søndag den 30. marts 2008

2008.03.30 Blänkaren 2008


Så var det endelig tid til at få set hvor skabet skal stå! Dette års konkurrence skulle ikke gerne blive en gentagelse af sidste år, hvor vi ikke havde nogen fisk til indvejning, men jo... sådan blev det.
Hvad der efterhånden er blevet til hverdag, eller rettere hvad der er blevet til weekend (for nu at få sandheden frem) er blæsevejret. Onsdag så fed ud, torsdag så fed ud og fredag så fed ud. Faktisk var lørdagen ikke så ringe endda, men søndag, ja i dag blæste det så 10-12 m/s fra S og SØ. Det er imponerende! Til gengæld var mine bange anelser for grumset vand gjort til skamme allerede da jeg kørte ud af byen.

En samtale med Urban og vandet var klart, sagde han. Godt nok grov sø, men klart vand og uden tang - videre østpå for at finde et rev, men Urban og jeg er enige om at det er for vildt, da vi mødes lidt senere. Jeg står med mine ben i 2 lejre. Skal jeg lyne op og trykke huen fast om skallen og så bare gå til den eller prøve noget helt nyt: havørredfiskeri på Øresundskysten? Det sidstnævnte lyder mest tillokkende, da denne uges sygdom er halsbetændelse. Den har jeg fået af min datter, som er meget gavmild for tiden - men hun lærer at dele og det er også godt! Et stop for at få mad, inden jeg overhovedet har fisket, og så står den på lang gåtur. Geddehalvøen viste sidste år at der nok var havørred i området og da vi efterhånden er så langt henne på året, må der være kommet tobiser til landet, hvorfor pladsen naturligtvis kan fiskes af. Jeg mener, hvorfor ikke, selvom det ikke er den mest oplagte havørredplads? Men først var der lige gåturen.

Vi aflægger en meget lang strækning i blød bund og i vand til knæene visse steder. Urban stiger af og jeg fortsætter. Jeg vil helt ud og fiske. Af med tasken og så videre gennem et par hundrede meter knædybt vand, for efter 4 kast at konstatere at der er drivende tang i vandet. Nå, men så er det retur - denne gang mod strømmen og i strid modvind. Jeg er fuldstændig smadret da jeg indhenter Urban. Storsvedende og lidt skuffet sætter jeg mig i bilen og har bestemt kursen mod Sydkysten - ondt i halsen eller ej. Urban lægges bag mig og så afsted!

Bølgerne hamrer ind på kysten, men vandet holder stadig den fantastiske farve jeg havde håbet på at se. Hvis bare jeg kan komme ud bag knækket, er der chance for fisk. Men adskillige kast senere, må jeg sande at det er svært at komme langt nok. Først og fremmest kan jeg langt fra komme ud på revet hvor jeg plejer at stå, desuden er bølgerne så svære at de knækker langt ude og så kommer de fra 2 sider, hvilket gør halvdelen af mine kast helt forgæves og sidst men ikke mindst, så knækker de igen foran mig og skubber mig rundt på de glatte sten. Ikke lette forhold, men det forlanger jeg heller ikke.
Jeg bliver enig med mig selv om at prøve længere nede, selvom jeg har set at pladsen var optaget af 2 andre - måske var de gået hjem? Men nej, den ene sidder i bilen og den anden er stadig på plads. Det er Nikolai og en kammerat der er ude. De har stået i et "hul" i revet hvor der er langt roligere forhold og har der plukket 3 sortfisk. Så det kunne sagtens lade sig gøre, men det er lige om at finde de rette steder!

Desværre løber tiden fra mig i fiskeriet, men nu skulle jeg op og se de andres præstationer fra dagens anstrengelser og så skulle der grilles og nydes. Af 26 tilmeldte, dukker 14 op - nogle af dem for bare at hilse på og så køre igen. Det skal I have tak for - altså for at hilse på, forståes! Vi var 11 mand tilbage, inkluderet arrangørene, da vi kunne sætte tænderne i de lækre pølser og nyde hinandens fisk. Det er egentlig en halv sandhed - men den med pølserne er god nok.

Ærgerligt med en gentagelse af sidste års resultat, men fedt at så mange viste interesse for konkurrencen.

Tak for en hyggelig dag og bedre held næste år! Næste weekend er det tid til den anden af Skånes Fultonkonkurrencer, hvor Skånska Kustfiske Klubben afholder Öringens Dag.
Ses vi? Det tror jeg nok du tør!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar