torsdag den 30. april 2009

2009.04.30 Opstød del II

Det er ikke kun Lars, der har reageret på den seneste tids "debat" om fiskeriet og fiskerne. Også Ralf har sendt mig en mail og ligeledes har jeg fået lov at offentligøre denne.

"Hvorfor rejser man helt fra Nordjylland til Sydsverige for at fiske? Absolut naturen men selvfølgelig også historierne om de mange fangster af blanke havørreder. Det hele startede oprindeligt for en del år siden med at vi kun fiskede i Mørrumsåen. Det blev vi på et tidspunkt trætte af. Det var køfiskeri og næsten ingen fangster. I stedet for begyndte vi at udforske kysterne i Blekinge. Det var ikke de store fangster vi løb ind i, men hellere gå i Blekinges natur end skulder ved skulder
langs Mørrums åen.

Rygterne om de mange fangster på sydkysten nåede os på et tidspunkt, så et år planlagde vi en kombitur til Blekinge og Sydkysten. Og rygterne talte sandt, der var masser af fisk på sydkysten og ikke så mange lystfiskere. Vi droppede Blekinges kyster og satsede kun på Sydkysten, og siden da er det kun gået opad m.h.t. antallet af "lystfiskere" og nedad med fangsterne. Med det stigende antal lystfiskere er der næsten altid lystfiskere på de gode pladser, og det stiller jo krav
til moral og god opførsel. Det er da klart, at når man er gæst, bliver der lagt ekstra mærke til ens opføresel, og det er nemt at pege fingre af de "fremmede" - det flytter lige som fokus fra ens egne rækker.

Der er masser af kystlinie i Sverige, og der er plads til os alle. Alle kan bare ikke kun stå på de gode pladser. Vi er ikke de mest seje morgenfiskere, så derfor er dagens udsete pladser som regel optaget. I stedet for har vi ofte hellere fundet et andet og mindre besøgt sted at fiske end lige at dumpe ned, hvor der er optaget i forvejen. Det giver måske ikke det samme antal fisk, men det giver fred og ro til at nyde fiskeriet og i ny og næ at vade i land og sidde og nyde naturen uden at der er en lystfisker, der drøner ud på ens plads.

I år, og det er ikke første gang, var der en af gutterne, der fangede en fisk på en plads, og skulle efterfølgende lige ind og skifte blink, hvorefter en svensker nappede pladsen lige foran næsen på ham. Det er ikke for at pege fingre, men vi danskere bliver ofte beskyldt for at opføre os dårligt ved kysten i Sverige, men på det område er nationaliteten underordnet. Der er idioter i begge lejre.

En ting der altid har undret os er, at alle andre end os fanger masser af blankfisk, så det er sgu helt befriende at se Lars bruge udtrykket svenskerblank, for det er jo det de andre kalder blankfisk !

Sjovt nok nævner Lars en fangst på 200 fisk, det er også mange gange det tal vi hører, når vi spørger andre om deres fangster. Enten er de mange afsted eller også er de bare dygtigere end os til fiske. Men at fange 200 fisk, hvoraf som regel halvdelen er "blanfisk" og sikkert er røget hjem i fryseren, og hvordan er genudsætterne så lige blevet behandlet, der er sikkert ikke mange af dem der klarer det. Joh, Sydkysten virker til at være i knæ af fiskepresset fra alle sider.

Måske bliver der lidt mere plads fremover. Jeg vil nødig undvære den skønne svenske natur, men et sceneskift er på tale i vores gruppe.

2009.04.30 Opstød del I

Hermed en turrapport fra Lars i Århus, der har nogle yderst interessante og højaktuelle synspunkter på mine hjemlige kyster. Meninger og indtryk (udtryk) der genkendes fra ikke bare mine egne fisketurer, men også fra diverse hjemmesider.

Till svensken; Innan du börjar läsa vill jag gärna påpeka att uttrycket "lorteland" inte bör uppfattas som det låter. Det är det mycket dansk som inte bör, men det är en annan grej.


"Lorteland......

Besøgte sydkysten den 22. april efter nogle års fravær grundet børn og en følelse af at det ikke var besværet værd, men nu stod jeg der så igen. Det var nok den indre jæger og håbet om noget særligt og stort der igen bragte mig herover, derudover var det svært at sige nej tak til en tur til fantastiske kyster og hygge med drengene.

Efter et par dage at være fartet rundt på må og få gik det dog efterhånden op for os, at der var langt mellem fiskene i år. Spredte nedgængere eller små stimer af mindre fisk var hvad det gav. Vejrforholdene var ellers ok, men efter 5 timers morgenfiskeri på en af sydkystens bedste pladser, på den rette sten, men fine forhold osv. knækkede jeg psykisk torsdag morgen efter intet at have mærket eller set.

Om aftenen drog vi dog vestover til Löderup, men desværre stod der allerede to fiskere ved bunkeren. Så vi satte en mand af som observatør forud morgenfisket som vi ville tage der. Knap havde vi andre forladt pladsen før garnbåden fra Kåse (Kåseberga red.) kom rundt om hjørnet for at lukke pladsen for lystfiskeri ved at sætte 5 garn mellem bunkeren og p-pladsen....... (Hørte fra en dansker at garnene var spækket med fisk og at garnfiskeren satte ca. hver 3. ud igen. Disse fisk lå så og drev rundt halvdøde nær stranden). Der stod derefter garn på pladsen den resterende tid.

På Skillinge fiskede vi fra sidste rev og sydover på sandstrækket. Faktisk så fandt vi en lidt hemmelig plads ca. 300 meter inde i vigen hvor et stort stenrev pludselig dukkede op af sandet. Der fik vi to lige under målet. På det sidste rigtige rev så vi, at der stod tre mand og tog fisk. Det havde der for øvrigt gjort hele ugen, altså tre mand og tre mand osv... noget lumsk og med kraftig lugt af fisk. Næste morgen stod vi klar klokken 04.50 i blik vand på denne plads. Mistede to gode fisk på de første 5 min og så døde det. Klokken 5.20 kom de tre mand som plejede at fiske der. To stillede sig ca 30 meter til venstre og fandeme om ikke den sidste mand pludselig dukkede op af disen mellem os. Han stod så 10 meter fra mig og kunne så lige afskære mine kast til badekarret...... jeg var total målløs, og på grænsen til bare at tage direkte hjem til Danmark.

Jeg valgte dog at tage dialogen op med den (a)sociale klaptorsk.
- "hvad fanden laver du?"
- "godmorgen" sagde klaptorsken bare.
- "du kan sku da ikke stille dig der 10 meter fra mig, når du har tre km frit rev at fiske på!"
- "Sådan er det"........ sagde klaptorsken og fortsatte ufortrødent.

Herefter valgte jeg så at skifte plads til en sten 2 meter foran ham.

- "Hvordan har du tænkt dig at jeg skulle kaste?" sagde klaptorsken så....
- "Sådan er det".... svarede jeg rystet.

Kraftedme en klaptorsk.......

Jeg snakkede med en svensker, som havde fisket med de tre gutter på samme plads to dage før, hvor der som de foregående dage havde været et kanonfiskeri. De tre havde efter sigende taget omkring 200 fisk på under 1 uge, hvoraf mange havde været fine blanke eller sikkert "svenskerblanke". (Svenskerblank = en nedgænger som er ved at komme sig og har en kondi lige under eller på 1 med løse skæld og næsten fin hale). Vi forlod pladsen klokken 9.30, her stod vi nu 7 fiskere indenfor 100 meter kyst. Mon det var en god plads ?

Nå men vi fik på turen ikke eneste blank over målet, skulle kæmpe med garnkongerne om de få fisk der var og ellers med den ene klaptorsk efter den anden, som åbenbart sidestiller kystfiskeri med sildefestivalen i Hvide Sande..... Alt i alt en større skuffelsen end jeg havde turde frygte. Det blev for os den sidste tur derover med mindre der dukker noget
lukrativt fiskeri op, uden alt bøvlet og med fisk..........

Anders, har du tænkt over om ikke kurven er knækket for sydkysten......

Alle snakker om, at fiskeriet ikke er det samme længere. Trods bedre viden om fiskeriet, langtkastende agn, de rette farver og uendelige fisketimer er fiskene der bare ikke længere. Hver eneste dag er stort set alle de gode pladser besatte at fiskere der dunker deres blink længere end nogensinde før, der køres næsten skiftehold på pladserne, og der er altid nye folk til
at tage over. De stakkels fisk bliver jaget stort set hver eneste dag i 4 mdr.og dette krydret med et tiltagende og mere ihærdigt garnfiskeri har for mig at se bragt især sydkysten i knæ.
Derudover er prisen for et garn faldet med ca 80 %.

Jeg tror at bestandene i syd er ved at kollapse efter broen er kommet. Gydemulighederne i vandløbene er de samme og produktionen af fisk skulle dermed ligeledes være det. Men hvor er fiskene så henne. Gad vide om ikke der efterhånden kan være så få fisk der vender tilbage til vandløbene, at det ikke er nok med disse for at opretholde deres normale bestande. Er dette en realitet tror jeg at vi står overfor nogle virkelig dårlige år, hvor kampen om fiskene vil bringe Sydkysten alvorligt i knæ."

Far er ikke sur, far er skuffet.... lorteland ;-)

Med venlig hilsen

Lars Spring

søndag den 19. april 2009

2009.04.19 Tak for sidst

For knap 3 år siden stod Linus og jeg på kysten en sommermorgen. Vi havde hver vores fiskeri, så at sige, og fik begge lidt fisk, men det var Linus der løb med sejren da han frækt nok kastede efter en følger jeg netop havde haft. Snydefisken. I dag fik jeg gengældt det tarvelige trick som jeg siden da har båret "frygteligt nag" over...

Da Linus om morgenen skrev at vandet var grumset og ikke fiskbart, blev jeg sur. Her havde jeg droppet en ellers planlagt tur til Listerlandet og så mødes man af en så negativ sms når man står op? Efter en time, 3 kopper kaffe og et dårligt fiskeblad, måtte jeg lige høre om han var kørt hjem. "Nej... jeg står og fisker. Det var kun inde ved land det var grumset". Så meget for den sms. Bilen kom i gear og afsted over slätten. En frygtelig masse bilister + en meget langsom traktor, fyldte op på vejene. Ved kysten så det straks bedre ud, selvom der stadig var mange mennesker ude. Sjovt så mange der tror at ugen efter påske er tidspunktet de kan fiske hvor de vil på. Forleden talte Linus 29 mand mellem Ystad og Charlottenlund. Så meget for den plads, hva´? Og Kasper kom op på 37 dagen efter - på samme strækning!

Så farligt var det ikke idag. Der stod en del her og der og hvor Linus netop kom fra, ja der var ingen. Men han ville nu gerne bytte plads og så trissede vi ned over sandet for blot at konstatere at vandet var fyldt med det der klæbrige og slimede tang der sidder på line og blink hele tiden. Det sidder endda fast på hjul og øjer, hvis bare det kommer i nærheden af det. Og så sad der en stor iglebefængt sortfisk på Linus blink et par kast efter. Nej, det var ikke pladsen vi havde drømt om, det her. Måske til sommer. Måske en dag med højere og mere rent vand. Måske måske... men ikke i dag.
Så stod vi på et af de rigtige hotspots og følte os som konger - revkonger, måske? Min ellers så stensikre plads viste ikke skyggen af fisk. Ikke så meget som et hug eller en følger. Der var bare dødt. Vi var længe ikke de første på pladsen denne dag. Både Linus og andre havde set masser af folk stå og fiske. Nå ja, det forklarer en del. I weekenden går fiskene langt ude efter kl. 11 om lørdagen. Forklaringen er simpel. Alle turisterne vælter jo i baljen, for NU skal der fiskes! Fiskene er væk og kommer først ind igen efter lang tids ro. Medmindre der kommer en stime forbi... det gjorde der ikke. Kasper kom forbi og eftersom ingen af os var særligt dygtige til at fange fisk idag, var det på sin plads at Kasper bød på kaffe fra sin havudsigts-terrasse. Som sagt så gjort, da jeg havde afkroget en lille blankfisk der mente at mit blink alligevel var godt nok.

Efter kaffepausen, der mere var et stop i dagens fiskeri, end en pause, var det på den igen. Kasper valgte at koncentrere sig om nogle asparges, så det var Linus og jeg igen. Eftersom jeg tidligere fik tildelt min yndlingssten på det første rev, var det naturligt - men mod min vilje - at tilbyde Linus hans supersten på det næste rev. Jeg måtte tage til takke med indløbshullet (hvor der ret tit kommer fisk helt ind under land) Ingenting skete og alt jeg så var isser på bunden. Den skal lige forklares; En isse er en alge begroet sten hvorpå en fisker har stået og skrabet algerne af. Stenen ligner derfor en isse og med andre ord, havde der været mange før os, for der var mange friske isser.

Et hug og så en følger der vendte langt ude var alt jeg kunne skrabe sammen, inden Linus fik fisk på. I modlyset kunne jeg kun se en bøjet stang og en fisk tages op, så jeg blev overrasket da jeg kom over og så fisken hænge i hans waders. Jo fisken var blank og over målet og selvom Linus ville genudsætte den, så kunne han ikke da krogen havde smadret gællerne. Og så kommer hævnen, for da Linus lige havde fået fisk, gik jeg ud for at tale med ham om fangsten og hvorfor ikke tage stangen med? 8 meter bag ham tager jeg et kast ud over ham og fortæller at jeg nu vil fange en blankfisk, hvorefter en fisk tager mit blink og efter en god fight kan kanes op på det tørre. En smukker blankfisk på 2,2 kg. og med mange prikker, får en grøn sten i nakken. Tak for sidst, Linus!

Der er åbenbart kommet fisk ind, for et par kast efter mister jeg en fisk i samme størrelse. Linus får en blank målsfisk og jeg gør ham derefter kunsten efter. Og så gentager vi lige det hele en gang til efter et par minutter. Udemærket plads her! Senere misser jeg totalt en fisk i hugget og så syntes vi at solen har gjort rigeligt for at gøre os brune hvorefter vi beslutter at køre hjem.

Sådan en dag som i dag, med SV vind istedet for den irriterende SØ vind, havde givet rigtigt mange fisk.

tirsdag den 7. april 2009

2009.04.07-10 - Listerlandet

Tirsdag 07. april

Solen skinner da jeg henter David og på turen mod Listerlandet sidder vi og glædes over hvor varmt det er og hvor perfekte vindforholdende er. Meldingerne fra Jim og Michael lyder på lidt revkonger, men David og jeg er sikre på at vores ankomst vil sætte fiskene i gang. Altså de store!
Skuffet er udtrykket i ansigterne da skyerne i samme øjeblik vi ankommer, trækker for solen og giver fiskedagen et anderledes udseende. Når vandet er 6 grader og vinden kommer fra havet, skal solen helst være på. Handskerne ligger kun 30 minutter i rygsækken før de kommer i brug og fiskene... dem ser vi ikke skyggen af. En lidt sur måde at begynde 4 dages fiskeri på, i og med at dagen fortsætter på denne måde. David runder af med at fange en revkonge på en ny plads og vi har begge lidt følgere. Rapporten for i dag er kort for det er mere eller mindre hvad der skete.


Onsdag 08. april

Da fiskene nærmest helt var forsvundet fra kysten i går, var vi i tvivl om hvor vi turde starte. Hvad er godt og hvor? Af mærkelige årsager er vi begge og mest jeg, meget i tvivl om hvor vi skal fiske. Jeg tror på alle pladser og jeg tror på ingen pladser. Det ene sted er det 5 grader i vandet, det andet er det 8. Fiskeriet er alvorligt når temperaturen svinger sig op over 6 grader. Er der fisk ved de 8 grader eller kommer de på pladsen hvor der er 5 gr., når solen får varmet vandet op? Og vinden... den ligger på fra SØ igen og er ikke særlig varm. Til gengæld er solen mere fremme og mon ikke den kan gøre noget ved musikken? Vildrede og pladsvalget bliver lidt tilfældigt, men vi ved også godt at alle pladser heroppe kaster fisk af sig og ofte gælder det bare om at være på pletten når de store trækker forbi. Men det gør nu ikke noget at man også tror på det - for fiskeriet bliver derefter.
Måske er det derfor vi ikke fanger noget de første timer? David og jeg besøger kortvarigt en af favoritpladserne, men uden held. Dernæst vender vi tilbage til revet vi startede på. Vi plejer altid at fange noget der og eftersom vi tidligere på dagen så fisk, kunne det være de var mere i hopla nu? Jo, det er de. Jeg har hug i første kast og ser på lang afstand fisken vende i overfladen. Et nyt kast lægges i samme retning og så sidder der en revkonge for enden af linen. Efter den hugger det endnu en gang i samme område og så dør fiskeriet igen. Men troen på pladsen gør at vi fortsætter. Og vi fortsætter længe endnu, for fiskene MÅ komme ind, i forhold der bliver bedre og bedre at se på. Faktisk så fisker vi frem til kl. 20 uden længere pauser og vi oplever absolut ingenting. Der ligger efterhånden nogle fisketimer på det rev, der gerne snart må udbetales i form af en rigtig stor blanko.


Torsdag 09. april
Vi starter hvor vi sluttede. Hvorfor ikke gøre det når man har troen? Resultatløst kører vi efter en time til en ny plads vi aldrig har betrådt. Dér får jeg mig en revkonge. Vandet er ganske klart, men i modsætning til områdets lyse pladser, er denne helt mørk hvilket gør at genskinnet fra bunden ikke er lige så kraftigt og agnen derfor ikke gennemskues lige så let. Andre fordele med mørk bund, er at de varmes op meget hurtigere. Jeg måler 8 grader i vandet allerede om formiddagen, men eftersom min revkonge er den eneste vi mærker står vi igen med pladsproblemer. De andre har som det eneste mærket større fisk i form af en tabt på et andet rev og ellers kører vi alle i samme spor. Hvor skal vi fiske, for hvor er der godt? Vi kører til vores fælles storfavorit på østsiden. Vinden er drejet i S og SV og det ser egentlig kedeligt ud, men en redegørelse over de sidste par års bedre fisk, viser hurtigt at vi faktisk har fanget flere fisk i diskovejr end i det de fleste vil kalde rigtigt havørred vejr.
Lavvande og dermed større muligheder for at vadefiske fører os længere ud på revet end jeg før har været. I medvinden kan vi kaste rigtigt langt så det gør David, mens jeg kaster på tværs af ham og hans line i sidevinden. En klage fra David over at jeg står og driller ham med at hive i hans line fører til et modhug og så har han fast fisk. Det var ikke mig der pillede ved hans line, som han ellers troede. Det var smukker blankfisk på 3,6 kg. der giver David en fornøjelig fight som jeg kan følge på helt nært hold. Det eneste der ærger mig, er at vi står så langt ude i vandet for jeg har ikke mit kamera med. Med sikker hånd nettes fisken og jeg beslutter mig at blive stående nu jeg er kommet helt herud. Allerede i kastet efter hugger det hårdt ude på distancen. Der er tydeligvis fisk inde. Et par kast efter igen kroger jeg en fisk der går helt grassat med flere høje spring på fuld line. Fisken ryger af og det er der bare ikke noget at gøre ved. Ikke så heldig jeg har været her på det sidste med de springende fisk over målet...

Dagen udvikler sig til det bedste vi oplever på Listerlandet i denne omgang og inden du læser videre, skal du vide at vi faktisk ikke får flere fisk over målet. Det eneste der holder dagen oppe er et par revkonger og så har jeg en del hug helt ude i enden af kastet. Ikke en af fiskene bliver siddende, hvilket jeg finder meget mærkeligt.


Fredag 10. april

Naturligvis starter vi på revet vi sluttede på igår. Vinden har lagt sig fuldstændigt og vandet er spritklart. Var jeg en fisk, ville jeg have svært ved at tro på noget som helst metal der blev kastet efter mig. Derfor diskuterer vi også fjer istedet for metal men det er kun Michael og David der gør noget ved det. Jim gider ikke fiske og jeg tager kun et par sølle kast. David har faktisk en følger, selvom han mistænker det er en gedde og Michael ser tobiser springe forvildet omkring lige foran sig. Jeg følger det hele oppe fra en stor sten mellem dem og håber at de begge får fisk på, men der sker intet. Det er helt helt stille.

Vinden tager langsomt til og pludselig forandres fiskepladsen fra et vindstille og varmt smørhul til en rigtig fiskeplads. Selv Jim går i vandet og så fisker vi alle 4 inden det er tid til frokost. Efter frokost skal det ikke blive noget problem at finde fiskevand, men der sker det som der plejer at ske... vinden har lagt sig igen og vandet ligger endnu engang fladt hen.

Opdelingen fører Jim og Michael sydpå og David og jeg prøver næsten det samme. Den sidste dags sidste mange timer ender resultatløst. Kun et par følgere og et par hug indikerer at vi ikke er helt alene på pladserne, men ingen fisk vil med op og lege.

Listerlandet... jeg elsker det stadig, men det gælder så sandelig om at være der i de rette forhold på de rette tidspunkter. Vi er kun lige taget hjem da der kommer 2 rapporter på havørredfangst på hhv. 4,3 og 3,8 kg.

mandag den 6. april 2009

2009.04.06 Grævling og tobiser

Dagen var udset til en tur til Danmark eller egentlig blev det lavet om til en retur til Blekinge, men ingen af delene blev til noget. Luften er gået lidt af ballonen og så er det påske, hvilket indebærer en anseelig mængde fiskere på kysten - ihvertfald hernede. Det var så ikke lige hvad Kasper kunne berette. Ihvertfald ikke i den første samtale, hvorimod antallet fiskere betragteligt var steget efter den anden samtale. Sikkert, havde heller ikke de fanget noget af betydning hvorend de havde været inden - jeg mener, hvad skifter man ellers plads for? Jeg skifter ikke plads, hvis jeg har fiskene hos mig. På den anden side, hvem har egentlig fiskene? Hvem har fisk på sig?

Nå, men den der retur til Blekinge havde måske ikke været så sølle endda. En sms fra en bekendt i de tidlige morgentimer (altså omkring kl. 10...) bekendtgjorde fangsten af en 4,5 kg´s fisk. Med søvnen i øjnene satte jeg mig med min kaffe og redegjorde for gårddagens fiskeri på siden. Skulle jeg have sparet det sidste opkald til Janne og Kasper og have mødtes med dem på udvalgte strategiske steder for at "samåka" til Blekinge? Vinden udenfor eller rettere, manglen på samme, fik mig i bedre humør. Nej, fisken fra Blekinge var sandsynligvis nok bare en enlig svale. En fisk som ligeså vel kunne komme op her som i Danmark på sådan en smuk forårsdag.

Vandet lå helt fladt hen. Helt fladt! For sjov skulle jeg lige måle temperaturen under land og til min glæde viste det 9 grader. Dæleme noget af et spring på få dage og hen over bunden væltede det rundt med dyr af diverse karater. De fleste vandlevende - hermed udelader jeg ikke at der fandtes andet i vandet som ikke hørte hjemme her! Bl.a en grævling som jeg blev noget så forbandet bange for, da jeg opdagede den alt for tæt på. Nu er det sådan med grævlinger at de ikke lever i vand, men har du nogensinde set en "komme imod dig"?

På listefødder sneg jeg mig ud over kanten af blæretang. Lavt vand afslørede hver en busk og hver en sten, på vejen mod det dybe. Det stille og utroligt klare vand til trods - fisken måtte være hjemme og med en perfekt sol ind fra siden og det levende vand var det bare at vente, som jeg nu engang er så dygtig til.. (I stil med andre med samme hobby) Den totale mangel på liv længere ude fremkaldte en panderynken. Jo, vandet var stille... jo, det var godt nok klart... nøøjjjj vandet var faktisk også varmt herude - hele 8 grader... jo, det kunne give fisk... Nej, det gjorde det ikke.

Tankestreger... for et par år siden på samme plads med samme forhold:

"Tobisen er netop vågnet og dagen har givet et par mindre blanke samt nogle sortfisk. Hen under aften står Lotti og jeg fiskende på revet mens solen gør som den plejer. Den sidste halve time viser fisk under land, men det er først da tobisstimen jages op i overfladen at vi er klar over at der virkelig er en jagt igang. Lyden glemmer jeg aldrig. Tobiser der flygter fra jagende havørred lyder i skrift nogenlunde sådan her; Plop plop plop plop plop plop - der er mange flere "plops" for der var mange flere tobiser. Den er svær at forklare, men jeg kan forestille mig at en dartpil der kastes mod vandet, lyder som en tobis der dykker efter at have taget en flyvetur fra den jagtende fjende i dybet. Det er vildt at se på og da kastet lægges i retning mod tobiserne kommer et voldsomt hug der flexer stangen i bund. Fisken vender og knaser i øjerne på stangen inden stangen rettes op og en bøjet krog kommer op."

Det er 4-5 år siden og nu her, mens jeg levende genkalder det lækre (og ærgelige) minde "plopper" tobiserne ikke som jeg havde håbet. Alligevel hugger det, selvom hugget nok ikke kan kaldes specielt hårdt. En sortfisk har, i samme stil som fiskene igår, suttet blinket PÅ sig - ikke I sig, for så var den sgu ikke røget af, og jeg kan fighte en halvdød fisk i et par sekunder inden den genudsætter sig selv.
Det er en smuk aften og da revkammeraterne forsvinder kommer den totale ro op i mig. Pyt med fisk, pyt med fulton, pyt med trofæer (som om jeg havde nogen) pyt med det hele. Det er mig, det er vandet, det er solnedgangen. Behøver jeg mere? Nå jo, det skulle da lige være et par fingervanter og min hue, for det er ikke specielt varmt her 10 minutter i solnedgang. Kast efter kast lægges mod Tyskland, Danmark og Polen (det hedder vifteform) men der sker ikke det fjerneste. Da jeg kaster mod Polen, ser jeg en stor hvirvel i overfladen efter mit seneste kast mod Tyskland. Hvad fa´en... jeg har haft fisk efter og det ser jeg først nu? Hvorfor huggede ikke den? Mange kast senere er jeg klar over at det var en enlig svale. Jeg aner ikke hvor den blev af, men den kom fra Tyskland og stående hvor jeg står, er kast mod Tyskland og Danmark altid gode. Specielt når der er tobiser...

Mine fingre ligner tobiser. Jeg må hellere gå op til grævlingen og sige tak for i aften.

søndag den 5. april 2009

2009.04.05 Dem der hopper... af

Det var fiskeri lørdag, der var planlagt. Det blev søndag af diverse familiære årsager og godt det samme, for lørdag viste sig fra en grim fiskemæssig side, med vindstille vejr og swimmingpool på kysten. Til forskel fra den dag hvor vi havde Blänkeren, med samme vindforhold - men godt fiskeri - var den direkte sol og vandtemperaturen. D. 14 marts havde vi en temperatur på omkring 4 gr., men da vendte foråret tilbage til os - derfor var det tåget. I går var solen direkte på og vandet er allerede mere varmet op - lyset er stærkt og fisken dermed sky. Det er min teori på hvorfor det blev som det blev.

Hvorom alting er, så skulle jeg have fisket om aftenen men da der kom en kalveculotte på grillen og en Amarone blev åbnet, så blev fiskeriet udsat til i dag. Ikke så dårligt et valg, hverken med Amarone eller fiskeri.

Jeg hentede Kasper kl. 7. Ferietid og så skal jeg tidligere op end når jeg arbejder... men det er noget andet at tage på fisketur og derfor stå tidligt op, ikke? Blekinge var målet og da vi stod på kysten ved halv ni tiden kunne jeg egentlig godt tænkte mig at jeg var vågnet kl. 4 i stedet. På den anden side, ville jeg være så frygtelig træt sidst på eftermiddagen at hjemturen ville blive et helvede.
Intet skete de første par timer. Vi havde ikke det bedste vejr med en rimelig hård vestlig vind, men den var bedre end ingen vind. Et pladsbytte blev kort diskuteret og inden vi stod på det nye rev havde vi handlet diverse mad og sad så ellers op af bilen og guffede rejesalat, rullepølse, leverpostej, slik og drak både sodavand og drikkeyoghurt. Super hyggeligt, selvom den hårde vind var kold. Det skulle gøre godt med en lang gåtur ud til revet så varmen kunne fordeles i kroppen igen. Allerede efter et par kast ser jeg en skygge bag blinket - eller er der 2? Fisken vender foran mig, men hvad var det bagved? Var der ikke 2 der fulgte efter? Kasper står langt ude på revet og jeg kan ikke signalere at kontakten til salmo trutta er etableret. Endnu engang har jeg fisk efter, men den hugger først - ikke specielt hårdt, det er nærmere et puf og så er den også væk. Gad vide om det klare vand får fisken til at mistænke alt? Jeg overvejer at sætte monofil forfang på, men vil først lige prøve et nyt sted, da jeg får noget på krogen der får blinket til at stoppe den vrikkende gang. Op kommer en stor hundestejle kroget midt i bugen. Den bliver kastet ud i igen og så tager jeg et par kast til. Bag blinket kommer en fisk pludselig buldrende - den hugger voldsomt i en stor virvel og er væk igen.

Den anden spids på revet plads giver ikke så meget som et hug og Kasper og jeg tænker længe over hvad der skal få fisken frem. Kasper vælger at prøve mit udgangspunkt, hvis nu fiskene er der endnu. Imens fisker jeg en anden strækning af helt uden resultat. Tilbage til udgangspunktet - nu med monofilforfang og et mindre blink. Så kommer piftet fra Kasper. Fluestangen bukker sammen og jeg er glad. Fisk der hugger - kanon, selvom Kasper er utilfreds med sin fisk. Jeg har netop fortalt ham at der godt kan gå en 10-15 blanke på en nedfaldsfisk og hvad afkroger han? En nedgænger. På den anden side, så vil de næste 14 fisk heroppe fra være blanke!

Et par kast bliver lagt i retning mod hans område og efter et spinstop sidder der "bare" en fisk på. Den hverken huggede eller stødte til blinket, den bare sidder der ligeså forsigtigt. Men hvad der var forsigtigt i hugget er det ikke de følgende 30 sekunder. Fisken går fuldstændig amok og er helt fri af vandet 7 gange i store solide plask. Det 7.ende hop giver en + 4 kg´s fuldfed og skinnede blank havørred friheden igen. Hvor surt... Da jeg tager et par kast i den anden retning sker det samme igen.

Det hugger yderst forsigtigt tæt på og en blankfisk vrider sig i vandet 10 meter foran mig. Fandme om ikke også denne vælger at blive genudsat lidt for tidligt. Så blev jeg noget muggen! Krog, line og det hele bliver skiftet og et par kast efter hugger en fisk endelig ordentligt og til min glæde, noget længere ude end de andre. Desværre er den ikke i nærheden af de 2 jeg lige har mistet og efter en benhård fight med udløb og hop kan jeg afkroge en blankfisk på målet så smuk som jeg sjældent har set dem. Enkelte store sorte prikker og knitrende blank og helt lyse finner. Den lignede en laks - gad vide om... ?

Resten af dagen er Kasper og jeg på helspænd efter fiskene men alt der sker er en følger hos mig. Det virker som om fiskene er vågnet lidt, både i Blekinge og derhjemme. Nu afgør vejret om vi kan fange dem. Solskin med vind giver fisk. Overskyet med regn giver fisk. Men diskovejr (sol og vindstille) er nærmest umulige forhold.