fredag den 11. november 2022

2022.11.11 Tillykke til bageren!

Netop som man sad og samlede sammen til endnu en gedde- eller rav-tur, så gik vinden over i et fjendtligt hjørne for begge dele og så gled det ligesom ud i sandet. Men der er halvanden måned endnu og kigger jeg lidt frem i prognoserne så ser vinden ud til at kunne byde på begge dele inden for de næste 10-12 dage, så lad os nu se! 

Halvanden måned til hvad? Havørred premieren jo! Hvad ellers. Og knap halvanden måned til at vores jordklode når rundt "bagom" solen og starter sin 6 måneder lange tur, tilbage mod lyset. 

Brok: Og så er der nemlig åbnet op for vintertidsbrok! For hvad skal vi med den vintertid, når det er nu er mørkt allerede ved 16:30 tiden på de klare dage. Det er klart at vi med sommertid året rundt, stadig ville have mørke morgener, men kun over en måneds tid ville opleve at det var mørkt om eftermiddagen. Det er så enkelt at vælge sommertid, at hvis du ikke kan indse det, så sender du bare en mail - så skal jeg nok forklare.

Og ja, der ville være mørkere om morgenen - helt korrekt. Men i en dagligdag hvor du går på arbejde hvadenten det er hjemme eller på kontoret (nu stiller jeg det op fra min synsvinkel) så ville du alligevel ikke være besværet af den mørke morgen. Men om eftermiddagen... der har du lyset når du har fri. 

Win-win. Hvor svært kan det være?

Brok slut!

Fremtiden: Nå, men jeg har været inde på det tidligere - bloggen og dens eksistens. Intet er ændret siden sidst. Tiderne vil at det er "her og nu" og "smash, tju-bang" billeder der går sin sejrsgang på SoMe, hvor sådan en side som denne her, der er er styret af fritid, vejr og ikke mindst fredningsperioder, har sit eget enormt kedelige liv. Nemlig mit liv. Som jeg så ikke opfatter som kedeligt, skal det tilføjes. 

Så var det at jeg skaffede mig Instagram for at dele lidt mere andre steder, men ak... InstaGRIM har vist sig fra samme side som Facebook og der går det hele ikke overraskende også ud på at tjene penge på reklamer. Det vil sige at dem jeg følger og dem der følger mig, besværes af utallige reklamer og ikke de indlæg de (måske) vil se. Dertil lægges i øvrigt et enormt antal af hjernebefriede idioter der dagligt vil følge en - for mig er det sjovt nok en masse single damer med store bryster og for fruen, en masse rige single mænd. Det er egentlig lidt trist, at en platform hvadenten det er FB eller Insta, skal fyldes med så meget lort, at den oplevelse man gik efter, forsvinder i ligegyldige reklamer og falske profiler.

Ja da... jeg ville da hellere end gerne have flere likes. Fra ligesindede der deler deres liv i billeder - eller som her, i tekst. Jeg finder i hvert fald den slags mere interessant og der skal så også (i min verden) være plads til både sure opstød og gylle - som jeg netop er i gang med. En ventil, der ikke afbrydes af en reklame.

Men ovenstående opkast har så ledt mig til den konklusion at jeg stadig beholder min blog. Det kan godt være det er vildt umoderne. Det er heller ikke verdens fedeste havørred blog med store tykke (bryster?) blankfisk eller masser af misundelsesværdige billeder. Men det er MIN blog og den er uden reklamer og så har jeg haft den i 19 år i år, hvilket jeg faktisk er lidt stolt af, da den afspejler mit liv på mange måder, med fiskeriet som primært fokus. Og det er vel egentlig det en fiskedagbog også skal.

Billede fra turen med det første indlæg november 2004 - og seneste tur med "selfie" på Gotland 2022. Der er jo næsten ingen forskel, selvom der nu tilbringes flere timer siddende end den gang...

Jeg håber at Javier fastholder sin blog da det efterhånden kun er ham og jeg tilbage. Ellers tipser du bare om flere læs-værdige til os!

Nå ja forresten.. det er bagerens fødselsdag i dag. Tillykke til ham!
#Far-jokes #ælte-i-ælte

søndag den 23. oktober 2022

2022.10.24 På udebane med (de samme) startvanskeligheder

Efterårsweekenderne der normalt bliver brugt til ombygning og havearbejde, er midlertidigt på pause. Jeg har stadig ombygning på programmet, hvorimod havearbejdet får lov at vente på foråret nu. Da jeg samtidigt er ved at få nye gavle på huset, så må det være nok med ét projekt af gangen og derfor tog jeg om lørdagen cyklen på en umådelig dejlig runde i det gavmilde oktobervejr. Søndag var chaufførtjans for ungerne om formiddagen og da taxi kasketten var lagt på hylden skulle der ske noget.

Så jeg gjorde det usædvanlige at jeg pakkede min meget støvede fluestang (ja, jeg har altså sådan en) og kørte en tur ud i det blå med gedder for øje.

Den meget grundige læser, husker måske et indlæg for nogle år siden - da fiskede jeg også med flue... så det er ikke sådan at jeg kan drilles med at jeg er gået over på den mørke side, hvilket støvlaget på fluestangen også kunne bevidne, havde jeg da bare taget billede af det! Men det var blevet tid til at pudse formen af, for jeg ville gerne fiske og således befandt jeg mig udvadet og kastende med en line der vist havde set bedre dage. Jeg nåede frem til konklusionen at min udrustning vist nok var en 15-16 år gammel. 

Men jeg nåede så også frem til at de 15-16 år vist nok var forældelsesfristen, hvis jeg ville nå ud på mere end 20 meter. Det så ellers skidegodt ud, da min grønne line endelig skød perfekt gennem øjerne og strakte sig med fluen forrest i kast nummer 769. Men da jeg kom hjem og talte at 10 omgange på hjulet var lig med 2 meter... så kunne jeg godt se, at det kun var i min egen verden det så godt ud. Det var vist ikke så vældigt imponerende kast alligevel.

Det var helt sikkert derfor jeg ikke fangede noget. Kun jeg var imponeret af mine kast, men fiskene - hvis der overhovedet var nogen til stede - lod sig ikke overliste og således gik der et par timer med det, mens jeg fik vinket til alle mennesker med armene i mine tåbelige forsøg på at få den line strakt ud.

Ak ja... jeg ved sgu ikke lige om pengepungen er moden til nyt indkøb på en hobby jeg faktisk ikke rigtigt bedriver. Samtidigt var det en befrielse at komme ud og fiske, trods alt.

Og der er en eller anden klog der engang har sagt at det ikke er fangsten der er målet, men turen. Eller sådan var det måske ikke, men jeg er også ligeglad. Jeg var ude, jeg troede på det, det var fantastisk vejr og jeg er pisse god til at kaste med flue.

søndag den 16. oktober 2022

2022.10.16 Sæsonens første rav-tur

Vinden var i sydvest og det lugtede af gode gamle Trelleborg hjemme på matriklen. Sikkert ikke den duft byen vil markedføres under, men nu har jeg boet i denne kopi af det gamle Østberlin ganske længe og det eneste man er lykkedes med, er at bygge lidt flere nye huse, så min ovenstående sammenligning efterhånden står for fald. Men lugten... den er der ikke gjort ved.

"Velkommen til Trelleborg" og lugten af rådden tang. Nuvel, jeg er jo vant til duften og arbejder ikke med markedsføring, så for mig er lugten bare en indikation på vindens retning, når den sniger sig op i næseborene. Og mine næsebor trængte til en udrensning uanset lugt, for jeg havde lagt på knæ i flere timer og brugt både vinkelsliber samt hammer og mejsel for at bryde igennem betonlaget i huset. Alt det støv skulle blæses af og ud.

Og ud var det tid til, sammen med den tiltagende vind. Ikke at jeg troede på det, men lysten der driver værket fik mig i kysthabitten på kort tid og så stod jeg der og gloede på den rådne tang som lå i bræmmer flere meter ud. Besværlige forhold, men hey... jeg var ude og der var ingen i nærheden og så er det at tangbræmmer eller ej, så er der altid områder hvor alt det lette materiale samles og sådan et område skulle bare findes.

Således fandt de første små stykker vej til lommen. Turen var en fuldendt succes. Succes allerede da jeg kom ud, for solen skinnede lystigt og vinden til trods, var det ikke i nærheden af koldt. Tværtimod. Det var en 14-15 grader og her i midten af oktober er det ikke så ringe endda.

Jeg fik gået mine 10.000 skridt og på vej tilbage lå der et par stykker af det nordiske guld i lommen og ventede på at komme frem i lyset derhjemme. Det var en dejlig tur.

Bemærk at jeg ikke er negativ og omtaler den kommende vintertid... endnu... vintertiden som jeg hader helt vildt og som snart kommer og ødelægger al glæden ved en solskinsdag efter 17 en rum tid fremover. Men bare rolig... jeg skal nok fremavle et ualmindeligt surt opstød i dén retning snarest muligt! Muligvis krydret med endnu en ravtur.

torsdag den 22. september 2022

2022.09.22 Cykel, arbejde, sommer, tørke og mentalt nedbrud

Vi tager det sidste først, for at redde stumperne af en lang sætning. Alt er næsten ok. Jeg er bare kørt træt. Også udi fiskeriet. Det hjælper heller ikke på det, at jorden atter er startet sin lange rejse mod 5 måneders tristesse i regn, slud, gråvejr, konstant blæst og ikke mindst kulde. Kulden er der råd mod, i form af varmt og tørt tøj. Og skulle man komme i regnen eller til og med i vandet på jagt efter en havørred eller noget rav, er der også råd for det. Men netop de 2 omtalte favorit objekter, er også dem jeg har skudt foran mig, fordi en stor del af glæden er forsvundet af forskellige årsager.

Sådan lige på og råt, så er det ikke sjovt at komme til vandet og dér erfare at der står 5 andre. Ej heller at erfare at skulle man være først, så kommer der 5 andre og overumpler en. Specielt ikke når fiskeriet på den østlige side er tæt på kollapset. Ikke at der ikke er fisk. Det er der. Men der er langt mellem dem og årsagen dertil kan findes i mange faktorer. Men der er byttedyr og dermed fisk i syd. Derfor også et bedre fiskeri og dermed en masse andre med samme kendskab. Vi er blevet flere med en sund interesse i fiskeriet, hvilket er glædeligt men samtidigt også lidt for meget, når man nu gerne vil have bare lidt plads at fiske på.

Og mens jorden tager banen rundt om solen og holder vores nordlige lande i sin 23,5 grads skyggeside, vil vi også langsomt vende tilbage til livet på den anden side af den lange mørke og klamme vinter. Hvis vi overlever alle de udfordringer vores aviser så negativt fylder os med. Og vi kan igen glædes over at lyset vender tilbage, varmen ligeså. Måske det bliver lidt mere vindstille og måske man kan have en fiskeplads i fred og ro? Måske jeg har glemt alt om at bruge min kajak som tiltænkt? Dér var roen og alenetiden!

Nå, men jeg har cyklet der hvor de andre fiskede skulder ved skulder. Jeg har cyklet langt og planlægningen blev også at sæsonen afsluttedes med en cykeltur i stedet for en fisketur. Sådan hele Bornholm rundt med en masse afstikkere. Det var godt nok fint og jeg savnede ikke det mindste at stå og kæmpe om pladserne, hverken i vandet eller på en forside. Måske lige bortset fra, da jeg stod ved Sose Odde og skuede over vandet. Det så godt nok fint ud - og der var ikke en fisker i sigte!

Måske man skulle besøge Bornholm, når ravsæsonen kører på sit højeste og alle uden arbejde vælter ud for at være først, finde størst og være bedst. Mens vi andre bare vil nyde at finde lidt, men også gerne stort... hvis der er noget tilbage.

Du får lige en skypumpe at kigge på! Den kiggede frem på en blæsende september dag da den mindste bygesky passerede mig på en køretur efter et solnedgangsfoto. Den gav i øvrigt ingen regn, den sky. Men skypumpen kiggede ned og gav lidt håb om at ikke alt var så ringe endda.

fredag den 15. juli 2022

2022.07.15 Nå ja... sommmerfiskeriet

Jeg truede med det tidligere på året. Sommeren skulle bruges til fiskeri i større grad, selvom jeg ikke plejer at dyrke det i så stor udstrækning da varmen ofte fraholder mig at iklæde mig mere tøj. Og det her med natfiskeri er vist en saga blot, da alderen er ved at sætte sit præg på aktivitetsniveauet. Aftenfiskeri, jo vist... og angående aktivitetsniveau har jeg ikke lagt på den lade side. Jeg er så langt fra et sofa menneske. Kan ikke sidde stille i mine ferier heller. Der skal ske noget. Hele tiden, også selvom det er 2 dage i indkørslen, på knæ, for at samle det mindste ukrudt op. Ellers har jeg cyklet en del og selvfølgelig bygget mere om herhjemme - og bygget til. Suk...

Og mens jeg fjoller rundt med alt muligt, har sommeren vist sig fra sin fiskevenlige side. Vinden er i nordvest, det er køligt og tobiserne er på plads. Men hvor jeg burde udnytte det og komme afsted til kysten, har jeg ikke haft den lyst som i foråret hev mig ud på tur efter tur. Og der har endda været fisk. Masser af fisk. Hashim, Javier og Stefan - samt andre der har været ude, har fået adskillige havørreder. Hashim fik en 3,5 kilos med fulton 1,50! Javier en gris på 4,6 kilo og fulton 1,35...

Men lysten, det fantastiske fiskeri til trods, har ikke indfundet sig af forskellige årsager.

Indtil i går, hvor de daglige spørgsmål om ikke jeg kom ud, endelig blev besvaret med et ja. Afsted til let grumset, men fint vand. Vand på 13 grader og som her klokken 19 midt i juli, indbød til fiskeri. Og der var fisk på plads. Jeg nåede 15 kast og så kom Stefan. Han nåede 3 kast, så fik han en flot målsfisk, som hoppede lystigt foran os. Selv mærkede jeg intet og jeg følte mig ikke engang rusten eller sakket bagud. Hvad jeg til gengæld følte, var kulden fra vandet. Letsindigt havde jeg kun beklædt mig i min ninja-dragt, for "det er jo sommer". Men det var ikke sommer. Vist havde jeg svedt på terassen med mit projekt i shorts og t-shirt, men nu stod jeg i det kølige vand og med vinden lige i nakken og det var ingen stille vind. Der gik under en halv time, så måtte jeg op og få varmen. Amatør agtigt at stå der og fryse!

Stefan og jeg gav det 2 timer til og mens han smed en mindre fisk, mærkede jeg intet - og endnu mindre til mine fingre og knæ. Men så fik jeg da en påmindelse om beklædningen til den næste tur, for jeg bestemte også en ting mens der stadig var blodomløb; At når vi nu beriges af et sådan havørred venligt sommervejr, så skal det altså udnyttes. Også selvom der så ikke bliver lavet noget derhjemme.

tirsdag den 21. juni 2022

2022.06.21 Årets længste dag - officielt set og ikke bare en kedelig af slagsen

Så blev det midsommer og officielt dermed årets længste dag. Hvorfor ikke fiske igen, da der tydeligtvis var fisk i vandet i går, samt en fremragende temperatur. Stefan var enig og sammen drog vi ud, dog startende på andre pladser først.

Stanken fra den rådne tang ovenpå en dag med fuld sol, står i særdeles skarp kontrast til den smukke kystplads. Vandet er i bevægelse ovenpå en dag med let vind fra vest og nordvest og temperaturen er stadig nede i det acceptable omend netop vind og sol her på pladsen, har sørget for let grumset vand og en højere temperatur end forventet. Og så er der stanken.

Jeg ved godt jeg tit skriver om den "liflige" duft af tang, hvadenten det er på en kold januar dag når ravjagten er i gang eller i sommernatten, når jagten på havørreden er i gang. Men i dag var den koncentreret. Den skar nærmest i næsen og fik hvert næsehår til at trække sig sammen. Næsten for meget af det gode og efter en halv time på pladsen, hvor 4 andre fiskere siden syntes de også skulle være, kunne rådden tang og trængsel få lov at passe sig selv.

Og så stod vi på pladsen fra i går igen i håbet om at der fandtes lidt bedre sølvstykker til rådighed i dag. Vandet var endda nede i 13 grader og så endnu bedre ud. Men en hurtig tur over revet, afslørede ikke andet end de hoppeglade små årsyngel. Stefan (mis)lykkedes at fange en af dem og var på den måde glad for en fangst, men nu måtte der godt komme en tobisjæger. I det mindste måtte en af dem gerne hoppe eller følge efter for lige at tænde håbet.

Men vores senere ankomst var nytteløs. Det var heller ikke frem til 22.30 tiden vi kunne få indfriet forventningerne om en tyk sommerørred på denne lettilgængelige plads og Stefan ville ikke høre tale om pladsbytte, fordi hans knæ ikke tillader at kravle på sten i en sen aftentime. Det var egentlig også en ok undskyldning for mig, nu der var endnu arbejdsdag et par timer inde i den nye dag, så vi blev i troen på vores rev, hvilket ikke førte mere med sig.

mandag den 20. juni 2022

2022.06.20 Så fik jeg fri!

Nu var det ikke lysten der manglede, men tiden - men den kom så endelig til mig, som jeg havde lovet og talt om for dette år; Mere fiskeri over sommeren.

Og så er det et horn der hugger i første kast. Det var ikke nogle pæne ord der røg ud af munden på mig lige dér, som jeg netop var kommet ud på revet. Andet kast gav også hug og så sad der fisk på, som jeg først troede var et horn, men som siden viste sig at være det jeg kom efter. Eller der var cirka en halv meter til forskel på ønsket størrelse, men en havørred var det. Faktisk viste det sig at der var mange havørreder og for at være helt præcis, så var det årsyngel. Altså dem der er kommet ud af åen i år. Små og ufatteligt smukke skabninger med bløde finner, blød mund og næsten lidt nuser agtige. Nu ikke tro at jeg stod og krammede dem. Næh... de blev genudsat uden at forlade vandet og uden at blive rørt, men de er virkelig smukke de helt små. Og grådige...

Ynglen hoppede og pjaskede lidt her og der og huggede når wobleren kom forbi. Jeg prøvede at kaste forbi dem og undgå dem, men det blev til 6 i alt, samt nogle tabte.

Der ud over så Stefan, der senere kom til, og jeg ikke noget som helst til dem vi fiskede efter. Vi var måske også startet lidt for tidligt, med tanke på årstiden. Det er gerne fiskeri efter 20 der plejer at fungere bedst, men det ved jeg ikke når jeg ikke er ude. Så næste tur skal vel planlægges på de lidt mere sædvanlige tidspunkter hen mod aften.

Uanset... så var vandet 14 grader og dermed helt perfekt til fortsat sommerfiskeri. Men der kunne nu godt have været en rigtig havørred eller 2 på plads. Men så må vi tage dem næste gang.

tirsdag den 14. juni 2022

2022.06.14 Klokken slår og slår, tiden går og går ... jeg fisked´ ikke i går

Det var en fisketur der blev ved snakken. En form for net-fiskeri kunne man næsten kalde det. Men jeg ville ud og så ville benene ikke med. Sådan er det når ens kampform ikke rimer på kamp og formen mest har noget med bagning at gøre. Men jeg må også gerne være lidt slidt ovenpå et par rivende dage med et større udendørs go-kart grandprix, sådan noget bubblefodbold over en time, som virkelig fik revet mig rundt og ikke mindst et faldskærmshop som givetvis ikke var fysisk belastende, men...

Så fisketuren blev ved snakken. Men når jeg laver det her indlæg er det for at ruske op i mig selv og komme afsted. Har du kigget udenfor? Det er jo ikke sommer endnu. Det er overskyet med behagelige dage og lidt regn her og der. Vinden er måske lidt ærgerlig, men vandtemperaturen ligger kun på en 12-14 grader hvilket er helt kanon. Og nu er de der lortehorn snart helt væk, da jeg har hørt lidt fra vennerne som har været ude. De har set dem, fanget enkelte, men ellers ikke det der vanvittige 200 på 200 kast show, som jeg stod model til, en gang i starten af maj da jeg endegyldigt lukkede foråret.

Så hvad venter jeg på?

Måske at jeg får fri... 

onsdag den 4. maj 2022

2022.05.04 Synden, del II - skulle næsten have været en dødsynd forresten!

Jeg blev lokket med! Men det er ikke en undskyldning. Jeg var taget ud alligevel, for det så virkelig godt ud med vind og vand og alt muligt andet. Nu var vi 3 mand på plads, strategisk placeret på hver vores plads, med masser af muligheder og chancer til havørred.

Men vi blev fuppet noget så grundigt. Og jeg fik en reminder om hvorfor jeg plejer at droppe fiskeriet når hornfisken kommer. Bedst som jeg gik i vandet og tænkte at jeg godt kunne leve med et par hug eller 3, når der nu med (næsten) sikkerhed var havørred, så gik jeg fra vandet igen og tænkte... aldrig mere.

Lad os sige jeg tog 200 kast på en aften, hvor vinden lå på fra syd, vandet var let grumset. Bølgerne rullede perfekt ind og skabte konstant bevægelse. Tanglopper og mysis - selv rejer - fjumrede rundt i vandet foran mig og ternerne dykkede på alt muligt andet end tobis og kom op med middagen i næbbet. 200 kast hvor jeg ikke i et eneste - ikke et overhovedet - ikke havde kontakt til hornfisk. 

Det var hvert kast, hvis ikke du forstod ovenstående.

Det er ikke sjovt. Det er så useriøst som det kan blive og da jeg var færdig med at være til grin, pakkede jeg alt grejet sammen. Sådan helt ned, lagde det på plads da jeg kom hjem og rensede bilen med et fjernt blik. Det var virkelig det, for denne omgang. Helt slut nu.

Nu skal der gå 14 dage før jeg gider det her igen. Ellers slår jeg alle hornfisk ihjel, men det ville være en dødssynd og inderst inde kunne jeg heller ikke finde på det. Bare surt de er så mange og så lette at lure. Men de har også deres plads og der er mange der nyder dem på fisketuren og på middagsbordet. Det glæder mig - helt seriøst!

Jeg vil bruge tiden i haven, i Mörrum igen og så må vi ellers se. For året i år var faktisk planlagt til mere fiskeri over sommeren, da der er havørred på kysten året rundt. Jeg har bare aldrig dyrket det så meget, fordi sommer og fiskeri aldrig rigtigt har hængt sammen hos mig - men det kan det komme til.

Jeg vender tilbage!

søndag den 1. maj 2022

2022.05.01 Synden, del I

Jeg kunne ikke lade være. Og sådan er det bare.

Trods ondt i skulderen og ryggen og en generel afmatning ovenpå en luksuriøs sæson, med lidt rigeligt fraværende fisk i slutningen, skulle slutningen ikke have lov at stå, mente jeg. Men det mente fiskene.

Så da jeg stod der igen, med fugtige vadesko fra den sidstnævnte "sidste" tur og førnævnte skavanker, så var det alligevel med en tro på det. En tro jeg kunne pakke sammen 2 timer efter.

Uforløst. Skammeligt. Ærgerlig. Måske lidt forkælet?

Men det er jo livet på kysten, selvom forventningen på denne årstid bestemt ikke er til nulture udi havørred. De klamme musik-ål gider jeg ikke snakke mere om, andet end at en af dem fandt min krog.

Og så havde jeg 2 af de rigtige fisk efter. Den ene vist nok 2 gange - hvorfor den kun tæller som 1. Ellers havde jeg 3 følgere... men er det ikke pænt ligemeget?

Nå, men alt gearet var jo vasket så det var da en pæn kysthabit jeg stod udvadet i og vist søren skal den dyppes igen om et par dage, for nu har jeg alligevel syndet. Første gang er ingen gang, anden gang er en vane!

Så skulle man ikke lige....

fredag den 29. april 2022

2022.04.29 Sæsonafslutning nummer 2 - og den endelige

Det var der midt på formiddagen lørdag at jeg pludselig og uden at være advaret om det, indså at forårssæsonen var forbi. Jeg var egentlig på vej ud, men den skarpe sol, det klare vand og den manglende vind gjorde at selskabet jeg skulle mødes med, troppede op hjemme hos mig i stedet. Deres uge tur var dermed slut og det med et sølle resultat med tanke på indsatsen. Nu skal man ikke klage over at have fanget fisk, men...

Og selv stod jeg fredag aften på plads igen. Havet var nu klaret rigtigt fint op og Mr. Skellefteå havde meddelt at der var masser af havørred og de skulle bare have speedspin. Selv ville han hjem, så jeg satte kryds ved aftenturen på strækningen. Og ja, der var fisk på plads. Først var der stille, siden kom en hornfisk efter og vendte da jeg nåede at redde wobleren fra et eventuelt hug. Så kom der endnu en hornfisk, nej vent... det var sgu en havørred. Men den var ikke andet end nysgerrig og sådan blev det faktisk ved. Med havørrederne altså. De fulgte efter på pæn afstand og vendte i flotte hvirvler foran mig uanset om jeg kørte langsomt eller hurtigt. De ville ingenting, rent ud sagt - men der var ingen tvivl om der var mange på plads. Jeg lykkedes da også med at fange en lille ovenpå 2 hårde hug, men det blev lidt for mærkeligt og da jeg gik op til bilen, efter at havde gået hele bugten igennem uden yderligere resultat, så tænkte jeg at nu hvor solen går ned, så hugger de.

Men stående ved bilen, lokkede det faktisk ikke mere med endnu en tur i vandet. Det gjorde andre pladser heller ikke. Fiskene har gennem en uge været underlige og da jeg vel var hjemme, tænkte jeg at morgendagen i selskab med Jan og hans kumpaner, måske ville bringe lidt sølv op.

Men da Jan ringede lørdag formiddag, som jeg ville have kørt ud, meddelte han at nok så det helt utroligt fantastisk ud, men at hverken de eller andre havde fået noget som helst og så blev sæsonafslutningen på foråret pludselig sat.

Og så kom gutterne her forbi til en masse snak og kaffe, mens jeg blev beriget med en stor æske af gennemløbere som Jan ikke brugte og som nu står og venter på at havørreden kommer tilbage i hughumør, samtidigt med at de der hornfisk gerne skal smutte videre, så jeg kan bevare koncentrationen på en ny dag på kysten, når den nye sæson sætter ind. Den kan vi vel kalde sommerfiskeri, hvad enten det bliver om dagen eller aftenen, for jeg tænker lidt at prøve på de tidspunkter som jeg normalt ikke fisker på.

torsdag den 28. april 2022

2022.04.28 Sæsonafslutning nummer 1

Da jeg gik ud på revet, var det med blandede følelser. I går havde jeg været ude på en lille afstikker, vinden var taget til og tangen var trykket mod land. I første kast huggede en blank på målet, som jeg siden mistede helt inde. Den følgende time havde været en kamp mod bølgerne, uden yderligere fisk.

I dag var vandet roligt igen, den løse tang stadig bag mig og perfekt sigt, men der var ingen fisk ifølge dem jeg havde talt med. Så tankerne gik ikke så meget på fiskeriet i sig selv, men mere på hvad søren der er sket i min sø i år. Fiskeriet har været mærkeligt på mange måder. Tobiserne fraværende. Og om lidt kommer de der lange skodfisk og så er forårssæsonen forbi. Puha jeg kommer til at savne det.

Javier havde været på heldagstur i dag. Der var ingen fisk. Eller pludselig var der 3 målsfisk, men det var så alt over en hel dag. Det plejer ikke være sådan her i slutningen af april. Men så er det godt vi har aftenfiskeriet eller hvordan er det nu?

Det mente de 3 mand på første rev at det nok var og så kørte jeg videre. Der fandt jeg et rev uden befolkning og gik straks i gang med at afsøge for fisk, men en lille strømkant førte noget af tangen bag mig, ud igen og tillod derfor kun kast i halvdelen af de retninger jeg gerne ville fiske af. Da jeg kom til det sidste kast i vestlig retning, fik jeg et mærkeligt hug. Havde vi haft torsk eller gedde på kysten, havde jeg tilskrevet hugget en af dem. Sådan et semihårdt, men blødt af slagsen. Stangen krummede sammen og fik et enkelt nøk og så var krogen fri igen. Intet andet. Nok en fejlkrogning eller meget yderlig krogning.

Der skete intet mere, hvorfor jeg til sidst forlod pladsen og kørte videre i jagten på de der aftenfisk, i deres jagt på tobiser som ikke er der. Og jeg fandt også aftenfiskene, men ikke som ventet. For ude for enden af linen skete der ingenting. Nede langs kysten på linje med mig, skete en del. Mågerne skreg og flere fisk hoppede helt fri af vandet. Strømkanten jeg stod i og som gik langs kysten var fuld af tang, men også mysis og tanglopper. Mågerne dykkede heller ikke, men satte sig kortvarigt og plukkede noget op. Mon ikke fisken fandt sig et par godbidder der eller 2? Jeg indbildte mig at en wobler ville få dem på andre tanker og 3 fisk kom kortvarigt på andre tanker, da jeg kom ned til hvor festen havde stået på, men hugge... det ville de ikke. 

Og så gik solen ned, inden jeg nåede at blive færdig med hvad jeg kom for. Gad vide hvor mange aftenture man kan nå, inden... jeg gør et forsøg snarest muligt igen. Og overvejer Listerlandet i weekenden eller måske næste.

tirsdag den 26. april 2022

2022.04.26 Sydkysten for en slik

Nyhederne var nået mig før bilen var nået vandet. Faktisk var nyhederne af den karakter at bilen slet ikke skulle køre til vandet, men samtidigt var nyhedsbureauet ikke det mest vel-etablerede af slagsen her i syd, hvorfor jeg hellere måtte tjekke selv.

Og minsandten om ikke der var tilpas klart til at fiskeri kunne lade sig gøre! Problemet var så at de 2 gutter der var kommet mig i forkøbet begge havde set det samme og derfor havde fiskeretten til spidsen. Jeg måtte derfor gå i bugten og derinde kunne man tydeligt se at dagens sidevind ikke havde renset vandet for alt det grums og slik som var at finde overalt i går. 

For ja, i går var jeg faktisk også ude, men det var alene for at kigge. Ben og hoved var ikke til fiskeri ovenpå Gotlandsturen, så jeg nøjedes med at kigge og vandet var godt nok møjet til.

Men efter en halv time i bugten trak jeg mig for at køre videre. Videre til væsentligt renere vand, men ak... her var der så fuldt af drivende slik/fedtemøj at lysten forsvandt ligeså hurtigt som tiden til fiskeriet inden solen gik ned.

Med en time tilbage måtte jeg atter engang køre. Enten hjem eller prøve et sidste sted og efter 3 kast på sidste plads hvor linen blev brugt som tørresnor for tang, var jeg egentlig på vej hjem, mens tankerne gik på fiskene jeg fik sidste mandag. Var det de sidste for denne sæson her i syd, uden at jeg da vidste det? I så fald havde jeg gerne ville takke af på en ordentlig måde, nu hvor der venter hornfisk i stride mængder og en knap så fiskevenlig vind for de næste dage. Men nede over revet var der færre og færre kast hvor linen skulle renses for slik på knude og wobler. Ikke at det forsvandt helt, men fiskeriet begyndte at være muligt og med sigten i vandet, var troen på projektet igen ved at etablere sig. Selv en slap og tynd sortfisk troede på det og huggede kedeligt et par meter fra mig.

Hvor der er en, er der flere tænkte jeg og gik videre over revet, men resten af de flere, var ikke til at finde. Halvvejs inde i tanker om det kommende aften- og sommerfiskeri, blev jeg revet tilbage til virkeligheden af et riffelskud af et hug. Det blev ved hugget, men for sat** hvor der var smæk på. Et par kast efter huggede en fisk helt inde ved mig og fik lavet et vandland inden den fandt ud af at krogen slet ikke sad i den og den trygt kunne svømme videre. Så hoppede en fisk helt fri af vandet længere ude og til sidst fik jeg en undermåler i solnedgangen. Det kunne da godt være der var plads til en tur eller 2 til, inden de der horn ankommer?

søndag den 24. april 2022

2022.04.24 Gotland, del III

Yrk... allerede søndag og hjemtur i vente. Det var dæleme ikke med friske miner eller friske stænger jeg til sidst måtte lade mig kalde op fra mit liggende leje, men de andre ville afsted, så efter en hurtig omgang morgenmad var det ud på de vilde vover igen.

Men ak.. traditionen tro når Ajes og jeg er på en ø, var at vinden var gået helt amok i løbet af natten og gav den gas med 14-15 meter i sekundet. Vi fandt en ufatteligt smuk strækning som vi affiskede gennem en time uden kontakt og fra det pladsbytte af, var turen mere eller mindre slut. Vinden piskede vandet op og på Gotland er alle sten og paller klædt i det her grønne slik som klister til alt og således blev samtlige kast. Der sad slik på knuder, blink, i øjerne, lineføreren og hvor det nu ellers kunne komme til. Ajes så en fisk der var oppe med hovedet, men på grund af vinden og linebuen var han ikke sikker på om den huggede i det følgende kast til den.

Det var lidt surt det blev sådan, for foran os stod nu 10 timers køretur og en god afslutning havde været perfekt, men vejret er vi ikke herre over.

Det er vi over vores fritid og fritiden skal en gang igen bruges på Gotland, for det her ville jeg gerne tilbage til.

lørdag den 23. april 2022

2022.04.23 Gotland, del II

I dag gik turen sydpå. Vi var startet let op i går, med ikke at køre for langt ovenpå køreturen, men Magnus havde lidt guldkorn i ærmet som han ville vise os, så efter en lille time i bilen og med medvind fra en temmelig frisk nordlig retning, ankom vi til den sydligste del og ikke overraskende var der også her ualmindeligt smukt.

Jeg var ikke super begejstret, fordi strækningen mest lignede en god gammeldags omgang klippefiskeri, men Magnus fik fortalt lidt om pladsen og ved nærmere eftersyn var det faktisk kun det lidt dybere vand der afskrækkede og så var der slet ikke så dybt alligevel, samtidigt med at vi kunne stå lidt i læ for en spids der gik ud. Og så ramte Gotlandsfeberen mig, for allerede i andet kast hvor jeg havde høvlet sillingen ud over den vanvittigt flotte plads, huggede en fisk stenhårdt og gik straks i vejret på fuld line. Eftersom vi stod på de her paller, var jeg ikke kommet helt på plads og nu stod jeg med fuld fleks på klingen og vidste ikke hvor den skulle landes... men det var der tid til, for fisken styrede endnu slaget. Og efter en fantastisk fight kunne jeg kane en gudeskøn blankfisk på omkring 65 cm ind til afkrogning og et par hurtige fotos inden den fik lov at svømme videre.

Kastet efter var den gal igen, da jeg stadigt rystende i kroppen kastede ud over området. Endnu en vild havørred hamrede på Sillingen og bød også denne op til dans, omend modellen var mindre end den første og sådan gik de næste 20 minutter faktisk. Jeg havde en masse hug og fik i alt 7 til afkrogning, hvor den sidste også den på måske 65 cm, var en fantastisk skabning som leverede en kanon fight.

Vinden tog desværre voldsomt i og på kort tid voksede havet sig fra stor sø til grov sø, hvorfor vi måtte søge os videre og kørende gennem Gotlands svar på Toscana (det passer!) fik vi tildelt et par nye rev, hvor det ene var optaget af en fightende fisker. Lovede jo godt - specielt da han fightede fisk nummer 2 bare et par kast efter, men som Ajes og jeg senere erfarede, så stod han vist det rette sted, for vores lange tur over det utroligt smukke rev kastede ikke noget af sig førend jeg på vejen ind, havde 2 hurtige hug.

I mens havde Henrik og Magnus taget den anden spids og der havde Magnus haft en massiv følger, hvorfor jeg ville ud og udforske det rev i runde 2. Og var man sælger i flotte rev, så var det her en guldgrube at præsentere... hold nu op hvor fedt der var her. Og mens jeg stod og var i købstanker og vinden hurtigt skubbede mig om i læsiden, mens kastene blev længere og længere, sluttede Ajes sig til mig på spidsen. Og der... helt ude i enden af kastet, var der noget der ligesom rev i gennemløberen, men ikke blev siddende og jeg var straks bange for at have ramt bunden, men det lod ikke til at jeg havde noget tang på, så måske det var en fisk? 30 meters penge fra mig bliver Sillingen pludselig taget hamrende hårdt i et vanvittigt hug. Ud af vandet vælter en stor blankfisk og jeg råber til Ajes at jeg har stor fisk på, hvorefter jeg bliver suget ind i fighten og alt omkring mig forsvinder... hvad der også forsvinder efter en masse luftakrobatik og helt ustyrlige udløb, er krogholdet og et rungende NEEEEEJ kunne sikkert høres nede på nordspidsen af Øland. 

Så står man der og har mistet en mulig ny pr fisk... der var godt nok tomt i mit hoved et par minutter, mens jeg ikke rigtigt vidste om jeg skulle smede videre eller sætte mig op og græde. Jeg valgte at tage en selfie og stå og tage dybe indåndinger med ryggen mod vandet et par minutter og smed følgende en fin fisk igen helt ude i kastet. Det var måske ikke lige mine mest yndefulde minutter... hvorefter jeg befandt mig på land i et forsøg på at komme op på hesten igen.

Imens var fiskene trukket væk, for de næste timer testede vi givetvis samme plads, men også de andre smukke spidser i området og til sidst skulle jeg selvfølgelig tilbage og fangede en lidt tynd, men smuk blankfisk som et vældigt lille plaster på såret. Ajes gjorde mig kunsten efter et par minutter senere og sådan gik en hel dag nede i syd.