Meldingerne om at fiskeriet pludselig havde taget et reelt sving opad og igen var til at stole på for os med spinnegrejet, var nået mine ører og jeg var straks afsted lejligheden bød sig - men det var først til weekenden, hvor Javier, Henrik og jeg til gengæld samtidigt havde en aftale med Ole og Jan fra Danmark og derfor kunne glæde dem med havørredfiskeri ála carte. Troede vi. Først måtte vi se vinden tage mere og mere af op til weekenden, siden måtte gutterne fra Danmark melde afbud og så døde fiskeriet sørme igen.
Javier var ude om fredagen og padlede så meget rundt, at han ikke ville høre tale om en kajak tur lørdag, nu vi alligevel skulle alene afsted og det var vindstille. Siden meldte Henrik alligevel sin ankomst og så fik lavet en hyggetur midt på dagen, som siden viste sig fra en bedre og bedre side, med vejret.
Men en ting er nu engang vejret - noget andet hvad fiskene syntes. Den øgende vind fra vest skabte små bølger over revet og trods det klare vand, var der god bevægelse og flimret sigt fra de højtliggende skyer. Jeg havde hurtigt en følger ude fra en af de store sten, men det forblev ved den indtil jeg inspireret af Javiers fangst af en sortfisk, formåede at gøre ham kunsten efter. Det vil sige, fisken afkrogede sig selv efter en gang vandpjaskeri foran mig og så stod vi der igen.
Sulten tog os i land. Sulten efter havørred var ikke stillet, men det kunne sulten efter mad heldigvis og via det medbragte køkken, fik vi varmet os en gang gullasch suppe - som sad klokkerent på den smukke kyst!
Vi indtog vores positioner igen og gav revet endnu en skalle. Jeg havde fisk efter i første kast, men fornemmede at det var en af de mørke igen. Længere nede behagede en blank at knalde på wobleren i hårdt hug og så troede jeg at det kun kunne gå fremad - men lad det være sagt med det samme... det blev dagens sidste fisk, trods at vi efter en grundig gennemfiskning af revet, det næste rev og endda det store rev i bugten, som vi sluttede af med, kun formåede at have følgere i det efterhånden behageligt varme vand. Det var en mindre aprilsnar igen. Men en dejlig dag ude, uden vanter og hue!
Men en ting er nu engang vejret - noget andet hvad fiskene syntes. Den øgende vind fra vest skabte små bølger over revet og trods det klare vand, var der god bevægelse og flimret sigt fra de højtliggende skyer. Jeg havde hurtigt en følger ude fra en af de store sten, men det forblev ved den indtil jeg inspireret af Javiers fangst af en sortfisk, formåede at gøre ham kunsten efter. Det vil sige, fisken afkrogede sig selv efter en gang vandpjaskeri foran mig og så stod vi der igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar