2008.04.24 Danser med fisk

Heldigvis er det stadig april når aftenturene for mit vedkommende, så småt kan begynde. Den første afvikledes her til aften, men ved fisk nr. 3 indser jeg at det ikke var den mest heldige af slagsen.
Jeg står med foden oppe på en sten og river trekrogen ud af mine gravelgards. De foregående minutter var lige til en hjemmevideo. Selve fighten forløb forholdsvis normalt, indtil fisken kommer ind til mig. Først da, bruger den de ressourcer den kan trække på i kraft af dens størrelse. Flere gange har jeg den inde, men jeg får den ikke op til afkrogning. Det føles som om min stang er blevet til kogt spaghetti og mens jeg overvejer at gå ind og lande fisken, svømmer den lige ind i mig - og bliver siddende. Jeg står i vand til skridtet og har pludselig fået et ekstra ben i sølv på 70 cm. Hvad fanden gør man så? Havde det nu været drømmefisken var den forlængst væk, men nu det kun er en nedgænger så bliver den selvfølgelig siddende nede ved toppen af min gravelgard og slår vildt med halen - den mandlige læser kan selv tænke sig hvilken kropsdel der sidder i vejen i dette tilfælde...

Et forsøg på at løfte benet og på den måde få fisk og krog fri, bringer mig ud af balance og mit ben med fisken må ned og finde støtte igen. Hvad gør man? Du kan altså ikke gå så nemt med en fisk på slæb imellem store sten og den er ikke stille heller. Jeg beslutter mig for at prøve at trække fisken fri, da krogen sidder yderligt - aktionen lykkedes og nu er der kun en torsk på krogen. Endnu et forsøg på at løfte benet og vandoverfladen nærmer sig hastigt mit korpus, men reddet på stregen genfinder jeg igen balancen og så er det ind og få den krog ud.


Marcus og jeg mødtes efter fodring af vores respektive børn og afklaring med de respektive ægtefæller kl. 18 og bestemte os for et par timer på kysten. Forholdende så perfekte ud til store blankfisk, men da tiden er udløbet har Marcus haft et par følgere og jeg har landet 2 mørke og en blank undermåler. Den blanke tog langt ude og viklede sig selv fuldstændigt ind min monofilspids. Ny linespids på og ud igen. Et par hug og så sidder der endnu en fisk for enden - også denne langt ude fra. Sortfisken har nærmest slugt mit søm, og en stor operation - uden store skader heldigvis - må foregå inde i vandkanten og så fanger jeg støvlefisken.

Nej, næste aftentur skal foregå andetsteds og med andre forudsætninger. Store blanke fisk venter derude og de hedder hornfisk... øv, de er kommet til Øresund har jeg hørt. Det var nærmest den sæson - med henblik på fiskeri hele dagen

2008.04.19-20 Listerlandet

Som jeg har skrevet en del gange før, så har jeg en flirt med Listerlandet. Måske håber jeg en dag at flirten kan udvikle sig mere alvorligt, selvom der vil være tale om et langdistanceforhold. Det gik i gamle dage med "pennevenner" i Jylland og det kan gå nu med fiskevande i Blekinge. Men der er som om at Listerlandet ikke rigtigt gider... Listerlandet disker op med at være lækker. Helt vild lækker, og man går til fadet med stort gå-på-mod og begejstring, men får ikke det ud af det som man forventer eller bare håber på. Tag nu min weekend tur:

Lørdag: Afgang fra bopælen på et normaltidligt tidspunkt. Jim og David var på plads og ventede på at jeg havde morgenbrød med til dem. De havde fisket dagen i forvejen med et par revkonger og andet småt fra kysten som resultat. Forudsætningerne var ikke de bedste, men absolut heller ikke ringe. De samme gjaldt for dagen i dag og ville gælde for i morgen med.
På den første plads havde jeg hug i det andet kast. I kastene efter viste en følger sig i det let humusfarvede vand. David havde ingen kontakt og Jim fik en revkonge. Videre til plads 2 som i min verden er pladsen over alle pladser, hvor jeg efter at have haft en følger på 40 cm, vælter og ødelægger spolekanten på mit hjul. Mens jeg bytter spole fighter David en blank nedgænger. Han får hurtigt en fisk til og ender med at tage 3 inden for 15 min. inden jeg når ud til ham på revet og da er fiskene væk...

Frokosten indtages og nye pladser diskuteres. Skulle vi måske køre tilbage og fiske hvor vi var, eller prøve noget nyt? Forholdende er ikke de optimale, men som tidligere skrevet, langt fra dårlige heller. Vi ender med at vælge en ny plads og efter 30 min. har jeg en flot fisk efter på omkring 3 kg. Jeg ser kun fisken en gang, da den hugger og forsvinder i en hvirvel. Sådan kender jeg Listerlandet - god størrelse på fisken og (desværre) en del følgere i de pænere vægtklasser. Et pladsskifte over mod Jim og David giver en solbrændt næse og en følger til Jim og David, hvorefter jeg vil tilbage og se om følgeren fra før, af mærkelige årsager stadig skulle være på pladsen. Det er nemlig ikke som mange andre steder heroppe på Lister. Du kan fiske på de lækreste kystpladser i det lækreste vejr og i fantasien se de største havørreder komme buldrene efter blinket. Du kan i fantasien fange den ene enorme havørred efter den anden. Du kan fange havørred i helt stille vejr og spritklart vand, for pludselig er fiskene der, for at være væk 20 minutter efter. Men jeg håbede nu at "min" fisk stadig var på plads.

Det var den ikke, men det var dens storebror på ca. 4 kg. der gik en meter bag mit blink og vendte i en stor hvirvel 10 meter ude. Hmm... efter 10 minutter hugger det helt ude i kastet langs kysten. En tyk blankfisk lige under målet er oppe og vende. For i øvrigt en af de få fisk i år der har haft en krop man kun kan elske. Senere får jeg en blank nedgænger der fighter suverænt, og så sker det endelig... hugget, lige derude hvor den store kom fra. Jeg er overbevist om at det er den jeg har fat og er helt oppe at ringe da den tager det første udløb af en masse forventede ditto. Men fighten bliver en anelse sløv og ender med at jeg 2 gange taber fisken på vej ind til land. Jeg har ikke noget net og håndtailingen gik ikke, såvel som nakkegrebet også smuttede - klovn... men fisken kommer med en del held på land blandt de glatte sten og jeg kan nyde en spejlblank havørred på 2,3 kg. med få sorte prikker. Såvel som den fisk jeg tog i onsdags, er også denne utroligt tynd. Fulton kan næppe ligge på meget over 1,10.

Resten af dagen ser det kun bedre og bedre ud, ude på kysten, men fiskene lyser med sit fravær. Da Jim siger entrecoté, er vi enige om at næste stop er huset og grillen!

Søndag: Som en lille hævn fra min tur med David sidste år i marts, hvor jeg ofrede mig på kysten, var det naturligt at grine af David der forsøgte at vælte en træstamme mens han yoghurt kom op igen - netop som vi skulle ud og fiske. David måtte efterlades oppe ved bilen, og lignede mest af alt noget der trængte til at blive skiftet ud. Jim og jeg fik en time til at gå på den vindstille kyst uden kontakt til fisk. Da vi kommer op til bilen, har David fundet en bænk at sove på. Et sølle syn, og var det ikke fordi han havde waders på, kunne det have været en hvilken hjemløs som helst, der lå der. Vi beslutter at vi trods alt gerne vil have David med i bilen og inden vi tager frokosten skal vi prøve en plads til. En af de pladser der altid plejer at holde fisk, men lad det være sagt med det samme... det gjorde den ikke.

Efter frokost og oprydning er vinden taget lidt til og det begynder at ligne noget fiskeri man kan tro på. Favoritrevet indtages og Jim har en undermåler efter. Jeg ser noget bevægelse i overfladen og har et yderst forsigtigt hug, men ellers sker der intet. Fiskedagen ender for mit vedkommende her, mens Jim og David vil prøve pladsen fra i går. Jeg lykkedes at have 2 små følgere med ind i den sidste halve time og har også et hug, men må sande at flirten med Listerlandet ikke altid går som forventet. Et forhold der er svært at udvikle.

Nuvel... hornfisken er på trapperne, eller hvordan ser det ud? Jeg håber de venter et årtusinde med at komme, men ved godt at der næppe går lang tid før de indtager kysten og dermed slutter de dagslange ture derude. Til gengæld starter natfiskeriet for mit vedkommende snart og der ligger også nogle aftenture på hverdagene og venter.

2008.04.16 Gode tider

Vejret så ikke så super ud, men jeg havde fri og meningen var at der skulle fiskes, så efter lidt roden rundt herhjemme med en masse ret ligegyldige ting, tog jeg på kysten. På den første plads kunne jeg konstatere at garnfiskerne havde været tidligere ude end mig. Halvdelen af pladsen var klistret ind i net, men så var den anden halvdel jo fiskbar... dvs. jeg tog 2 kast langs kysten for at fiske lidt af og da det tredje kast blev sendt mod Tyskland fik jeg et mærkeligt "bundhug" på et, for mig, ukendt sted. Da opdagede jeg at markeringsbøjen der stod langt ovre til venstre havde en søster der stod langt ovre til højre. Aha... et net. Men hvad så med det flag der står derude, og jeg kiggede ca. 100 meter bag den venstre bøje. Har det så også en fjern søster, og så opdagede jeg båden med den enlige fisker der netop i det øjeblik var ved at sætte endnu et garn ud. Fedt manner... mellem de 2 bøjer var der omkring 100 meter vand at fiske på. Blinket blev siddende i nettet og i morgen eller en dag det passer hr. "husbehovsfisker" at røgte sit lortegarn, sidder der en hilsen fra mig. Værsgo!

Skuffet over den slappe lovgivning der råder i dette land, begav jeg mig til andre pladser, blot for at konstatere at garnfiskerne så sandelig ikke ligger lade hen i hverdagene. Gad vide om det er bevidst? Man ser længe ikke så mange net i weekenden og jeg kan fra tidligere år godt erindre at det ikke er noget nyt. Mon der er nogen der ikke vil vise deres grådighed? Tør de ikke fiske med deres garn i weekenden, af frygt for reprisallier? I hvertfald fortalte hr. og fru hundelufter mig, at det bl.a var deres nabo der satte garn tæt på land. Jo jo... 48 laks (havørreder), og dem solgte han til alle og enhver. Røget, speget, stegt og sort...

De garn dér, de sorterer ikke på undermålere eller sortfisk, men det skulle da lige være mig der nakkede hver en fisk jeg fik - så havde jeg haft 9 med hjem i dag. Nej, 10, for jeg krogede også en i bugen.

Fiskeriet: Egentlig ville jeg ikke køre så langt, for jeg havde ikke planlagt nogen større tur i dag. Havde heller ikke mad eller drikke med, men som så ofte før, endte jeg med at stå med en voldsom sult der blev glemt hver gang der kom fisk. Det første kast på dagens tredje plads, gav et hug. Eller hug var det faktisk ikke, nærmere noget sutten på blinket. Et øjeblik frygtede jeg det var hornfisk, men blev klogere 3 kast efter da en havørred gentagne gange huggede hele vejen ind, for til sidst at kroge sig selv i bugen efter spinstoppet. Dagens første fisk, og så alligevel ikke.
Efter 30 min. uden fisk gik jeg ned over revet og lagde et kast langs land. Efter 10 omgange på hjulet knaldede en blankfisk på og sprang 4 gange helt fri af vandet. Den var vild og meget større i fighten, end til afkrogningen. Men en 50+ var det dog. Længere nede af kysten ligger der nogle sten der plejer at gemme en fisk - det gjorde de ikke i dag, i hvertfald ikke de første 20 minutter. Nej, i stedet huggede det stenhårdt helt ude på distancen igen. Fisken tog et kort udløb og væltede rundt i overfladen. Derefter fulgte den med noget af vejen og gik med siden til resten af vejen og så kunne jeg lande en smuk blankfisk på 2,8 kg. Vel på land startede så fighten for fisken. Den blev helt vild og væltede rundt uden jeg kunne få ordenligt fat i den, eftersom jeg sad med stang og line i hånden. Inden jeg fik set mig om, havde den rodet alt sammen, men så fik den også et hug med en sten. Krogen var svær at få ud, men da det lykkedes begyndte fisken igen at skabe sig - denne gang fik den et større hug med en sten og denne gang kom min lillefinger i vejen for stenen - det gjorde sådan set rigtigt ondt, men vi udelader bandeordene her.

Efter at have byttet det stykke line ud som fisken havde skrabet i stykker, var det ud igen og så skete der noget jeg ikke har oplevet på denne plads før. En stor fisk! Kastet ud til de føromtalte sten gav bonus i form af et hårdt hug, uden fast kontakt til fisken. Men så huggede det igen og da blinket kom ind, vendte der en meget stor fisk foran mig. Desværre så jeg aldrig fisken, men jeg tvivler ikke på at den var med inde mere end een gang, for hver gang den kom, så havde den og havet sit helt eget liv. Det så bare så vildt ud med de mega bølger og strømhvirvler den lavede. Jeg gad fandme godt at have bare set den fisk, men verden ville det således at jeg i de følgende 20 minutter tog 3 fisk til, men i noget mindre størrelse end følgeren. En blank og 2 meget smukke nedgængere.

Sidst på eftermiddagen var det tid at pakke sammen, for sulten havde gjort så frygteligt et indtog at jeg ikke kunne tænke på andet end burgere og lign. snask, i stedet for at koncentrere mig om fisket. Det berømte sidste kast blev lagt hvor jeg tog blankfisken tidligere og så fik jeg, igen helt ude i kastet, en blankfisk på 55cm. der kæmpede for livet som besat. 2 (sidste) kast efter fik jeg endnu et voldsomt hug og da troede jeg et øjeblik at fisken vi alle venter på, endelig sad der. Den tog et kanonlangt udløb over 2 omgange og ville slet ikke med ind, men da det lykkedes var det med meget måbende mine at jeg kunne afkroge en sortfisk i god form på "kun" 3 kg. anslået. Kastet efter gav endnu en fisk, denne en blank på ca. 60 cm. og med store sorte pletter. Det aller aller aller aller sidste kast gav sørme endnu en fisk, men så var det også tid til at vende snuden hjem og få noget foder!

Fantastisk som fisken huggede i dag. Der blev virkelig ikke lagt fingre imellem, men surt at den store følger kun forblev en følger.

2008.04.06 Fiskeri som vi elsker det

Dagen i går var i min verden helt vild. Så mange fisk på så kort tid, kvaliteten af fisken til trods. Igen i dag var jeg ikke den første mand oppe, men det tager jeg helt roligt. Jim var allerede på plads og selvom mine spådomme om Jim´s fiskeri inden jeg kom - 2 nedgængere og 2 blanke - ikke var gået i opfyldelse, så blev jeg noget vild da jeg så vandet. Dette måtte bare give den fisk jeg ventede på! Micke var lige ankommet og gik i vandet mens jeg riggede grejet til. Tænk engang hvordan hele sæsonen har været, rent vejrmæssigt. Jovist, jeg har tidligere haft et luksusarbejde med en fridag en gang i ugen, hvilket gav mig en hel del flere muligheder for at fiske når jeg ville, men jeg erindrer ikke at vejret i den grad har været så ringe som i år, og så står jeg her og kigger på let grumset vand i SV vind på 5 m/s og med sol på. Kan det blive bedre? Ja, det var kun os 3 ude, endda...

I første kast har jeg fisk efter og efter et par minutter fanger jeg dagens første. En smuk blankfisk der, i modsætning til i går, gik klokkerent til biddet. Det glemte jeg at nævne med i går. Fiskene suttede sådan set bare blinket i sig, når de huggede. Ingen større voldsomme hug, de bare åbnede munden og stod stille et øjeblik. Sådan gjorde de ikke i dag! Micke får en fisk og så har jeg hug igen og i kastene efter endnu en følger, der virker meget interesseret i blinket. Men selvom vi kaster alt det vi kan, så sker der ikke rigtigt noget. Jim kommer vadende og fortæller om 2 fisk tidligere på formiddagen, men ikke noget at tage med hjem, og så står vi ellers der og kaster alle 3. Vi kaster længe og vandet ser bare godt ud. Solen gasser fra en blå himmel og det hele stemmer, bortset fra at ingen af os har fleks på klingen. Ikke havde jeg regnet med at fiskeriet skulle være som i går. Det er det aldrig 2 dage i træk. Men at det er helt dødt under de her forhold, forstår jeg ikke. (heller ikke)

Micke fanger pludselig 2 mindre blanke, men festen uden deltagere forsætter atter engang. Efter et par timer som et par store spørgsmålstegn, bliver vi enige om at hente Jim og bortføre ham til en anden plads, selvom det skærer i hjertet at forlade disse forhold. På vej til Jim, ser vi ham fighte fisk. Ok, det må være tilfældigt, tænker jeg, men da han får endnu en i kastet efter, bliver skridtene pludselig længere - hurtigt. Jeg vælger kameraet før stangen, da jeg vader ud. Vil lige have lidt billeder af Jim der fighter fisk og i de 5 minutter jeg står der, får Jim en fisk og mister 2.

Det kan jeg ikke holde ud at kigge på og inden længe har jeg gjort Jim selskab på revet. Første kast resulterer i et voldsomt hug. Kastet efter har jeg fisk på og i tredje kast sidder der endelig en for enden af linen. En gudeskøn blankfisk afkroges, og jeg undrer mig over størrelse på fisken, der fightede voldsomt godt. Indenfor 10 minutter tager jeg 4 fisk. Alle hugger sindsygt hårdt, så man tror det er den helt store hver gang, men desværre er de alle blanke på målet og en enkelt sort er også oppe og vende. Jim fighter, Micke fighter og jeg fighter. Micke nupper en blank skønhed på 2,5 kg., der senere viser sig at blive dagens største. Undren, for alt er stadig perfekt, men størrelsen på fiskene er vi ikke enige om.

Et dyp med termometeret om formiddagen viste 7 grader. Det var 6 i går, men da jeg senere på dagen igen har måleren i vandet er temperaturen steget til 10 grader. Det er simpelthen perfekt, men fiskene er kun små i dag. Jeg tænker om vi har valgt forkert plads, for de store ser vi bare intet til. Det tætteste jeg kommer på en ordentlig fisk, er da Jim, Micke og jeg netop taler om "den store" og det hugger nådesløst hårdt tæt på mig. En blanko tager et spring og flår line af hjulet og er væk. Dagens eneste mistede fisk, var den vi alle ventede på.

Men tilfredse, trods alt, kan vi 3 gå hjem med 26 fisk på samvittigheden.

2008.04.05 Öringens dag

Öringens Dag, arrangeret af Skånska Kustfiske Klubben, er en traditionsrig konkurrence som jeg hellere end gerne deltager i pga. måden man konkurrerer på. Fulton og atter fulton. Det er for mig det eneste der gælder, når det kommer til den rene "tag fisk med hjem" oplevelse.

Så gælder det bare om at fange dem! Men det er så en helt anden sag... i dag vadede jeg alene ud på revet. Mystisk at der ikke var andre ude, men glædeligt. At have det hele for sig selv når man starter, er det bedste jeg ved. Et ufisket rev giver lige troen et par procent ekstra, men så var der lige noget jeg havde glemt. Der er nemlig mange ting jeg ikke ved - dem prøver jeg så at lære mig når de kommer til mig. Men så sker det også at jeg tidligere har lært noget og så glemt det igen. Dagens lektie var at huske at fiske af inden man bare vader ud. Spinnefisker eller ej, så kunne jeg godt have haft sømmet i vandet der hvor jeg stod nu, og foran mig så jeg tydeligt en pæn havørred svømme forbi i roligt tempo. Heldigvis skræmte jeg den ikke, og jeg fik omgående lagt et kort kast ud. Den huggede prompte på kort line, men hvad jeg troede var en blank på 2,5 kg. viste sig at være en blank nedfaldsfisk i samme vægtklasse. Det startede godt og bare 15 minutter efter fik jeg en blank lige under målet. Så stod jeg en halv times tid uden kontakt, men så tog min dag en drejning mod noget jeg sjældent har oplevet. Bare rolig, jeg fangede ikke drømmefisken, oplevede heller ikke noget du sikkert ikke har oplevet før - men for mig, var det vildt!

Det bare væltede ind med fisk over revet. Jeg har aldrig nogensinde haft så mange følgere før og ej heller så mange fisk der huggede. Det var helt vildt. Det stod på i 3 timer og selvom jeg kun fangede 9 fisk, og ingen af dem var noget af gå til konkurrence på, så var jeg helt oppe at køre. En kort sammentælling gav følgende cifre: 3 blanke, hvoraf den ene var omkring 60 cm og tæt på at ryge med hjem. Den var dog noget smal (men en ren blankfisk, uden tvivl) og så 2 blanke omkring målet, der svømmer derude igen fordi tvivlen kom dem til gode. Derudover 3 blanke under målet og 3 mørke fisk. Og så tror jeg godt jeg kan sige at jeg havde hen ved 6-7 følgere for hver fisk jeg fik og så adskillige fisk i overfladen, men når alt kommer til alt... ingen fede blanke og da jeg tog til indvejning efter 5 timers fiskeri, kunne jeg konstatere at Jonny Andersson havde vundet konkurrencen med en blank på 1,9 kg. og 57 cm. Tillykke til Jonny, der som den eneste kunne veje fisk ind!

En regnfuld dag med svag østlig vind og gammel sø fra dagen i forvejen, var åbenbart noget der virkede. Vandet var 6 grader og svagt grumset. Gad vide om fiskene i morgen ville være på plads igen? Jim kommer og Micke og jeg skal mødes derude.