Disen hang let i luften og en opklaring kunne spores længere fremme. Sådan så det ud længe. Lige hvad der manglede til det spritklare, vindstille vand... dét skulle nok lokke gedden frem. Og høj sol. Not!
Javier og jeg troede alligevel på det. Som så utalligt mange gange før, så havde Javier aldrig været uden fisk her og så var sagen ligesom klar! Vi skulle bare vente lidt. Og ro lidt. Padle lidt. Trampe lidt. Der var 5 km. fra udgangspunktet til målet. Den sol behøvede bestemt ikke kigge frem, før jeg var fremme. Det var rigeligt varmt uden solen - også selvom der ikke var hverken strøm eller vind til at modarbejde.
Vi fiskede os frem og tilbage - kajak og kage og hverken så eller mærkede det mindste liv. Vi begav os ud på lidt dybere vand. Efter forholdende dybere vand. Enorme ålegræs banker lå under os. Muslinge-banker. Sand. Næsten ingen sten. Egentlig et ulækkert stort fladt område, hvis man gik og troede man skulle finde fisken bag et skjulested. Der var næsten ingen, så fiskene måtte komme i flokke og svømme sig igennem den store fede gråsæl der lå på en af områdets få sten (nær land) og skulede på de forstyrrende klaphatte der lå der og fiskede. HA! Kunne vi næsten høre den sige... "hvorfor tror I jeg ligger her og feder den"?