2026.04.22 Vi tog en tur til

Dennis var tændt på fiskeriet, da vi sidst havde oplevet lidt fisk, selvom Ajes suverænt løb med sejren.

En ny tur blev planlagt og Ajes ville selvfølgelig også gerne med, af forståelige årsager. Så da arbejdsdagen hældte mod sin afslutning, mødtes vi i myldretiden nede på en af de lokale, men jeg der havde været lidt hurtigere hjemme fra arbejde tændte ikke på vandet. Det så godt ud, men der var alt for meget iturevet fedtemøg. De store stykker lå kystnært, alt det smuldrede lå nærmest over det hele. Jeg har aldrig rigtigt haft held i det, så jeg syntes vi skulle drage videre. 

Hvorfor valget faldt på en bugt hvor scenariet desværre var det samme, såvel som på den tredje plads, hvor jeg til sidst syntes at nok kunne være nok og bestemte mig for at køre videre. De gæstende fiskere var tildels enige, men troen skal være der. Og der var intet sket, udover at vi kom meget langt til havs, fordi den hårde nordvesten vind havde skubbet alt vandet væk fra kysten. Atter engang befandt jeg mig vadende på pladser jeg har fanget fisk fra i normal vandstand.

Nuvel... vi fandt endelig tilfredsstillende vand med god sigt og trods fralandsvinden, var den som sagt så hård at overfladen slet ikke stod stille, men konstant var riflet og samtidigt kunne vi kaste langt.

Jeg havde hurtigt en følger, men der ud over skete der ikke mere før solen gik ned. Først tog jeg en lille filur der havde hugget på spinstoppet og lidt efter brillerede Ajes med en fantastisk smuk og godt kæmpende blankfisk i størrelse 60 cm. Der var fisk der hoppede, fisk der huggede lidt mistænksomt og da solen var på vej ned og vi fiskede tilbage mod bilen, så jeg pludselig en bule på overfladen et par meter før blinket kom ind. Farten blev sat op, spinstoppet lavet og så tordnede en havørred på for fulde gardiner og bød op med en helt vanvittig lækker fight, indtil jeg til sidst kunne afkroge endnu en smuk fisk pænt over målet.

2026.04.19 Tilbage i blæsten

De sidste dages lidt mere normale april fiskeri lokkede mig selvfølgelig ud igen. Ryggen værkede og lidt slidt skal jeg erkende at jeg var, men om 2 uger vil jeg savne det, så afsted til kysten!

Vinden kommer jeg ikke til at savne. Den stod skråt ud fra kysten og jeg valgte derfor at søge til en plads hvor den stod lidt mere ind. Det så hammer godt ud, selvom bølgerne holdt mig tilbage for at komme helt ud på revet. Jeg troede vildt på det, men udover at blive sprøjtet til at bølgerne skete der ikke en fis.

Så jeg tog videre til en af de populære pladser, for at se hvor mange der holdte det ud. Der stod kun 2 spinnefiskere, men farven på vandet gjorde at jeg fravalgte at fiske der og kørte i stedet videre fordi jeg med vinden kunne opnå delvis fralandsvind andre steder.

Og her... wow... så det også mega godt ud. Allerede i første kast mærkede jeg et puf og lavede dernæst spinstop, som siden resulterede i fast fisk. En blank på målet kom op til fotografering og 2 kast efter gentog showet sig. Jeg havde ramt rigtigt og sejrsikker gik jeg over revet. Men så indfandt stilheden sig. Ikke i vinden, men for enden af linen. Jeg havde en lille følger, men ellers blev samtlige kast i den halvanden time jeg blev der, uden yderligere kontakt.

Til mit held kunne Javier melde en anden plads fri for fiskere. Jeg tog beslutningen og kørte derover. Selv skulle han ikke fiske, så alene gik jeg på revet til et om muligt, endnu bedre vand. I hvert fald i følge mig selv... for fiskene, dem så jeg intet til. Det eneste der skete var at jeg havde en følger og der ud over 2 forsigtige hug på distancen. Og som vinden øgede, ryggen værkede og solen længe gået ned, endte min fiskedag med en mindre tabt fisk og ellers ikke mere.

2026.04.18 Han kom, han gik og han sejrede

Det er på sin plads at dedikere denne tur til Ajes. Jeg har efterhånden kendt statuen som står bomstille på en sten time efter time i mange år. Gerne længst væk og helst når han har bilnøglerne, så vi andre har stået og ventet i timer på at "sidste kast" blev taget.

"Der må jo komme en fisk forbi" var filosofien. Og det har Ajes ret i. Men den rolle blev byttet om i går.

Dennis og Ajes kom over sidst på eftermiddagen og selv havde jeg en tjans som far der skulle overståes inden jeg kunne komme ud til dem. Men de er også begge ved at være forvænte til sydkysten, så de kender de fleste steder.

Da jeg endelig kom over strandengen, var fiskeriet længe i gang og netop som jeg kom ud, krogede Ajes en fisk. Det var jo en god start. I kastet efter fik han endnu en, som på mærkelig vis knækkede hans forfang, mens gennemløberen landede ved hans fødder. Med en våd arm, fik vi blinket reddet og fiskeriet kunne fortsætte. Da der kom 2 andre til, befæstede jeg spidsen, for der havde jo været lidt fisk de sidste dage. Der måtte jeg blive, da vi nu var 6 på strækningen og mulighederne for at flytte sig var begrænset.

Men da de andre gik hjem, havde Ajes pludselig en strækning at gå på. Og han gik! Statuen gik OG fiskede, for det var den nye stil, fik jeg at vide. Selv krogede både Dennis og jeg hver sin blanke der begge kæmpede bravt, men det var Ajes der løb med sejren.

Et brøl langs kysten "den er stooooor" gjorde os opmærksomme på at nu var der en der havde det sjovt. Selv kunne Dennis og jeg aldrig nå derhen i tide til eventuel hjælp, så Dennis fik besked på at smede mens jernet var varmt. Selv fik jeg varmen i et hurtigt trav mod en nu landet fisk.

Og så gik der snak i den... Ajes mund stod ikke stille af begejstring, glæde, fortællerlyst og genfortælling af samtlige momenter i fighten. Dét er glæde af højeste karat! Selv var jeg lige så glad, for det er så fedt at opleve når en kammerat får en god fisk.

Og en god fisk var det! 4 kilo rent fordelt på 73 cm, hvilket var ny PR for Ajes. Stort tillykke! Den havde du fortjent! 

2026.04.17 En nasse tur

Det var sgu dårlig stil! Jeg havde haft en travl dag på hjemmekontoret og målet var at komme ud og fiske så hurtigt det gik, men som altid gik der privatliv i det. Først ringede Ajes, så skulle jeg tale med naboen om ting han ikke kunne skrive, så skulle jeg selvfølgelig være far og sikre mig at hjemmet var trygt og at der var tilpas mængder af mad og hygge og sidst men ikke mindst, selvom jeg gjorde det først, skulle jeg koble lidt af ovenpå en hektisk dag...

Så da jeg kom til vandet, hvor Peter og Steen sad med grillen klar og pølserne på risten var det ikke en fed følelse jeg fik. Faktisk en rigtig nasser følelse og jeg havde mest lyst til at gå igen. Men de der nordjyder er ikke sådan. Jeg indtog mine pølser og så kunne vi gå i gang med fiskeriet.

Men ak.. den udlovede sydvestenvind, var ikke i gear og havet lå helt fladt hen, kun afbrudt af mindre bølger og så anede vi lidt krusninger længere ude. Jeg tog en lang tur og ville fiske mig mod gutterne, i håbet om at møde fisk i de små badekar, men alt der skete den næste halvanden time, var at jeg så en lille fisk hoppe i badekaret og ellers var det først da jeg kom ud til spidsen, at Steen endelig stod med fleks på klingen. Fisken virkede stor, men røg desværre af. Da han spandt ind for at inspicere krogen, fik han en ny fisk på! Han stod lige i en stime tydligtvis. Fisken røg med hjem da den var klart over målet og mens han rensede stod jeg ufortrødent og fiskede videre uden at have mærket noget. Netop som jeg ville gå over til Peter, lod jeg sillingen hænge i vandet foran mig og så fik jeg ellers et chok. En blank skød frem på fulde gardiner, huggede og røg i hugget også helt ud af vandet. Det blev en fornøjelig og gal fight på kort line med en mega flot blankfisk.

Da Steen kom ud igen, jeg gik mod ham, men så en hvirvel i overfladen som jeg kastede til. Inde bag hvor han stod krogede jeg en lille filur der hoppede af og så overlod jeg resten til Steen der et par minutter efter gjorde mig kunsten efter, men fik fisken til afkrogning.

Det blev en smuk aften i det meget stille vejr, men fiskene så vi ikke mere til. De kommer nok i morgen, hvor vinden igen vil tage lidt i.

2026.04.16 Kvalitetstid!

Det var en arbejdsdag der skulle afsluttes med lidt fiskeri. Sådan blev det også, men i baghovedet lå de sidste års april erfaring, så det var mest fordi Peter kom til mine vande at jeg troppede op og var det ikke for ham, var jeg som gået igen da jeg kom ned til vandet. Der stod 3 udvadet. Ikke bare udvadet, men langt-ud-udvadet og havde dermed trampet over de pladser jeg normalt fanger fisk på. 

Men Peter, han stod alene og så kunne vi da lige kaste lidt inden jeg ville foreslå en anden plads. For der var intet sket og uden mulighed for at bevæge sig, var mine miner knap så begejstrede.

Indtil jeg kom ud til ham. Så krogede han en fisk! Og så gik der kvalitetstid i den.

Vi havde ikke drømmefiskeri, men der kom fisk forbi. Til en start fik vi begge hver sin, som huggede langt ude og bød op med gode fights. Siden blev det til fornøjeligt følgershow, hvor vi havde flere fisk der enten plovede i vandet efter vores bedrag ellers vendte i hidsige store skvulp, hvilket flere gange fik pulsen og humøret op.

Men mest af alt, bestod kvalitetstiden i noget så sjældent for mig, at stå ved siden af hinanden og bare snakke om livet. Solen gik ned og bidrog med en fantastisk flot aften og vores lille møde ude på revet sluttede 4-4 hvor Peter rendte med den største; En hamrende smuk blankfisk på 2,5 kilo.

Som vist nok havde kapers i maven eller hvordan det nu så ud...

Jeg havde glemt kameraet, så det blev til et fight billede af Peter fra mobilen.

2026.04.15 På jagt

Jeg tog en fridag, fordi vinden endelig bevægede sig i et fiskevenligt hjørne. Ikke fordi jeg indbildte mig at det dermed ville blive vildt. Men nu var det ikke hård vind fra øst og vi er så langt fremme i april, at inden de lange fisk kommer, ville jeg gerne nå at fiske lidt mere.

Således trampede jeg over revet, der til min forbavselse havde et ret så fint vand trods de hårde vinde. Men der var ingen fisk og derfor tog jeg resolut en beslutning om at komme videre. Hurtigt. Endnu et stop blev gjort. Resultatet det samme. Beslutningen den samme. Og med madpakken i mundvigen, kørte jeg videre til næste plads. Der havde jeg en følger der meget mistænksomt gik langt bag blinket og så var det endnu engang videre.

På denne, den fjerde plads allerede, var vandet af helt anden karakter. Dybt blåt og med en øgende sydvest vind, gik bølgerne livligt over stenene ude på revet. Jeg var lidt for utålmodig og listede mig ikke ud, men trampede afsted, for der måtte være fisk her. De skulle stå i kø for at hugge og der var kun et spørgsmål om hvor mange og ikke mindst hvor store.

Det blev en revkonge...

Siden forvandledes min dag. Jeg mødtes med Peter og gutterne og sammen fiskede vi og grillede slagterpølser. Det var helt kanon og hygge på bedste vis. Vi havde samtidigt fantastisk vand foran os, men fiskeriet havde været lidt sparsomt som de 4 andre pladser jeg havde besøgt. Peter og jeg bestemte os for at gå en tur til et andet rev, efter vi havde høvlet 3 store pølser i hovedet og så fik Peter en hamrende flot blankfisk pænt over målet som tordnede på helt ude i enden af kastet. Et par kast efter flexede hans stang godt i bund, da en klart større fisk igen havde taget blinket langt ude. Den røg desværre af og selv stod jeg og mærkede intet med mine måske 20 meter kortere kast end Peters. Et øjeblik fortrød jeg at jeg kun havde min 9 fods stang med, for der er forskel i min kastelængde på den ny og mindre stang. Og med 17 gram for enden af linen kunne jeg ikke gøre mere, men jeg troede på det...

Og så skete det. Jeg nåede at tage 2 omgange på hjulet da en fisk hamrede på for fulde gardiner. Den gik fri af vandet 3 gange helt ude og opførte sig som en rigtig aprilfisk på jagt efter tobis. Det blev en vanvittig lækker fight med lange udløb og masser af hop, inden jeg til sidst kunne taile en smuk 69 cm blankfisk på land. I svælget lå en håndfuld tobiser, hvilket glædede mig enormt.

Et par kast efter, hvor Peter også fik en fisk, lykkedes jeg med endnu en flot blankfisk pænt over målet og så blev jeg nødt til at tage hjem, da skyggerne var blevet lange og der også var en arbejdsdag at vise hensyn til, på den anden side af solopgangen.

2026.04.11 Endnu en nål fundet

Det er ikke fordi man sidder og glædes over vejret, trods solen endelig skinner lystigt. Ja, det er dejligt vejr. Ja, solen er fremme. Men vinden er ikke så let fra øst og efter weekendens stormende vejr, blev vandet først grumset. Siden steg det over en halv meter og så kom østenvinden, der holdte grumset i gang. Ikke forhold der gør betingelserne lette for os der gerne vil fiske på sydkysten.

Jeg fandt en nål i høstakken forleden og da jeg begav mig ud for et øjeblik siden, var det med samme indstilling. Selvom jeg ærligt skal erkende at jeg håbede vandet var noget mere klart...

Men da jeg tænkte lidt efter gav det fortsat grumsede vand mening og så måtte bilen rulle nogle kilometer, før jeg fandt noget vand der var knapt så grumset som alt andet. Jeg var nede og tjekke det ud inden jeg bestemte mig for at give det en chance. Helt alene på hele sydkysten, så hvorfor ikke?

Og dæleme.. allerede i andet kast havde jeg et spøjst hug og efter 5 kast, sad der så en smældfed nedgænger på krogen. Den havde ikke hugget hårdt og den kæmpede slet ikke som jeg håbede, men den var godt nok fed. Og således gik der en time med at fiske efter flere, som ikke kom og så bestemte vinden at nu var det nok for i dag og blæste mig hjem igen.

Det var da i hvert fald effektivt. 

2026.04.07 En nål i en høstak!

Jeg har været ude i flere mindre forsøg. Det var blevet til kast her og der, men intet at skrive hjem om, da vandet eller vinden stillede op med postyr.

Lidt som at lede efter en nål i en høstak. Først jagten på fiskbart vand, siden jagt på fisk i det muligvis fiskbare vand.

Det var derfor lidt fornøjligt, da jeg i går fandt et mindre uklart område nede på Sydkysten. Tog chancen og gik langt for først at komme hen til vadestedet og siden, vade langt ud, for at kunne nå det knapt så uklare område.

Totalt chance fiskeri, men tænk nu hvis... og i fjerde kast fik jeg fisk på længst ude i kastet. Det var ingen rekord fisk, bare en helt almindelig havørred. Men jeg blev lidt glad over det held der var i det og fik kun heldet bekræftet de følgende kast hvor der intet skete og jeg fik mere ålegræs end fisk på krogen. Jeg så dog et par fisk hoppe fri af vandet langt ude, men dem turde jeg ikke gå mod, for jeg kunne ikke se bunden hvor jeg stod og bølgerne fra dagenes blæsevejr kom stadig rullende ind. Desuden stod jeg dybt for at nå det vand jeg ville kaste til og dertil kan vi lige smide 50 centimeter højvande med i puljen, fordi nordvestvinden skubbede en masse vand ned til Sydkysten. Det var også derfor jeg ikke havde kamera med, da alt jeg var ude efter var at finde fiskbart vand og så finde en fisk.

2026.03.29 Sommertid og påske

2 dejlige tider at være glad for. Først gik vi til sommertid i nat og det skulle selvfølgelig fejres med at være sent ude! Siden er det påskeuge, hvor der ligger lidt fridage at slappe af i. Givetvis er der mange fiskere der tænker lige så, men kunne jeg finde en plads mon?

Det kunne jeg. I første forsøg endda, hvilket nok også skyldtes at bølgerne var en anelse grove i det. Jeg var selv lidt loren ved at forcere brændingen, men tænkte det skulle have et skud og kom ud på revet så jeg kunne fiske lidt mere frit. Det var ikke fordi jeg nød det i fulde drag. Vinden var kold og kom lige i masken på mig, men det så dæleme godt ud og der burde være fisk på plads.

Hvorefter en stor bølge brækkede foran mig, jeg tabte kontakten til mit endegrej og da jeg strammede op, så var der fisk på!? Det var begyndelsen på en herlig fight med hvad der lidt efter, viste sig at være en fed undermåler uden prikker og med kampgejsten i behold. Lignede næsten en laks, men det kunne jeg ikke dvæle ved, for der var heldigvis fisk på plads, så det var om at smede mens jernet var varmt.

Og så går man ind i den der fiske-morgana cyklus, hvor tiden går og der intet sker. "Men i næste kast"...

Bortset fra at da klokken var 17.30 havde samtlige næste kast, ikke kastet noget som helst af sig.

Vinden tog til, søen blev lidt mere grov og jeg trak stikket for at drage tidligere hjem. Men til min overraskelse for at opdage at vinden også var drejet. Søen gik ikke længere så højt på andre pladser og skulle jeg ikke lige...

Men det blev ved håbet. Jeg kastede i mellemgrumset vand efter de prikkede venner, men der var ingen der ville lege videre med mig og våd, kold og måske en lille smule skuffet, drog jeg til sidst hjem så sent som jeg anså forsvarligt, i forhold til at jeg skulle brødføde familien med noget fra grillen.

2026.03.22 Sol og mange mennesker

Det var sådan en rigtig forårssøndag. Næsten som i april. Men jeg tænker at de fleste nok havde det som mig. Nu var det forår ovenpå en lang og kold vinter. Vi skal alle ud. Og med alle, mener jeg samtlige. Det var ikke kun fiskere. Jeg kørte på omlasteren, for at aflevere lidt skrald. Det havde hele byen bestemt at de også skulle. Der var kø som aldrig før set.

På vejene ud af byen var det næsten det samme. Biler med trailere, for at holde i kø til omlasteren eller biler med trailer, der havde siddet i kø ved byggemarkedet og nu skulle hjem og bygge med det træ de havde med.

Kysten... der var ikke kø, men der burde være sat et nummersystem op, så man kunne tage et nummer og afvente tur. Hold da op manner...

Jeg kørte forbi adskillige pladser. Der var folk på alle. Enten sad de og snakkede ellers fiskede de. Det ene sted sad der 6 i en gruppe, mens stængerne stod som antenner rundt om lejren. I vandet foran stod 3 mand. Man skulle tro det var april og fiskeriet helt i top. Jeg fandt ikke ud af det, for det der sagde mig absolut intet. Jeg kørte hjemover igen, men fik ideen at prøve en plads jeg havde skævet til de sidste dage.

Vinterens vejr, havde blotlagt et gammelt rev igen. Det havde ligget urørt hver gang jeg var forbi. Og det var mindst 4 år siden jeg sidst kunne fiske der inden det sandede til. Det skulle have chancen.

Og stor var min glæde over at revet ikke bare så fedt ud oppefra, men var pivlækkert udvadet. Huller, sten, dybder og sand blandet sammen. En perfekt plads. Havde fiskene opdaget det mon? Nej. Der var ingen fisk hjemme, men det gjorde nu ikke det store. Jeg var ved at være træt ovenpå 2 ugers fiskeri, ryggen værkede og antallet fiskere ude andre steder tog lysten fra mig inden jeg var kommet i gang. Jeg havde da gerne gerne krydret indsatsen med en blank på 5 kilo men hvem ville ikke det.

2026.03.21 Lotto

Jeg ville nyde vejret, helst med fiskestangen i hånden. Ugen havde vist turister i større mængder på diverse pladser og med et pragtfuld vejr i sigte for dagen, ville antallet fiskere næppe blive mindre. Der skulle tænkes alternativt. Usædvanlige pladser. Måske helt nye pladser. Indtil valget faldt på lotto-pladsen. Her behøver man ofte bare 1 rigtig, for at få gevinsten. Jeg har tidligere haft 4 rigtige, uden den rigtige gevinst, men samtidigt var der 2 ting i bagtankerne. Flugten fra folkemængden og så var det, det her med at nyde vejret.

Og solen bragede ned fra den skyfri himmel. Sandet havde skarpt genskin og damen med hunden, undrede hvad man kunne fange her. Jeg måtte forklare at der nogle gange fandtes havørred, men at jeg mest af alt var og teste grej. Det var faktisk ikke helt løgn. Jeg har færre silling og ingen støbeforme der virker. Jeg vil have flere silling, men samtidigt med at jeg er gået ned i vægt, skulle der også slibes på en af mine gamle silling på oprindeligt 23 gram, så den stadig havde den fantastiske rotation. Det korte af det lange... de kast var køreturen værd. Den ny silling på 20 gram går og kaster formidabelt!

Næste projekt er at slibe en ned til 15 gram, for jeg skal have 2 til alt slags vand og vejr. Alt under må jeg desværre købe, ellers bliver det alt for besværligt og dyrt.

Test 1 overstået.

Det så faktisk rigtigt godt ud her på pladsen, omend vinteren havde møbleret om på vandskabet. Jeg begyndte at fiske målrettet efter havørred, men dagens lotto kupon var en nitte. Givetvis havde jeg 2 mindre hug, men samtlige kast der ud over var forgæves i jagten. Så kom der bølger. Jeg gik i land. Mens jeg nød de rå bølger slå ind, opdagede jeg pludselig en skygge over sandet. En bølge afslørede resten. Fedt mand!

Og nej, den var ikke hugvillig. Jeg kastede selvfølgelig til den.

Der ud over kan jeg meddele at der er kommet tobiser ind. Rigeligt med tobiser. Og så var det forårsjævndøgn i går. Det var den lange opsummering af en dag i solen i fuld nydelse og uden fisk.

2026.03.20 Generation Z

Det må være alderen. Den forkølelse jeg troede jeg havde overstået i starten af ugen, blussede op igen. Jeg er åbenbart blevet gammel, så jeg følte at kroppen havde brug for hvile og tog igen en slapper i divaen. Desuden var fiskeriet de sidste dage ikke noget der trak voldsomt.

Men da jeg langt over middag, indså at det nu engang var min feries sidste dag og der var længere mellem snotkludene, så bestemte jeg mig for at være Generation Z udi fiskeriet.

Jeg kom til en plads. Der var næsten diskovejr. Jeg tog 12 kast, blev utilfreds over resultatet da jeg ikke fik alt foræret og kørte videre.

Næste plads, fik næsten samme usle behandling. Fiske af, konstatere der ingen fisk var, til mit utålmodige sind og så videre igen.

Så opstod problemet. Turister... hvordan skal man fiske sine pladser af når der er turister? Hvad ville Generation Z gøre? Nå jo... de skider på det hele. Så jeg trampede ud på revet i noget farvet vand, begyndte fiskeriet i min forventning om et hurtigt resultat og i kast 6 havde jeg hug. Kast 7 blev lagt samme sted og så sagde det bare bang. En fisk tordnede på og indledte med et heftigt udløb. Jeg baksede fisken mod mig og så stak den af igen, mens fisketuristerne sikkert fik det hele med. Men jeg var ligeglad.

Fisken kom ind på afstand til foto og jeg fik heldigvis knipset et par skud, for det næste der skete var først at den tog endnu et udløb, siden fik jeg den ind igen, skulle fotografere tæt på og afkroge. Og så vendte den i et ordentlig skvulp der pjaskede kameraet og mig til. Men sejren gik til mig, da jeg slutteligt kunne afkroge en skinnede blank og kanon flot havørred i det grumsede vand.

Skulle turisterne spørge på mit modersmål, ville det være en farvet fisk. Jeg var lykkelig. Total luksus fisker lykkelig. Jeg havde holdt varmen med korte affiskninger, spillet pisse utilfreds og jeg kom, jeg så og jeg sejrede.

Generation Z er godt nok heldige på nogle områder. Jeg var for dagen og sendte samtidigt en tanke til Dennis, for præcis det samme scenarie udspillede sig sidste år. Dagen efter hans besøg, kom der er en god fisk til mig.

Næste gang, er jeg gode gamle Generation X igen. Tålmodig og stabil.

2026.03.19 Sørens også

Så kom Dennis på besøg. Passende skulle han overstå lidt arbejde først, hvilket gav mig tid til at pudse næse og strække ryg, ekstra længe i divaen. Min forkølelse fik en ny opblomstring, formentlig efter tirsdagens pivkolde tåge tur, så søvnen gjorde godt, selvom jeg ikke lige kunne kaldes frisk selv ved middagstid.

Men så stod vi også på pletten og riggede til. Jeg var vildt utålmodig og hørte kun halvdelen af hvad Dennis sagde, for vi havde ikke tid til at snakke. Vi skulle fiske og det skulle gå stærkt. Hvorfor?

Jo, Dennis har endnu til gode at opleve det fiskeri mine vande kan byde på og trods de seneste dages meget sløve fiskeri, håbede jeg selvfølgelig at det ville blomstre igen. Det er jo fedt at fortælle om 14 blankfisk, men det vil jeg meget gerne dele med andre, så i dag måske?

Vandet var ikke bare klart. Det var ginklart meget langt ud. Ethvert bedrag ville afsløres som netop et bedrag og troen fik hurtigt et knæk hos mig, så vi indfandt os på en ny plads med fornyet tro. Langt bedre sigt her i let uklart vand. Please havørreder, kom nu frem og giv Dennis en masse fisk.

Der skete intet. Vi drog videre.

Hvor vi gentog håbet, fiskede løs og intet mærkede, indtil jeg kom hen til en række sten og tog et kast langs land. Dennis nåede at se det hele. En bule i overfladen, et hug og en hvirvel fik varmen tilbage i kroppen og så kunne vi lidt igen. Det var dog først på det næste rev at vi endelig fandt lidt fisk, som viste sig at være små blanke med mistænksom indstilling til dagens menu fra lystfiskere.

Jeg lykkedes at kroge en, ellers fortsatte de med at følge efter og hugge de næste mange kast. Fiskene var sky, men alligevel på jagt eller vagt og trods det var en stime små blanke fik vi lidt action i den sidste time.

2026.03.18 En ny nuldag, nu med sol

Jeg var tidligt oppe da bilen, der skulle fragte mig til dagens fiskepladser, lige skulle være godkendt til fragt af fiskere. Efter veloverstået besigtelse, valgte jeg at tage hjem og afvente. Vinden var ikke kommet i gang og skulle i øvrigt ikke komme rigtigt i gang, så der var ingen grund til at haste ud. Faktisk skulle dette blive en ferie dag. Altså ikke den samme kamp på revet og frossen ind til benene, men en dag hvor der skulle nydes.

Men jeg kunne alligevel ikke vente. Der var ingen tåge i sigte, ikke megen vind og solen skinnede for fuldt brag. Det kaldte på at være ude uanset, så jeg drog over revet med forsigtige skridt og selvom jeg ville tage den med ro, gik havørred fiskeren selvfølgelig op i mig. Vandet havde en perfekt farve og i den lette vind der riflede det hele, så det faktisk rigtigt godt ud. Men til min altid store overraskelse, så var der ingen fisk hjemme. Der skete nul og niks og så blev det plads 2. Med samme resultat efter en time, gik jeg i tanker om mad, fordi jeg med vilje ikke havde taget madpakke med. I dag skulle nydes, som sagt, så et eller andet sted måtte der være nogen der kunne lave andet end pizza.

Valget faldt på en hjemmelavet burger. Jeg var lidt skeptisk til det der "hjemmelavet", men gjorde det usædvanlige at ikke selv prøve mig frem for en gangs skyld, men lod folks bedømmelser på nettet tale, hvorefter valget blev truffet.

Jeg blev ikke skuffet! Det var en uovertruffen burger, med nogle kanon lækre pommes til. Siddende ved vandet og nyde forårssolen, tog mit måltid mange minutter af uret. Det var nydelse i yderste potens.

Nuvel... jeg skulle også fiske og da jeg betegner mig selv som rimelig erfaren, fik jeg alligevel en lussing da jeg for sjov kastede over nogle sten jeg var på vej til bare 10 meter fra stranden. Der var simpelthen fisk i første kast, der forsvandt i nogle små hvirvler efter den havde hugget. Jeg listede over revet, men måtte indse det var et yderst heldigt kast, indtil jeg kom til et par sten og egentlig var på vej ind. Så fightede jeg pludselig 2 fisk i træk, der begge røg af. Den første tog endda line, siden havde jeg flere hug og følgere og så var fiskene væk igen.

Jeg tog en ny pause. Ryggen var lidt øm efter de mange dages fiskeri og det hastede ikke, sådan en stille onsdag i marts med fuld sol. Fiskene kom tilbage, jeg kunne ikke fange dem og så bestemte jeg mig for at forlade diskovejret.

Lidt overraskende var der vind på det sidste rev. Jeg satte huen rigtigt på og var koncentreret i solnedgangen, men dage som disse overrasker ikke altid. Det var en nuldag, i et helt fantastisk vejr.

2026.03.17 Tåge og højere vand over 2 dage

Så kom vandet tilbage! Sammen med en frisk vind fra syd, steg vandet ikke alene, det slog også ind over områder som knap havde set andet end frost den sidste lange tid. Frygten var at der nu var fuldt tang på denne første tur ovenpå forkølelsen, men havet var vasket rent de fleste steder og tangen holdte sig kystnært.

Det burde give fisk, mente både jeg og den anden fisker jeg mødte. Vi fordelte os efter aftale på revet og fiskede igennem, men i den tiltagende regn, var det kun våde vi opnåede at blive. Det blev 2 timers fiskeri i et hav der faktisk var klart som sjældent set, forholdene til trods. 2 timers vådt og forgæves fiskeri. Men forkølelsen, var på retur og det var bedst at komme ud igen.

Så i dag, tirsdag, skinnede solen lystigt og med tanke på gårddagens vind og vejr, var jeg ikke sen til at komme afsted, men ak... der stod en mur af tæt tåge. Meget tæt tåge endda. Alt hvad der havde duftet af forår og sol derhjemme, var pakket ind i en tyk tåge nede ved kysten. Men vinden var stadig på fra sydøst og sendte fine bølger over revet, hvorfor jeg ikke bare troede på det, men også var fuld af mod da jeg gik i vandet. Det tog også kun 3 kast, så havde jeg en rigtig flot fisk med helt inde, som huggede forsigtigt foran mig. Det lovede godt, men en tur over revet fik min tro til at dale. Forhåbningen om at fiskene var mindre sky i det tågede vejr, blev skudt ned. De var mere sky, dagen til ære.

Det blev en forfølger dag. Jeg fiskede på 3 rev og oplevede fisk alle steder. De fulgte efter, huggede forsigtigt og slog til bedraget og trods at jeg byttede blink hjalp det lige lidt. Det var nok en dag for bombarda, men et sådan havde jeg ikke taget med. Gider heller ikke rigtig, skal jeg erkende.

Indtil jeg mødte en stime på sidste plads. Det var som om de var forvandlet i 10 minutter. De hamrede på, siden blev de sky igen og fulgte efter. Tågen blev, om muligt, endnu tykkere og vinden tiltog. Temperaturen dalede til 2 grader og fornøjelsen var til at tage at føle på. Men jeg lykkedes med 3 blanke, hvor de 2 første var nogle tykke modeller, der fightede for alle pengene.