Længst ude skræmmer jeg 4 store rimter, der pisker overfladen til skum. Tanken ville gerne at det var moderen af alle havørreder der stod og ventede på mig, men rimterne er let genkendelige og gled til siden, da vi kommer ud i åbent vand.
Nøøøøj hvor ser det godt ud! Havet er blåt og vinden perfekt. Meget lys, men dybet sluger det meste og havørreden venter kun på at jeg serverer min OLR i fjæset på den! Jeg afsøger det store område effektivt hele vejen ud til hjørnet og tilbage igen, på det dybere vand. 2 horn lader wobleren glide i næbbet, ellers er der næsten ingen kontakt til dem og alene dét er en herlighed! Efter en lang affiskning, er det pause tid og jeg indtager min efterhånden ensformige fiskefrokost i form af gullasch suppe med 3 æg. Men den smager fantastisk, så hvorfor ændre kosten :-)
Til gengæld skulle jeg ændre tøjvalget. Drivende våd af sved, var det rart med en pause og få en trøje af. Sikkerheden kommer ikke på kompromis, men jeg kunne godt have slækket på tøjet under, på denne varme dag. Jeg kiggede i kalenderen da jeg kom hjem, for der var noget der kunne genkendes og minsandten om jeg ikke for præcis 2 år siden havde en lignende tur heroppe. Også den gang uden sølvbomber, i fantastisk vejr, med lækker vandtemperatur og næsten ingen horn. Faktisk en total gentagelse.
Og dog... da jeg afsøger området igen, får jeg en lille blank på knap 40 cm. Fiske feberen stiger til enorme højder, men i min iver kroger jeg kun en hornfisk mere og sådan ender dagen, efter knap 8 timer på vandet. Ingen sølvbomber denne gang heller - men som jeg også skrev for 2 år siden; Så er den der nok næste gang... (SOM OM... ha ha ha)
onsdag den 17. maj 2017
2017.05.17 De tynde... og kun de tynde...
Som jeg skrev i går... om den store derude... det er vist bare noget jeg bilder mig ind. Dagen var lagt til den helt store jagt. Der var konstateret forurening flere steder i går og jeg søgte mig derfor mod pladser, hvor der traditionelt ikke er så mange horn. En udmærket taktik, bortset fra den manglende tilstedeværelse fra 6 kilos fisken.
Jeg startede i syd, med en vind fra syd. Fantastisk fiskevejr. Helt igennem umådeligt flot og tiltalende. Med 10 grader i vandet og allerede 18 for oven, var det samtidigt en fornøjelse lidt ud over det vanlige. Der var horn på plads, men med tanke på alle de kast jeg tog, var det en succes at kun 2 formåede at finde vej til krogen. Jeg ventede på at den store tordnede på - men alt jeg så til fisk på denne drøm af en fiskeplads, var en større havørred der gled forbi mig på sandet, mens jeg stod og målte temperaturen. Snak om lang næse!
Jeg kørte til Henriks plads. Det er længe siden jeg har set så mange horn. Totalt forurenet.
Så kørte jeg til Henriks anden plads. Her var også horn. Men de fulgte kun lige efter. Der var til gengæld ingen fisk heller.
Så... jeg kørte til.... Henriks tredje plads. Fiskede igennem i over 4 timer uden pause og havde til sidst en lille følger. Fik et par kast senere en undermåler, der i hugget rev min skulder af led i hugget. Så fiskene ville det åbenbart gerne - hvis de var der? De måtte være andre steder, tænkte jeg og overvejede hjemturen, da jeg stod længst i øst.
Sæsonen for heldagsture er slut i denne omgang. Kysten er blevet stærkt forurenet af alle pestilensers moder. Nu må jeg satse på aftenture, for vandet er altså kun 10-11 grader.
Nå jo... sluttede dagen af med at fiske med Henrik. Vi kastede os ind i solnedgangen, uden så meget som skyggen af en havørred.
Jeg startede i syd, med en vind fra syd. Fantastisk fiskevejr. Helt igennem umådeligt flot og tiltalende. Med 10 grader i vandet og allerede 18 for oven, var det samtidigt en fornøjelse lidt ud over det vanlige. Der var horn på plads, men med tanke på alle de kast jeg tog, var det en succes at kun 2 formåede at finde vej til krogen. Jeg ventede på at den store tordnede på - men alt jeg så til fisk på denne drøm af en fiskeplads, var en større havørred der gled forbi mig på sandet, mens jeg stod og målte temperaturen. Snak om lang næse!
Jeg kørte til Henriks plads. Det er længe siden jeg har set så mange horn. Totalt forurenet.
Så kørte jeg til Henriks anden plads. Her var også horn. Men de fulgte kun lige efter. Der var til gengæld ingen fisk heller.
Så... jeg kørte til.... Henriks tredje plads. Fiskede igennem i over 4 timer uden pause og havde til sidst en lille følger. Fik et par kast senere en undermåler, der i hugget rev min skulder af led i hugget. Så fiskene ville det åbenbart gerne - hvis de var der? De måtte være andre steder, tænkte jeg og overvejede hjemturen, da jeg stod længst i øst.
Sæsonen for heldagsture er slut i denne omgang. Kysten er blevet stærkt forurenet af alle pestilensers moder. Nu må jeg satse på aftenture, for vandet er altså kun 10-11 grader.
Nå jo... sluttede dagen af med at fiske med Henrik. Vi kastede os ind i solnedgangen, uden så meget som skyggen af en havørred.
tirsdag den 16. maj 2017
2017.05.16 De tynde og de tykke
Der var lige plads til en kort tur og på skemaet havde jeg i den trættende østenvind, en plads der plejer at være fin i alle vinde. Måske lige bortset fra det mærkelige år 2017... men ellers.
Men på vejen stoppede japaneren på favoritten, fordi vandet bare så magisk ud. Den korte tur var der egentlig ikke plads til, men jeg har et eller andet i kroppen der trækker mig ud. Det er den der fede bamse. Det mærkelige år til trods, har givet mig mere fiskefeber og jeg drømmer virkelig meget om den store fede 6 kilos. Den må altså være derude til mig!
Det var i hvert fald grundlaget for den korte tur, men det var de lange tynde der hev i wobleren, til trods for sølle 9 grader i vandet. Jeg gik over revet og den faldende vandstand, gav mig lidt flere udfoldelsesmuligheder, da jeg kunne gå lidt nye veje. De tynde blev skiftet ud med en tyk, da en målsfisk huggede hårdt på OLR Kutlingen. Den var mere i luften end i vandet og jeg tænkte at stimen med de sultne, store og fede havørreder nu endelig kom - en tanke jeg næsten aldrig tænker......
Og så skete der intet mere. Overhovedet. Igen.
Besøg på 2 andre rev, gav mig mareridtsagtige scenarier, da der var fuldt med horn. Helt vildt så mange der var. Nææhh... så hellere tilbage til hvor jeg startede. Men der var lige så dødt, som da jeg forlod det. Jeg satsede på en sandstrækning på vejen hjem, men der var kun skarv og måger hjemme.
Nå, men så kommer den 6 kg´s nok en anden dag :-)
Men på vejen stoppede japaneren på favoritten, fordi vandet bare så magisk ud. Den korte tur var der egentlig ikke plads til, men jeg har et eller andet i kroppen der trækker mig ud. Det er den der fede bamse. Det mærkelige år til trods, har givet mig mere fiskefeber og jeg drømmer virkelig meget om den store fede 6 kilos. Den må altså være derude til mig!
Det var i hvert fald grundlaget for den korte tur, men det var de lange tynde der hev i wobleren, til trods for sølle 9 grader i vandet. Jeg gik over revet og den faldende vandstand, gav mig lidt flere udfoldelsesmuligheder, da jeg kunne gå lidt nye veje. De tynde blev skiftet ud med en tyk, da en målsfisk huggede hårdt på OLR Kutlingen. Den var mere i luften end i vandet og jeg tænkte at stimen med de sultne, store og fede havørreder nu endelig kom - en tanke jeg næsten aldrig tænker......
Og så skete der intet mere. Overhovedet. Igen.
Besøg på 2 andre rev, gav mig mareridtsagtige scenarier, da der var fuldt med horn. Helt vildt så mange der var. Nææhh... så hellere tilbage til hvor jeg startede. Men der var lige så dødt, som da jeg forlod det. Jeg satsede på en sandstrækning på vejen hjem, men der var kun skarv og måger hjemme.
Nå, men så kommer den 6 kg´s nok en anden dag :-)
mandag den 15. maj 2017
2017.05.15 Familiefiskeri
Studiedag = lukket skole. Ergo var børnene hjemme og fuld af gode ideer om svømmehaller, legeland og shopping. Ting jeg ikke forbinder med samme hygge som en tur til vandet, da svømmehaller og legeland er tinnitus maskiner og shopping centre med til at øge blodtrykket. Kysten kaldte. Under mindre protester givetvis - men alt det var og blev glemt, da vi vel var fremme og der var en strand at lege på. En bunker. Se sten - vi skal slå smut. Tang, grene,træer og bakker...
Og så gik den dag for ungerne, der overhovedet ikke ville høre tale om vi skulle hjem, trods at de nu havde været ude i 8 timer.
Så mens ungerne legede og min mor sad og holdt øje med dem, gik min far og jeg og fiskede strækningen af, ovenpå en god gang grillpølser som mine forældre havde medbragt. Fantastisk maj vejr. Endelig en smag af foråret, der har været alt for længe væk. Fiskene kunne kun være i samme gode humør som os og mens jeg gik over noget sandbund, pilede det rundt med tobis. Masser af dem! Og flade tilmed. Der var et kryller og mylder af liv. Også for enden af linen, hvor jeg pludselig havde noget på. Gæt selv... kroget i nakken, som det ærgerlige dyr hornfisken er.
Jeg forlod stenrevet og fiskede mig over sandbanken. Ude for enden skete der endelig noget. Et rigtigt hug og op kom en undermåler. Smældfed og sikkert fuld af tobis. Jeg kastede forgæves efter resten, mens jeg vadede ud til min far for at høre om han havde fået noget. Der var ikke sket noget og sammen stod vi og snakkede mens vi kastede løs og så alligevel - pludselig havde min far fisk på, men efter 10 sekunder valgte den desværre at stå af og det var mange gange mere ærgerligt end mit kedelige forår. Min far havde nemlig ikke fisket længe, så det havde nu været godt om han lige kunne rive en fisk hjem. I kastet efter fik han chancen igen med et hug, men væk var fiskene atter engang. Desværre fortsatte dagen således, men jeg skal hilse derudefra og sige at det endelig er mega dejligt vejr og at det bare er at komme ud og nyde det!
Og så gik den dag for ungerne, der overhovedet ikke ville høre tale om vi skulle hjem, trods at de nu havde været ude i 8 timer.
Så mens ungerne legede og min mor sad og holdt øje med dem, gik min far og jeg og fiskede strækningen af, ovenpå en god gang grillpølser som mine forældre havde medbragt. Fantastisk maj vejr. Endelig en smag af foråret, der har været alt for længe væk. Fiskene kunne kun være i samme gode humør som os og mens jeg gik over noget sandbund, pilede det rundt med tobis. Masser af dem! Og flade tilmed. Der var et kryller og mylder af liv. Også for enden af linen, hvor jeg pludselig havde noget på. Gæt selv... kroget i nakken, som det ærgerlige dyr hornfisken er.
Jeg forlod stenrevet og fiskede mig over sandbanken. Ude for enden skete der endelig noget. Et rigtigt hug og op kom en undermåler. Smældfed og sikkert fuld af tobis. Jeg kastede forgæves efter resten, mens jeg vadede ud til min far for at høre om han havde fået noget. Der var ikke sket noget og sammen stod vi og snakkede mens vi kastede løs og så alligevel - pludselig havde min far fisk på, men efter 10 sekunder valgte den desværre at stå af og det var mange gange mere ærgerligt end mit kedelige forår. Min far havde nemlig ikke fisket længe, så det havde nu været godt om han lige kunne rive en fisk hjem. I kastet efter fik han chancen igen med et hug, men væk var fiskene atter engang. Desværre fortsatte dagen således, men jeg skal hilse derudefra og sige at det endelig er mega dejligt vejr og at det bare er at komme ud og nyde det!
torsdag den 11. maj 2017
2017.05.11 "8 hurtige rev" og Skåne rundt
En meget lang dag - ganske kort...
Javier og jeg aftalte at det måtte være NU de store gik til biddet. Det var NU der kom store løse blanke skæl på fiskejakken og tobiserne sprøjtede ud af vandet.
Men når indlægget er kort, så kan du nok gætte hvordan vi lykkedes med næsten ikke at fange en skid på en hel dag i pragtfuldt maj vejr.
Sydkysten...
Rev 1: Let uklart, men fantastisk lækkert og absolut ingen fisk
Rev 2: Javier mistede en lille fisk og jeg havde et næb efter
Rev 3: Overraskende pisselækkert og fedt og ikke skyggen af liv. Der lugtede af 2 x 6 kg blankfed
Österlen...
Rev 4: Der lugtede af overdreven stor blankfed og vi fiskede der i flere timer = 1 horn til Javier.
Tilbage til Sydkysten...
Rev 5: Forgæves mega lang gåtur til grumset vand. Suk
Rev 6: Mr. Trofast-rev. Absolut fisketomt.
Rev 7: FIIIISK endelig! Vi havde flere følgere, jeg endda en pæn af slagsen. Vi fangede hver et horn, men jeg havde faktisk en lille blankfisk, der huggede og dernæst hoppede helt fri af vandet i et enormt hop, der i den nedadgående sol fik hele dagen op på plus igen. Ingen fisk på, men hold da op et fedt syn!
Nå ja...
Rev 8: Reddet på målstregen, hvis man kan sige det sådan... så satte jeg Javier af derhjemme og sagde han var velkommen at tage med ud på hans egen hjemmebane. Men han var uhørt træt i kroppen og jeg med. Alligevel syntes jeg liiiige at der skulle lidt vandaerobics for at fjerne den sidste energi og pløjede gennem 200 meter af rådden tang i vand til knæene, for at kunne tage 15 kast inden solen forsvandt. I det første kast fik jeg dagens eneste fisk - i de resterende tang på krogen. Er du gal det var mærkeligt.
Javier og jeg aftalte at det måtte være NU de store gik til biddet. Det var NU der kom store løse blanke skæl på fiskejakken og tobiserne sprøjtede ud af vandet.
Men når indlægget er kort, så kan du nok gætte hvordan vi lykkedes med næsten ikke at fange en skid på en hel dag i pragtfuldt maj vejr.
Sydkysten...
Rev 1: Let uklart, men fantastisk lækkert og absolut ingen fisk
Rev 2: Javier mistede en lille fisk og jeg havde et næb efter
Rev 3: Overraskende pisselækkert og fedt og ikke skyggen af liv. Der lugtede af 2 x 6 kg blankfed
Österlen...
Rev 4: Der lugtede af overdreven stor blankfed og vi fiskede der i flere timer = 1 horn til Javier.
Tilbage til Sydkysten...
Rev 5: Forgæves mega lang gåtur til grumset vand. Suk
Rev 6: Mr. Trofast-rev. Absolut fisketomt.
Rev 7: FIIIISK endelig! Vi havde flere følgere, jeg endda en pæn af slagsen. Vi fangede hver et horn, men jeg havde faktisk en lille blankfisk, der huggede og dernæst hoppede helt fri af vandet i et enormt hop, der i den nedadgående sol fik hele dagen op på plus igen. Ingen fisk på, men hold da op et fedt syn!
Nå ja...
Rev 8: Reddet på målstregen, hvis man kan sige det sådan... så satte jeg Javier af derhjemme og sagde han var velkommen at tage med ud på hans egen hjemmebane. Men han var uhørt træt i kroppen og jeg med. Alligevel syntes jeg liiiige at der skulle lidt vandaerobics for at fjerne den sidste energi og pløjede gennem 200 meter af rådden tang i vand til knæene, for at kunne tage 15 kast inden solen forsvandt. I det første kast fik jeg dagens eneste fisk - i de resterende tang på krogen. Er du gal det var mærkeligt.
mandag den 8. maj 2017
2017.05.08 4 hurtige rev
Det skal tillægges at jeg ovenpå en lørdag morgen og formiddag med madlavning, forberedelse til mad med let stegning, grillning, vandbad og røg og så videre, lige ville ud et par timer, inden maden skulle kulminere på grillen og siden madbordet. Men den tur var ikke værd at skrive det vilde om. Jeg kørte over 3 rev, som jeg har for vane i foråret.
Det første rev: 2 meget små følgere i den skarpe sol og så et par næb. 12 grader.
Det andet rev: 2 næb der fulgte med. 12 grader.
Det tredje rev: Absolut ikke skyggen af fisk overhovedet. 12,5 grader.
Kan du godt se... der skete intet overhovedet.
Så lysten i dag var der, men troen på det kunne godt have været større. Det er bare det år her... jeg føler der mangler den der gode tykke blankfisk lige rundt om hjørnet. Men hjørnet flytter sig for det første hele tiden... siden er jeg vidst den eneste der forventer en god fisk :-)
Jeg gik ud på revet der havde holdt 12,5 grad forleden. Det var 9 i dag og vandet flot klart. Måske lidt for klart, men men... jeg fiskede hele revet af, frem til spidsen og ind i bugten. Ikke så meget som skyggen af fisk igen. Jo et horn, men come on. Nå, ikke dvæle ved samme plads - videre.
Næste rev virkede lige så tomt, men da jeg kom ud på hjørnet huggede det hårdt længst ude og en kampvillig havørred under målet kom ind til afkrogning. Det gentog sig kastet efter med en endnu mindre. Så er der fisk på plads. Endelig! Et næb fulgte efter og så fik jeg en lidt bedre fisk længst ude igen. Den tog line og kæmpede bravt og dagens 3. fisk - denne over målet - kunne lade sig afkroge. Siden døde det fuldstændigt! Jeg fiskede revet intensivt af, men endte med at køre til det næste, i læ for nogle kraftige haglbyger der trak ned nord fra. Fantastisk vejr at være ude i - i maj!
Historien fra det første rev gentog sig og jeg opgav lidt hurtigere end vanligt for at tage hjem - men stoppede alligevel på det rev jeg plejer at starte på, når jeg fiske mig hjem over 3 rev. Det så fantastisk ud. Helt igennem smukt og fiske indbydende og mens store uvejsskyer atter engang trak ned over Sydkysten og hætten kom op i den tiltagende kolde vind, kunne jeg opgive ævred efter 2 timer uden så meget som skyggen af havørred og kun kun et enkelt horn der fulgte efter.
Jeg venter lige lidt mere på den gode fisk. Åbenbart.
Det første rev: 2 meget små følgere i den skarpe sol og så et par næb. 12 grader.
Det andet rev: 2 næb der fulgte med. 12 grader.
Det tredje rev: Absolut ikke skyggen af fisk overhovedet. 12,5 grader.
Kan du godt se... der skete intet overhovedet.
Så lysten i dag var der, men troen på det kunne godt have været større. Det er bare det år her... jeg føler der mangler den der gode tykke blankfisk lige rundt om hjørnet. Men hjørnet flytter sig for det første hele tiden... siden er jeg vidst den eneste der forventer en god fisk :-)
Jeg gik ud på revet der havde holdt 12,5 grad forleden. Det var 9 i dag og vandet flot klart. Måske lidt for klart, men men... jeg fiskede hele revet af, frem til spidsen og ind i bugten. Ikke så meget som skyggen af fisk igen. Jo et horn, men come on. Nå, ikke dvæle ved samme plads - videre.
Næste rev virkede lige så tomt, men da jeg kom ud på hjørnet huggede det hårdt længst ude og en kampvillig havørred under målet kom ind til afkrogning. Det gentog sig kastet efter med en endnu mindre. Så er der fisk på plads. Endelig! Et næb fulgte efter og så fik jeg en lidt bedre fisk længst ude igen. Den tog line og kæmpede bravt og dagens 3. fisk - denne over målet - kunne lade sig afkroge. Siden døde det fuldstændigt! Jeg fiskede revet intensivt af, men endte med at køre til det næste, i læ for nogle kraftige haglbyger der trak ned nord fra. Fantastisk vejr at være ude i - i maj!
Historien fra det første rev gentog sig og jeg opgav lidt hurtigere end vanligt for at tage hjem - men stoppede alligevel på det rev jeg plejer at starte på, når jeg fiske mig hjem over 3 rev. Det så fantastisk ud. Helt igennem smukt og fiske indbydende og mens store uvejsskyer atter engang trak ned over Sydkysten og hætten kom op i den tiltagende kolde vind, kunne jeg opgive ævred efter 2 timer uden så meget som skyggen af havørred og kun kun et enkelt horn der fulgte efter.
Jeg venter lige lidt mere på den gode fisk. Åbenbart.
søndag den 30. april 2017
2017.04.30 Farvel april
Skyggen i vandet over sandet, er ikke helt lille. Det er heller ingen rekord fisk, men den måtte rigtigt gerne hugge. Desværre glider den dovent ud til siden og forsvinder fra mit synsfelt. Den kom fra det dybe og da jeg sidder i kajakken er det svært at se størrelsen, men det var ikke en af spirrevipperne. I et forsøg på at holde kajakken stille i det meget bevægelige hav, prøver jeg at affiske den mørke plet fisken kom fra igen og igen. Men den ser jeg ikke mere til og jeg begiver mig videre, med vandet plaskende ind fra stævnen, når jeg rammer en bølge skævt.
Lidt satset projekt, det her. Vinden står ind med 7 fra øst og giver til tider nogle heftige bølger, som intet problem havde været, stående på kysten - men som får kajakken til at rulle pænt. Derfor bliver det mere kystnært i det følgende fiskeri. I hvert fald indtil Javier dukker op.
På min vej mod spidsen, bliver alle pletter i bugten affisket. Det er en god bugt med masser af sand og masser af gemmesteder. Og masser af havørreder der jager tobis, alle andre år end dette. Men ved en af pletterne hugger det hårdt og jeg mærker straks at det er en lidt bedre fisk jeg har fat i. Desværre er det en blank nedgænger der sekunderne efter, fuldstændigt opgiver alle former for kamp og lader sig rulle ind til afkrogning ved kajakken uden så meget som at have taget line eller noget. Troen på flere fisk, får mig igen ud på det lidt dybere, hvor denne kom fra og igen må jeg indse at søen er for skarp herude og søge mod land igen. Netop der ankommer Javier og jeg håber vi kan affiske de større områder længere ude, sammen.
Inden Javier er i kajakken får jeg dog en blank inde fra det lave og håber at flere havørreder, har jagtet som mågerne og derfor er samlet her. Men Javier og jeg fisker 2 timer igennem på revet ved spidsen og der sker intet som helst. Ikke engang en følger.
Vi drager lidt ud af, men oplever det samme. Desværre får Javier det dårligt og må tage hjem og samtidigt med det, får jeg på en eller anden måde i et kast mod vinden, viklet linen så meget ind i topøjet, at jeg ikke kan få det op og derfor må kappe linen ved hjulet, fordi kajakken samtidigt driver helt vildt i vinden. Samtidigt sidder krogen fast i en sten et sted og i et forsøg på at redde ejendelene, får jeg for meget fart på op mod vinden og min woblers "parkeringsplads", så linen nu først vikles rundt om mig og bagefter mine pedaler under kajakken. Det er helt umuligt at holde styr på linen, kursen og bundhugget og det resulterer i at linen knækker nede ved pedalerne under kajakken. Efter det lille nummer, vendte jeg snuden hjemover og håbede at prognosen virkelig ikke mener at det skal blæse hårdt fra øst hele ugen.
Lidt satset projekt, det her. Vinden står ind med 7 fra øst og giver til tider nogle heftige bølger, som intet problem havde været, stående på kysten - men som får kajakken til at rulle pænt. Derfor bliver det mere kystnært i det følgende fiskeri. I hvert fald indtil Javier dukker op.
På min vej mod spidsen, bliver alle pletter i bugten affisket. Det er en god bugt med masser af sand og masser af gemmesteder. Og masser af havørreder der jager tobis, alle andre år end dette. Men ved en af pletterne hugger det hårdt og jeg mærker straks at det er en lidt bedre fisk jeg har fat i. Desværre er det en blank nedgænger der sekunderne efter, fuldstændigt opgiver alle former for kamp og lader sig rulle ind til afkrogning ved kajakken uden så meget som at have taget line eller noget. Troen på flere fisk, får mig igen ud på det lidt dybere, hvor denne kom fra og igen må jeg indse at søen er for skarp herude og søge mod land igen. Netop der ankommer Javier og jeg håber vi kan affiske de større områder længere ude, sammen.
Inden Javier er i kajakken får jeg dog en blank inde fra det lave og håber at flere havørreder, har jagtet som mågerne og derfor er samlet her. Men Javier og jeg fisker 2 timer igennem på revet ved spidsen og der sker intet som helst. Ikke engang en følger.
Vi drager lidt ud af, men oplever det samme. Desværre får Javier det dårligt og må tage hjem og samtidigt med det, får jeg på en eller anden måde i et kast mod vinden, viklet linen så meget ind i topøjet, at jeg ikke kan få det op og derfor må kappe linen ved hjulet, fordi kajakken samtidigt driver helt vildt i vinden. Samtidigt sidder krogen fast i en sten et sted og i et forsøg på at redde ejendelene, får jeg for meget fart på op mod vinden og min woblers "parkeringsplads", så linen nu først vikles rundt om mig og bagefter mine pedaler under kajakken. Det er helt umuligt at holde styr på linen, kursen og bundhugget og det resulterer i at linen knækker nede ved pedalerne under kajakken. Efter det lille nummer, vendte jeg snuden hjemover og håbede at prognosen virkelig ikke mener at det skal blæse hårdt fra øst hele ugen.
lørdag den 29. april 2017
2017.04.29 En smuttur med mindsteguldet
Lørdagen regnede væk. Det stod ned i stænger og det så ikke ud til at holde op, hvorfor jeg lagde planerne på hylden om en længere tur. Ikke at regnen gør noget, men med tanke på gårddagens fiskeri, var det ikke lokkende at stå i regn og fange ingenting, når jeg nu kunne blive færdig med kontoret her i huset.
Kontoret blev færdigt og samtidigt dukkede solen pludselig op. Arghhh.. man skulle da lige kunne tage et par timer her i løbet af eftermiddagen, tænkte jeg og lokkede den mindste datter med, der havde fået firkantede øjne af en inde-dag. En slikpose var agnen, for at lokke hende med ud.
Og så skete der det som jeg nok havde ventet. Der var selvfølgelig fisk. De huggede endda. Hårdt. 3 styk på 4 kast. Jeg var lykkelig. Åbenbart masser af fisk inde og alene på hele revet. Men det blev ved de 3 fisk. 2 blanke nedgængere og en undermåler. Ikke skyggen af horn.
Datteren havde lånt kameraet.
Kontoret blev færdigt og samtidigt dukkede solen pludselig op. Arghhh.. man skulle da lige kunne tage et par timer her i løbet af eftermiddagen, tænkte jeg og lokkede den mindste datter med, der havde fået firkantede øjne af en inde-dag. En slikpose var agnen, for at lokke hende med ud.
Og så skete der det som jeg nok havde ventet. Der var selvfølgelig fisk. De huggede endda. Hårdt. 3 styk på 4 kast. Jeg var lykkelig. Åbenbart masser af fisk inde og alene på hele revet. Men det blev ved de 3 fisk. 2 blanke nedgængere og en undermåler. Ikke skyggen af horn.
Datteren havde lånt kameraet.
fredag den 28. april 2017
2017.04.28 Selv de røde dage er dårlige fiskedage
En rød dag herovre, er en helligdag. Det vil sige, en fridag... det må være det jeg har misforstået med hugkalenderen, for dagen i dag var rød og derfor troede jeg at vi ville krane fisk hjem igen. Men nej.
Kasper ringede og sagde han var rundt om hjørnet og om jeg ikke ville følge med og selvfølgelig takker man ikke nej til at følges med ham! Så jeg fik pakket om og kursen blev følgende sat mod dagens første stop. Undervejs med 2 efterretninger fra Javier om at han nu kom til os, for de 2 første pladser var helt døde, trods super forhold.
Jeg anede det. Kysten lå så utroligt indbydende hen, som den kun kan her i april. Let grumset vand, smaragdgrønt og tydelige sandpletter på revene. Vinden ind fra sydøst og fuld sol. Nøj det så godt ud! Det stank af fisk. Masser af fisk og jeg var ikke ene om den tanke - Kasper og Javier stod som jeg og var dybt forelskede i alle de fisk der straks gik til bidet.
Det næste der skete var at vi sad med vores medbragte og nylavede mad oppe i klitterne. 2 affiskninger af revene, havde resulteret i en blankfisk til Kasper med fluen og ellers intet som helst. Ikke en følger, et hug som kunne sættes på "typisk havørred" eller andet. Kun forsigtige hornfiske nap. Sådan fortsatte dagen. Vi kørte til et andet favorit rev. Jeg fiskede en lang strækning af. Javier tog sig af den anden halvdel, mens Kasper gik ud på det sidste stræk og fiskede af. Vi fiskede igennem. Koncentreret. Seriøst. Men fiskene havde rød dag. Ikke så meget som et hug eller en følger til nogen af os. Intet.
Vi var egentlig på vej hjem, da vi ville stoppe på et lille rev for at rette op på tingene. Javier lykkedes med det, da en fisk huggede helt ude i kastet. Den var alene på denne smækre dag og vi kørte hjem, da andre pligter kaldte på hver af os.
Javier og jeg er enige om at fiskene har sin egen hugkalender. Den får vi vist ikke rigtigt indsigt i.
Kasper ringede og sagde han var rundt om hjørnet og om jeg ikke ville følge med og selvfølgelig takker man ikke nej til at følges med ham! Så jeg fik pakket om og kursen blev følgende sat mod dagens første stop. Undervejs med 2 efterretninger fra Javier om at han nu kom til os, for de 2 første pladser var helt døde, trods super forhold.
Jeg anede det. Kysten lå så utroligt indbydende hen, som den kun kan her i april. Let grumset vand, smaragdgrønt og tydelige sandpletter på revene. Vinden ind fra sydøst og fuld sol. Nøj det så godt ud! Det stank af fisk. Masser af fisk og jeg var ikke ene om den tanke - Kasper og Javier stod som jeg og var dybt forelskede i alle de fisk der straks gik til bidet.
Det næste der skete var at vi sad med vores medbragte og nylavede mad oppe i klitterne. 2 affiskninger af revene, havde resulteret i en blankfisk til Kasper med fluen og ellers intet som helst. Ikke en følger, et hug som kunne sættes på "typisk havørred" eller andet. Kun forsigtige hornfiske nap. Sådan fortsatte dagen. Vi kørte til et andet favorit rev. Jeg fiskede en lang strækning af. Javier tog sig af den anden halvdel, mens Kasper gik ud på det sidste stræk og fiskede af. Vi fiskede igennem. Koncentreret. Seriøst. Men fiskene havde rød dag. Ikke så meget som et hug eller en følger til nogen af os. Intet.
Vi var egentlig på vej hjem, da vi ville stoppe på et lille rev for at rette op på tingene. Javier lykkedes med det, da en fisk huggede helt ude i kastet. Den var alene på denne smækre dag og vi kørte hjem, da andre pligter kaldte på hver af os.
Javier og jeg er enige om at fiskene har sin egen hugkalender. Den får vi vist ikke rigtigt indsigt i.
onsdag den 26. april 2017
2017.04.26 Et på nogle områder, imponerende forår
Billedet fra premieredagen i januar, taler sit tydelige sprog. Tjek lige temperaturen. I dag var den kun lige et par streger over, altså... ikke engang 7 grader i vandet! Det er naturligt nok, med tanke på vejret den sidste tid, som også er rekordartet, da det er første gang i (vist nok) 25 år man registrerer en koldere april, end det var i marts. Imponerende!
Det var fiskeriet så ikke, men det har det heller ikke været de andre ture. Jeg har talt med en del, der har haft et modsat forår af mig og har fanget mange fisk. Men til fælles for de fleste, så har de viftet fluer i stedet for at fiske rigtigt ;-) Der er ingen tvivl om at fluen har været alt andet overlegent i de sidste - kolde - måneder, men jeg har aldrig været med til noget lignende i så lang tid. Og så har rygterne den sidste tid, gået på de lange kanyler... som Javier så ikke kunne lade være med at fange en af i dag. De er altså kommet, inden havørredfiskeriet rigtigt gik i gang for os. Ikke så imponerende!
Med begejstring kunne jeg se fiskeørnen glide over os, tæt på endda. Det var et rigtig flot syn, der blev afbrudt af endnu et "juhuuu" da Javier krogede sin, vist nok, 4. fisk. Jeg var lykkedes med en tabt og så var der ikke sket mere, så det var med lange blikke jeg prøvede at kopiere hvad dælen han nu lavede, for at få dem i hugget. Men det hjalp ikke. Javier tog 4 foran næsen på mig og mistede 4. Jeg fik intet. Imponerende - altså af Javier!
Gullasch suppen blev "krydret" op med 3 kogte æg. Dumt var det bare at opdage at jeg havde glemt ske og derfor intet havde at spise med eller røre om med. En plasticdukke fra Burger King, glemt af et barn i bilen, fik lov at røre suppen. Hun smiler stadig!
Senere på dagen hentede jeg lidt ind på det tabte, ved at tage 3 styks, hvoraf den ene var en rigtigt flot blankfisk over målet, men vandet, solen og de haglbyger der kom, gjorde dagen til et mesterværk, der bare manglede penselsvingeren der kunne plastre en 6 kg´s på bordet. Fisken der aldrig dukkede op og som vi vist nok heller ikke havde regnet med i dette underlige forår, trods alt. Men det korte af det lange, var at vi havde en fantastisk dag i rigtigt godt havørredvejr, bare uden så mange af dem og som sagt, lykkedes Javier at kroge en hornfisk, mens jeg havde nogle der fulgte efter. Ikke så imponerende :-)
Det var fiskeriet så ikke, men det har det heller ikke været de andre ture. Jeg har talt med en del, der har haft et modsat forår af mig og har fanget mange fisk. Men til fælles for de fleste, så har de viftet fluer i stedet for at fiske rigtigt ;-) Der er ingen tvivl om at fluen har været alt andet overlegent i de sidste - kolde - måneder, men jeg har aldrig været med til noget lignende i så lang tid. Og så har rygterne den sidste tid, gået på de lange kanyler... som Javier så ikke kunne lade være med at fange en af i dag. De er altså kommet, inden havørredfiskeriet rigtigt gik i gang for os. Ikke så imponerende!
Tak Burger King, for legetøj der kan bruges til noget! |
hej då... |
Gullasch suppen blev "krydret" op med 3 kogte æg. Dumt var det bare at opdage at jeg havde glemt ske og derfor intet havde at spise med eller røre om med. En plasticdukke fra Burger King, glemt af et barn i bilen, fik lov at røre suppen. Hun smiler stadig!
Senere på dagen hentede jeg lidt ind på det tabte, ved at tage 3 styks, hvoraf den ene var en rigtigt flot blankfisk over målet, men vandet, solen og de haglbyger der kom, gjorde dagen til et mesterværk, der bare manglede penselsvingeren der kunne plastre en 6 kg´s på bordet. Fisken der aldrig dukkede op og som vi vist nok heller ikke havde regnet med i dette underlige forår, trods alt. Men det korte af det lange, var at vi havde en fantastisk dag i rigtigt godt havørredvejr, bare uden så mange af dem og som sagt, lykkedes Javier at kroge en hornfisk, mens jeg havde nogle der fulgte efter. Ikke så imponerende :-)
tirsdag den 18. april 2017
2017.04.18 Sne, frost og ørreder
Allerede inden jeg tog afsted, havde de første snebyger passeret hjemmet i Trelleborg. Det er sket før og vil ske i april igen. Meeeen... det er bestemt ikke med sne i sigte at jeg kalder april for forår. Dét og så frostvejr. Der er kommet mere sne nu, end der kom i december og vi har nu haft 5 dage i streg med frostvejr. Jeg, der havde taget hortensiaerne ud og plantet nyt og gjort ved - og som kun ventede på at se gentagelsen af tobisernes skræmte flugt i vandet, fra forleden. Men med frost og stadig koldt vand, kunne jeg vist spejde langt efter det igen.
Og de mærkelige fisk fortsatte deres stræben efter at gøre mig endnu mere vanvittig. Vi har alle haft den her følelse af at "nu... NU ved jeg hvad der skal til" for så at dagen efter eller et par dage efter, at blive slået tilbage til start, fordi alt man troede man vidste, bare ikke gælder alligevel. Sådan har hele mit år som bekendt været og i dag var heller ikke en undtagelse, på nær på ét punkt. Jeg fangede hele 4 styks i dag! Uha da...
Udgangspunktet blev gårddagens fangstplads. Der havde jo været gang i noget i vandet og hvorfor ikke starte der - så kunne jeg altid trække mig tilbage til andre pladser, hvis der var behov for det senere. Det blev der, for efter 5 timers hårdt arbejde, var alt jeg havde opnået en tyk målsfisk og en følger, samt lidt stød til wobleren. Næsten ingen terner og derudover ikke noget tegn på liv. Utroligt stille, eller... som det plejer.
Måske jeg skulle have byttet plads tidligere tænkte jeg, da jeg fandt favorit revet ledigt på vejen hjemover. Fisken huggede nemlig prompte da jeg kom ned til sandstykket. Eller hug var så meget sagt, men der var da liv for enden af linen og til afkrogning kom en sølvblank tynd havørred over målet, med en stor skade på bagkroppen. Den var helt hvid på bugen, men var nok en nedgænger i snydepels. Ud og hent din sølvblanke og fede tip-tip-tip oldemor, bad jeg om...
Men bønnen blev ikke hørt i det tiltagende mørke, mens frosten gjorde sit indtog. Specielt i mine fingre, der var højrøde efter en dag i solen og nu frosten. Til gengæld fik jeg 2 mindre blankfisk der begge huggede prompte da mørket faldt på og med rystende hænder fik jeg afkroget den sidste og tænkte at nok var nok og drog hjemover.
Og de mærkelige fisk fortsatte deres stræben efter at gøre mig endnu mere vanvittig. Vi har alle haft den her følelse af at "nu... NU ved jeg hvad der skal til" for så at dagen efter eller et par dage efter, at blive slået tilbage til start, fordi alt man troede man vidste, bare ikke gælder alligevel. Sådan har hele mit år som bekendt været og i dag var heller ikke en undtagelse, på nær på ét punkt. Jeg fangede hele 4 styks i dag! Uha da...
Udgangspunktet blev gårddagens fangstplads. Der havde jo været gang i noget i vandet og hvorfor ikke starte der - så kunne jeg altid trække mig tilbage til andre pladser, hvis der var behov for det senere. Det blev der, for efter 5 timers hårdt arbejde, var alt jeg havde opnået en tyk målsfisk og en følger, samt lidt stød til wobleren. Næsten ingen terner og derudover ikke noget tegn på liv. Utroligt stille, eller... som det plejer.
Måske jeg skulle have byttet plads tidligere tænkte jeg, da jeg fandt favorit revet ledigt på vejen hjemover. Fisken huggede nemlig prompte da jeg kom ned til sandstykket. Eller hug var så meget sagt, men der var da liv for enden af linen og til afkrogning kom en sølvblank tynd havørred over målet, med en stor skade på bagkroppen. Den var helt hvid på bugen, men var nok en nedgænger i snydepels. Ud og hent din sølvblanke og fede tip-tip-tip oldemor, bad jeg om...
Men bønnen blev ikke hørt i det tiltagende mørke, mens frosten gjorde sit indtog. Specielt i mine fingre, der var højrøde efter en dag i solen og nu frosten. Til gengæld fik jeg 2 mindre blankfisk der begge huggede prompte da mørket faldt på og med rystende hænder fik jeg afkroget den sidste og tænkte at nok var nok og drog hjemover.
mandag den 17. april 2017
2017.04.17 Påske østen - på kysten
Hvis ikke det pisker fra den ene side, så skal jeg love for at det gør det fra den anden side. Det er altid godt med lidt røren om, men midt i sæsonen, hvor fiskeriet plejer at toppe og man både har tid og dagslys til fiskeriet, er det ærgerligt at blæse inde. Jeg har således ikke haft kajakken i vandet en eneste gang i påsken og det var mere eller mindre meningen netop denne påske.
Vinden gik fra den stride pestenvind over i øst og var ligeså strid. Nu også med kulde. Men Henrik ringede og sagde at han havde fundet en fin plads med lidt læ og jeg var ikke svær at overtale. Det havde blæst hele påsken og jeg var fortsat i det samme spor, som inden... ombygning og ingen fejl på det, men det er også lidt træls, når fiskeriet trækker mest, inden de lange sataner invaderer kysten.
Vel fremme var det bare at konstatere at vinden vist ikke helt var i læ og at den samtidigt var øget betragteligt. Således stod vi i strid sideøsten og kastede ud over vand med drivende tang og rivende strøm, men windchill faktoren så sit til at holde temperaturen nede under frysepunktet. Hele 3 graders varme - og så 12 M/S fra øst... brrrrr...
Vores forehavende holdt i 1 time, så måtte jeg indse at min køretur gennem "konstrunda" helvedet var forgæves. 30 km/t og "se nu der Jönsson" kunne igen samles på min vej hjemover, indtil jeg kom på at jeg kunne stå i læ dernede du ved nok. Det kunne få de værste campingturister og fremkommeligheds besværende folk af vejen, mens jeg fiskede mig ind i den sene eftermiddag og tidlige aften. HVIS altså vandet var fiskbart...
Og fra afstand, så det sådan ud. Men intet kunne bekræftes før jeg stod i det og faktisk ikke kunne se mine støvler på under knædybt vand. Hmm... men jeg var ikke gået hertil for at vende om med det samme - Det rakte kondien heller ikke til og som sagt savnede jeg ikke de langsommelige ruter hjem. Fiskes skulle der og så var det jeg opdagede at der i dén grad blev fisket rigeligt på pladsen i forvejen. Jeg var alene, som lystfisker, men ternerne... de gik helt amok ude foran mig, til venstre og til højre og overalt. Store flokke af terner der dykkede og skreg og fiskede den ene tobis op efter den anden.
Min dag endte endnu en gang i drømmenes verden. Hverandet øjeblik og kast, havde jeg det ene megahug eller den rasende store havørred på efter den anden... men det var kun i drømmenes verden. Tobiserne blev muligvis jagtet op af noget, men havørred som ville have wobler var der ikke mange af på pladsen, for jeg lykkedes kun at kroge en og havde en mindre følger med inde. Det burde - som mange gange før - havde givet den ene bamse efter den anden, men ok... jeg har lært det nu. Tror jeg.
Dagen blev dog alligevel kronet af at FCK slog de klamme gule fra vestegnen. Sådan nogle dage er altid gode - selv når temperaturen falder til 2 grader og vinden stadig ikke slapper af...
Vinden gik fra den stride pestenvind over i øst og var ligeså strid. Nu også med kulde. Men Henrik ringede og sagde at han havde fundet en fin plads med lidt læ og jeg var ikke svær at overtale. Det havde blæst hele påsken og jeg var fortsat i det samme spor, som inden... ombygning og ingen fejl på det, men det er også lidt træls, når fiskeriet trækker mest, inden de lange sataner invaderer kysten.
Vel fremme var det bare at konstatere at vinden vist ikke helt var i læ og at den samtidigt var øget betragteligt. Således stod vi i strid sideøsten og kastede ud over vand med drivende tang og rivende strøm, men windchill faktoren så sit til at holde temperaturen nede under frysepunktet. Hele 3 graders varme - og så 12 M/S fra øst... brrrrr...
Vores forehavende holdt i 1 time, så måtte jeg indse at min køretur gennem "konstrunda" helvedet var forgæves. 30 km/t og "se nu der Jönsson" kunne igen samles på min vej hjemover, indtil jeg kom på at jeg kunne stå i læ dernede du ved nok. Det kunne få de værste campingturister og fremkommeligheds besværende folk af vejen, mens jeg fiskede mig ind i den sene eftermiddag og tidlige aften. HVIS altså vandet var fiskbart...
Og fra afstand, så det sådan ud. Men intet kunne bekræftes før jeg stod i det og faktisk ikke kunne se mine støvler på under knædybt vand. Hmm... men jeg var ikke gået hertil for at vende om med det samme - Det rakte kondien heller ikke til og som sagt savnede jeg ikke de langsommelige ruter hjem. Fiskes skulle der og så var det jeg opdagede at der i dén grad blev fisket rigeligt på pladsen i forvejen. Jeg var alene, som lystfisker, men ternerne... de gik helt amok ude foran mig, til venstre og til højre og overalt. Store flokke af terner der dykkede og skreg og fiskede den ene tobis op efter den anden.
Min dag endte endnu en gang i drømmenes verden. Hverandet øjeblik og kast, havde jeg det ene megahug eller den rasende store havørred på efter den anden... men det var kun i drømmenes verden. Tobiserne blev muligvis jagtet op af noget, men havørred som ville have wobler var der ikke mange af på pladsen, for jeg lykkedes kun at kroge en og havde en mindre følger med inde. Det burde - som mange gange før - havde givet den ene bamse efter den anden, men ok... jeg har lært det nu. Tror jeg.
Dagen blev dog alligevel kronet af at FCK slog de klamme gule fra vestegnen. Sådan nogle dage er altid gode - selv når temperaturen falder til 2 grader og vinden stadig ikke slapper af...
mandag den 10. april 2017
2017.04.10 Listerlandet i strid pestenvind
David og jeg havde for længe siden aftalt en tur til barske og smukke Listerlandet i påsken. Det farlige med planlægning er den glæde man opbygger, frem til turen, for ved afgang at konstatere at vejret ikke lige var med på ideen om et par idylliske dage i en lækker SV vind med 6-7 m/s og fuld sol.
Så dagen før, var vi ved at aflyse indtil David fandt den eneste vejrudsigt der faktisk lovede ønske vejret og så skulle vi alligevel lige prøve. Lystfiskere må være rigtigt optimistiske nogle gange!
Davids vejrudsigt havde ret ved afgang fra Malmö. Solen var endda fremme. Men i takt med at vi nærmede os Blekinge, holdt vimplerne mere og mere afstand ud fra de stænger de stod på. Vi endte dog på en af vores fælles favoritter i syd, da vandet så tilforladeligt ud og tog den lange vadetur ud til pladsen. Det er fedt heroppe - der er langt ud til mange pladser og orker man den slags, er belønningen at man også er alene de fleste steder. Og dét er en luksus i påskeugen. Måske var vi alene herude, fordi andre havde opdaget at vandet var fuldt af fedtemøg? Vi fiskede spidsen af og endte i modvindssiden, hvor vinden pressede fedtemøget ind til land - til gengæld var bølgerne ekstremt stride og vinden absolut ikke under 10 mere, hvorfor vi blev tvunget fra pladsen.
Vi kiggede på lidt læpladser i syd, men måtte efter kun 1 kast hver på 2 yderligere pladser, hvor linen også var fuld af tang, kapitulere og køre i læ. Det så ikke så ringe ud og allerede i første kast, fik David en fin blankfisk på der hoppede og gjorde ved - desværre røg den af på vejen ind, men så var der vel også en fisk til mig? Og ja, jeg krogede også en blank helt ind ved stangtoppen, der efter en god gang vandpjaskeri, kunne afkroges og genudsættes. Med sigtet indstillet på flere fisk, udskød vi frokostpausen lidt, men vi hverken så eller mærkede flere.
David er blevet hjemmebrygger. Med en god smag for Pale Ale syntes han at vi godt kunne dele en lille flaske nybrygget, hvis vi alligevel blev på pladsen. Den slags valg skal også tages - så vi delte en flaske udsøgt og virkelig god Pale ale, til de lokale pølser vi havde handlet oppe i Mjällby. Det sad godt i skabet.
Med fulde maver, var det over revet igen. Vinden var tiltaget fra strid pestenvind til nærmest ulidelig. Konstant susen i ørerne er ok når man er og gå langs stranden og/eller lede efter rav, men når man fisker, bliver jeg hurtigt irriteret af den lede susen. Jeg bliver træt i hovedet og desuden er det umuligt at kaste andre veje end med eller skråt med vinden. Det begrænsede derfor pladsvalget yderligere og vi var endda på en runde senere på dagen for at lige at se om vinddrejningen havde givet os lidt nye muligheder, men endte igen på revet i medvinden, der siden bare kunne fremvise et par mindre følgere til os.
Men Listerlandet er nu en gang et dejligt sted at være og jeg vil gerne snart afsted igen.
Så dagen før, var vi ved at aflyse indtil David fandt den eneste vejrudsigt der faktisk lovede ønske vejret og så skulle vi alligevel lige prøve. Lystfiskere må være rigtigt optimistiske nogle gange!
Davids vejrudsigt havde ret ved afgang fra Malmö. Solen var endda fremme. Men i takt med at vi nærmede os Blekinge, holdt vimplerne mere og mere afstand ud fra de stænger de stod på. Vi endte dog på en af vores fælles favoritter i syd, da vandet så tilforladeligt ud og tog den lange vadetur ud til pladsen. Det er fedt heroppe - der er langt ud til mange pladser og orker man den slags, er belønningen at man også er alene de fleste steder. Og dét er en luksus i påskeugen. Måske var vi alene herude, fordi andre havde opdaget at vandet var fuldt af fedtemøg? Vi fiskede spidsen af og endte i modvindssiden, hvor vinden pressede fedtemøget ind til land - til gengæld var bølgerne ekstremt stride og vinden absolut ikke under 10 mere, hvorfor vi blev tvunget fra pladsen.
Vi kiggede på lidt læpladser i syd, men måtte efter kun 1 kast hver på 2 yderligere pladser, hvor linen også var fuld af tang, kapitulere og køre i læ. Det så ikke så ringe ud og allerede i første kast, fik David en fin blankfisk på der hoppede og gjorde ved - desværre røg den af på vejen ind, men så var der vel også en fisk til mig? Og ja, jeg krogede også en blank helt ind ved stangtoppen, der efter en god gang vandpjaskeri, kunne afkroges og genudsættes. Med sigtet indstillet på flere fisk, udskød vi frokostpausen lidt, men vi hverken så eller mærkede flere.
David er blevet hjemmebrygger. Med en god smag for Pale Ale syntes han at vi godt kunne dele en lille flaske nybrygget, hvis vi alligevel blev på pladsen. Den slags valg skal også tages - så vi delte en flaske udsøgt og virkelig god Pale ale, til de lokale pølser vi havde handlet oppe i Mjällby. Det sad godt i skabet.
Med fulde maver, var det over revet igen. Vinden var tiltaget fra strid pestenvind til nærmest ulidelig. Konstant susen i ørerne er ok når man er og gå langs stranden og/eller lede efter rav, men når man fisker, bliver jeg hurtigt irriteret af den lede susen. Jeg bliver træt i hovedet og desuden er det umuligt at kaste andre veje end med eller skråt med vinden. Det begrænsede derfor pladsvalget yderligere og vi var endda på en runde senere på dagen for at lige at se om vinddrejningen havde givet os lidt nye muligheder, men endte igen på revet i medvinden, der siden bare kunne fremvise et par mindre følgere til os.
Men Listerlandet er nu en gang et dejligt sted at være og jeg vil gerne snart afsted igen.
lørdag den 8. april 2017
2017.04.08 Blänkaren og sydkysten mest populære fisker
Det var tid til konkurrence og dagen til ære, havde vejrguderne beriget os med en fantastisk fin vind og muligheder for sol. Det startede også sådan, men desværre kom der et gråt låg og lagde en dæmper på gemytterne over hele dagen. At vinden siden gik fra "ahhhh" lun, til skide kold gjorde det ikke lettere at være kystfisker, men 96 mand var enige om at gøre sit til at vinde konkurrencen.
Selv dampede jeg forbi et ledigt rev nær Ystad, da flere af dem jeg havde passeret inden, alle var optaget eller ikke så lokkende. Vandet havde stadig den her mærkelige overflade, som det ikke rigtigt gik at se igennem og så stadig den her lidt blålige tone. Det er en del af al mystikken og overtroen om ørreden, at vandet også skal have den rigtige farve - men lige den her, tror jeg også på. Der er noget med farven på vandet/overfladen, som tit gør fiskene mere sky eller ikke så hugvillige.
Det er ikke dagens undskyldning, men der kom ikke mange fisk til indvejning. 5 styk i alt, hvor vi desværre måtte afvise de 3 fordi fulton var for lav. (Men det var blankfisk!) Så med 2 fisk der lige akkurat klarede kravet, kunne vi kåre en vinder og så gik snakken ellers om de underlige fisk. Jeg var nemlig ikke alene om at fiskene havde været noget underlige i det.
Mere underligt var det derfor at møde David og Andreas, da jeg hen under aften var på vej hjem. De kunne nemlig fortælle mig at de havde taget 21 havørreder med en top på 3,7 kg. Givetvis havde de fleste taget tidlig morgen og siden var de også mødt af utallige følgere, men alligevel... og der stod jeg, som netop var gået af vandet ovenpå 2 timers afslutningsfiskeri og havde haft omkring 30 følgere... sydkystens klart mest populære fisker, med så mange følgere... men det er en anden snak.
Selv dampede jeg forbi et ledigt rev nær Ystad, da flere af dem jeg havde passeret inden, alle var optaget eller ikke så lokkende. Vandet havde stadig den her mærkelige overflade, som det ikke rigtigt gik at se igennem og så stadig den her lidt blålige tone. Det er en del af al mystikken og overtroen om ørreden, at vandet også skal have den rigtige farve - men lige den her, tror jeg også på. Der er noget med farven på vandet/overfladen, som tit gør fiskene mere sky eller ikke så hugvillige.
Det er ikke dagens undskyldning, men der kom ikke mange fisk til indvejning. 5 styk i alt, hvor vi desværre måtte afvise de 3 fordi fulton var for lav. (Men det var blankfisk!) Så med 2 fisk der lige akkurat klarede kravet, kunne vi kåre en vinder og så gik snakken ellers om de underlige fisk. Jeg var nemlig ikke alene om at fiskene havde været noget underlige i det.
Mere underligt var det derfor at møde David og Andreas, da jeg hen under aften var på vej hjem. De kunne nemlig fortælle mig at de havde taget 21 havørreder med en top på 3,7 kg. Givetvis havde de fleste taget tidlig morgen og siden var de også mødt af utallige følgere, men alligevel... og der stod jeg, som netop var gået af vandet ovenpå 2 timers afslutningsfiskeri og havde haft omkring 30 følgere... sydkystens klart mest populære fisker, med så mange følgere... men det er en anden snak.
fredag den 7. april 2017
2017.04.07 Top ti som nogle desperate lystfiskere tænker og gør
Du kender det måske godt? Ham ved siden af får fisk - det gør du ikke. Det er sådan et år, som jeg tidligere har nævnt. Her følger en liste over de 10 ting der ofte sker hos mig, når man gang på gang vælger det forkerte rev eller den forkerte agn...
10: Du skifter til et andet blink og gør det lige en gang til.
9: Du undrer hvad revkammeraten fisker med og efterligner det.
8: Desperationen begynder og du efterligner 100% din kammerats teknik, indspinning og agnvalg.
7: Du overvejer at prøve noget helt modsat. En kæmpe geddewobler eksempelvis.
6: Alle teorier om vejret og hvad du plejer at gøre i denne vind og på denne årstid, nedskydes.
5: Du gennemgår alle teorier igen og alle punkter ovenfor - har du husket det hele?
4: Fluefiskeren får også en fisk nu. Skulle du prøve med bobleflåd og flue?
3: Boblen er på. Nu er det fluen der er problemet og du vil liiiige se den flue revkammeraten har.
2: Du overvejer fluefiskeri. Desperationen er nu er alvorlig og du nynner din yndlingsmelodi HØJT for at undertrykke følelserne.
1: Du begynder at tjekke ABU´s hugkalender...
Og netop dén var jeg inde og tjekke, inden jeg tog ud... Suk... jeg havde lidt på fornemmelsen at den var hvid hele måneden og alle dage jeg var ude og det sidste var faktisk korrekt. Meget mærkelig kalender, men når fiskeriet ikke er gået mine veje, tyr man vel til alternativer? Kalenderen skulle modbevises!
Hvordan gør man det? Jeg begynder ikke at fluefiske og jeg havde nynnet de fleste melodier jeg lige kom i tanke om, den seneste var ved at sende mig på anstalt, da jeg desværre fik Emil Stabils "Du kan ikke fryse mig" på hovedet. Mage til talentløs klaphat skal man lede længe efter og jeg påmindede mig selv om at jeg ikke skulle tænde for radioen på vej på fisketur mere.
Mens jeg tvang noget med metal gennem nynneriet og var på vej ind fra fiskeplads 2´s høje og kraftige bølger, overvejede jeg allerede der, at tage hjem. Dagen var alligevel "hvid" og der var intet sket på den første plads og her var det ligeså grumset, som på den allerførste plads, jeg ikke engang fiskede på...
Men da den lille spids midt på revet, med den mægtige sten ude for, så ganske klar ud da solen dukkede op, skulle jeg lige have et par kast i den skrå fralandsvind.
På vejen ud, skete det jeg har ventet hele foråret på. En havørred huggede så hårdt at jeg nærmest tabte stangen. Ok, hugget var måske bare almindeligt havørred agtigt hårdt, men det var første gang i år, det endelig skete og jeg kunne fighte en sortfisk et par sekunder inden den genudsatte sig selv.
Kastet efter skete det samme igen. Mega hug og en blank målsfisk var oppe og vende. Kastet efter igen, havde jeg godt gammeldags pilleri ved agnen og et lidt svagere hug og så var fiskene væk igen.
Så gik fiskeriet ind i den sædvanlige rytme igen. Jeg tænkte at jeg med 2 fisk, havde modbevist hugkalenderen og dermed havde fået lidt oprejsning og da jeg senere tog en stor nedgænger, fik den også lov at tælle med som en god fangst, for nu med 3 fisk - var dagen næsten blå!
Jeg ville have en rød dag, men sådan blev det ikke. Ingen store blanke, men hvem klager ovenpå det forår? Imorgen er det konkurrence. Mon ikke en fluefisker løber med sejren, for første gang?
10: Du skifter til et andet blink og gør det lige en gang til.
9: Du undrer hvad revkammeraten fisker med og efterligner det.
8: Desperationen begynder og du efterligner 100% din kammerats teknik, indspinning og agnvalg.
7: Du overvejer at prøve noget helt modsat. En kæmpe geddewobler eksempelvis.
6: Alle teorier om vejret og hvad du plejer at gøre i denne vind og på denne årstid, nedskydes.
5: Du gennemgår alle teorier igen og alle punkter ovenfor - har du husket det hele?
4: Fluefiskeren får også en fisk nu. Skulle du prøve med bobleflåd og flue?
3: Boblen er på. Nu er det fluen der er problemet og du vil liiiige se den flue revkammeraten har.
2: Du overvejer fluefiskeri. Desperationen er nu er alvorlig og du nynner din yndlingsmelodi HØJT for at undertrykke følelserne.
1: Du begynder at tjekke ABU´s hugkalender...
Og netop dén var jeg inde og tjekke, inden jeg tog ud... Suk... jeg havde lidt på fornemmelsen at den var hvid hele måneden og alle dage jeg var ude og det sidste var faktisk korrekt. Meget mærkelig kalender, men når fiskeriet ikke er gået mine veje, tyr man vel til alternativer? Kalenderen skulle modbevises!
Hvordan gør man det? Jeg begynder ikke at fluefiske og jeg havde nynnet de fleste melodier jeg lige kom i tanke om, den seneste var ved at sende mig på anstalt, da jeg desværre fik Emil Stabils "Du kan ikke fryse mig" på hovedet. Mage til talentløs klaphat skal man lede længe efter og jeg påmindede mig selv om at jeg ikke skulle tænde for radioen på vej på fisketur mere.
Mens jeg tvang noget med metal gennem nynneriet og var på vej ind fra fiskeplads 2´s høje og kraftige bølger, overvejede jeg allerede der, at tage hjem. Dagen var alligevel "hvid" og der var intet sket på den første plads og her var det ligeså grumset, som på den allerførste plads, jeg ikke engang fiskede på...
Men da den lille spids midt på revet, med den mægtige sten ude for, så ganske klar ud da solen dukkede op, skulle jeg lige have et par kast i den skrå fralandsvind.
På vejen ud, skete det jeg har ventet hele foråret på. En havørred huggede så hårdt at jeg nærmest tabte stangen. Ok, hugget var måske bare almindeligt havørred agtigt hårdt, men det var første gang i år, det endelig skete og jeg kunne fighte en sortfisk et par sekunder inden den genudsatte sig selv.
Kastet efter skete det samme igen. Mega hug og en blank målsfisk var oppe og vende. Kastet efter igen, havde jeg godt gammeldags pilleri ved agnen og et lidt svagere hug og så var fiskene væk igen.
Så gik fiskeriet ind i den sædvanlige rytme igen. Jeg tænkte at jeg med 2 fisk, havde modbevist hugkalenderen og dermed havde fået lidt oprejsning og da jeg senere tog en stor nedgænger, fik den også lov at tælle med som en god fangst, for nu med 3 fisk - var dagen næsten blå!
Jeg ville have en rød dag, men sådan blev det ikke. Ingen store blanke, men hvem klager ovenpå det forår? Imorgen er det konkurrence. Mon ikke en fluefisker løber med sejren, for første gang?
onsdag den 5. april 2017
2017.04.05 Fiskegrej til salg, hjemmeside til salg... arghhh
Endnu en underlig fiskedag, tog sin begyndelse med et glædeligt gensyn. Den hvide BMW på danske plader, kunne ikke tilhøre så mange andre end Kasper Mühlbach. Der var dog et problem. Han fiskede på min plads og havde ikke spurgt om lov og kommer man fra den anden side af broen nu mere, skal man spørge først! Jeg sendte Kasper en hilsen og han forstod straks - dernæst mødtes vi til forsoningsmøde og indtagelse af medbragt mad. Det var rigtigt hyggeligt.
Forsoningen og hyggen ebbede dog ud den følgende time. Med havørreden altså. Først havde jeg set fisk i overfladen, der slog til min line - siden 2 "hug" på den nye OLR Slim. Det var nærmest mere noget der holdte i wobleren, end hug. Men ingen følgere. Til gengæld flere pludselige hvirvler, lige ved siden af mig og jeg stod ikke dybere end til knæene. Jeg hidkaldte Kasper, som straks tog en blank nedgænger. Vi indtog maden. Jeg byttede til bobleflådet, let skuffet over at fiskene åbenbart stadig var til det der nusseri. Og så fik jeg smæk af Kasper. Ikke at det gjorde det fjerneste, men jeg har sjældent været med til noget så underligt. Vi endte med at stå ved siden af hinanden og jeg endda med en flue magen til hans og han stod og fik fisk - vist nok 5 styk, hvor jeg intet mærkede. Overhovedet. Det var en lussing af de sjældne! Totalt fiskemagi forladt.
Da Kasper måtte køre for dagen, fortsatte jeg hvor vi slap. Det vil sige; Jeg byttede til wobleren igen og fik straks en lille blank, der næsten havde slugt wobleren. Nu kommer trækket, tænkte jeg og siden skete der igen intet. Der var masser af fisk inde. Jeg så dem, de pillede også ved agnen, som uanset skifte, forblev komplet uinteressant, hvor jeg følgende tænkte at jeg måtte skifte plads, inden jeg blev sindssyg.
Jeg må være blevet ramt at et fiskevirus af en art. SÅ uheldig er det alligevel svært at være. Den nye plads, så præcis lige så bragende godt ud som den første. Her var også fisk og præcis den samme slags fisk, som på forrige plads. Jeg gennemfiskede revet flere gange - med kun "hug" og stød i agnen til følge. Simpelthen så mærkeligt. Dødsstødet fik jeg, da Javier fortalte at han fik 8 på et øjeblik på et af de andre rev østover og samtidigt fortalte at Linus havde fået tilsvarende på det rev jeg havde været på til en start. Jeg skal da finde en ny hobby snart... men finder det alligevel også ret charmerende et sted. Selvom det er svært, når man lige står i det...
Forsoningen og hyggen ebbede dog ud den følgende time. Med havørreden altså. Først havde jeg set fisk i overfladen, der slog til min line - siden 2 "hug" på den nye OLR Slim. Det var nærmest mere noget der holdte i wobleren, end hug. Men ingen følgere. Til gengæld flere pludselige hvirvler, lige ved siden af mig og jeg stod ikke dybere end til knæene. Jeg hidkaldte Kasper, som straks tog en blank nedgænger. Vi indtog maden. Jeg byttede til bobleflådet, let skuffet over at fiskene åbenbart stadig var til det der nusseri. Og så fik jeg smæk af Kasper. Ikke at det gjorde det fjerneste, men jeg har sjældent været med til noget så underligt. Vi endte med at stå ved siden af hinanden og jeg endda med en flue magen til hans og han stod og fik fisk - vist nok 5 styk, hvor jeg intet mærkede. Overhovedet. Det var en lussing af de sjældne! Totalt fiskemagi forladt.
Da Kasper måtte køre for dagen, fortsatte jeg hvor vi slap. Det vil sige; Jeg byttede til wobleren igen og fik straks en lille blank, der næsten havde slugt wobleren. Nu kommer trækket, tænkte jeg og siden skete der igen intet. Der var masser af fisk inde. Jeg så dem, de pillede også ved agnen, som uanset skifte, forblev komplet uinteressant, hvor jeg følgende tænkte at jeg måtte skifte plads, inden jeg blev sindssyg.
Jeg må være blevet ramt at et fiskevirus af en art. SÅ uheldig er det alligevel svært at være. Den nye plads, så præcis lige så bragende godt ud som den første. Her var også fisk og præcis den samme slags fisk, som på forrige plads. Jeg gennemfiskede revet flere gange - med kun "hug" og stød i agnen til følge. Simpelthen så mærkeligt. Dødsstødet fik jeg, da Javier fortalte at han fik 8 på et øjeblik på et af de andre rev østover og samtidigt fortalte at Linus havde fået tilsvarende på det rev jeg havde været på til en start. Jeg skal da finde en ny hobby snart... men finder det alligevel også ret charmerende et sted. Selvom det er svært, når man lige står i det...
lørdag den 1. april 2017
2017.04.01 Aprilsnar igen?
Meldingerne om at fiskeriet pludselig havde taget et reelt sving opad og igen var til at stole på for os med spinnegrejet, var nået mine ører og jeg var straks afsted lejligheden bød sig - men det var først til weekenden, hvor Javier, Henrik og jeg til gengæld samtidigt havde en aftale med Ole og Jan fra Danmark og derfor kunne glæde dem med havørredfiskeri ála carte. Troede vi. Først måtte vi se vinden tage mere og mere af op til weekenden, siden måtte gutterne fra Danmark melde afbud og så døde fiskeriet sørme igen.
Javier var ude om fredagen og padlede så meget rundt, at han ikke ville høre tale om en kajak tur lørdag, nu vi alligevel skulle alene afsted og det var vindstille. Siden meldte Henrik alligevel sin ankomst og så fik lavet en hyggetur midt på dagen, som siden viste sig fra en bedre og bedre side, med vejret.
Men en ting er nu engang vejret - noget andet hvad fiskene syntes. Den øgende vind fra vest skabte små bølger over revet og trods det klare vand, var der god bevægelse og flimret sigt fra de højtliggende skyer. Jeg havde hurtigt en følger ude fra en af de store sten, men det forblev ved den indtil jeg inspireret af Javiers fangst af en sortfisk, formåede at gøre ham kunsten efter. Det vil sige, fisken afkrogede sig selv efter en gang vandpjaskeri foran mig og så stod vi der igen.
Sulten tog os i land. Sulten efter havørred var ikke stillet, men det kunne sulten efter mad heldigvis og via det medbragte køkken, fik vi varmet os en gang gullasch suppe - som sad klokkerent på den smukke kyst!
Vi indtog vores positioner igen og gav revet endnu en skalle. Jeg havde fisk efter i første kast, men fornemmede at det var en af de mørke igen. Længere nede behagede en blank at knalde på wobleren i hårdt hug og så troede jeg at det kun kunne gå fremad - men lad det være sagt med det samme... det blev dagens sidste fisk, trods at vi efter en grundig gennemfiskning af revet, det næste rev og endda det store rev i bugten, som vi sluttede af med, kun formåede at have følgere i det efterhånden behageligt varme vand. Det var en mindre aprilsnar igen. Men en dejlig dag ude, uden vanter og hue!
Javier var ude om fredagen og padlede så meget rundt, at han ikke ville høre tale om en kajak tur lørdag, nu vi alligevel skulle alene afsted og det var vindstille. Siden meldte Henrik alligevel sin ankomst og så fik lavet en hyggetur midt på dagen, som siden viste sig fra en bedre og bedre side, med vejret.
Men en ting er nu engang vejret - noget andet hvad fiskene syntes. Den øgende vind fra vest skabte små bølger over revet og trods det klare vand, var der god bevægelse og flimret sigt fra de højtliggende skyer. Jeg havde hurtigt en følger ude fra en af de store sten, men det forblev ved den indtil jeg inspireret af Javiers fangst af en sortfisk, formåede at gøre ham kunsten efter. Det vil sige, fisken afkrogede sig selv efter en gang vandpjaskeri foran mig og så stod vi der igen.
Sulten tog os i land. Sulten efter havørred var ikke stillet, men det kunne sulten efter mad heldigvis og via det medbragte køkken, fik vi varmet os en gang gullasch suppe - som sad klokkerent på den smukke kyst!
Vi indtog vores positioner igen og gav revet endnu en skalle. Jeg havde fisk efter i første kast, men fornemmede at det var en af de mørke igen. Længere nede behagede en blank at knalde på wobleren i hårdt hug og så troede jeg at det kun kunne gå fremad - men lad det være sagt med det samme... det blev dagens sidste fisk, trods at vi efter en grundig gennemfiskning af revet, det næste rev og endda det store rev i bugten, som vi sluttede af med, kun formåede at have følgere i det efterhånden behageligt varme vand. Det var en mindre aprilsnar igen. Men en dejlig dag ude, uden vanter og hue!
lørdag den 25. marts 2017
2017.03.25 Sikke noget lusk
Forårsvejret fortsatte de gode takter, da vinden lagde sig. Men det gjorde den først da jeg var kommet frem til pladsen fra igår. Hvor ellers skulle jeg begive mig hen og selvfølgelig, fristes man til at sige - da vinden havde været en strid modvind. Men vel fremme, var alt hurtigt glemt. Der skulle fiskes og der skulle fanges. Vandet så bragende godt ud, stadig med lidt drivende ålegræs, men jeg håbede at fiskene igen kunne være på plads.
Jeg var startet fra et nyt udgangspunkt, for at undgå den lange sejllads - udgangspunktet gav så en lang gåtur istedet og med kajakken på slæb, en tung gåtur, da ingen havde sørget for at asfaltere min vej til vandet. At jeg siden trampede mig den samme tur i kilometer ud til fiskepladsen, ændrede dermed intet andet end mere sved på ryggen, så det er vist først til efteråret og det tidlige forår, at "smutvejen" skal bruges til den lavvandede vig.
Der skete ikke noget den første time. Jeg var kommet sent afsted, da jeg egentlig ikke gad den lange tur igen, men lørdag er lig med mange fiskere på kysten og at stå dernede... var heller ikke en option. Så jeg pakkede alligevel kajakken nu da jeg havde mødt fisk dagen før...
... og sørme om ikke jeg gjorde det igen. Først huggede en lille ørred spontant og hårdt og hoppede til den store guldmedalje, til den faldt af. Så var der stille et par minutter og så gentog gårddagens vilde scenarie sig. Masser af havørreder, der slog til wobleren og fulgte efter og selvom jeg byttede til nye agn, stadig med samme negative resultat. Så helt igennem utroligt som de IKKE ville hugge.
Jeg så kun en større i dag, som ikke gik efter agnen, men nærmest ved siden af 2 mindre havørreder der fulgte efter wobleren. Da de 2 vendte bag wobleren, forsatte den større fisk over sandbunden og efterlod store hvirvler, da jeg prøvede at "følge efter" den. Magisk, frustrerende... fascinerende!
Hvad jeg ikke havde med, var bobleflåd og flue og der kan kun være den agn tilbage at prøve - men jeg fandt aldrig ud af det, for som igår, kom en større mængde tang drivende og ødelagde samtlige kast. Dernæst forsvandt min kontakt til fiskene helt og tilbage sad en lettere snydt kajakfisker og var på en gang forundret over de drilske fisk og samtidigt vildt fascineret.
Jeg var startet fra et nyt udgangspunkt, for at undgå den lange sejllads - udgangspunktet gav så en lang gåtur istedet og med kajakken på slæb, en tung gåtur, da ingen havde sørget for at asfaltere min vej til vandet. At jeg siden trampede mig den samme tur i kilometer ud til fiskepladsen, ændrede dermed intet andet end mere sved på ryggen, så det er vist først til efteråret og det tidlige forår, at "smutvejen" skal bruges til den lavvandede vig.
Der skete ikke noget den første time. Jeg var kommet sent afsted, da jeg egentlig ikke gad den lange tur igen, men lørdag er lig med mange fiskere på kysten og at stå dernede... var heller ikke en option. Så jeg pakkede alligevel kajakken nu da jeg havde mødt fisk dagen før...
... og sørme om ikke jeg gjorde det igen. Først huggede en lille ørred spontant og hårdt og hoppede til den store guldmedalje, til den faldt af. Så var der stille et par minutter og så gentog gårddagens vilde scenarie sig. Masser af havørreder, der slog til wobleren og fulgte efter og selvom jeg byttede til nye agn, stadig med samme negative resultat. Så helt igennem utroligt som de IKKE ville hugge.
Jeg så kun en større i dag, som ikke gik efter agnen, men nærmest ved siden af 2 mindre havørreder der fulgte efter wobleren. Da de 2 vendte bag wobleren, forsatte den større fisk over sandbunden og efterlod store hvirvler, da jeg prøvede at "følge efter" den. Magisk, frustrerende... fascinerende!
Hvad jeg ikke havde med, var bobleflåd og flue og der kan kun være den agn tilbage at prøve - men jeg fandt aldrig ud af det, for som igår, kom en større mængde tang drivende og ødelagde samtlige kast. Dernæst forsvandt min kontakt til fiskene helt og tilbage sad en lettere snydt kajakfisker og var på en gang forundret over de drilske fisk og samtidigt vildt fascineret.
fredag den 24. marts 2017
2017.03.24 Forårsvejr i sigte
Det gode med kajak, er freden man har på sin fiskeplads. Skulle der komme nogen, kan man bare padle videre, hvis det bliver for tight. Og tight blev det i går på sidste fiskeplads, hvor det væltede 5 fluefiskere ud. Ikke at vi på nogen måde generede hinanden, men kajakfiskeri er ikke ensbetydende med at man ligger på flere meter vand. Jeg fisker stort set lige så kystnært som når jeg vadefisker, med den forskel at min mobilitet er enorm. Alligevel tror jeg mere på vand der ikke er forstyrret eller bliver det hele tiden. Det er lidt fjollet, når det gælder fisk der trækker rundt, men sådan foretrækker jeg det.
Så mens der ikke er nogen der vader på min for dagen valgte fiskeplads, glider jeg med et smil på læben gennem det klare og flotte vand. Foråret er i gang, med en sol der brager igennem fra en skyfri himmel - i dén grad lige hvad jeg trængte til, ovenpå gårdagens skuffende fiskeri og bare solens nærvær, er nok til at jeg allerede har en god fisketur. Vandet er knap 6 grader da jeg sætter i gang. Det ser kanongodt ud og selvom de 2 i båden ikke har fanget noget endnu, så er jeg sikker på at der nok skal komme gang i fiskene - overvejede at padle ind til ham der stod udvadet for at høre om fiskeriet, men turen er lang og jeg fisker hellere. Uden resultat, driver jeg i perfekt afstand, langs den store rende mod sandet. Der burde bare gå havørreder rundt, men jeg indbilder mig at de lige venter til vandet er blevet lidt varmere. En undskyldning skal jeg jo have...
Efter gennemfiskning af renden over en lang strækning bytter jeg side og kommer i "læ" for NV vinden, på området hvor også strømmen gennem tiden har skabt et sand område der ligesom markerer et hjørne. Der burde bare stå fisk og efter et par kast, kommer der en mindre havørred efter blinket. Den markerer sig, men hugger ikke trods spinstop og alt ekstra lir. Fandens... et par kast efter sker det samme igen og jeg er sikker på at jeg fundet dem, men de 2 små havørreder, er alt der sker de næste mange timer, udover 2 sælunger der ligger og leger i overfladen - flere gange tæt på mig. Hyggeligt på en måde og søde er de, meeeeen...
Jeg bruger mange timer uden liv og padler gennem store områder. Intet sker. Pludselig alligevel...
Ukoncentreret, har jeg blikket rettet mod andet, da jeg hører en form for plasken tæt på mig. Forstår ikke først hvad der sker, før jeg ser en kæmpe hvirvel bag blinket og straks derpå, endnu en og så et "plask" til, da fisken voldsomt vender i et forsøg på at slå til blinket. Pulsen stiger 100 % og jeg vågner fra dvalen, da jeg ser skyggen glide til siden. Det var IKKE en lille havørred og et kast i retningen den forsvandt, skaber straks hvirvler fra 2 sider. Bag blinket går nu en lille og en lidt større fisk. De næste måske 20 effektive kast, da jeg er kommet ind i et drivende ålegræs bælte, giver mindst 15 følgere i forskellig kaliber. Flere af fiskene er langt fra mindstemålet, men de hverken hugger eller noget - de følger bare efter og selv da jeg bytter stang og dermed agn, udebliver reaktionen. Denne pludselige action får mig ud i et febrilsk blinkbytte, samtidigt som det drivende ålegræs bliver tættere og da jeg tager et kast mod lidt dybere vand, hugger en fisk endelig, for kun at hænge på i et par sekunder.
Nøøøøj hvor vildt og hvor hurtigt det gik. Det fik mig til at starte forfra i lysten, men trods fortsat fiskeri flere timer frem, formår jeg endnu engang ikke at vriste en havørred af området. Men jeg ser dem og ved de er der og jeg vil tilbage. Gerne snart...
Så mens der ikke er nogen der vader på min for dagen valgte fiskeplads, glider jeg med et smil på læben gennem det klare og flotte vand. Foråret er i gang, med en sol der brager igennem fra en skyfri himmel - i dén grad lige hvad jeg trængte til, ovenpå gårdagens skuffende fiskeri og bare solens nærvær, er nok til at jeg allerede har en god fisketur. Vandet er knap 6 grader da jeg sætter i gang. Det ser kanongodt ud og selvom de 2 i båden ikke har fanget noget endnu, så er jeg sikker på at der nok skal komme gang i fiskene - overvejede at padle ind til ham der stod udvadet for at høre om fiskeriet, men turen er lang og jeg fisker hellere. Uden resultat, driver jeg i perfekt afstand, langs den store rende mod sandet. Der burde bare gå havørreder rundt, men jeg indbilder mig at de lige venter til vandet er blevet lidt varmere. En undskyldning skal jeg jo have...
Efter gennemfiskning af renden over en lang strækning bytter jeg side og kommer i "læ" for NV vinden, på området hvor også strømmen gennem tiden har skabt et sand område der ligesom markerer et hjørne. Der burde bare stå fisk og efter et par kast, kommer der en mindre havørred efter blinket. Den markerer sig, men hugger ikke trods spinstop og alt ekstra lir. Fandens... et par kast efter sker det samme igen og jeg er sikker på at jeg fundet dem, men de 2 små havørreder, er alt der sker de næste mange timer, udover 2 sælunger der ligger og leger i overfladen - flere gange tæt på mig. Hyggeligt på en måde og søde er de, meeeeen...
Ikke et ord til nogen, om at jeg spiste RisiFrutti... |
Ukoncentreret, har jeg blikket rettet mod andet, da jeg hører en form for plasken tæt på mig. Forstår ikke først hvad der sker, før jeg ser en kæmpe hvirvel bag blinket og straks derpå, endnu en og så et "plask" til, da fisken voldsomt vender i et forsøg på at slå til blinket. Pulsen stiger 100 % og jeg vågner fra dvalen, da jeg ser skyggen glide til siden. Det var IKKE en lille havørred og et kast i retningen den forsvandt, skaber straks hvirvler fra 2 sider. Bag blinket går nu en lille og en lidt større fisk. De næste måske 20 effektive kast, da jeg er kommet ind i et drivende ålegræs bælte, giver mindst 15 følgere i forskellig kaliber. Flere af fiskene er langt fra mindstemålet, men de hverken hugger eller noget - de følger bare efter og selv da jeg bytter stang og dermed agn, udebliver reaktionen. Denne pludselige action får mig ud i et febrilsk blinkbytte, samtidigt som det drivende ålegræs bliver tættere og da jeg tager et kast mod lidt dybere vand, hugger en fisk endelig, for kun at hænge på i et par sekunder.
Nøøøøj hvor vildt og hvor hurtigt det gik. Det fik mig til at starte forfra i lysten, men trods fortsat fiskeri flere timer frem, formår jeg endnu engang ikke at vriste en havørred af området. Men jeg ser dem og ved de er der og jeg vil tilbage. Gerne snart...
Abonner på:
Opslag (Atom)