2026.05.24 Solcreme og vind i håret

Turen i båd skulle gentages. Jeg var tvivlende til hvordan det ville gå, nu vi var inde i måneden hvor pesten var ankommet og, frygtede jeg, overalt. Det var de ikke! Jeg proklamerede endda at en tur uden fisk, ville være en succes hvis vi ingen hornfisk fik. Det blev en succes uanset.. også selvom vi mødte de der horn.

Nå, vi tog båden op fra kajpladsen og satte den på trailer. Nemt. Ned til en havn i syd og søsætning igen. Mega nemt. Og så var vi på vej ud på det blå. Huen trukket helt ned, langærmet, solcreme og handsker på samt en høj halskrave. Med udlovet sol, en hel dag på vandet, var det om at beskytte sig og siden, viste det sig at tøjet også varmede, for vejrudsigten ændrede sig om morgenen til at give øget vind. Op mod 12 meter i stødende. Det blev faktisk køligt, tro det eller ej.

Men nu lå vi her og hold nu kæft mand, det så godt ud. Sandbunden lyste grønligt under os og revene lå som pletter, store og små her og der. Og det fik virkelig troen op i os, da vi efter 20 kast ikke havde set skyggen af horn. Men dagens udsete fiskeplads lå faktisk længere væk, så vi fortsatte sydover indtil vi ikke kunne mere sydpå og dér måtte konstatere at den øgede vind ikke var noget vi skulle spille smart med forbi hjørnet.
Vi fik set en masse rigtigt fede pladser fra vandsiden og konstateret det vi godt vidste; At der var masser af dybe revler mellem sandet og så var der kun enkelte hornfisk der fulgte med i det 8 grader varme vand.

Til sidst var vi tilbage ved den første plads og der havde Henrik pludselig 3 mindre havørreder efter, som siden viste sig at være dagens eneste rigtige fisk. Vi prøvede siden et par andre steder på vej tilbage i  havn, men vores sats var nok lidt for godtroende midt på dagen i maj. Men det er jo aldrig til at vide og det var uanset hvad, rigtigt lækkert at være på havet igen.

2026.05.01 Bådpremiere

Henrik har købt båd og det skulle selvfølgelig fejres på den førstkommende fridag, hvor vinden også tillod at man kunne komme ud og fiske. Så lidt over 9 stævnede vi ud fra havnen i Simrishamn med kurs mod alle de pladser vi kunne tænke os. På alu båden sad en 70 hestes motor som fulgte med i købet og let skød vi 28 knob over det fantastisk flotte vand. Dagen til ære, var solen fremme på fuldt blus og på havet er der ingen skygge, så trods den lune forårsluft havde jeg trukket tøjet godt op, for solen kom man ikke udenom.

Og så landede vi på første plads, hvor vi 3 mand straks gik i gang med at kaste. Peter, en kollega til Henrik, var også med. Vi tøffede videre mens vi nød forårsdagen og at der absolut ingen hornfisk var. Faktisk lidt usædvanligt at vi er så langt fremme på året, uden skyggen af pesten. Men det var bare at glædes. Længere nordpå stødte jeg ind i en fisk, som tordnede på sillingen. Den gav en fornøjelig fight og kunne til sidst afkroges ved båden. Ellers var det småt med fisk og kontakter, trods at vi overalt så masser af tobis stimer, hvilket var et godt tegn.

Vi tog båden sydover og fandt noget mere vind og måske derfor, lidt mindre sky fisk. Jeg havde først en følger og siden mistede jeg en fisk og et par kast efter hele 2 havørreder efter i 2 kast, hvor den ene ikke var helt lille. Men alt der skete var at Henrik senere mistede en havørred og ellers fik vi fisket en masse pladser af og lært båden lidt at kende, så den senere på sæsonen igen skal ud og prøves på kysten.

Det var en fed tur og en fed båd! 

2026.04.26 Fragmenteret fedtemøj

Forleden sagde Ajes det rigtige ord. Fragmenteret fedtemøj. Det var hvad det var. Fedtemøjet i klumper lå inde ved land og alt det mindre, lå over det hele. Gårddagens fiskeri trak Javier og jeg mere østpå, for at få vand uden det der flimmer. I går var det også lavvandet, mens natten pludselig havde budt på en stigning med næsten 40 cm. Det indebar at alt hvad der lå kystnært af tang og fedtemøj.... ja det kan du selv gætte.

Så vi endte igen mere østover end tænkt var og gik i vandet. Til gengæld så det rigtigt fint ud og det tog kun 2 kast, så havde jeg bundhug. Eller alligevel ikke, for det slap med det samme og så lavede jeg spinstop for lige at være sikker, hvilket resulterede i et slapt hug, men fast fisk.

Det startede godt! Men det var så også det. Jeg fiskede mig over revet, for aftalen var at fiske mig mod Javier som havde taget den yderste flanke. På min vej fik jeg pludselig flere hug og havde også en følger. Der var tydeligvis en runde med små blanke der fes rundt på revet, for hugvillige var de, men mest ud i det legesyge. Det blev til 3 i alt, da Javier kom til mig. Siden blev vi enige om at små legesyge blanke ikke rigtigt var det vi var efter og kørte til en anden plads.

Som var optaget... hvorefter jeg besluttede at gå en tur og prøve et afsides rev, mens Javier ville tilbage til forrige plads, for der måtte komme større fisk ind.

Jeg oplevede ikke flere fisk. Jeg byttede selv plads og stod igen i fragmenteret fedtemøj uden at opnå ønskede resultater og da bestemte jeg mig at træerne måtte vokse ind i himlen i morgen, for nu gad jeg ikke mere. Billedet er af en af de små.

2026.04.25 Koldfront med havørred

Den vind der skulle være i nordvest, var vist lige mere vestlig end vi håbede på. Således tog det 5 kast for os hver, at indse at det her alligevel ikke blev en fisketur og gik atter mod bilerne, for at tage hjem. Eller måske prøve lykken andre steder i den stride vind der ruskede godt og havde rejst søen.

Det så ellers godt ud, men fedtemøj på linen i hvert kast. Glem det.

Vi tog ikke hjem. Javier og jeg bestemte os for at give en anden plads chancen. Pladsen over alle pladser. Når det kommer til sortfisk. Jeg havde ikke fisket der i hen ved 10 år, fordi de seneste ture havde givet masser af fisk. Nedgængere og måske en lille blank, men hvorfor ikke prøve nu vi alligevel stod her, våde og vindpiskede allerede efter et kvarter.

Således indfandt vi os i sortfiskhavn og jeg ventede kun på dunk i stangen, men der skete intet. Selv efter en tur over revet, havde jeg intet set eller mærket. Overhovedet. Det var først da jeg kom tilbage til Javier at han kunne fortælle om en sortfisk over 70 cm han havde fightet ind og siden et par hug. Det gav fornyet energi og jeg tog en ny tur, som resolut resulterede i et hårdt hug og dernæst at en blankfisk gik fri af vandet. Jeg løsnede bremsen som vanligt og så tordnede fisken ellers afsted. Udløb på udløb blev afløst af akrobatiske spring og da jeg endelig fik fisken mod mig, klar med kameraet, tog den et nyt hop direkte mod mig og ramte mig! Satans at jeg ikke havde fingeren på udløseren lige da, men den fisk var vild og overraskende meget mindre end fighten havde budt op til.

Meget mørke skyer begyndte at bygge op nordfra og mens jeg fightede en sortfisk ind og afløste den af en mindre blank, begyndte vinden at tage voldsomt i, som vi blev passeret af en gustfront. Regnen piskede ned og det var ikke bare dråben, men dråberne som til sidst fik os til at opgive ævred. Temperaturen havde ligget på 12 tålelige grader, men faldt drastisk til 5 i forbindelse med fronten. Vindblæste og våde, blev vi lynhurtigt kolde og opgav for dagen. 

2026.04.22 Vi tog en tur til

Dennis var tændt på fiskeriet, da vi sidst havde oplevet lidt fisk, selvom Ajes suverænt løb med sejren.

En ny tur blev besluttet og Ajes ville selvfølgelig også gerne med, af forståelige årsager. Så da arbejdsdagen hældte mod sin afslutning, mødtes vi i myldretiden nede på en af de lokale, men jeg der havde været lidt hurtigere hjemme fra arbejde tændte ikke på vandet. Det så godt ud, men der var alt for meget iturevet fedtemøg. De store stykker lå kystnært, alt det smuldrede lå nærmest over det hele. Jeg har aldrig rigtigt haft held i det, så jeg syntes vi skulle drage videre. 

Hvorfor valget faldt på en bugt hvor scenariet desværre var det samme, såvel som på den tredje plads, hvor jeg til sidst syntes at nok kunne være nok og bestemte mig for at køre videre. De gæstende fiskere var tildels enige, men troen skal være der. Og der var intet sket, udover at vi kom meget langt til havs, fordi den hårde nordvesten vind havde skubbet alt vandet væk fra kysten. Atter engang befandt jeg mig vadende på pladser jeg har fanget fisk fra i normal vandstand.

Nuvel... vi fandt endelig tilfredsstillende vand med god sigt og trods fralandsvinden, var den som sagt så hård at overfladen slet ikke stod stille, men konstant var riflet og samtidigt kunne vi kaste langt.

Jeg havde hurtigt en følger, men der ud over skete der ikke mere før solen gik ned. Først tog jeg en lille filur der havde hugget på spinstoppet og lidt efter brillerede Ajes med en fantastisk smuk og godt kæmpende blankfisk i størrelse 60 cm. Der var fisk der hoppede, fisk der huggede lidt mistænksomt og da solen var på vej ned og vi fiskede tilbage mod bilen, så jeg pludselig en bule på overfladen et par meter før blinket kom ind. Farten blev sat op, spinstoppet lavet og så tordnede en havørred på for fulde gardiner og bød op med en helt vanvittig lækker fight, indtil jeg til sidst kunne afkroge endnu en smuk fisk pænt over målet.

2026.04.19 Tilbage i blæsten

De sidste dages lidt mere normale april fiskeri lokkede mig selvfølgelig ud igen. Ryggen værkede og lidt slidt skal jeg erkende at jeg var, men om 2 uger vil jeg savne det, så afsted til kysten!

Vinden kommer jeg ikke til at savne. Den stod skråt ud fra kysten og jeg valgte derfor at søge til en plads hvor den stod lidt mere ind. Det så hammer godt ud, selvom bølgerne holdt mig tilbage for at komme helt ud på revet. Jeg troede vildt på det, men udover at blive sprøjtet til at bølgerne skete der ikke en fis.

Så jeg tog videre til en af de populære pladser, for at se hvor mange der holdte det ud. Der stod kun 2 spinnefiskere, men farven på vandet gjorde at jeg fravalgte at fiske der og kørte i stedet videre fordi jeg med vinden kunne opnå delvis fralandsvind andre steder.

Og her... wow... så det også mega godt ud. Allerede i første kast mærkede jeg et puf og lavede dernæst spinstop, som siden resulterede i fast fisk. En blank på målet kom op til fotografering og 2 kast efter gentog showet sig. Jeg havde ramt rigtigt og sejrsikker gik jeg over revet. Men så indfandt stilheden sig. Ikke i vinden, men for enden af linen. Jeg havde en lille følger, men ellers blev samtlige kast i den halvanden time jeg blev der, uden yderligere kontakt.

Til mit held kunne Javier melde en anden plads fri for fiskere. Jeg tog beslutningen og kørte derover. Selv skulle han ikke fiske, så alene gik jeg på revet til et om muligt, endnu bedre vand. I hvert fald i følge mig selv... for fiskene, dem så jeg intet til. Det eneste der skete var at jeg havde en følger og der ud over 2 forsigtige hug på distancen. Og som vinden øgede, ryggen værkede og solen længe gået ned, endte min fiskedag med en mindre tabt fisk og ellers ikke mere.

2026.04.18 Han kom, han gik og han sejrede

Det er på sin plads at dedikere denne tur til Ajes. Jeg har efterhånden kendt statuen som står bomstille på en sten time efter time i mange år. Gerne længst væk og helst når han har bilnøglerne, så vi andre har stået og ventet i timer på at "sidste kast" blev taget.

"Der må jo komme en fisk forbi" var filosofien. Og det har Ajes ret i. Men den rolle blev byttet om i går.

Dennis og Ajes kom over sidst på eftermiddagen og selv havde jeg en tjans som far der skulle overståes inden jeg kunne komme ud til dem. Men de er også begge ved at være forvænte til sydkysten, så de kender de fleste pladser.

Da jeg endelig kom over strandengen, var fiskeriet længe i gang og netop som jeg kom ud, krogede Ajes en fisk. Det var jo en god start. I kastet efter fik han endnu en, som på mærkelig vis knækkede hans forfang, mens gennemløberen landede ved hans fødder. Med en våd arm, fik vi blinket reddet og fiskeriet kunne fortsætte. Da der kom 2 andre til, befæstede jeg spidsen, for der havde jo været lidt fisk de sidste dage. Der måtte jeg blive, da vi nu blev hele 6 på strækningen og mulighederne for at flytte sig var begrænset.

Men da de andre gik hjem, fik Ajes pludselig en strækning at gå på. Og han gik! Statuen gik OG fiskede, for det var den nye stil, fik jeg at vide. Selv krogede både Dennis og jeg hver sin blanke der begge kæmpede bravt, men det var Ajes der løb med sejren.

Et brøl langs kysten "den er stooooor" gjorde os opmærksomme på at nu var der en der havde det sjovt. Selv kunne Dennis og jeg aldrig nå derhen i tide til eventuel hjælp, så Dennis fik besked på at smede mens jernet var varmt. Selv fik jeg varmen i et hurtigt trav mod en nu landet fisk.

Og så gik der snak i den... Ajes mund stod ikke stille af begejstring, glæde, fortællerlyst og genfortælling af samtlige momenter i fighten. Dét er glæde af højeste karat! Selv var jeg lige så glad, for det er så fedt at opleve når en kammerat får en god fisk.

Og en god fisk var det! 4 kilo rent fordelt på 73 cm, hvilket var ny PR for Ajes. Stort tillykke! Den havde du fortjent! 

2026.04.17 En nasse tur

Det var sgu dårlig stil! Jeg havde haft en travl dag på hjemmekontoret og målet var at komme ud og fiske så hurtigt det gik, men som altid gik der privatliv i det. Først ringede Ajes, så skulle jeg tale med naboen om ting han ikke kunne skrive, så skulle jeg selvfølgelig være far og sikre mig at hjemmet var trygt og at der var tilpas mængder af mad og hygge og sidst men ikke mindst, selvom jeg gjorde det først, skulle jeg koble lidt af ovenpå en hektisk dag...

Så da jeg kom til vandet, hvor Peter og Steen sad med grillen klar og pølserne på risten var det ikke en fed følelse jeg fik. Faktisk en rigtig nasser følelse og jeg havde mest lyst til at gå igen. Men de der nordjyder er ikke sådan. Jeg indtog mine pølser og så kunne vi gå i gang med fiskeriet.

Men ak.. den udlovede sydvestenvind, var ikke i gear og havet lå helt fladt hen, kun afbrudt af mindre bølger og så anede vi lidt krusninger længere ude. Jeg tog en lang tur og ville fiske mig mod gutterne, i håbet om at møde fisk i de små badekar, men alt der skete den næste halvanden time, var at jeg så en lille fisk hoppe i badekaret og ellers var det først da jeg kom ud til spidsen, at Steen endelig stod med fleks på klingen. Fisken virkede stor, men røg desværre af. Da han spandt ind for at inspicere krogen, fik han en ny fisk på! Han stod lige i en stime tydligtvis. Fisken røg med hjem da den var klart over målet og mens han rensede stod jeg ufortrødent og fiskede videre uden at have mærket noget. Netop som jeg ville gå over til Peter, lod jeg sillingen hænge i vandet foran mig og så fik jeg ellers et chok. En blank skød frem på fulde gardiner, huggede og røg i hugget også helt ud af vandet. Det blev en fornøjelig og gal fight på kort line med en mega flot blankfisk.

Da Steen kom ud igen gik jeg mod ham, men så en hvirvel i overfladen som jeg kastede til. Inde bag hvor Steen stod krogede jeg en lille filur der hoppede af og så overlod jeg resten til Steen der et par minutter efter gjorde mig kunsten efter, men fik fisken til afkrogning.

Det blev en smuk aften i det meget stille vejr, men fiskene så vi ikke mere til. De kommer nok i morgen, hvor vinden igen vil tage lidt i.

2026.04.16 Kvalitetstid!

Det var en arbejdsdag der skulle afsluttes med lidt fiskeri. Sådan blev det også, men i baghovedet lå de sidste års april erfaring, så det var mest fordi Peter kom til mine vande at jeg troppede op og var det ikke for ham, var jeg som gået igen da jeg kom ned til vandet. Der stod 3 udvadet. Ikke bare udvadet, men langt-ud-udvadet og havde dermed trampet over de pladser jeg normalt fanger fisk på. 

Men Peter, han stod alene og så kunne vi da lige kaste lidt inden jeg ville foreslå en anden plads. For der var intet sket og uden mulighed for at bevæge sig, var mine miner knap så begejstrede.

Indtil jeg kom ud til ham. Så krogede han en fisk! Og så gik der kvalitetstid i den.

Vi havde ikke drømmefiskeri, men der kom fisk forbi. Til en start fik vi begge hver sin, som huggede langt ude og bød op med gode fights. Siden blev det til fornøjeligt følgershow, hvor vi havde flere fisk der enten plovede i vandet efter vores bedrag ellers vendte i hidsige store skvulp, hvilket flere gange fik pulsen og humøret op.

Men mest af alt, bestod kvalitetstiden i noget så sjældent for mig, at stå ved siden af hinanden og bare snakke om livet. Solen gik ned og bidrog med en fantastisk flot aften og vores lille møde ude på revet sluttede 4-4 hvor Peter rendte med den største; En hamrende smuk blankfisk på 2,5 kilo.

Som vist nok havde kapers i maven eller hvordan det nu så ud...

Jeg havde glemt kameraet, så det blev til et fight billede af Peter fra mobilen.

2026.04.15 På jagt

Jeg tog en fridag, fordi vinden endelig bevægede sig i et fiskevenligt hjørne. Ikke fordi jeg indbildte mig at det dermed ville blive vildt. Men nu var det ikke hård vind fra øst og vi er så langt fremme i april, at inden de lange fisk kommer, ville jeg gerne nå at fiske lidt mere.

Således trampede jeg over revet, der til min forbavselse havde et ret så fint vand trods de hårde vinde. Men der var ingen fisk og derfor tog jeg resolut en beslutning om at komme videre. Hurtigt. Endnu et stop blev gjort. Resultatet det samme. Beslutningen den samme. Og med madpakken i mundvigen, kørte jeg videre til næste plads. Der havde jeg en følger der meget mistænksomt gik langt bag blinket og så var det endnu engang videre.

På denne, den fjerde plads allerede, var vandet af helt anden karakter. Dybt blåt og med en øgende sydvest vind, gik bølgerne livligt over stenene ude på revet. Jeg var lidt for utålmodig og listede mig ikke ud, men trampede afsted, for der måtte være fisk her. De skulle stå i kø for at hugge og der var kun et spørgsmål om hvor mange og ikke mindst hvor store.

Det blev en revkonge...

Siden forvandledes min dag. Jeg mødtes med Peter og gutterne og sammen fiskede vi og grillede slagterpølser. Det var helt kanon og hygge på bedste vis. Vi havde samtidigt fantastisk vand foran os, men fiskeriet havde været lidt sparsomt som de 4 andre pladser jeg havde besøgt. Peter og jeg bestemte os for at gå en tur til et andet rev, efter vi havde høvlet 3 store pølser i hovedet og så fik Peter en hamrende flot blankfisk pænt over målet som tordnede på helt ude i enden af kastet. Et par kast efter flexede hans stang godt i bund, da en klart større fisk igen havde taget blinket langt ude. Den røg desværre af og selv stod jeg og mærkede intet med mine måske 20 meter kortere kast end Peters. Et øjeblik fortrød jeg at jeg kun havde min 9 fods stang med, for der er forskel i min kastelængde på den ny og mindre stang. Og med 17 gram for enden af linen kunne jeg ikke gøre mere, men jeg troede på det...

Og så skete det. Jeg nåede at tage 2 omgange på hjulet da en fisk hamrede på for fulde gardiner. Den gik fri af vandet 3 gange helt ude og opførte sig som en rigtig aprilfisk på jagt efter tobis. Det blev en vanvittig lækker fight med lange udløb og masser af hop, inden jeg til sidst kunne taile en smuk 69 cm blankfisk på land. I svælget lå en håndfuld tobiser, hvilket glædede mig enormt.

Et par kast efter, hvor Peter også fik en fisk, lykkedes jeg med endnu en flot blankfisk pænt over målet og så blev jeg nødt til at tage hjem, da skyggerne var blevet lange og der også var en arbejdsdag at vise hensyn til, på den anden side af solopgangen.