En rød dag herovre, er en helligdag. Det vil sige, en fridag... det må være det jeg har misforstået med hugkalenderen, for dagen i dag var rød og derfor troede jeg at vi ville krane fisk hjem igen. Men nej.
Kasper ringede og sagde han var rundt om hjørnet og om jeg ikke ville følge med og selvfølgelig takker man ikke nej til at følges med ham! Så jeg fik pakket om og kursen blev følgende sat mod dagens første stop. Undervejs med 2 efterretninger fra Javier om at han nu kom til os, for de 2 første pladser var helt døde, trods super forhold.
Jeg anede det. Kysten lå så utroligt indbydende hen, som den kun kan her i april. Let grumset vand, smaragdgrønt og tydelige sandpletter på revene. Vinden ind fra sydøst og fuld sol. Nøj det så godt ud! Det stank af fisk. Masser af fisk og jeg var ikke ene om den tanke - Kasper og Javier stod som jeg og var dybt forelskede i alle de fisk der straks gik til bidet.
Det næste der skete var at vi sad med vores medbragte og nylavede mad oppe i klitterne. 2 affiskninger af revene, havde resulteret i en blankfisk til Kasper med fluen og ellers intet som helst. Ikke en følger, et hug som kunne sættes på "typisk havørred" eller andet. Kun forsigtige hornfiske nap. Sådan fortsatte dagen. Vi kørte til et andet favorit rev. Jeg fiskede en lang strækning af. Javier tog sig af den anden halvdel, mens Kasper gik ud på det sidste stræk og fiskede af. Vi fiskede igennem. Koncentreret. Seriøst. Men fiskene havde rød dag. Ikke så meget som et hug eller en følger til nogen af os. Intet.
Vi var egentlig på vej hjem, da vi ville stoppe på et lille rev for at rette op på tingene. Javier lykkedes med det, da en fisk huggede helt ude i kastet. Den var alene på denne smækre dag og vi kørte hjem, da andre pligter kaldte på hver af os.
Javier og jeg er enige om at fiskene har sin egen hugkalender. Den får vi vist ikke rigtigt indsigt i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar