Men vi blev fuppet noget så grundigt. Og jeg fik en reminder om hvorfor jeg plejer at droppe fiskeriet når hornfisken kommer. Bedst som jeg gik i vandet og tænkte at jeg godt kunne leve med et par hug eller 3, når der nu med (næsten) sikkerhed var havørred, så gik jeg fra vandet igen og tænkte... aldrig mere.
Lad os sige jeg tog 200 kast på en aften, hvor vinden lå på fra syd, vandet var let grumset. Bølgerne rullede perfekt ind og skabte konstant bevægelse. Tanglopper og mysis - selv rejer - fjumrede rundt i vandet foran mig og ternerne dykkede på alt muligt andet end tobis og kom op med middagen i næbbet. 200 kast hvor jeg ikke i et eneste - ikke et overhovedet - ikke havde kontakt til hornfisk.
Det var hvert kast, hvis ikke du forstod ovenstående.
Det er ikke sjovt. Det er så useriøst som det kan blive og da jeg var færdig med at være til grin, pakkede jeg alt grejet sammen. Sådan helt ned, lagde det på plads da jeg kom hjem og rensede bilen med et fjernt blik. Det var virkelig det, for denne omgang. Helt slut nu.
Nu skal der gå 14 dage før jeg gider det her igen. Ellers slår jeg alle hornfisk ihjel, men det ville være en dødssynd og inderst inde kunne jeg heller ikke finde på det. Bare surt de er så mange og så lette at lure. Men de har også deres plads og der er mange der nyder dem på fisketuren og på middagsbordet. Det glæder mig - helt seriøst!
Jeg vil bruge tiden i haven, i Mörrum igen og så må vi ellers se. For året i år var faktisk planlagt til mere fiskeri over sommeren, da der er havørred på kysten året rundt. Jeg har bare aldrig dyrket det så meget, fordi sommer og fiskeri aldrig rigtigt har hængt sammen hos mig - men det kan det komme til.
Jeg vender tilbage!
