En hurtig samtale aftenen i forvejen, og pludselig var Jacob på vej
herover.
Jeg havde egentlig sagt at jeg ville ud og fiske om torsdagen, men det blev
aldrig til noget, fordi der var så mange andre ting jeg også gerne ville have
klaret, og inden jeg fik set mig om, var der ikke mange timer tilbage af dagen.
Men om om fredagen ville vinden tage til fra syd og dreje i først sydøst og øst,
for om aftenen at slutte i en hyler fra nordøst. Men den hyler ville være
ligemeget, når bare vi fik fisket hele dagen i den tiltagende vind.
Hvorfor blev det ikke sådan? Mens Jacob var på vej og jeg var nede og handle
til grillen, begyndte vinden. Da Jacob var kommet og mens vi spiste, havde jeg
passet grillen i regnvejr (det er ok) og så frisk til hård vind fra syd (det er
ikke ok) Og vinden fortsatte bare med at tage til, så det var med bange anelser
vi gik i seng.
Ganske rigtigt så stod vi op til en strid vind fra syd-sydøst. Turen til
kysten var spændt, men vi kunne skuffede konstatere at meteorologerne
fuldstændigt havde skudt forbi i deres prognoser. Faktisk endte vi med at køre
hele vejen til Kivik, for der at bevidne at en hævn uden videre havde ramt os.
Selv heroppe stod vinden næsten lige på kysten og farvede vandet brunt. Der var
intet andet at gøre end at køre hjem. Jeg var skuffet - Jacob sur...
For at træde på os, var turen tilbage langs Sydkysten selvfølgelig i let
solskin og mærkbar aftagende vind. Vejret var perfekt at fiske i, og havde det
ikke været for de store bølger i det meget høje vand, var vi fløjet ud af bilen
for at prøve, for selv vandet var klart. Jeg tænkte at lørdagens fiskeri kunne
blive interessant, når bølgerne havde lagt sig lidt mere, men... forts.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar