2008.12.28 Årets statistik

Et fiskeår går på hæld.

Som de senere par år, er fisketiden med i nytårstalen. Jeg beklager ikke længere, men konstaterer det bare. Antallet fisk i år og årets samlede antal ture har været det laveste længe. Sølle 24 kystture er det blevet til. At jeg så har fisket lidt mere gedde og tilbragte en uge i Norge har selvfølgelig bidraget til at jeg ikke føler det så usselt endda, men jeg erindrer tydeligt vejret i januar og februar i år som værende rav-vejr og ikke fiskeditto.

Næste år... ja, næste år ser ikke ligefrem lyst ud heller hvad tiden angår, men det må jeg tage som det kommer. Til at starte med kan vi håbe på at vejrudsigterne virkelig ikke mener det de lover. Eller er det bare ved at blive en en tradition at det nye år skal starte med frost?

Årets statistik;

• 24 ture
• 40 havørreder, hvoraf de 28 var blanke
• 9 mistede fisk
• 5 mistede blink
• 24 stykker rav under fiskeriet
  
• 118 stykker rav, under ravjagt

Jeg ønsker Jer alle et godt nyt fiske år. Vi ses derude - ja, på Sydkysten naturligvis.

2008.12.16 Jordskælv 4,8 på Richterskalaen

Ja, under favoritter kunne jeg skrive fiskeri, rav, foto, uvejr og en masse andet, men stod der jordskælv, vil folk tro at jeg ikke bare er syg, men også lettere forstyrret. Det vil I have ret i, for hvordan kan man syntes om noget man hverken har oplevet før og som desuden er en ødelæggende naturkraft?

Jo, det kan man fordi mennesket ikke betyder en fis i Moder Naturs store næver. Så kan du lære det!
Jeg vågnede kl. 06:15 hvilket var helt planlagt, idet endnu en af de der nødvendige dage på kontoret lurede efter solopgangen. Min yngste pige var vågen og skulle skiftes, hvorfor jeg vendte bagdelen mod øst og hvilede mine øjenlåg indtil badeværelset blev ledigt. Og så skete det... sengen begyndte at ryste. Jeg ville så gerne sige at jeg røg ud af den eller over på fruens side, men det skete ikke - det føltes bare sådan. Huset knagede, som under en storm, og glas klirrede samtidigt som en meget dyb rumlen fyldte baggrunden. Hold kæft hvor blev jeg bange! Jeg vidste omgående at det var et jordskælv, trods min totalt manglende erfaring på området. Ikke desto mindre røg jeg ud af sengen i en ny rekordtid og havde ord som "eksplosion" og "færge ind i molen" i tankerne. Men inden jeg nåede op, var fruen - også hun i en ny rekordtid - færdig på badeværelset. Hun kom styrtende mod mig og var skræmt fra livet, af det hun først troede var en stor lastbil det kørte forbi. Ude på badeværelset havde alt selvfølgelig også rystet og fruen slog efter lastbilen, tankerne over på varmepumpen der var røget en tur (og lidt til) og på de følgende sekunder, hvor skælvet fortsatte, over på det der var værre.

Man tænker meget i sådan et par sekunder. Rigtigt meget... jeg blev fyldt med ærefrygt og havde kuldegysninger timerne efter. En helt utrolig fed oplevelse og jeg er selvfølgelig glad for at ingen kom til skade i det jordskælv der i disse timer beskrives som det største i over 100 år for vores område.

Moder natur - du styrer!

2008.12.11 Ravsnaps

Rav!

Nu bliver jeg tit spurgt hvad jeg dog gør med de fisk jeg fanger (jeg var lige ved at skrive "med ALLE de fisk jeg fanger...") Svaret bliver tit humoristisk modtaget, idet jeg som bekendt sætter langt de fleste fisk ud igen. Jeg spiser ikke fisk og hvorfor så tage dem med hjem? Jeg vil hellere fange dem igen om et år, når de er (endnu) større.

Hvad rav angår, spørges jeg også tit hvad jeg så gør med (alt) mit rav. Jo deeet... det ligger altsammen i et par krukker og ser lækkert ud. Så tager jeg det op engang imellem og nyder synet og aer lidt på det, mens jeg tænker over hvor gammelt det er og hvilken fantastisk historie og tidsrejse det har haft, inden jeg samlede det op. Men jeg har faktisk ikke ladet alt ravet ligge i krukkerne. 2 stykker er brugt til ravhjerter som jeg selv har slebet til hhv. min lillesøster og min ægtefælle. Et ovenud utroligt smukt resultat, med tanke på at jeg slet ikke har hverken udstyr eller erfaring i at slibe rav. Indrømmet - mine 2 hjertesmykker var næppe endt i nogen butik, medmindre man ville vise amatørsliberens arbejde og sammenligne med de ægte sliberes håndværk. Nuvel, jeg kan ihvertfald prale af at mine ravsmykker er 100% danske, idet stykket til min søster er fundet på Falsters sydkyst og stykket til min frue kommer fra Nordkysten. Altså ikke importeret rav fra en mafiastyret mine ovre østfra.
Nå, men man kan andet med rav. Jeg har overvejet at lave ravlak. Det er ikke en helt nem proces og hvis jeg endelig fik lavet min lak, skulle den bruges til et ædelt foremål og ikke bare til at lakere dørtærsklen - ihvertfald ikke i mit almindelige typehus.

Men så forleden kom mine kære forældre med en opskrift de havde fundet på ravsnaps. Hov hov... det er jo lige noget for mig. Rav og så snaps. Det er noget jeg kan lide, så det gik jeg i gang med. Resultatet var fantastisk! Derfor følger her opskriften til hvordan man laver ravsnaps.
Du skal bruge 1 del ravspåner og så en 3-4 dele klar snaps. Jeg brugte, som anbefalet i opskriften, en klar Svendborg da den ikke indeholder krydderier. Blandingen trækker i 3 uger og filtreres inden du nyder den.

Fremgangsmåden er enkel. I opskriften står der godt nok at du skal bruge ravspåner, som du får ved simpelthen at skære i dine større ravstykker. Idet jeg ikke ville skære i mine store ravstykker, valgte jeg at bruge de helt små, som jeg oprindeligt havde tiltænkt lakken. Dem knuste jeg med en hammer og hældte dem så i et syltetøjsglas hvor de, sammen med snapsen, kunne trække. Opskriften anbefaler at man ikke bruger det yderste lag af ravet, idet det kan indeholde uvedkommende stoffer, men der valgte jeg altså at skylle ravet og tørre det igen, inden jeg som sagt knuste det. Det filtreres jo alligevel i slutningen af processen. Desuden er der kun sjældent snavs på ravet og det der var, blev sorteret fra inden hammeren fik lov at tale.

Luk øjnene og nyd smagen af en 35 millioner år gammel historie. Det smager pragtfuldt og længe.
Den ungdommelige og vovemodige kan lave en ravsnaps som mexicanerne laver Tequila. Brug de ravstykker med myg og insekter i... tør du?

2008.12.01 Tag din vintertid og stik den...

Livet er som det er og familien ligger altid før alt andet, så året 2008 bliver en lang klagesang på manglende tid til fiskeri og når der er tid, en klagesang på manglende vejr til fiskeri. Det er ikke noget at gøre ved det og jeg er hverken sur eller skuffet. Jeg er bare lidt træt og ærgerlig over at min hobby i den grad bliver tilsidesat. Tør ikke tænke på hvordan 2009 former sig. Umiddelbart sidder jeg som det glade barn og venter på det bliver fiskesæson igen, men samtidigt har jeg svært ved at tro at jeg får tid til at fiske som jeg vil. I de første 2 måneder er weekenderne helliget fiskeriet, som det ser ud lige nu. Men bliver det nu også sådan?

Nå, det jeg ville sige var, at jeg forleden hørte nogen klage over sommertiden. Overfor dig vil jeg godt sige, at du med din protesthjemmeside mod sommertid, kan smutte. Jeg skriver ikke under! Hvorfor skulle jeg skrive under på at vintertid er den rigtige tid? Det bliver lyst tidligere og mørkt tidligere - givetvis. Hvem fanden kan bruge det til noget? Sommertiden ved vi hvad er. Jeg vil da 1000 gange hellere sidde en sommeraften og have solen på himmelen frem til kl. 21.30 end at vide at solen står op kl. 2.30 om natten fordi din sol skal gå ned kl. 20.30. Hvor er du kl. 2.30 om natten? Det kan kun være de reneste A-mennesker der syntes at vintertid er pragtfuldt. Desuden kan jeg slet ikke se meningen i at det skal være mørkt kl. 15.30 i december. Hvor fedt er det? "Jamen så bliver det lyst kl. 7 om morgenen..." Ja, det er flot makker. Det er også virkelig noget at glæde sig over en regnvåd mandag morgen i december......

2008.10.31 - 2008.11.02 Øl-ænder

Det er ikke med egen god vilje at der mangler en måned, men det gør der. Det ville ikke være fusk at oprette d. 31.10.2008 som et dagbogsindlæg og så alligevel... ganske vist blev det en fiskedag, men vi fiskede stort set ikke. Og hvem vi er; Ajes,Jacob Schmidt og Johan Kohnke samt undertegnede naturligvis.

Vi er taget til Öland efter længere tids planlægning og det er ikke turen derop der er specielt planlagt, det er bare længe siden turen er planlagt, hvis du forstår.
Torsdag starter med regnvejr inden afgang. Et lavtryk, der i en rigtig vintertid ville have givet snemængder af 80´er dimensioner, sender kaskader af vand over mig, mens jeg pakker bilen. Afgang mod Ystad og ophentning af Johan, mens temperaturen faretruende daler mod frysepunktet. At der er kommet slud i luften, vælger jeg ikke at se, med tanke på den forestående færd mod Öland. Ikke desto mindre er det slud der kommer ned og da Johan og jeg drejer køretøjet nordover, går det over i sne. "Juhuu"... lige hvad der manglede. Vi har kun 450 km. foran os og af alle dage, begynder det at sne nu. Turen tager et væsentligt langsommere afsæt end jeg havde planlagt med min højre fod, men efter Skåne er ved at blive til Blekinge stiger temperaturen og sne bliver langsomt til slud igen. Efter det sædvanlige stop på McDonalds møder Johan og jeg på vejen ud, Jacob og Ajes der er på vej ind. Med andre ord er vi foran og dem der først kan vælge soveplads - men også dem der så skal sørge for at der er tændt op i ovnen i hytten, der atter engang ligger lige ned til Grankullaviken. Turen går gnidningsfrit i silende regn og slud og efter alle er ankommet går vi til ro og håber at den buldren der kommer fra havet ikke har ødelagt alle chancer for fiskeri dagen efter.

Fredag 31. oktober

Desværre har lavtrykket ødelagt alle chancer for fiskeri dagen efter... det passerede sydfra og lige over Öland fra bund til top. Med andre ord, har Öland først fået kraftig vind fra øst, der siden er drejet i nord en kort overgang, for så at gå i vest i løbet af natten - og ingen af delene har været svag vind. Bemærkelsesværdig oplevelse da vi havde kraftig nordlig vind da vi passerede Ölandsbroen, absolut vindstille vejr da vi ankom til Grankullavik - stormens øje - og en time efter fik kraftig vind fra vest.
Vestkysten er næsten et skumhav og fyldt med ålegræs. Østkysten er mudret til og nordkysten har bølger i størrelsesordenen store. Det er ikke den bedste start på turen og selvom vi får fisket lidt alle sammen, er det ikke den store gennemfiskning revene bliver udsat for - vi kan knap kaste ud til dem. De der fiskede på den modsatte side af nordkysten, lykkedes heller ikke med gedderne der går derinde. Ajes reddede en fiaskodag ved at diske op med hjemmelavede burger tilberedt på bål. De 2 timers fisketid, der blev brugt ved bålet var givet godt ud på det måltid!
Om aftenen erfarer vi at Ölandsbroen om torsdagen har været lukket i 6 timer pga. nordlig snefygning. Det kunne da lige passe at vi havde siddet der og gloet...

Lørdag 01. november

Dampbarnet Jacob havde julelys i øjnene da vi kom ind på at stå tidligt op lørdag morgen, for at fiske fredagens tabte tid ind. Som sagt, så næsten gjort. Opklaring om natten og tilhørende frostvejr havde gjort bilerne hvide og vejene glatte, så turen ud tog vi forsigtigt, men da kysten åbenbarede sig for os, glemte vi alt om sommerdæk på bilerne. Det var ud og det var nu!
Rigtig mange kast senere, må vi konstatere at forventningerne ikke er indfriet. Utroligt nok er vinden fuldstændigt taget af og havet har lagt sig helt. Det er svært at forestille sig efter gårddagens frådende hav, men samtidigt godt at vide til en anden god gang. Bålet bliver "samlet" og pølsepinde skåret til. Det er altid et højdepunkt at indtage bålmad på kysten og dette er ingen undtagelse. Efter maden prøver vi pladsen igen og både Jacob og jeg oplever hver vores følger og Jacob ryg-kroger endda en fisk, men der sker ikke mere og vi bliver enige om pladsskifte. Der er jo nok at tage af heroppe!
På næste plads er forudsætningerne lidt bedre, da der ruller en svag gammel sø ind. Vandet er en smule uklart og det ser faktisk fantastisk godt ud. Hurtigt spredes vi i jagten på vores bytte, men endnu engang samles vi uden byttet i hus. Jacob har haft en følger der lavede en ordentlig bule på overfladen og fangede i kastene efter en gedde - om det var samme fisk, kunne han ikke sige og jeg havde noget der mindede om et hug, men det kan vi ikke tage billeder af, så humøret er lidt svingende over dagens fiskeri, da vi igen sidder i hytten om aftenen.

Sådan går der 2 dage på Öland - i november - hvor dagene bare er alt for korte.

Søndag 02. november

Ajes er desværre taget hjem pga. en barnedåb der vist nok var puttet ind i kalenderen under Ölandsturen, eller så havde han misforstået datoerne? Hvorom alting er, så pakker vi 3 tilbageværende sammen, gør rent, tager afsked med Grankullavik og kører ud på den sidste dags mission. Aftalen bliver at jeg sætter Johan og Jacob af lidt nordpå, hvorefter de går sydover for at mødes med mig hvor jeg har parkeret. På den måde kan vi fiske en stor strækning af, effektivt.
Men hvor fanden bliver de af? Johan står det samme sted og har lige været inde på kysten og bukket sig ned i et par minutter og hvorfor går Jacob rundt på samme sted? Jeg kan kun se deres skikkelser, men ikke hvad de foretager sig. Mine tanker kører og jeg er sikker på landing af fisk fra Johans side og at Jacob har haft en følger, for han står efterhånden helt oppe på land. Mine antagelser er rigtige. Da jeg møder Jacob har han ikke kun haft en følger - han har haft 3 på en gang, og også landet en undermåler. Fiskene er tændte på tobisblink og jeg bytter hurtigt til mit søm. Efter 2 kast har jeg fisk efter der lynhurtigt kommer efter blinket og vender foran mig. Det er samme størrelse som dem Jacob har haft kontakt med, men hvad er det Johan har fanget? På vejen mod ham, ser jeg endnu en følger der afslører sig med en hvirvel i overfladen. Jeg får den til at hugge og kan på lavt vand fighte en smuk blankfisk lige under målet, der hurtigt bliver genudsat.

Johan... Han står næsten oppe på land og kaster snapsen mod horisonten. Fisken han har taget er "en blank strax över måttet", siger han. Alligevel skal jeg lige se den og til min overraskelse lyver Johan ganske enkelt. På land ligger der en gudeskøn blankfisk på 3,2 kg. fyldt med store prikker. "Jamen, den huggede lige som jeg kom ned, og så kunne jeg ligeså godt blive stående" siger han. Johans første havørred fra Öland - det er en god snitvægt han kan prale af det næste års tid! Og så med en fulton på 1,22!

Resten af den ellers lovende dag resulterer desværre kun i endnu en følger og så er det tid til en alt for tidlig hjemtur. Jeg kunne være blevet en uge til, men hvem kunne ikke det?
Johans fangst i egne ord:

"Det var tryck i den och bena skakade i säkert 5 minuter. Så lång tid tog landningen. Det jag minns tydligast är hugget, kort och hårt. Nästa tiondelar rullning, vridning och slag med huvudet och sedan pang upp i luften. Det blev liksom en baklängessalto, och då såg jag bara den svart ryggen. Va fan är det en gädda, pang så flög den upp igen och visade sin silverdräkt. Nä jävlar i helvetet, den måste upp, hoppas knuten håller. Var det ett eller två år sedan jag band fast beteslåset? Hoppade två gånger till och sedan blev det två rusningar och en seg brottningskamp ända upp på land. Hade den lossnat på land hade jag slängt mig efter den. Det var fanemaj riktigt kul.

2008.09.27 Rigtige gedder

Det første jeg tænker, er at det er en bjørn, men jeg ved udmærket godt at de ikke kommer herned sydpå. Så siger Johan Kohnke at det var et vildsvin og selvfølgelig... jeg der ikke ser vildsvin i det daglige, tænker ikke på dem som det første, når den i mørket krydser vejen i lygteskæret. Så har jeg set det med!

Jeg ved ikke hvor glad Johan er for min kørsel, for det går lidt stærkt på vejen til Blekinge, men vi har en aftale med Jim kl. 7.30 og der er solen stået op her i slutningen af september, selvom dagene desværre allerede er kortere end nætterne - men jeg vil ud og fiske rigtigt meget. Om det er lysten fra den lange sommer hvor jeg ikke har haft så forbasket meget tid, ved jeg ikke, men jeg er klar til en hel dag i vandet, svingende med fluestangen.

Lige indtil kontorarmen beder om en pause... hvad er nu det? Har jeg virkelig siddet ned så længe at jeg ikke engang kan svinge fluestangen i en time, uden det kan mærkes? Ja, det har jeg faktisk! Det er aldrig værre end at jeg kan fortsætte igen, men utroligt at kroppen og konditionen kan blive så ringe. Så er det godt jeg har en skridttæller på, der kan fortælle hvor meget jeg bevæger mig i løbet af dagen og hvor meget jeg bør bevæge mig. Skridttælleren er en ting mit arbejde har fundet på, fordi vi skal røre os så meget som muligt. Sært at fruen ikke hoppede på den, da jeg fortalte at det selvfølgelig var i fiskeriet, som jeg kunne bevæge mig mest. Nå, men skridttælleren kommer på arbejde, da jeg hopper videre til de næste par sten og så har jeg fisk på. En flot gedde hugger min hurtigt hjemtagne flue og følger pænt med ind til mig, hvor fluen af sig selv glider ud af munden på den. Dagen tegner til en rekord med allerede en gedde fanget, for det har jeg kun præsteret en gang tidligere. Ja, du læste rigtigt - min bedste geddetur til Blekinge har givet mig en gedde tidligere. Erfarer at det er hurtig hjemtagning der får gedden i hugget, for bare 10 minutter efter er rekorden i hus. 2 gedder på en tur! Hurraaaa

Jeg får endda muligheden for gedde nr. 3 og 4, men de bøjer af lige foran mig, uden at hugge. Jim er god til gedder og han har hurtigt indhentet mit lille forspring og vendt det til en føring på 1 gedde. Johan mærker intet, men fuglene omkring ham fløjter og synger også så meget, at de optager ligeså meget tid som fiskeriet.

Pladsskifte er lig med mad. Med lidt besvær får vi startet et bål på en lille ø. De sædvanlige pølser er klar til at stoppes på en pind og mens vi venter på at gløderne er klar, sejler havørnen over os. Der er simpelthen så dejligt udenfor. Hvorfor sidder man på kontor, når man har alt dette på den anden side af døren?

En god time senere står vi alle udvadet på Jim´s sikre plads, på hver vores område, der helt sikkert byder på en gedde eller 2. Til Jim... for Johan og jeg gennemfisker vores pladser og fanger ingenting overhovedet, mens Jim i den sædvanlige stil, fanger gedder som han lyster.
Vi var ellers enige om at det var dagens sidste plads, men det manglende udbytte i store gedder får os ud på den sidste plads. Jeg er ikke engang kommet i vandet, før Jim igen har fisk. Johan skræmmer en fisk og jeg fanger en ordentlig gang kludder i min line - med tang i! Men så sker der endelig det jeg har ventet på - ud fra en stensætning kommer en gedde pløjende gennem det øverste vandlag. Den er lige i hælende på min flue, som jeg når at tage den helt ind, før hugget kommer. En mindre gedde, der giver en god oplevelse. I kastet efter sker det igen, men denne gang får jeg ikke gedden til at hugge og alt jeg ser er et par store hvirvler i overfladen.

En dag med Jim som sædvanlig geddekonge - til gengæld fik jeg slået min rekord i antal gedder og så er næste mål vel en stor gedde på over 100 cm.

2008.09.13 Havørredgedde på Lister

Lidt usædvanligt er det at havørreden springer på Listerlandet. Det er også rimelig usædvanligt at man fanger gedder på søm og ikke mindst at man ingen havørred fanger - efterhånden. Ikke desto mindre... ja, netop!

Sig til Ralf at han skal køre mod Lund og han drejer mod Trelleborg? Små 20 min. senere står han ved Statoil i Lund og kan ikke forklare hvorfor han kørte sydover, men det er også ligemeget, for nu skal vi samkøre mod Listerlandet og afslutte havørredsæsonen. Det har jeg ikke prøvet før, så det bliver interessant at se Listerlandet på denne årstid og finde ud af om der er havørreder i farvandet.
Favoritpladsen ligger hen i en let nordøstenvind, mens gammel sø bryder revet og de store sten længere ude. Det ser langt bedre ud end jeg regnede med, ovenpå de sidste par dages blæst. Vandet er også spritklart og selvom vinden ikke er den bedste, så lugter det langt væk af havørred. Spritklart vand er normalt heroppe, bare lige så du ved det. Ralf rigger til og eftersom jeg har fået en aha-oplevelse ved synet af de lækre forhold, er han allerede langt bagud inden han når ud i vandet, hvor jeg nærmest fløj ud. Jeg var helt bange for at glemme at tage waders på eller sætte krog på gennemløberen (!) men det hele blev husket og nu er jeg ca. 20 kast foran Ralf, hvilket må være det samme som at være en havørred foran og så hugger det voldsomt bare 20 meter ude. Jeg er i splitsekundet ikke i tvivl om at det er en god fisk der har taget sømmet. Den plasker godt i vandet, men udløbet udebliver og så ser jeg en smukt grøn- og sortmarmoreret ryg vride sig bag stenen, hvor gedden huggede. Øv og nu mister jeg sikkert mit søm, fordi jeg har monofil forfang på. Men krogen sidder helt yderst i munden og langsomt får jeg gedden ind til afkrogning. En fantastisk smuk brakvandsgedde over 5 kg. genudsættes og jeg er lidt målløs, for sømmet blev ikke taget langsomt hjem i det 14 gr. varme vand. Ralf minder mig om at jeg netop har sagt at vi stort set aldrig har taget gedder på havørredfiskeriet heroppe og så sker dette. 10 min. efter sker det igen. En gedde kommer mod mit søm, med en fart jeg sjældent før har set og vandet eksploderer, inden det jeg før var bange for, netop sker. Linen skæres over, hurtigere end du kan sige "skarpe tænder". Kommentaren fra Ralf er overflødig.


Ralf får senere også en rigtig fed gedde, men hvor er havørreden? Ganske vist er nordlig vind ikke af det bedste, men vi har før fanget fisk i den vind og vejret er heller ikke så ringe endda. Videre færd over revene resulterer ikke i flere gedder og da slet ingen havørreder. Men så reddes fiskedagen. Ralf nævner ordet mad og jo, sulten gnaver da forresten 40 cm. syd for næsen.
En bålplads ryddes og gøres klar og mens vi pakker det spiselige ud, indser vi at vi mangler noget at sidde på. Længere nede af stranden står der et par solstole, men vi er lidt lede ved at nuppe dem - det skal ikke misforståes som tyveri, vel. Men i et krat har nogen smidt 3 stole, hvoraf den ene intet fejler og med lidt behændighed får Ralf ordnet en af de andre og så... en kold pilsner, bål, stærke pølser med sennep og ketchup og en fantastisk udsigt over fiskepladsen i læ for den tiltagende vind, redder hele dagen. Sjældent har vi siddet så godt og sjældent har vi nydt en tur uden fisk, så meget. Det er så godt at jeg er ved at falde i søvn - af behag, ikke kedsomhed forståes.

"Nå, Anders"... Ralf rusker op i hanken på mig og siger vi skal videre. Nuvel, det er trods alt for fiskeriet vi er her og han får ret. Nye rev opsøges og jagten forsætter med en svær prøve på et rev, hvor dønningerne er ret store og ret lange. Stadig tror jeg på lykken, men der sker simpelthen intet. Ralf ser en fisk springe helt fri af vandet - det er ligeså sjældent at se, som at fange en gedde på et søm, fastslår jeg. Men så sker der endelig noget nyt, for pludselig råber Ralf om en følger og denne af arten salmo. Ukoncentreret efter adskillige fisketomme timer, er det først da den vender foran ham han ser den og det bliver desværre også sidste gang. Men vi får lige 10% mere skarphed for nu er der noget af det vi vil have i farvandet og så skal de bare ha´.

Men ak... Der sker ikke så meget mere. Jeg har en pænt stor gedde efter sømmet og mens solen går ned ude vestpå, bestemmer vi os for at takke af for denne gang.

2008.08.22 Harry

Fik lige en irettesættelse af Harry. Det Nordvestskånske er ikke helt nemt og nu var det sådan at Harry havde fået over 100 havørreder i år, og ikke i juli som jeg ganske overdrevent skrev. Det lød ellers skidegodt, ikke?

Harry har fået sin egen hjemmeside og den er lagt ud på links siden... tjek den og hans billeder af årets fangster. Han er dygtig, ham Harry!

2008.08.21 Augusthavørred

Nu forstår jeg... det er jo mig der skal opdatere på hjemmesiden. Har længe siddet og trykket F5 og ventet på nyt fra kysten, men der er ikke rigtigt sket noget siden starten af juli, og så slog det mig at F5 sad her - herhjemme i stuen og skulle ud og fiske før der skete nyt på siden.

Dér var Johan´s hoved og en stang - nu er han væk igen. Nej, der kom han igen og så forsvinder han igen. Med sveden løbende ned af ryggen, hopper jeg op og ned fra sten til sten på vej ud til Johan og venner. Turen fra Trelleborg har taget længere tid end beregnet og flere gange undervejs har jeg været ved at vende om. Hvilket tal på 90-skiltene fatter folk ikke? Når jeg skal på fisketur skal du køre 90 - mindst. Den beregnede fisketid er allerede kortet 45 min. af!

Over hegnet har jeg bestemt mig. Skal jeg til Österlen senere i år bliver det ikke en hverdag, medmindre afgangen kan sikres kl. 14-15 senest. Jeg har også bestemt mig for at jeg skal fange en havørred her til aften. Da jeg kommer frem til selskabet overraskes jeg over at det bl.a består af selveste Harry. Snak om en kystfisker der ligger i Harry. Mens Johan og jeg har snublet rundt på de glatte sten på Sydkysten har Harry i løbet af sommeren fanget mængder (LÆS: MÆNGDER) af havørreder på Österlen. Så vidt jeg forstod på det nordvestskånske var det blevet over 30 havørreder i juli. Når der samtidigt var flere over 4 og et par over 5 kg., så snakker vi virkelig seriøst fiskeri. Det "sjove" er at flere af Harry´s fisk har hugget før kl. 21. Nej her, der har jeg misset noget - og det var lige i perioden jeg blev far, det meste skete. Næste år er der booket fuld fisketid, så godt det nu går, i juli.

Nå, snakke kan vi altid - nu skal der fiskes. Jeg når kun ud og siger hej, mens stangen rigges til og så er det i vandet. Jeg har en aftale med en havørred og eftersom det er så længe siden, så skal den sidde der i aften. Intet sker... jeg ser en fisk lave noget ravage langt ude og endnu en der er oppe i overfladen på den halve distance, men vi fanger ingenting. Da maven knurrer, kommer maden og fiskehistorierne frem. Harry har set fisk markere flere gange foran sin sten og også haft en følger, men han tror ikke der sker mere før det bliver lidt mørkere. Harry med hans meritliste - ham lytter man til! Så da vi har spist, står jeg i vandet igen. Jeg når ikke engang ud og stå før en fisk tager snapsen helt ude i kastet. Et par rusk og så står den af - det er jeg også ved at gøre på de glatte sten, men fodfæstet må vente for nu er der noget derude. Med røven i vandskorpen er al fokus rettet på stangen og vandet foran mig, men min fisk er længe skræmt væk. Vel oppe på en mere sikker sten, kan jeg lægge bedre kast ud og efter 10 min. sidder den der. Et kraftigt hug og så starter en fight, der mest er en torsk værdig - eftersom Harry minutterne inden har taget en torsk, er tankerne også mere på det, end hvad det viser sig at være - en havørred. En yderst smuk havørred, faktisk. Prik magen til den Harry tog inden vi andre kom til kysten. Fed, let farvet og fuld af store sorte prikker og lige under de 60 cm.

Fisken genudsættes og jagten fortsætter. Da jeg har flere hug og også ser fisk ude på distancen er det bare at vente, men alt der sker er at Harry og jeg tager hver sin torsk og så når det at blive mørkt. Johan, Harry og jeg tager hjem fra kysten og var det ikke fordi der var noget der hed arbejde, så kan jeg love dig for at det hed fiskeri resten af aftenen... ugen... nej, forresten... måneden... Oj vent, resten af året. Hmm.. resten af dette årti? Eller hvorfor ikke resten af livet, egentlig?

Hvem der bare kunne...

2008.07.23 Endnu en turgubbe - mig

Alt i mens Harry kører sit onemanshow ovre på Österlen med adskillige flotte og fuldfede blankfisk, er jeg blevet far igen. Min kone har født os en smuk og velskabt datter på 3,896 kg. og 53 cm.

Da min første datter kom til verden, blev fiskeriet sat lidt i stand-by, og således også nu. Men jeg vender frygteligt tilbage, omend jeg må erkende at fremtidsudsigterne med en fiskestang i hånden hver weekend, virker lidt mere uklare nu hvor jeg har 3 høner i kurven.

God sommer

2008.07.01 Jävla turgubbe

Sandet piver under støvlerne mens jeg går op til bilen, frysende og træt. Det der natfiskeri kræver sin mand og jeg er allerede træt efter lidt aftenfiskeri. Johan er stadig på plads og sikkert med et lille smil på læben... eller rettere et stort smil nu hvor jeg er gået og det med god grund.

Dette er endnu en fisketur uden den store fede. Det er endnu en fisketur uden den store fede blanke... men at få fisk om sommeren efter solnedgang er bare så fedt og i dag løb Johan med guldet, sølvet og så endnu et stykke sølv. Vi startede tidligt, grundet fiskene forleden - ja, samme plads selvfølgelig - men fiskene var ikke inde eller så ville de ikke lege med så tidligt. Johan fangede dog en sild på kasteflåd og dermed det første stykke sølv. Selv havde jeg lige skiftet til snapsen, men jeg har været med for længe til at vide at det ikke er lig med store fede fisk på plads. Men hold kæft hvor man håber det netop er i dag det sker, ikke? Sild og tobiser sprang rundt i vandet, ikke for livet desværre og der var åbenbart også sultne sild inde på det kystnære.

"16 gr." siger Johan. Jeg tjekker efter og jo, den er god nok. Den første tomme time får os på andre tanker og sammen vader vi igennem et stort område fuldt af utrolig rådden tang, ud på en lille odde. Her dropper temperaturen til 14,5 gr. og altimens solen går ned, strammer jeg langsomt grebet om stangen, klar til det første voldsomme hug. Silden er der, tobisen er der, vandtemperaturen er der. Selv lyset og fornemmelsen er der og netop nu; tidspunktet er der - og der sker intet. Endnu en time med lange "velplacerede" kast ud i det store tomme hav.

Tilbage til udgangspunktet og vi stiller os begge på favoritten, Övergångstället, som vi har døbt det. Overgangen mellem det store sandområde og stenene med masser af tang at gemme sig i. Måske er de sent på den i dag, men Johan vil hellere spise sig en mad og efter den vader han ud på revet til venstre. Det er rigtig god vinterplads og nu er det også en god sommerplads, for efter få kast kroger han et rigtigt godt fightende ørred på 1,7 kg. i den smukkeste sommerkondition. Guldmedalje! Jeg vader over mod ham og tyvfisker hans plads mens han er inde og fotografere og ser straks en fin fisk gå fri af vandet, men så er det bare en af de dage man ikke kan. Ikke så meget som en fisk eller en følger har jeg og alt jeg mærker er lille hug. Johan derimod, går ud og tager endnu en fisk foran mig - en bette pjevs ganske vist - men alligevel og endnu en sølvmedalje. Tjek fisken på hans hjemmeside

Jävla turgubbe!

2008.06.26 Klap

Det klappede! Vinden blev ikke så slem som ventet og dermed var risikoen for mørkt vand væk. Johan Häkkinen havde tilfældigvis skrevet at han ville ud og fiske og så var det nærliggende at slå pjalterne sammen og komme afsted. Jeg var først på den udsete plads og nåede at affiske en lille halv time inden Johan dukkede op. Ingen fisk, selvom det var utroligt lækre forhold - men ikke forhold jeg ville natfiske i, idet vinden på havet havde været hårdere end ved kysten. Store bølger slog nemlig ind og havde det været april... men det er en anden sag!

Vi blev enige om pladsskifte og var kun lige kommet på plads ved hver vores sten, da jeg havde kontakt ude for enden af linen. Hornfisk var en nærliggende tanke, men så huggede det igennem og en havørred sprøjtede fri af vandet, for derefter at tage et godt langt udløb. Jeg så ikke fisken helt og troede straks at en sommerfisk i modellen god var på. Fighten og udløbene var derefter, men da jeg fik den ind forstod jeg hvordan havørreden på omkring 50 cm. havde formået at kæmpe så godt. Den var kroget lige i dunken... suk. Det var en rigtig tyksak og så huggede den lige hvor den skulle, på kanten mellen sten og sand. Med en på plads, måtte der være flere og Johan og jeg fortsatte jagten. Igen havde jeg hug og et par kast efter sad den der igen. En lille årsfisk kom ind og fik løsnet sig selv foran mig og så var det Johans tur til at fighte fisk. Hans var endnu mindre end min, men vi var glade nu - fisk på plads og i noget nær perfekte forhold. Hvordan ville natten ikke blive?

Mørk! Lysende natskyer, lækkert vand og godt selskab, men ingen fisk. Surt. Her troede vi lige at vi skulle til at have godt sommerfiske med fisk på land, men fiskene forsvandt - til gengæld vågnede vinden ligeså langsomt og i skrivende stund er det igen mørkt vand på sydkysten.

P.s. Det er i dag 16 år siden at....

2008.06.25 Tynd aftentur

Plads 1 så perfekt ud. Jeg var tidligt på kysten så jeg kunne fiske mig på plads, hvilket jeg bedst kan lide om sommeren. Vandet var klaret op og selvom det så ud som om der kun lå lidt tang inde ved kystlinjen måtte jeg erfare at der også var tang længere ude. Højvandet havde været inde og efter en lille time måtte jeg skifte plads, for ålegræs og hornfisk er 2 tynde ting jeg ikke gider have hængende på krogen hele tiden.

Plads 2 så også perfekt ud, men det var først nede ved i vandet jeg kunne se at jeg tog fejl. Ikke engang 5 cm sigt var der og så var det videre. Gad vide om jeg skulle været blevet hjemme for at se semifinale i stedet? Ja, det skulle jeg nok, for selvom jeg endelig fandt en lækker plads med klart vand - uden tang - og endda med en temperatur på 14 gr., så ville fisken ikke lege med. Tanken om en arbejdsdag et par timer senere fik mig hjem. Imorgen skal jeg ud efter jobbet, hvis det hele klapper!

2008.06.15 Torden

Der var 20 gr. i forskel på nordnorge og Danmark. Et højtryk havde lagt sig lige som det skulle og solen gav ny rekord i antal timer den var fri af skyerne. Desværre betød det gode vejr også at vinden enten hylede fra øst af eller så stod den helt stille og ingen af delene var særligt fremmende for fiskeriet de dage jeg så kunne bedrive det på og så gik det meste af juni med det. Enten er det hammergodt vejr og blæsende fra en umulig retning eller så er det dårligt fiske-(sommer)vejr og endnu mere blæsende fra en umulig retning. Sydkysten er igen lukket og helt møjet til.

Selv var jeg på vej 2 gange, men blev stoppet på vejen til kysten af omkring 200 meter brunt vand. I onsdags var undtagelsen kun antallet meter brunt vand og det fik chancen i 2 timer. Jeg så flere fisk oppe i overfladen nær blinket, men intet der huggede, så jeg undrer om ikke det var min ven, hornfisken. Muligvis torsk, men uanset hvad - ingen havørred der huggede og så tog vinden til - igen, og dagen efter var det brunt 200 meter ud fra kysten - igen.

Forleden kom der et tordenvejr forbi. Det var ret lille og gav ingen regn i Trelleborg - men en enkelt lyn uden for selve bygeskyen nåede jeg at fange på kameralinsen.

2008.06.21 Grej update

Som jeg skrev for længe siden, byttede jeg efter årsskiftet til Shimano´s nye Stella 3000 hjul. En specialmodel der skulle være lidt mere speciel end de andre - det kan så godt være det var det, men det ændrer ikke på at jeg ikke kunne fiske med det. Det var alt for småt og håndtaget alt for stort. Nej, jeg gider ikke det der, så det er solgt for et par dage siden og nu har jeg fået det nye Stradic 4000FB - det passer kanongodt på min nye stang.

Mangler bare lige en rigtig fisk der kan teste det i aktion.

2008.05.28 Sørøya Dag 7

Der ligger 2 både nede i Murmanskvigen og fisker. De fanger vist ingenting, men de er da ude og fiske og det er vi ikke. Dønningerne er enorme, syntes jeg, men da havet over middag efterhånden er ved at have lagt sig stævner Anders og jeg ud. Dennis og Henrik er taget på fjeldet og bliver der næsten hele dagen. Håbet om en sej eller en flynder får os ud på havet, men det er svært at holde kontakt til bunden i dag, da der nok er over 3 meter mellem dal og top på bølgerne. Egentlig ubehageligt at sidde nede i en dal med en stor bølge foran dig, men når du øjeblikket efter løftes op - og næsten kan se hjem - så mærker man det ikke andre steder end i maven.

Sejen var væk og der kom kun lidt småtorsk til båden. Flynderfiskeri i sandvigen var næste punkt. Om det var stædighed eller bare for at få lidt valuta for pengene, ved jeg ikke. Men vi blev ude på vigen hele dagen uden at fange noget specielt. Altså, du fanger altid noget heroppe, men størrelsen og arten kan godt variere en del. En havkat sluttede turen af, samtidigt som det trak op til et nyt blæsevejr med regn og så tog vi hjem for at pakke.

Jeg kan så absolut godt anbefale en tur til Sørøya. Det er fiskeri noget udover det sædvanlige. Vil du læse og vide mere, så tjek Nordic Sea Anglings hjemmeside.

2008.05.27 Sørøya Dag 6

En utrolig passende dag at få et lavtryk ind med kuling i. Kroppen værker og døgnrytmen er spoleret. Kulingen sendte enorme bølger, der sikkert kan blive endnu større i en storm, ind over klipperne og alle blev på land i dag. Vi satte os og så 2-3 film og så kørte vi en tur på fjeldet i regn og blæst og gennem skyerne oppe på toppen. En lige lovlig spændende tur, syntes jeg, for pludselig kom vi på en vej der ikke var kørt på med almindelige køretøjer i år, så vidt vi kunne se. En snevæg på over 3 meter rejste sig på begge sider af bilen og så gled vi ellers ned af bakke i det fedtede føre. "Kommer vi op af den igen" spurgte Henrik og jeg omme fra bagsædet. Det gjorde vi - efter at have rundet den smukke Dønnesfjord og bl.a set tjur, rensdyr med små kalve, vandfald og vilde snemængder var det retur til huset og aftensmaden, der for en gangs skyld ikke skulle bestå af fisk. Dvs. Anders, Henrik og Dennis skulle da lige smide en gang sej ovenpå deres pizza. Jeg nød min pepperoni pizza med bacon og ekstra ost i fred! I seng til næsten normal tid ovenpå en kasse øl og så kom der ro i huset, mens regnen forsatte med at piske på ruderne udenfor.

2008.05.26 Sørøya Dag 5

Døgnrytme? Sagde du døgnrytme? Jeg kan ikke kende forskel på hverken dag eller nat mere og hvis morgenmaden glider ned kl. 13 og aftensmaden indtages kl. 03, så er det vel bare fordi man er sulten og spiser når man skal? Egentlig et fedt liv. Ingen larm, ingen trafik og ingenting at lave udover at fiske. Jo, prøv det lige en gang og nyd det.

I dag fiskede vi pladserne uden for øen igen. Anders havde bestemt at Kveitesund skulle prøves og det gjorde vi så. Anders havde også bestemt at vi skulle kaste drivankeret ud, det uundværlige drivanker, og det gjorde han så. Ydermere havde Anders bestemt at drivankeret ikke skulle tøjres til båden og så forsvandt det i dybet. Det var helt igennem ikke rigtigt Anders dag i dag, men han fik et plaster på såret da vi sidst på eftermiddagen, eller var det aften (?) kom ind i en stime sej. Den stime hvor størrelsen var af bedre klasse. Begge stod vi med kastegrejet og så gik sejene til biddet. Hvis en fight med en havørred er god, så skulle du prøve en sej! Sjældent har en fisk taget så mange og lange udløb som den jeg tog - og så vejede den "kun" 6,3 kg. En absolut PR for mig, men de kan blive meget meget større. Hvor vildt! Anders gjorde mig kunsten efter og så fik jeg endnu en der desværre røg af efter en god lang fight. Da den tredje huggede var jeg godt flad i armene efter endnu en sindsyg fight. Fantastisk fiskeri!

Dagen gav mig også en helleflynder på ca. 3 kg. på kastegrejet, som jeg genudsatte.

2008.05.25 Sørøya Dag 4

Dagen skulle bruges på det store plateau igen. Tænk hvis fiskeriet var lige så godt igen i dag? Turen derud tog 2 timer pga. dønninger og bølger der kom skævt på dønningerne. Det var absolut ikke en sjov tur derud og jeg var helt sikker på at jeg ville tisse blod i en uge efter de mange nyrehug jeg fik, hver gang båden næsten gik fri af vandet og knaldede på den næste skæve bølge. Øv.. det giver hovedpine, ømme ben og kolde fingre, for man rejser sig op noget af vejen for at afbøde nogle af slagene og i 4 gr. "varmt" snebyge vejr med 30-40 km/t, bliver snitterne hurtigt kølet ned. Men vi kom, sammen med 8 andre både, ud til pladsen efter 2 timer og så manglede vi bare fisken. Nu var dagen ikke tom, men det var ekkoloddet. Ikke at ekkoloddet skulle bestemme om vi skulle fiske eller ej, men med tanke på hvordan det havde set ud i fredags, var vi lidt nervøse for den blanke skærm der tegnede perfekte toppe under os. Selvfølgelig var fisken der - også nogle af dem man kunne være stolt af. Anders og jeg blev enige om at det var kastefiskeriets dag og efter en time uden det store knaldede en flynder på. Sikke en fight! 8 kg. og så på let grej! Anders var forståeligt pavestolt - men også noget slidt i overarmen. Jeg var helt med på fidusen og fiskede intensivt efter hvad der nu måtte komme på og så kom hugget - ikke af en flynder, desværre, men en torsk. Nærmere bestemt - efter et lille kvarter - en torsk på 14 kg. Sagde jeg igen at torskefiskeri var kedeligt? Der var bare sprøjt på denne fisk, som absolut ikke ville med op i båden. Vi satte gaffen forsigtigt i undermunden og løftede den ind. Hvad jeg troede var en sten, viste sig at være en stor brosme der lå i munden på torsken. Den blev spyttet ud, så vejede torsken 14 eller 15 kg.? Du bestemmer, for 14 kg. gik vægten til, uden brosme i munden og så satte jeg dem begge ud - dvs. brosmen var færdig, men det var torsken ikke heldigvis. Fed fight!

En anden fight der kunne have været fuldt fed, men desværre kun blev halvt fed, stod Anders for. Midt i kastefiskeriet, fik han et voldsomt hug tæt på båden. Fisken søgte omgående mod bunden og stod et øjeblik stille inden den stak af i et langt udløb. Jeg havde min jig ved bunden da det skete men fik hurtigt hevet grejerne op. Anders kunne slet ikke holde fisken - overhovedet slet ikke og linen kom nærmere og nærmere tovet til slæbeankeret. Det fik jeg halvvejs hevet op, da Anders line desværre sprang nede ved krogen. Jeg er lige ved at tro at hans bremse kunne ryge hvis vi hældte vand på. Surt at miste sådan en fisk, men trods alt - hvilken oplevelse at stå med sådan et dyr på!
Fiskeriet i dag blev ikke så vildt som i forgårs da vi var på grunden, men det var i dag alt ekstra spændende skete. Henrik hev først en sej op, der var fuldstændig skambidt. I perfekt foderstand havde den vejet over 5 kg., men angrebsfisken havde lemlæstet den godt og grundigt - sikkert en flynder. Så mistede Anders sin fisk på kastegrejet og bare et par minutter efter fik Henrik en lille torsk på. Den fulgte pænt med indtil et par meter fra overfladen, så fik Henrik et chok da hans stang pludselig dykkede voldsomt og linen blev flået af hjulet - det lyder som en rigtig fiskerhistorie, men det er det også. Desværre fik krogen i torsken aldrig fat i den angribende fisk og den slap efter et kort øjeblik og Henrik kunne fight sin torsk færdig. En torsk der var blevet godt tygget i, da den kom op.

I dag kom vi i land omkring midnat, med 3 store torsk og 3 helleflyndere i kassen. Jeg har indtil videre sat alle mine fisk ud, på nær den store flynder. De andre fiskespisende skulle have lidt med hjem og så smagte jeg helleflynder for første gang. Nu tror jeg at jeg godt kan spise lidt mere fisk, hvis det smager SÅ godt som det gjorde. Hvilken fryd at indtage. Ingen undren over kiloprisen på den fisk! Rensebordet var fuldt af glade fiskegæster som alle var i gang med at rense dagens fangst. Det er helt i orden forhold! Fryserum til fiskene med faste hylder til gæsterne, tørrerum (med faste pladser) til fiskegrej og påklædning og så er der også en lille fiskebiks der både sælger og lejer grej ud - og nej, det er faktisk ikke dyrt. Tværtimod var flere af priserne lig med eller endda lavere end dem vi havde set hjemme.

2008.05.24 Sørøya Dag 3

Trætheden i armene og kroppen til trods, så tog Henrik og Dennis en løbetur på fjeldet. Jeg er imponeret over mennesker der har så meget overskud! Fiskeriet i dag ville blive på pladserne rundt om øen og aftalen lød på en tur efter flade - altså de mere almindelige velkendte flade. Jeg ville kastefiske med kystgrejet og så måtte vi se om der kunne være lidt sej i nærheden. Dagen blev noget mærkelig. Der var stort set ingen fisk at finde eller fange og vi endte med at komme i land med en havkat og en lille fladfisk. Dennis var endda så venlig at forfodre i dag, men det havde ingen effekt på fiskeriet. Sjovt som det kan vende - alle drømte om fiskeriet på plateauet men det var udelukket pga. store dønninger denne dag. Desuden kostede det en mindre formue at sejle bådene derud, for benzin er for egen regning og der er ikke mange der gætter forkert hvis I tror at benzinen lige er en lille smule dyrere herude på en ø, med kun en tankstation i byen...

Nå ja... der var fisk nogen steder i dag. En båd kom ind med en flynder på hele 54 kg. Snak om en stor fladfisk!

2008.05.23 Sørøya Dag 2

Kl. 4 eller 5 lå jeg i sengen. Torsk, brosme, helleflynder (til Henrik) og kuller havde villigt bidt på vores agn aftenen i forvejen og så glemte solen helt at gå ned. Meget mærkeligt at stå kl. 2 om natten, hvor det plejer at være mørkt og fiske i fuld sol. Vi sov vist til langt op af formiddagen og havde en langtur planlagt i dag. Efter morgenmad kl. 13 var det af sted til bådene. Turen gik lidt over 30 sømil til havs og derude er man meget lille, hvorfor vi ikke måtte tage af sted alene. Guidebåden, for en sådan var der og de passer på dig, var med på turen og så var det bare om at læne sig tilbage og lade motoren arbejde på højtryk, mens dybder ned til 400 meter passerede under skroget. Fiskepladsen, et stort plateau midt ude i ingenting, skulle være et helt fantastisk sted - som om fjeldene og naturen ved campen ikke var det - men selvfølgelig, er man vant til det, så er det altid rart at prøve noget nyt.

Jeg skal være den første til at erkende at jeg ikke er tryg på vandet. Nordatlanten er ikke for børn og jeg er et barn i denne sammenhæng. Jeg er søstærk nok, såmænd, men du er bare langt væk fra fastlandet og heroppe kan søen rejse sig hurtigere end man fighter en brosme og hvad gør man så? Man lytter til vejrudsigterne og guiderne - hele tiden. Som før nævnt havde vi også en særdeles veludstyret båd og der hjælper på det hele. Alt i absolut fineste orden, fik mig ud til rælingen og pilken kørte ned på 35 meter. Jeg havde kun lige ramt bunden 5-6 gange før jeg fik et mega hug. Et rigtigt knald af et hug og så forsvandt min line bare. Jeg havde lånt en pirkestang og et kraftigt havhjul af Jim, men det var fisken dernede ikke særligt imponeret af. Så stoppede den og så var det ret stille et par sekunder. Nogle vuggende bevægelser gennem stangen og så afsted igen. Ingen line vundet - overhovedet. Hvad fanden var det for en fisk? Jeg troede at det her havfiskeri var hårdt og brutalt og at fisken var lidt hurtigt oppe, samt at man ingen større nydelse havde af de fisk man fik på.
Ommer! Linen kom langsomt på hjulet og måske halvvejs var jeg godt træt i kontorarmen - og så forsvandt fisken igen i et langt udløb, der fik stangen til at slå mod rælingen. Nu var de andre blevet interesserede i hvad jeg havde på. De syntes det lugtede af helleflynder og da jeg endelig fik fisken til overfladen stod Anders og Dennis med gaf og spyd, parat til at hugge en stor flad indenbords. Første kast og ikke bare ny art for mig, men også ny rekord i vægt for gutterne. 10,1 kg. helleflynder. Sikke en fight!

I det hele taget var mit billede på havfiskeri noget forskruet, for jeg havde ikke opfattelsen af at man kunne have sjov med torsk, sej eller fladfisk, men det lærte jeg lige på en uge. Dagen på plateauet gik hurtigt og fiskene bare væltede ind. En fiskerigdom jeg aldrig havde troet mulig. Ekkoloddet var flere gange proppet med fisk og havde der været alarm på, var en tidlig tinnitus en realitet. Dennis brillerede med en stor torsk på 17 kg. og Anders knaldede en på 23 kg. Personlige rekorder og stor glæde i båden! Endnu en flynder gik til hugget og ja, det var bare fantastisk. At det så skulle være den bedste dag på ugen, vidste vi ikke - men ifølge guiden var det langt fra unormalt fiskeri heroppe.

2008.05.22 Sørøya Dag 1

For 10 måneder siden planlagde og aftalte min daværende kollega Anders og jeg turen til Sørøya. Et for mig helt ukendt sted, hvilket fiskeriet for så vidt også var. Fiskeri fra "egen" båd efter alle de store fisk der går rundt oppe i nordatlanten. Anders bombede mig næsten dagligt med mails om at der nu var fanget så og så mange store torsk og en og anden stor helleflynder. Jo, det lød godt det hele, men det var først ugerne inden jeg kunne begynde at glæde mig rigtigt.

Men så kom strejken... jo, lige det der manglede! "Vi strejker og i morgen lukker vi Alta lufthavn" lød meldingen 4 dage før jeg skulle afsted. Hold fast hvor var jeg knotten! Selv Gardermoen, som jeg skulle mellemlande på, ville blive inddraget i strejken. Rådne dyr var gode, for Anders & co. tog bilen derop og der kunne med lidt snilde nok klemmes en plads ind til mig, men de tog afsted 2 dage før selve afrejse dagen så jeg indså at en aflysning kunne blive en realitet - en aflysning som også Jimmy på campen vi skulle bo på, havde indstillet mig på.

Nå!

Strejken afblæstes i går og kl. 4 her til morgen var det op. Jeg lærer vist aldrig den der med at gå tidligt i seng, når man skal tidligt op, selvom jeg siger det hver gang det sker. Ud til Kastrup og hen til check-in. Flyet til Gardermoen og videre derfra fungerede perfekt. Nu stod jeg i Alta, 2400 km. hjemmefra og var glad for at jeg havde en flistrøje på. På grund af faste sejltider, havde buschaufføren indlagt et stop i Alta "by" så vi ikke skulle sidde ved færgelejet og vente på afgangen. Alta er kedelig - Alta er mega kedelig... jeg havde ventet at se laksefiskere overalt og fokus på naturen, men lad det være sagt med det samme. Alta består af grus og sorthårede dødsmetal teenagere. Dagens første måltid blev indtaget i en kiosk sammen med nogle norske rejsevenner. En baconpølse med rejesalat ovenpå. Næst efter fåremaver, må det være tæt på en norsk nationalret, for de bestilte alle sådan en, hvorfor jeg ikke ville afvige gruppen og også indtog min pølse med rejesalat.

Endelig kørte bussen ud og sms´er strømmede ind fra Anders & co. om deres fiskeri. De var længe ankommet og var igang med fiskeriet. Jeg havde 2,5 times bustur til færgen, dernæst 1,5 times sejllads og så yderligere 1 time i bussen inden jeg endelig var fremme. Kl. blev 19:40 da jeg endelig stod på campen. Effektiv rejsetid - 8 timer. Tænk hvis det hele bare kørte på skinner...

Anders´s co. var hhv. Dennis og Henrik. Stærke jydedrenge med hang til løbeture på fjeldet og så fiskeri. De var i gang med aftensmaden da jeg kom ind og sørme om ikke vi skulle spise fisk. De af Jer der kender mig, kender også mit forhold til fisk. En del af planlægningen med indkøb osv. var ikke mit bord, hvorfor de 3 fiskespisende jyder havde handlet pasta og ris, samt diverse sovser (saucer?) og så forventet frisk fisk hver dag... jaha....

Efter et, ærligt og redeligt, godt måltid bestående af sej og pasta, måtte det være tid til en fisketur. Det var stadig lyst udenfor, så hvorfor ikke bare komme i gang! Der blev tændt for 135 heste i en fuldt veludstyret og møglækker Arronet alubåd og eventyret kunne begynde.

2008.05.15 Aftenfiskeri

Så blev det tid til hornfisk, det blev tid til at indvie min nye kyststang og det blev tid til at være ude efter mørkets frembrud.

Hvem vil indvie sin nye stang med et horn? Ikke mig, men det er lidt svært at selektere ude på det dybe. Hvis man i det mindste bare kunne bestemme arten der huggede, så kunne vi altid snakke om den ønskede størrelse på et senere tidspunkt.

Heldigvis er ikke alle pladser befængte med den tynde og ildelugtende fjende fra de varme himmelstrøg (det er hornfisken jeg taler om, hvis nogen skulle tvivle) så jeg var mellemfornøjet da jeg gik ud i det stille vand. Mellemfornøjet fordi det lugtede af horn og ikke havørred, men man kan jo altid håbe. Efter det første kast, var der 9 horn tilbage at fange og min tur ville helt automatisk tage en ende. Jeg mener, 10 horn må være nok! Så er det ikke sjovt mere, vel. Igen i år var hverken den første eller den sidste sjov at fange og sådan forbliver det nok en rum tid fremover og nu fik jeg sølet min nye smækre stang ind i lugten fra dem. Øv...

Johan kom og så glad til mens jeg fightede det tredje horn, men vandet havde ændret sig på de 30 min. jeg havde været alene på kysten. Nu lugtede der af havørred og selvom vi ingen fangede eller så, så kom troen på havørred snigende. Om det var troen eller bare pladsen, der næsten fjernede hornfisken ved jeg ikke, men jeg fangede kun 1 til i løbet af aftenen, og alt var ved det gamle igen. Lækker plads, næsten ikke skyggen af et horn og duften af fedtfinner, der på magisk vis ikke var til stede. Hvorfor er det magisk? Jo, de burde jo være der, men det var de ikke - det kan kun være magi der afholdt dem fra at indtage Johans og min plads!

Vi sluttede af et stykke efter solnedgang og var det ikke fordi arbejdet kaldte 6 timer på den anden side af midnat så ville jeg have kørt på nye pladser, men det bliver en anden dag.

2008.05.12 Lirum, larum.. turen går til...

Vejret ville det således at kysten skulle lægges helt flad under et stort højtryk i efterhånden et par uger. Det er noget der gavner hornfisken! Ikke at jeg har mødt dem, for jeg har ikke været ude. Det har jeg hverken haft tid eller lyst til. Sikkert er det at havørreden er på plads, men mellem alle hornene kender jeg mig selv for godt til at vide at jeg ikke holder det ud særligt længe.

Og så sidder jeg ellers her og gynger. Mig, søens folk griner af, fordi jeg ikke så bevandret på vandet. Jeg der ellers taler om havkajak i tide og utide... jeg ville have sø-ben hveranden weekend.

Vinden var taget til og var også lidt køligere. Jim og jeg havde det ikke så varmt ude på Farum Sø så det var dejligt, lige bortset fra at huden føles et nummer for lille i ansigtet nu, for solen har så sandelig været fremme, selvom vinden også endelig var det. Så stram i betrækket sidder jeg her og skriver, mens stolen under mig gynger noget i det.

Fisk fik jeg ingen af. Jim nuppede 2 helt tilfældige fisk over dagen. Ikke at det var tilfældigt at Jim fangede dem - han er dygtig til gedderne og forstår at kaste uanset vejr og vind. Jeg måtte trækkes med at kaste skydelinen næsten helt ud - og kun næsten. Enten sad den fast i min sko, ellers stod jeg på den. Jeg havde også fat i bundproppen i båden, min taske, Jim´s stang og årene. Jo, det gik sørme godt derude på søen! Men vi hyggede os og endnu engang slap jeg for en ufrivillig krogning i enten ører eller kind af mine flotte kast (!) og havde en dejlig dag i pinsesolen.

2008.05.02 Geddepremi(næsten)ere

Årets geddetur? Eller årets første geddetur?
Jeg vil gerne dyrke geddefluefiskeriet meget mere end jeg allerede gør. Om det så er i båd på en idyllisk Nordsjællandsk sø eller fra kysten oppe i Skærgården et sted, er egentlig ligegyldigt. Det er gedder på flue det handler om, men der er også de kære havbasser der skal passes.
Hvorom alting er, havde Michael været forudseende engang i marts måned og lokket mig med på geddepremiere. Eller en dagen-efter-geddepremiere-tur, for den 1. maj havde Michael været ude i selskab med Brian og de havde lykkedes med 12 gedder i løbet af dagen. Det lovede godt, for nu vidste jeg hvor fiskene var og så var det bare at svinge fluestangen et par gange og så var den tur reddet. Men nej... sådan går det aldrig - det ved du også udmærket godt!

Vi startede i den smukke stille morgen og lagde fra broen ud på den silkeglatte overflade. Jeg kender ikke søen, så det var en sær fornemmelse at begive sig ud på noget man ikke kendte størrelsen af, fordi det var så tåget at man ikke kunne se land andre steder end hvor vi lagde fra. Men tågen, eller rettere disen, lettede hurtigt og kortlagde langsomt søen og imens kiggede jeg spændt på ekkoloddet og ventede på at de første kurver blev tegnet på skærmen. Den flade bund nede på 3 meter forblev flad... det gjorde den faktisk ret længe og imens fortalte Michael om gårsdagens fangster lige netop her og der, og jeg må indrømme at mine lærebøger om gedder i hvert fald ikke har sagt noget om at gedden bare stod dér på den flade bund, men det gjorde den altså i går og det ville den også gøre i dag. Nå, men kastene forblev hugløse, og så fik kaptajnen besked om at begive sig langs kanten mens jeg kastede til sivene. Sådan fangede jeg den første gedde. En lille en af slagsen, men ikke desto mindre en gedde - på flue!

Michael og jeg endte oppe i et "hjørne" og havde pludselig en masse fisk omkring os. Hug og følgere og hvirvler, samt et par fisk på og oppe i båden og vende. Men ligeså hurtigt som vi troede det var det fede fiskeri der begyndte, ligeså hurtigt døde det bare og sådan forblev det! I går da Michael og Brian var ude, oplevede de nøjagtigt det samme. En masse fisk om formiddagen og så var resten af dagen (helt frem til kl. 18) bare fuldstændig bortblæst for fisk.

Lad mig sige med det samme, at dagen i dag ikke blev meget anderledes. I jagten på gedden og med diverse knep i baglommen prøvede vi ellers lidt overalt og på forskellig dybde. Jeg var måske mest ivrig, for mine arme værker lidt i dag, af alt den roning - som siges at være sund... men vi lykkedes da også at finde 2 mindre gedder senere på dagen, inde ved bredden.

Men hvad søen ikke kunne levere i større gedder, hvilket heller ikke ses på billederne (?) kunne så opmåles i lækker natur. Af undren over manglende fisk, tog vi en lang tur langs kanten af søen i det meget klare vand. Flere mindre gedder blev observeret inde i sivene, ja nærmest oppe på land, og så pludselig kom der en mega fisk svømmende imod os. Jeg fik et chok da øjnene var indstillet på de små gedder og det gjorde karpen så også, da den opdagede båden. En fed oplevelse og så gør det ikke noget at fiskene svigter, når man har en smuk dag på en sø.

2008.04.24 Danser med fisk

Heldigvis er det stadig april når aftenturene for mit vedkommende, så småt kan begynde. Den første afvikledes her til aften, men ved fisk nr. 3 indser jeg at det ikke var den mest heldige af slagsen.
Jeg står med foden oppe på en sten og river trekrogen ud af mine gravelgards. De foregående minutter var lige til en hjemmevideo. Selve fighten forløb forholdsvis normalt, indtil fisken kommer ind til mig. Først da, bruger den de ressourcer den kan trække på i kraft af dens størrelse. Flere gange har jeg den inde, men jeg får den ikke op til afkrogning. Det føles som om min stang er blevet til kogt spaghetti og mens jeg overvejer at gå ind og lande fisken, svømmer den lige ind i mig - og bliver siddende. Jeg står i vand til skridtet og har pludselig fået et ekstra ben i sølv på 70 cm. Hvad fanden gør man så? Havde det nu været drømmefisken var den forlængst væk, men nu det kun er en nedgænger så bliver den selvfølgelig siddende nede ved toppen af min gravelgard og slår vildt med halen - den mandlige læser kan selv tænke sig hvilken kropsdel der sidder i vejen i dette tilfælde...

Et forsøg på at løfte benet og på den måde få fisk og krog fri, bringer mig ud af balance og mit ben med fisken må ned og finde støtte igen. Hvad gør man? Du kan altså ikke gå så nemt med en fisk på slæb imellem store sten og den er ikke stille heller. Jeg beslutter mig for at prøve at trække fisken fri, da krogen sidder yderligt - aktionen lykkedes og nu er der kun en torsk på krogen. Endnu et forsøg på at løfte benet og vandoverfladen nærmer sig hastigt mit korpus, men reddet på stregen genfinder jeg igen balancen og så er det ind og få den krog ud.


Marcus og jeg mødtes efter fodring af vores respektive børn og afklaring med de respektive ægtefæller kl. 18 og bestemte os for et par timer på kysten. Forholdende så perfekte ud til store blankfisk, men da tiden er udløbet har Marcus haft et par følgere og jeg har landet 2 mørke og en blank undermåler. Den blanke tog langt ude og viklede sig selv fuldstændigt ind min monofilspids. Ny linespids på og ud igen. Et par hug og så sidder der endnu en fisk for enden - også denne langt ude fra. Sortfisken har nærmest slugt mit søm, og en stor operation - uden store skader heldigvis - må foregå inde i vandkanten og så fanger jeg støvlefisken.

Nej, næste aftentur skal foregå andetsteds og med andre forudsætninger. Store blanke fisk venter derude og de hedder hornfisk... øv, de er kommet til Øresund har jeg hørt. Det var nærmest den sæson - med henblik på fiskeri hele dagen

2008.04.19-20 Listerlandet

Som jeg har skrevet en del gange før, så har jeg en flirt med Listerlandet. Måske håber jeg en dag at flirten kan udvikle sig mere alvorligt, selvom der vil være tale om et langdistanceforhold. Det gik i gamle dage med "pennevenner" i Jylland og det kan gå nu med fiskevande i Blekinge. Men der er som om at Listerlandet ikke rigtigt gider... Listerlandet disker op med at være lækker. Helt vild lækker, og man går til fadet med stort gå-på-mod og begejstring, men får ikke det ud af det som man forventer eller bare håber på. Tag nu min weekend tur:

Lørdag: Afgang fra bopælen på et normaltidligt tidspunkt. Jim og David var på plads og ventede på at jeg havde morgenbrød med til dem. De havde fisket dagen i forvejen med et par revkonger og andet småt fra kysten som resultat. Forudsætningerne var ikke de bedste, men absolut heller ikke ringe. De samme gjaldt for dagen i dag og ville gælde for i morgen med.
På den første plads havde jeg hug i det andet kast. I kastene efter viste en følger sig i det let humusfarvede vand. David havde ingen kontakt og Jim fik en revkonge. Videre til plads 2 som i min verden er pladsen over alle pladser, hvor jeg efter at have haft en følger på 40 cm, vælter og ødelægger spolekanten på mit hjul. Mens jeg bytter spole fighter David en blank nedgænger. Han får hurtigt en fisk til og ender med at tage 3 inden for 15 min. inden jeg når ud til ham på revet og da er fiskene væk...

Frokosten indtages og nye pladser diskuteres. Skulle vi måske køre tilbage og fiske hvor vi var, eller prøve noget nyt? Forholdende er ikke de optimale, men som tidligere skrevet, langt fra dårlige heller. Vi ender med at vælge en ny plads og efter 30 min. har jeg en flot fisk efter på omkring 3 kg. Jeg ser kun fisken en gang, da den hugger og forsvinder i en hvirvel. Sådan kender jeg Listerlandet - god størrelse på fisken og (desværre) en del følgere i de pænere vægtklasser. Et pladsskifte over mod Jim og David giver en solbrændt næse og en følger til Jim og David, hvorefter jeg vil tilbage og se om følgeren fra før, af mærkelige årsager stadig skulle være på pladsen. Det er nemlig ikke som mange andre steder heroppe på Lister. Du kan fiske på de lækreste kystpladser i det lækreste vejr og i fantasien se de største havørreder komme buldrene efter blinket. Du kan i fantasien fange den ene enorme havørred efter den anden. Du kan fange havørred i helt stille vejr og spritklart vand, for pludselig er fiskene der, for at være væk 20 minutter efter. Men jeg håbede nu at "min" fisk stadig var på plads.

Det var den ikke, men det var dens storebror på ca. 4 kg. der gik en meter bag mit blink og vendte i en stor hvirvel 10 meter ude. Hmm... efter 10 minutter hugger det helt ude i kastet langs kysten. En tyk blankfisk lige under målet er oppe og vende. For i øvrigt en af de få fisk i år der har haft en krop man kun kan elske. Senere får jeg en blank nedgænger der fighter suverænt, og så sker det endelig... hugget, lige derude hvor den store kom fra. Jeg er overbevist om at det er den jeg har fat og er helt oppe at ringe da den tager det første udløb af en masse forventede ditto. Men fighten bliver en anelse sløv og ender med at jeg 2 gange taber fisken på vej ind til land. Jeg har ikke noget net og håndtailingen gik ikke, såvel som nakkegrebet også smuttede - klovn... men fisken kommer med en del held på land blandt de glatte sten og jeg kan nyde en spejlblank havørred på 2,3 kg. med få sorte prikker. Såvel som den fisk jeg tog i onsdags, er også denne utroligt tynd. Fulton kan næppe ligge på meget over 1,10.

Resten af dagen ser det kun bedre og bedre ud, ude på kysten, men fiskene lyser med sit fravær. Da Jim siger entrecoté, er vi enige om at næste stop er huset og grillen!

Søndag: Som en lille hævn fra min tur med David sidste år i marts, hvor jeg ofrede mig på kysten, var det naturligt at grine af David der forsøgte at vælte en træstamme mens han yoghurt kom op igen - netop som vi skulle ud og fiske. David måtte efterlades oppe ved bilen, og lignede mest af alt noget der trængte til at blive skiftet ud. Jim og jeg fik en time til at gå på den vindstille kyst uden kontakt til fisk. Da vi kommer op til bilen, har David fundet en bænk at sove på. Et sølle syn, og var det ikke fordi han havde waders på, kunne det have været en hvilken hjemløs som helst, der lå der. Vi beslutter at vi trods alt gerne vil have David med i bilen og inden vi tager frokosten skal vi prøve en plads til. En af de pladser der altid plejer at holde fisk, men lad det være sagt med det samme... det gjorde den ikke.

Efter frokost og oprydning er vinden taget lidt til og det begynder at ligne noget fiskeri man kan tro på. Favoritrevet indtages og Jim har en undermåler efter. Jeg ser noget bevægelse i overfladen og har et yderst forsigtigt hug, men ellers sker der intet. Fiskedagen ender for mit vedkommende her, mens Jim og David vil prøve pladsen fra i går. Jeg lykkedes at have 2 små følgere med ind i den sidste halve time og har også et hug, men må sande at flirten med Listerlandet ikke altid går som forventet. Et forhold der er svært at udvikle.

Nuvel... hornfisken er på trapperne, eller hvordan ser det ud? Jeg håber de venter et årtusinde med at komme, men ved godt at der næppe går lang tid før de indtager kysten og dermed slutter de dagslange ture derude. Til gengæld starter natfiskeriet for mit vedkommende snart og der ligger også nogle aftenture på hverdagene og venter.

2008.04.16 Gode tider

Vejret så ikke så super ud, men jeg havde fri og meningen var at der skulle fiskes, så efter lidt roden rundt herhjemme med en masse ret ligegyldige ting, tog jeg på kysten. På den første plads kunne jeg konstatere at garnfiskerne havde været tidligere ude end mig. Halvdelen af pladsen var klistret ind i net, men så var den anden halvdel jo fiskbar... dvs. jeg tog 2 kast langs kysten for at fiske lidt af og da det tredje kast blev sendt mod Tyskland fik jeg et mærkeligt "bundhug" på et, for mig, ukendt sted. Da opdagede jeg at markeringsbøjen der stod langt ovre til venstre havde en søster der stod langt ovre til højre. Aha... et net. Men hvad så med det flag der står derude, og jeg kiggede ca. 100 meter bag den venstre bøje. Har det så også en fjern søster, og så opdagede jeg båden med den enlige fisker der netop i det øjeblik var ved at sætte endnu et garn ud. Fedt manner... mellem de 2 bøjer var der omkring 100 meter vand at fiske på. Blinket blev siddende i nettet og i morgen eller en dag det passer hr. "husbehovsfisker" at røgte sit lortegarn, sidder der en hilsen fra mig. Værsgo!

Skuffet over den slappe lovgivning der råder i dette land, begav jeg mig til andre pladser, blot for at konstatere at garnfiskerne så sandelig ikke ligger lade hen i hverdagene. Gad vide om det er bevidst? Man ser længe ikke så mange net i weekenden og jeg kan fra tidligere år godt erindre at det ikke er noget nyt. Mon der er nogen der ikke vil vise deres grådighed? Tør de ikke fiske med deres garn i weekenden, af frygt for reprisallier? I hvertfald fortalte hr. og fru hundelufter mig, at det bl.a var deres nabo der satte garn tæt på land. Jo jo... 48 laks (havørreder), og dem solgte han til alle og enhver. Røget, speget, stegt og sort...

De garn dér, de sorterer ikke på undermålere eller sortfisk, men det skulle da lige være mig der nakkede hver en fisk jeg fik - så havde jeg haft 9 med hjem i dag. Nej, 10, for jeg krogede også en i bugen.

Fiskeriet: Egentlig ville jeg ikke køre så langt, for jeg havde ikke planlagt nogen større tur i dag. Havde heller ikke mad eller drikke med, men som så ofte før, endte jeg med at stå med en voldsom sult der blev glemt hver gang der kom fisk. Det første kast på dagens tredje plads, gav et hug. Eller hug var det faktisk ikke, nærmere noget sutten på blinket. Et øjeblik frygtede jeg det var hornfisk, men blev klogere 3 kast efter da en havørred gentagne gange huggede hele vejen ind, for til sidst at kroge sig selv i bugen efter spinstoppet. Dagens første fisk, og så alligevel ikke.
Efter 30 min. uden fisk gik jeg ned over revet og lagde et kast langs land. Efter 10 omgange på hjulet knaldede en blankfisk på og sprang 4 gange helt fri af vandet. Den var vild og meget større i fighten, end til afkrogningen. Men en 50+ var det dog. Længere nede af kysten ligger der nogle sten der plejer at gemme en fisk - det gjorde de ikke i dag, i hvertfald ikke de første 20 minutter. Nej, i stedet huggede det stenhårdt helt ude på distancen igen. Fisken tog et kort udløb og væltede rundt i overfladen. Derefter fulgte den med noget af vejen og gik med siden til resten af vejen og så kunne jeg lande en smuk blankfisk på 2,8 kg. Vel på land startede så fighten for fisken. Den blev helt vild og væltede rundt uden jeg kunne få ordenligt fat i den, eftersom jeg sad med stang og line i hånden. Inden jeg fik set mig om, havde den rodet alt sammen, men så fik den også et hug med en sten. Krogen var svær at få ud, men da det lykkedes begyndte fisken igen at skabe sig - denne gang fik den et større hug med en sten og denne gang kom min lillefinger i vejen for stenen - det gjorde sådan set rigtigt ondt, men vi udelader bandeordene her.

Efter at have byttet det stykke line ud som fisken havde skrabet i stykker, var det ud igen og så skete der noget jeg ikke har oplevet på denne plads før. En stor fisk! Kastet ud til de føromtalte sten gav bonus i form af et hårdt hug, uden fast kontakt til fisken. Men så huggede det igen og da blinket kom ind, vendte der en meget stor fisk foran mig. Desværre så jeg aldrig fisken, men jeg tvivler ikke på at den var med inde mere end een gang, for hver gang den kom, så havde den og havet sit helt eget liv. Det så bare så vildt ud med de mega bølger og strømhvirvler den lavede. Jeg gad fandme godt at have bare set den fisk, men verden ville det således at jeg i de følgende 20 minutter tog 3 fisk til, men i noget mindre størrelse end følgeren. En blank og 2 meget smukke nedgængere.

Sidst på eftermiddagen var det tid at pakke sammen, for sulten havde gjort så frygteligt et indtog at jeg ikke kunne tænke på andet end burgere og lign. snask, i stedet for at koncentrere mig om fisket. Det berømte sidste kast blev lagt hvor jeg tog blankfisken tidligere og så fik jeg, igen helt ude i kastet, en blankfisk på 55cm. der kæmpede for livet som besat. 2 (sidste) kast efter fik jeg endnu et voldsomt hug og da troede jeg et øjeblik at fisken vi alle venter på, endelig sad der. Den tog et kanonlangt udløb over 2 omgange og ville slet ikke med ind, men da det lykkedes var det med meget måbende mine at jeg kunne afkroge en sortfisk i god form på "kun" 3 kg. anslået. Kastet efter gav endnu en fisk, denne en blank på ca. 60 cm. og med store sorte pletter. Det aller aller aller aller sidste kast gav sørme endnu en fisk, men så var det også tid til at vende snuden hjem og få noget foder!

Fantastisk som fisken huggede i dag. Der blev virkelig ikke lagt fingre imellem, men surt at den store følger kun forblev en følger.

2008.04.06 Fiskeri som vi elsker det

Dagen i går var i min verden helt vild. Så mange fisk på så kort tid, kvaliteten af fisken til trods. Igen i dag var jeg ikke den første mand oppe, men det tager jeg helt roligt. Jim var allerede på plads og selvom mine spådomme om Jim´s fiskeri inden jeg kom - 2 nedgængere og 2 blanke - ikke var gået i opfyldelse, så blev jeg noget vild da jeg så vandet. Dette måtte bare give den fisk jeg ventede på! Micke var lige ankommet og gik i vandet mens jeg riggede grejet til. Tænk engang hvordan hele sæsonen har været, rent vejrmæssigt. Jovist, jeg har tidligere haft et luksusarbejde med en fridag en gang i ugen, hvilket gav mig en hel del flere muligheder for at fiske når jeg ville, men jeg erindrer ikke at vejret i den grad har været så ringe som i år, og så står jeg her og kigger på let grumset vand i SV vind på 5 m/s og med sol på. Kan det blive bedre? Ja, det var kun os 3 ude, endda...

I første kast har jeg fisk efter og efter et par minutter fanger jeg dagens første. En smuk blankfisk der, i modsætning til i går, gik klokkerent til biddet. Det glemte jeg at nævne med i går. Fiskene suttede sådan set bare blinket i sig, når de huggede. Ingen større voldsomme hug, de bare åbnede munden og stod stille et øjeblik. Sådan gjorde de ikke i dag! Micke får en fisk og så har jeg hug igen og i kastene efter endnu en følger, der virker meget interesseret i blinket. Men selvom vi kaster alt det vi kan, så sker der ikke rigtigt noget. Jim kommer vadende og fortæller om 2 fisk tidligere på formiddagen, men ikke noget at tage med hjem, og så står vi ellers der og kaster alle 3. Vi kaster længe og vandet ser bare godt ud. Solen gasser fra en blå himmel og det hele stemmer, bortset fra at ingen af os har fleks på klingen. Ikke havde jeg regnet med at fiskeriet skulle være som i går. Det er det aldrig 2 dage i træk. Men at det er helt dødt under de her forhold, forstår jeg ikke. (heller ikke)

Micke fanger pludselig 2 mindre blanke, men festen uden deltagere forsætter atter engang. Efter et par timer som et par store spørgsmålstegn, bliver vi enige om at hente Jim og bortføre ham til en anden plads, selvom det skærer i hjertet at forlade disse forhold. På vej til Jim, ser vi ham fighte fisk. Ok, det må være tilfældigt, tænker jeg, men da han får endnu en i kastet efter, bliver skridtene pludselig længere - hurtigt. Jeg vælger kameraet før stangen, da jeg vader ud. Vil lige have lidt billeder af Jim der fighter fisk og i de 5 minutter jeg står der, får Jim en fisk og mister 2.

Det kan jeg ikke holde ud at kigge på og inden længe har jeg gjort Jim selskab på revet. Første kast resulterer i et voldsomt hug. Kastet efter har jeg fisk på og i tredje kast sidder der endelig en for enden af linen. En gudeskøn blankfisk afkroges, og jeg undrer mig over størrelse på fisken, der fightede voldsomt godt. Indenfor 10 minutter tager jeg 4 fisk. Alle hugger sindsygt hårdt, så man tror det er den helt store hver gang, men desværre er de alle blanke på målet og en enkelt sort er også oppe og vende. Jim fighter, Micke fighter og jeg fighter. Micke nupper en blank skønhed på 2,5 kg., der senere viser sig at blive dagens største. Undren, for alt er stadig perfekt, men størrelsen på fiskene er vi ikke enige om.

Et dyp med termometeret om formiddagen viste 7 grader. Det var 6 i går, men da jeg senere på dagen igen har måleren i vandet er temperaturen steget til 10 grader. Det er simpelthen perfekt, men fiskene er kun små i dag. Jeg tænker om vi har valgt forkert plads, for de store ser vi bare intet til. Det tætteste jeg kommer på en ordentlig fisk, er da Jim, Micke og jeg netop taler om "den store" og det hugger nådesløst hårdt tæt på mig. En blanko tager et spring og flår line af hjulet og er væk. Dagens eneste mistede fisk, var den vi alle ventede på.

Men tilfredse, trods alt, kan vi 3 gå hjem med 26 fisk på samvittigheden.

2008.04.05 Öringens dag

Öringens Dag, arrangeret af Skånska Kustfiske Klubben, er en traditionsrig konkurrence som jeg hellere end gerne deltager i pga. måden man konkurrerer på. Fulton og atter fulton. Det er for mig det eneste der gælder, når det kommer til den rene "tag fisk med hjem" oplevelse.

Så gælder det bare om at fange dem! Men det er så en helt anden sag... i dag vadede jeg alene ud på revet. Mystisk at der ikke var andre ude, men glædeligt. At have det hele for sig selv når man starter, er det bedste jeg ved. Et ufisket rev giver lige troen et par procent ekstra, men så var der lige noget jeg havde glemt. Der er nemlig mange ting jeg ikke ved - dem prøver jeg så at lære mig når de kommer til mig. Men så sker det også at jeg tidligere har lært noget og så glemt det igen. Dagens lektie var at huske at fiske af inden man bare vader ud. Spinnefisker eller ej, så kunne jeg godt have haft sømmet i vandet der hvor jeg stod nu, og foran mig så jeg tydeligt en pæn havørred svømme forbi i roligt tempo. Heldigvis skræmte jeg den ikke, og jeg fik omgående lagt et kort kast ud. Den huggede prompte på kort line, men hvad jeg troede var en blank på 2,5 kg. viste sig at være en blank nedfaldsfisk i samme vægtklasse. Det startede godt og bare 15 minutter efter fik jeg en blank lige under målet. Så stod jeg en halv times tid uden kontakt, men så tog min dag en drejning mod noget jeg sjældent har oplevet. Bare rolig, jeg fangede ikke drømmefisken, oplevede heller ikke noget du sikkert ikke har oplevet før - men for mig, var det vildt!

Det bare væltede ind med fisk over revet. Jeg har aldrig nogensinde haft så mange følgere før og ej heller så mange fisk der huggede. Det var helt vildt. Det stod på i 3 timer og selvom jeg kun fangede 9 fisk, og ingen af dem var noget af gå til konkurrence på, så var jeg helt oppe at køre. En kort sammentælling gav følgende cifre: 3 blanke, hvoraf den ene var omkring 60 cm og tæt på at ryge med hjem. Den var dog noget smal (men en ren blankfisk, uden tvivl) og så 2 blanke omkring målet, der svømmer derude igen fordi tvivlen kom dem til gode. Derudover 3 blanke under målet og 3 mørke fisk. Og så tror jeg godt jeg kan sige at jeg havde hen ved 6-7 følgere for hver fisk jeg fik og så adskillige fisk i overfladen, men når alt kommer til alt... ingen fede blanke og da jeg tog til indvejning efter 5 timers fiskeri, kunne jeg konstatere at Jonny Andersson havde vundet konkurrencen med en blank på 1,9 kg. og 57 cm. Tillykke til Jonny, der som den eneste kunne veje fisk ind!

En regnfuld dag med svag østlig vind og gammel sø fra dagen i forvejen, var åbenbart noget der virkede. Vandet var 6 grader og svagt grumset. Gad vide om fiskene i morgen ville være på plads igen? Jim kommer og Micke og jeg skal mødes derude.

2008.03.30 Blänkaren 2008

Så var det endelig tid til at få set hvor skabet skal stå! Dette års konkurrence skulle ikke gerne blive en gentagelse af sidste år, hvor vi ikke havde nogen fisk til indvejning, men jo... sådan blev det.
Hvad der efterhånden er blevet til hverdag, eller rettere hvad der er blevet til weekend (for nu at få sandheden frem) er blæsevejret. Onsdag så fed ud, torsdag så fed ud og fredag så fed ud. Faktisk var lørdagen ikke så ringe endda, men søndag, ja i dag blæste det så 10-12 m/s fra S og SØ. Det er imponerende! Til gengæld var mine bange anelser for grumset vand gjort til skamme allerede da jeg kørte ud af byen.

En samtale med Urban og vandet var klart, sagde han. Godt nok grov sø, men klart vand og uden tang - videre østpå for at finde et rev, men Urban og jeg er enige om at det er for vildt, da vi mødes lidt senere. Jeg står med mine ben i 2 lejre. Skal jeg lyne op og trykke huen fast om skallen og så bare gå til den eller prøve noget helt nyt: havørredfiskeri på Øresundskysten? Det sidstnævnte lyder mest tillokkende, da denne uges sygdom er halsbetændelse. Den har jeg fået af min datter, som er meget gavmild for tiden - men hun lærer at dele og det er også godt! Et stop for at få mad, inden jeg overhovedet har fisket, og så står den på lang gåtur. Geddehalvøen viste sidste år at der nok var havørred i området og da vi efterhånden er så langt henne på året, må der være kommet tobiser til landet, hvorfor pladsen naturligtvis kan fiskes af. Jeg mener, hvorfor ikke, selvom det ikke er den mest oplagte havørredplads? Men først var der lige gåturen.

Vi aflægger en meget lang strækning i blød bund og i vand til knæene visse steder. Urban stiger af og jeg fortsætter. Jeg vil helt ud og fiske. Af med tasken og så videre gennem et par hundrede meter knædybt vand, for efter 4 kast at konstatere at der er drivende tang i vandet. Nå, men så er det retur - denne gang mod strømmen og i strid modvind. Jeg er fuldstændig smadret da jeg indhenter Urban. Storsvedende og lidt skuffet sætter jeg mig i bilen og har bestemt kursen mod Sydkysten - ondt i halsen eller ej. Urban lægges bag mig og så afsted!

Bølgerne hamrer ind på kysten, men vandet holder stadig den fantastiske farve jeg havde håbet på at se. Hvis bare jeg kan komme ud bag knækket, er der chance for fisk. Men adskillige kast senere, må jeg sande at det er svært at komme langt nok. Først og fremmest kan jeg langt fra komme ud på revet hvor jeg plejer at stå, desuden er bølgerne så svære at de knækker langt ude og så kommer de fra 2 sider, hvilket gør halvdelen af mine kast helt forgæves og sidst men ikke mindst, så knækker de igen foran mig og skubber mig rundt på de glatte sten. Ikke lette forhold, men det forlanger jeg heller ikke.
Jeg bliver enig med mig selv om at prøve længere nede, selvom jeg har set at pladsen var optaget af 2 andre - måske var de gået hjem? Men nej, den ene sidder i bilen og den anden er stadig på plads. Det er Nikolai og en kammerat der er ude. De har stået i et "hul" i revet hvor der er langt roligere forhold og har der plukket 3 sortfisk. Så det kunne sagtens lade sig gøre, men det er lige om at finde de rette steder!

Desværre løber tiden fra mig i fiskeriet, men nu skulle jeg op og se de andres præstationer fra dagens anstrengelser og så skulle der grilles og nydes. Af 26 tilmeldte, dukker 14 op - nogle af dem for bare at hilse på og så køre igen. Det skal I have tak for - altså for at hilse på, forståes! Vi var 11 mand tilbage, inkluderet arrangørene, da vi kunne sætte tænderne i de lækre pølser og nyde hinandens fisk. Det er egentlig en halv sandhed - men den med pølserne er god nok.

Ærgerligt med en gentagelse af sidste års resultat, men fedt at så mange viste interesse for konkurrencen.

Tak for en hyggelig dag og bedre held næste år! Næste weekend er det tid til den anden af Skånes Fultonkonkurrencer, hvor Skånska Kustfiske Klubben afholder Öringens Dag.
Ses vi? Det tror jeg nok du tør!