Som jeg har skrevet en del gange før, så har jeg en flirt med Listerlandet.
Måske håber jeg en dag at flirten kan udvikle sig mere alvorligt, selvom der vil
være tale om et langdistanceforhold. Det gik i gamle dage med "pennevenner" i
Jylland og det kan gå nu med fiskevande i Blekinge. Men der er som om at
Listerlandet ikke rigtigt gider... Listerlandet disker op med at være lækker.
Helt vild lækker, og man går til fadet med stort gå-på-mod og begejstring, men
får ikke det ud af det som man forventer eller bare håber på. Tag nu min weekend
tur:
Lørdag: Afgang fra bopælen på et normaltidligt tidspunkt. Jim og David var på plads og ventede på at jeg havde morgenbrød med
til dem. De havde fisket dagen i forvejen med et par revkonger og andet småt fra
kysten som resultat. Forudsætningerne var ikke de bedste, men absolut heller
ikke ringe. De samme gjaldt for dagen i dag og ville gælde for i morgen med.
På den første plads havde jeg hug i det andet kast. I kastene efter viste en
følger sig i det let humusfarvede vand. David havde ingen kontakt og Jim fik en
revkonge. Videre til plads 2 som i min verden er pladsen over alle pladser, hvor
jeg efter at have haft en følger på 40 cm, vælter og ødelægger spolekanten på
mit hjul. Mens jeg bytter spole fighter David en blank nedgænger. Han får
hurtigt en fisk til og ender med at tage 3 inden for 15 min. inden jeg når ud
til ham på revet og da er fiskene væk...
Frokosten indtages og nye pladser diskuteres. Skulle vi måske køre tilbage og
fiske hvor vi var, eller prøve noget nyt? Forholdende er ikke de optimale, men
som tidligere skrevet, langt fra dårlige heller. Vi ender med at vælge en ny
plads og efter 30 min. har jeg en flot fisk efter på omkring 3 kg. Jeg ser kun
fisken en gang, da den hugger og forsvinder i en hvirvel. Sådan kender jeg
Listerlandet - god størrelse på fisken og (desværre) en del følgere i de pænere
vægtklasser. Et pladsskifte over mod Jim og David giver en solbrændt næse og en
følger til Jim og David, hvorefter jeg vil tilbage og se om følgeren fra før, af
mærkelige årsager stadig skulle være på pladsen. Det er nemlig ikke som mange
andre steder heroppe på Lister. Du kan fiske på de lækreste kystpladser i det
lækreste vejr og i fantasien se de største havørreder komme buldrene efter
blinket. Du kan i fantasien fange den ene enorme havørred efter den anden. Du
kan fange havørred i helt stille vejr og spritklart vand, for pludselig er
fiskene der, for at være væk 20 minutter efter. Men jeg håbede nu at "min" fisk
stadig var på plads.
Det var den ikke, men det var dens storebror på ca. 4 kg. der gik en meter
bag mit blink og vendte i en stor hvirvel 10 meter ude. Hmm... efter 10 minutter
hugger det helt ude i kastet langs kysten. En tyk blankfisk lige under målet er
oppe og vende. For i øvrigt en af de få fisk i år der har haft en krop man kun
kan elske. Senere får jeg en blank nedgænger der fighter suverænt, og så sker
det endelig... hugget, lige derude hvor den store kom fra. Jeg er overbevist om
at det er den jeg har fat og er helt oppe at ringe da den tager det første udløb
af en masse forventede ditto. Men fighten bliver en anelse sløv og ender med at
jeg 2 gange taber fisken på vej ind til land. Jeg har ikke noget net og
håndtailingen gik ikke, såvel som nakkegrebet også smuttede - klovn... men
fisken kommer med en del held på land blandt de glatte sten og jeg kan nyde en
spejlblank havørred på 2,3 kg. med få sorte prikker. Såvel som den fisk jeg tog
i onsdags, er også denne utroligt tynd. Fulton kan næppe ligge på meget over
1,10.
Resten af dagen ser det kun bedre og bedre ud, ude på kysten, men fiskene
lyser med sit fravær. Da Jim siger entrecoté, er vi enige om at
næste stop er huset og grillen!
Søndag: Som en lille hævn fra min tur med David sidste år i marts, hvor jeg ofrede mig på kysten, var det naturligt at
grine af David der forsøgte at vælte en træstamme mens han yoghurt kom op igen -
netop som vi skulle ud og fiske. David måtte efterlades oppe ved bilen, og
lignede mest af alt noget der trængte til at blive skiftet ud. Jim og jeg fik en
time til at gå på den vindstille kyst uden kontakt til fisk. Da vi kommer op til
bilen, har David fundet en bænk at sove på. Et sølle syn, og var det ikke fordi
han havde waders på, kunne det have været en hvilken hjemløs som helst, der lå
der. Vi beslutter at vi trods alt gerne vil have David med i bilen og inden vi
tager frokosten skal vi prøve en plads til. En af de pladser der altid plejer at
holde fisk, men lad det være sagt med det samme... det gjorde den ikke.
Efter frokost og oprydning er vinden taget lidt til og det begynder at ligne
noget fiskeri man kan tro på. Favoritrevet indtages og Jim har en undermåler
efter. Jeg ser noget bevægelse i overfladen og har et yderst forsigtigt hug, men
ellers sker der intet. Fiskedagen ender for mit vedkommende her, mens Jim og
David vil prøve pladsen fra i går. Jeg lykkedes at have 2 små følgere med ind i
den sidste halve time og har også et hug, men må sande at flirten med
Listerlandet ikke altid går som forventet. Et forhold der er svært at
udvikle.
Nuvel... hornfisken er på trapperne, eller hvordan ser det ud? Jeg håber de
venter et årtusinde med at komme, men ved godt at der næppe går lang tid før de
indtager kysten og dermed slutter de dagslange ture derude. Til gengæld starter
natfiskeriet for mit vedkommende snart og der ligger også nogle aftenture på
hverdagene og venter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar