2026.04.15 På jagt

Jeg tog en fridag, fordi vinden endelig bevægede sig i et fiskevenligt hjørne. Ikke fordi jeg indbildte mig at det dermed ville blive vildt. Men nu var det ikke hård vind fra øst og vi er så langt fremme i april, at inden de lange fisk kommer, ville jeg gerne nå at fiske lidt mere.

Således trampede jeg over revet, der til min forbavselse havde et ret så fint vand trods de hårde vinde. Men der var ingen fisk og derfor tog jeg resolut en beslutning om at komme videre. Hurtigt. Endnu et stop blev gjort. Resultatet det samme. Beslutningen den samme. Og med madpakken i mundvigen, kørte jeg videre til næste plads. Der havde jeg en følger der meget mistænksomt gik langt bag blinket og så var det endnu engang videre.

På denne, den fjerde plads allerede, var vandet af helt anden karakter. Dybt blåt og med en øgende sydvest vind, gik bølgerne livligt over stenene ude på revet. Jeg var lidt for utålmodig og listede mig ikke ud, men trampede afsted, for der måtte være fisk her. De skulle stå i kø for at hugge og der var kun et spørgsmål om hvor mange og ikke mindst hvor store.

Det blev en revkonge...

Siden forvandledes min dag. Jeg mødtes med Peter og gutterne og sammen fiskede vi og grillede slagterpølser. Det var helt kanon og hygge på bedste vis. Vi havde samtidigt fantastisk vand foran os, men fiskeriet havde været lidt sparsomt som de 4 andre pladser jeg havde besøgt. Peter og jeg bestemte os for at gå en tur til et andet rev, efter vi havde høvlet 3 store pølser i hovedet og så fik Peter en hamrende flot blankfisk pænt over målet som tordnede på helt ude i enden af kastet. Et par kast efter flexede hans stang godt i bund, da en klart større fisk igen havde taget blinket langt ude. Den røg desværre af og selv stod jeg og mærkede intet med mine måske 20 meter kortere kast end Peters. Et øjeblik fortrød jeg at jeg kun havde min 9 fods stang med, for der er forskel i min kastelængde på den ny og mindre stang. Og med 17 gram for enden af linen kunne jeg ikke gøre mere, men jeg troede på det...

Og så skete det. Jeg nåede at tage 2 omgange på hjulet da en fisk hamrede på for fulde gardiner. Den gik fri af vandet 3 gange helt ude og opførte sig som en rigtig aprilfisk på jagt efter tobis. Det blev en vanvittig lækker fight med lange udløb og masser af hop, inden jeg til sidst kunne taile en smuk 69 cm blankfisk på land. I svælget lå en håndfuld tobiser, hvilket glædede mig enormt.

Et par kast efter, hvor Peter også fik en fisk, lykkedes jeg med endnu en flot blankfisk pænt over målet og så blev jeg nødt til at tage hjem, da skyggerne var blevet lange og der også var en arbejdsdag at vise hensyn til, på den anden side af solopgangen.

2026.04.11 Endnu en nål fundet

Det er ikke fordi man sidder og glædes over vejret, trods solen endelig skinner lystigt. Ja, det er dejligt vejr. Ja, solen er fremme. Men vinden er ikke så let fra øst og efter weekendens stormende vejr, blev vandet først grumset. Siden steg det over en halv meter og så kom østenvinden, der holdte grumset i gang. Ikke forhold der gør betingelserne lette for os der gerne vil fiske på sydkysten.

Jeg fandt en nål i høstakken forleden og da jeg begav mig ud for et øjeblik siden, var det med samme indstilling. Selvom jeg ærligt skal erkende at jeg håbede vandet var noget mere klart...

Men da jeg tænkte lidt efter gav det fortsat grumsede vand mening og så måtte bilen rulle nogle kilometer, før jeg fandt noget vand der var knapt så grumset som alt andet. Jeg var nede og tjekke det ud inden jeg bestemte mig for at give det en chance. Helt alene på hele sydkysten, så hvorfor ikke?

Og dæleme.. allerede i andet kast havde jeg et spøjst hug og efter 5 kast, sad der så en smældfed nedgænger på krogen. Den havde ikke hugget hårdt og den kæmpede slet ikke som jeg håbede, men den var godt nok fed. Og således gik der en time med at fiske efter flere, som ikke kom og så bestemte vinden at nu var det nok for i dag og blæste mig hjem igen.

Det var da i hvert fald effektivt. 

2026.04.07 En nål i en høstak!

Jeg har været ude i flere mindre forsøg. Det var blevet til kast her og der, men intet at skrive hjem om, da vandet eller vinden stillede op med postyr.

Lidt som at lede efter en nål i en høstak. Først jagten på fiskbart vand, siden jagt på fisk i det muligvis fiskbare vand.

Det var derfor lidt fornøjligt, da jeg i går fandt et mindre uklart område nede på Sydkysten. Tog chancen og gik langt for først at komme hen til vadestedet og siden, vade langt ud, for at kunne nå det knapt så uklare område.

Totalt chance fiskeri, men tænk nu hvis... og i fjerde kast fik jeg fisk på længst ude i kastet. Det var ingen rekord fisk, bare en helt almindelig havørred. Men jeg blev lidt glad over det held der var i det og fik kun heldet bekræftet de følgende kast hvor der intet skete og jeg fik mere ålegræs end fisk på krogen. Jeg så dog et par fisk hoppe fri af vandet langt ude, men dem turde jeg ikke gå mod, for jeg kunne ikke se bunden hvor jeg stod og bølgerne fra dagenes blæsevejr kom stadig rullende ind. Desuden stod jeg dybt for at nå det vand jeg ville kaste til og dertil kan vi lige smide 50 centimeter højvande med i puljen, fordi nordvestvinden skubbede en masse vand ned til Sydkysten. Det var også derfor jeg ikke havde kamera med, da alt jeg var ude efter var at finde fiskbart vand og så finde en fisk.

2026.03.29 Sommertid og påske

2 dejlige tider at være glad for. Først gik vi til sommertid i nat og det skulle selvfølgelig fejres med at være sent ude! Siden er det påskeuge, hvor der ligger lidt fridage at slappe af i. Givetvis er der mange fiskere der tænker lige så, men kunne jeg finde en plads mon?

Det kunne jeg. I første forsøg endda, hvilket nok også skyldtes at bølgerne var en anelse grove i det. Jeg var selv lidt loren ved at forcere brændingen, men tænkte det skulle have et skud og kom ud på revet så jeg kunne fiske lidt mere frit. Det var ikke fordi jeg nød det i fulde drag. Vinden var kold og kom lige i masken på mig, men det så dæleme godt ud og der burde være fisk på plads.

Hvorefter en stor bølge brækkede foran mig, jeg tabte kontakten til mit endegrej og da jeg strammede op, så var der fisk på!? Det var begyndelsen på en herlig fight med hvad der lidt efter, viste sig at være en fed undermåler uden prikker og med kampgejsten i behold. Lignede næsten en laks, men det kunne jeg ikke dvæle ved, for der var heldigvis fisk på plads, så det var om at smede mens jernet var varmt.

Og så går man ind i den der fiske-morgana cyklus, hvor tiden går og der intet sker. "Men i næste kast"...

Bortset fra at da klokken var 17.30 havde samtlige næste kast, ikke kastet noget som helst af sig.

Vinden tog til, søen blev lidt mere grov og jeg trak stikket for at drage tidligere hjem. Men til min overraskelse for at opdage at vinden også var drejet. Søen gik ikke længere så højt på andre pladser og skulle jeg ikke lige...

Men det blev ved håbet. Jeg kastede i mellemgrumset vand efter de prikkede venner, men der var ingen der ville lege videre med mig og våd, kold og måske en lille smule skuffet, drog jeg til sidst hjem så sent som jeg anså forsvarligt, i forhold til at jeg skulle brødføde familien med noget fra grillen.

2026.03.22 Sol og mange mennesker

Det var sådan en rigtig forårssøndag. Næsten som i april. Men jeg tænker at de fleste nok havde det som mig. Nu var det forår ovenpå en lang og kold vinter. Vi skal alle ud. Og med alle, mener jeg samtlige. Det var ikke kun fiskere. Jeg kørte på omlasteren, for at aflevere lidt skrald. Det havde hele byen bestemt at de også skulle. Der var kø som aldrig før set.

På vejene ud af byen var det næsten det samme. Biler med trailere, for at holde i kø til omlasteren eller biler med trailer, der havde siddet i kø ved byggemarkedet og nu skulle hjem og bygge med det træ de havde med.

Kysten... der var ikke kø, men der burde være sat et nummersystem op, så man kunne tage et nummer og afvente tur. Hold da op manner...

Jeg kørte forbi adskillige pladser. Der var folk på alle. Enten sad de og snakkede ellers fiskede de. Det ene sted sad der 6 i en gruppe, mens stængerne stod som antenner rundt om lejren. I vandet foran stod 3 mand. Man skulle tro det var april og fiskeriet helt i top. Jeg fandt ikke ud af det, for det der sagde mig absolut intet. Jeg kørte hjemover igen, men fik ideen at prøve en plads jeg havde skævet til de sidste dage.

Vinterens vejr, havde blotlagt et gammelt rev igen. Det havde ligget urørt hver gang jeg var forbi. Og det var mindst 4 år siden jeg sidst kunne fiske der inden det sandede til. Det skulle have chancen.

Og stor var min glæde over at revet ikke bare så fedt ud oppefra, men var pivlækkert udvadet. Huller, sten, dybder og sand blandet sammen. En perfekt plads. Havde fiskene opdaget det mon? Nej. Der var ingen fisk hjemme, men det gjorde nu ikke det store. Jeg var ved at være træt ovenpå 2 ugers fiskeri, ryggen værkede og antallet fiskere ude andre steder tog lysten fra mig inden jeg var kommet i gang. Jeg havde da gerne gerne krydret indsatsen med en blank på 5 kilo men hvem ville ikke det.

2026.03.21 Lotto

Jeg ville nyde vejret, helst med fiskestangen i hånden. Ugen havde vist turister i større mængder på diverse pladser og med et pragtfuld vejr i sigte for dagen, ville antallet fiskere næppe blive mindre. Der skulle tænkes alternativt. Usædvanlige pladser. Måske helt nye pladser. Indtil valget faldt på lotto-pladsen. Her behøver man ofte bare 1 rigtig, for at få gevinsten. Jeg har tidligere haft 4 rigtige, uden den rigtige gevinst, men samtidigt var der 2 ting i bagtankerne. Flugten fra folkemængden og så var det, det her med at nyde vejret.

Og solen bragede ned fra den skyfri himmel. Sandet havde skarpt genskin og damen med hunden, undrede hvad man kunne fange her. Jeg måtte forklare at der nogle gange fandtes havørred, men at jeg mest af alt var og teste grej. Det var faktisk ikke helt løgn. Jeg har færre silling og ingen støbeforme der virker. Jeg vil have flere silling, men samtidigt med at jeg er gået ned i vægt, skulle der også slibes på en af mine gamle silling på oprindeligt 23 gram, så den stadig havde den fantastiske rotation. Det korte af det lange... de kast var køreturen værd. Den ny silling på 20 gram går og kaster formidabelt!

Næste projekt er at slibe en ned til 15 gram, for jeg skal have 2 til alt slags vand og vejr. Alt under må jeg desværre købe, ellers bliver det alt for besværligt og dyrt.

Test 1 overstået.

Det så faktisk rigtigt godt ud her på pladsen, omend vinteren havde møbleret om på vandskabet. Jeg begyndte at fiske målrettet efter havørred, men dagens lotto kupon var en nitte. Givetvis havde jeg 2 mindre hug, men samtlige kast der ud over var forgæves i jagten. Så kom der bølger. Jeg gik i land. Mens jeg nød de rå bølger slå ind, opdagede jeg pludselig en skygge over sandet. En bølge afslørede resten. Fedt mand!

Og nej, den var ikke hugvillig. Jeg kastede selvfølgelig til den.

Der ud over kan jeg meddele at der er kommet tobiser ind. Rigeligt med tobiser. Og så var det forårsjævndøgn i går. Det var den lange opsummering af en dag i solen i fuld nydelse og uden fisk.

2026.03.20 Generation Z

Det må være alderen. Den forkølelse jeg troede jeg havde overstået i starten af ugen, blussede op igen. Jeg er åbenbart blevet gammel, så jeg følte at kroppen havde brug for hvile og tog igen en slapper i divaen. Desuden var fiskeriet de sidste dage ikke noget der trak voldsomt.

Men da jeg langt over middag, indså at det nu engang var min feries sidste dag og der var længere mellem snotkludene, så bestemte jeg mig for at være Generation Z udi fiskeriet.

Jeg kom til en plads. Der var næsten diskovejr. Jeg tog 12 kast, blev utilfreds over resultatet da jeg ikke fik alt foræret og kørte videre.

Næste plads, fik næsten samme usle behandling. Fiske af, konstatere der ingen fisk var, til mit utålmodige sind og så videre igen.

Så opstod problemet. Turister... hvordan skal man fiske sine pladser af når der er turister? Hvad ville Generation Z gøre? Nå jo... de skider på det hele. Så jeg trampede ud på revet i noget farvet vand, begyndte fiskeriet i min forventning om et hurtigt resultat og i kast 6 havde jeg hug. Kast 7 blev lagt samme sted og så sagde det bare bang. En fisk tordnede på og indledte med et heftigt udløb. Jeg baksede fisken mod mig og så stak den af igen, mens fisketuristerne sikkert fik det hele med. Men jeg var ligeglad.

Fisken kom ind på afstand til foto og jeg fik heldigvis knipset et par skud, for det næste der skete var først at den tog endnu et udløb, siden fik jeg den ind igen, skulle fotografere tæt på og afkroge. Og så vendte den i et ordentlig skvulp der pjaskede kameraet og mig til. Men sejren gik til mig, da jeg slutteligt kunne afkroge en skinnede blank og kanon flot havørred i det grumsede vand.

Skulle turisterne spørge på mit modersmål, ville det være en farvet fisk. Jeg var lykkelig. Total luksus fisker lykkelig. Jeg havde holdt varmen med korte affiskninger, spillet pisse utilfreds og jeg kom, jeg så og jeg sejrede.

Generation Z er godt nok heldige på nogle områder. Jeg var for dagen og sendte samtidigt en tanke til Dennis, for præcis det samme scenarie udspillede sig sidste år. Dagen efter hans besøg, kom der er en god fisk til mig.

Næste gang, er jeg gode gamle Generation X igen. Tålmodig og stabil.

2026.03.19 Sørens også

Så kom Dennis på besøg. Passende skulle han overstå lidt arbejde først, hvilket gav mig tid til at pudse næse og strække ryg, ekstra længe i divaen. Min forkølelse fik en ny opblomstring, formentlig efter tirsdagens pivkolde tåge tur, så søvnen gjorde godt, selvom jeg ikke lige kunne kaldes frisk selv ved middagstid.

Men så stod vi også på pletten og riggede til. Jeg var vildt utålmodig og hørte kun halvdelen af hvad Dennis sagde, for vi havde ikke tid til at snakke. Vi skulle fiske og det skulle gå stærkt. Hvorfor?

Jo, Dennis har endnu til gode at opleve det fiskeri mine vande kan byde på og trods de seneste dages meget sløve fiskeri, håbede jeg selvfølgelig at det ville blomstre igen. Det er jo fedt at fortælle om 14 blankfisk, men det vil jeg meget gerne dele med andre, så i dag måske?

Vandet var ikke bare klart. Det var ginklart meget langt ud. Ethvert bedrag ville afsløres som netop et bedrag og troen fik hurtigt et knæk hos mig, så vi indfandt os på en ny plads med fornyet tro. Langt bedre sigt her i let uklart vand. Please havørreder, kom nu frem og giv Dennis en masse fisk.

Der skete intet. Vi drog videre.

Hvor vi gentog håbet, fiskede løs og intet mærkede, indtil jeg kom hen til en række sten og tog et kast langs land. Dennis nåede at se det hele. En bule i overfladen, et hug og en hvirvel fik varmen tilbage i kroppen og så kunne vi lidt igen. Det var dog først på det næste rev at vi endelig fandt lidt fisk, som viste sig at være små blanke med mistænksom indstilling til dagens menu fra lystfiskere.

Jeg lykkedes at kroge en, ellers fortsatte de med at følge efter og hugge de næste mange kast. Fiskene var sky, men alligevel på jagt eller vagt og trods det var en stime små blanke fik vi lidt action i den sidste time.

2026.03.18 En ny nuldag, nu med sol

Jeg var tidligt oppe da bilen, der skulle fragte mig til dagens fiskepladser, lige skulle være godkendt til fragt af fiskere. Efter veloverstået besigtelse, valgte jeg at tage hjem og afvente. Vinden var ikke kommet i gang og skulle i øvrigt ikke komme rigtigt i gang, så der var ingen grund til at haste ud. Faktisk skulle dette blive en ferie dag. Altså ikke den samme kamp på revet og frossen ind til benene, men en dag hvor der skulle nydes.

Men jeg kunne alligevel ikke vente. Der var ingen tåge i sigte, ikke megen vind og solen skinnede for fuldt brag. Det kaldte på at være ude uanset, så jeg drog over revet med forsigtige skridt og selvom jeg ville tage den med ro, gik havørred fiskeren selvfølgelig op i mig. Vandet havde en perfekt farve og i den lette vind der riflede det hele, så det faktisk rigtigt godt ud. Men til min altid store overraskelse, så var der ingen fisk hjemme. Der skete nul og niks og så blev det plads 2. Med samme resultat efter en time, gik jeg i tanker om mad, fordi jeg med vilje ikke havde taget madpakke med. I dag skulle nydes, som sagt, så et eller andet sted måtte der være nogen der kunne lave andet end pizza.

Valget faldt på en hjemmelavet burger. Jeg var lidt skeptisk til det der "hjemmelavet", men gjorde det usædvanlige at ikke selv prøve mig frem for en gangs skyld, men lod folks bedømmelser på nettet tale, hvorefter valget blev truffet.

Jeg blev ikke skuffet! Det var en uovertruffen burger, med nogle kanon lækre pommes til. Siddende ved vandet og nyde forårssolen, tog mit måltid mange minutter af uret. Det var nydelse i yderste potens.

Nuvel... jeg skulle også fiske og da jeg betegner mig selv som rimelig erfaren, fik jeg alligevel en lussing da jeg for sjov kastede over nogle sten jeg var på vej til bare 10 meter fra stranden. Der var simpelthen fisk i første kast, der forsvandt i nogle små hvirvler efter den havde hugget. Jeg listede over revet, men måtte indse det var et yderst heldigt kast, indtil jeg kom til et par sten og egentlig var på vej ind. Så fightede jeg pludselig 2 fisk i træk, der begge røg af. Den første tog endda line, siden havde jeg flere hug og følgere og så var fiskene væk igen.

Jeg tog en ny pause. Ryggen var lidt øm efter de mange dages fiskeri og det hastede ikke, sådan en stille onsdag i marts med fuld sol. Fiskene kom tilbage, jeg kunne ikke fange dem og så bestemte jeg mig for at forlade diskovejret.

Lidt overraskende var der vind på det sidste rev. Jeg satte huen rigtigt på og var koncentreret i solnedgangen, men dage som disse overrasker ikke altid. Det var en nuldag, i et helt fantastisk vejr.

2026.03.17 Tåge og højere vand over 2 dage

Så kom vandet tilbage! Sammen med en frisk vind fra syd, steg vandet ikke alene, det slog også ind over områder som knap havde set andet end frost den sidste lange tid. Frygten var at der nu var fuldt tang på denne første tur ovenpå forkølelsen, men havet var vasket rent de fleste steder og tangen holdte sig kystnært.

Det burde give fisk, mente både jeg og den anden fisker jeg mødte. Vi fordelte os efter aftale på revet og fiskede igennem, men i den tiltagende regn, var det kun våde vi opnåede at blive. Det blev 2 timers fiskeri i et hav der faktisk var klart som sjældent set, forholdene til trods. 2 timers vådt og forgæves fiskeri. Men forkølelsen, var på retur og det var bedst at komme ud igen.

Så i dag, tirsdag, skinnede solen lystigt og med tanke på gårddagens vind og vejr, var jeg ikke sen til at komme afsted, men ak... der stod en mur af tæt tåge. Meget tæt tåge endda. Alt hvad der havde duftet af forår og sol derhjemme, var pakket ind i en tyk tåge nede ved kysten. Men vinden var stadig på fra sydøst og sendte fine bølger over revet, hvorfor jeg ikke bare troede på det, men også var fuld af mod da jeg gik i vandet. Det tog også kun 3 kast, så havde jeg en rigtig flot fisk med helt inde, som huggede forsigtigt foran mig. Det lovede godt, men en tur over revet fik min tro til at dale. Forhåbningen om at fiskene var mindre sky i det tågede vejr, blev skudt ned. De var mere sky, dagen til ære.

Det blev en forfølger dag. Jeg fiskede på 3 rev og oplevede fisk alle steder. De fulgte efter, huggede forsigtigt og slog til bedraget og trods at jeg byttede blink hjalp det lige lidt. Det var nok en dag for bombarda, men et sådan havde jeg ikke taget med. Gider heller ikke rigtig, skal jeg erkende.

Indtil jeg mødte en stime på sidste plads. Det var som om de var forvandlet i 10 minutter. De hamrede på, siden blev de sky igen og fulgte efter. Tågen blev, om muligt, endnu tykkere og vinden tiltog. Temperaturen dalede til 2 grader og fornøjelsen var til at tage at føle på. Men jeg lykkedes med 3 blanke, hvor de 2 første var nogle tykke modeller, der fightede for alle pengene. 

2026.03.12 Tiltagende vind og forkølelse

Vinden ville tage til. Det gjorde min forkølelse også. Det er sådan hvert år. Min længsel efter forår og sol, er en garanti for at pådrage sig en snue. Passende tiltog vinden og vil tiltage yderligere, så siddende her i sofaen, står der ikke fiskeri for døren. Der er så meget andet der skal passes. Snotklude og den slags...

De første 2 pladser viste ikke tegn på umuligt fiskeri, men vandet var brunt langt ud og jeg tænkte at hvis andre steder fejlede, kunne jeg altid returnere. Men der var ingen grund til at returnere, for atter engang kom jeg frem til et rev, hvor det bare spillede maks! Bølgerne slog ind og bruste det hele op, samtidigt med at der i de små badekar var masser af vand at affiske og hvem ville forlade den slags? 

Udover mig, der efter 3 timer "kun" havde fået 3 små blanke og en nedfaldsfisk. Slet ikke så dårligt i marts, men vandet bød op til meget mere, syntes jeg. Der var også masser af fisk på plads, men hvor de i går ikke lagde fingre i mellem, så oplevede jeg i dag masser af mistænksomme fisk der kun huggede meget forsigtigt. Så jeg bestemte mig for at prøve noget nyt mellem et par oliven og en grillet pølse.

Vandet så om muligt bedre ud her, stående på et lille egoist rev. Hvert kast skulle give fisk! Intet skete. Og så alligevel, ud af det blå havde jeg en mægtig oplevelse med en havørred der i det klare vand efter en bølge pludselig dukkede op bag sillingen, tog den i munden, hvilket jeg tydeligt kunne mærke og så stod stille. Jeg strammede op og så fløj min silling ud af munden på den. Lige foran mig. Det var alligevel fedt, trods jeg ikke kunne kroge den af mærkelige årsager. Siden fik jeg en utroligt flot bronze farvet nedgænger og så ville jeg igen videre.

Der lå et hoved i vandet. Det var ikke skåret af, men nærmest flået af. En havørred i modellen meget stor, havde antageligvis lagt krop til en sæl, hvor hovedet så var overdraget til andre dyr der måtte finde det. Det var helt friskt, så der løber store fisk rundt derude!

Jeg afsluttede dagen med en vild fight med en nedgænger der hoppede, tog line og gjorde ved. På det tidspunkt var jeg kold og forkølelsen ved at tage så meget over, at jeg skippede den sidste time. Vi ses på den anden side af snotkludene. 

2026.03.11 Marts i en nøddeskal

Så stod jeg der igen. Ryggen var rettet ud af nattens søvn og øjnene havde fået plads mellem spalterne. Jeg kan godt mærke at jeg skal cykle/træne noget mere og jeg kan godt mærke at tidligere tiders uge ture til Listerlandet er en saga blot. Det holder jeg ikke til mere, nu 3 dages fiskeri allerede havde sat spor i kroppen. Nuvel, cyklingen har jeg ikke holdt ved lige, så det er måske også for meget at forlange topform efter 4 måneders vinter dvale. Der har jeg noget at lære i min fremskredne alder.

Så jeg stod der igen. Kastene fløj over revet og iveren i mig havde for længst kastet fisk af sig. Men det var det samme som i går, bortset fra at vinden i dag, endelig, var vågnet. Det så skide godt ud, men forbløffelsen i Javiers stemme var som min, da han ringede. Der skete ikke noget, så sammen tog vi hver for sig til en ny plads. Resultatet blev det samme og så begyndte maven at knurre, men på den tredje plads ville jeg fiske revet af, inden maden. Og stille og roligt og komplet ligeglad, kom en rigtigt fin havørred gående bag Sillingen og vendte dovent om. Og det var alt.

Mens jeg sad med spegepølsen og byttede endegrej til noget mindre, kom Javier og sammen sad vi og lagde planer.

Javier tog spidsen, jeg tog bagsiden af revene. Det forblev uforløst. Frustrationen og opgivenheden tog over og kastene blev næsten ligegyldige. Uopmærksomheden indtog mig. Så meget, at da jeg var ved revets ende og ved at tænke på endnu en ny plads, blev overrasket over hugget. Bang!

For fuldt drøn, havde jeg endelig fundet en fisk. Eller så fandt de mig? Jeg havde pludselig hug og så en følger og bag en sten lod det hele til at ske og så huggede en større model lige foran mig hvorefter en herlig fight tog sin begyndelse. Fisken strøg først gennem mine ben og siden ud, hvorfor jeg måtte stå på et ben for at få linen fri. Så gik fisken mod mig og linen blev slap, mens jeg i desperation genvandt balancen samtidigt som linen skulle på hjulet. Var fisken væk nu? Fisken var ikke væk, men bag mig og igen søgte den ud i et dejligt udløb. Efter en god kamp kunne jeg kane fisken mod land og netop da jeg løftede den op, kom Javier. Beslutningen om genudsættelse blev taget, nu der var kamera mand på og mod mine principper, vejede vi også fisken. Den endte på 3,2 og det var en fornøjelse at se den glide over stenene igen, hvor jeg håber at min håndtailing med våde handsker ikke har gjort skade.

Så gik fiskeriet amok. Det var kontrasten til gårddagen. Fiskene væltede ind over revet og først var det en håndfuld, siden 2 håndfulde. 3 fisk på 3 kast blev det endda til. Helt vildt og magisk, men også typisk marts.

Ryggen kaldte på en pause. Pausen gjorde godt. Men fiskene tog også en pause, for trods jeg fik en i første kast efter pausen, døde det nærmest for mig dernæst. Javier tog 3 på kort tid på hans stræk, inden jeg sluttede min gyldne time af, med en fantastisk flot blankfisk.

Fornemmelsen når andre fiskere sniger sig ind, gjorde at vi til sidst opgav at forsøge med flere. Ingen grund til at reklamere med fiskeri, for at se pladserne overrendt dagen efter. Jeg kørte næsten hjem, men afsluttede med fisk nummer 14 på et lille rev. Det er marts i en nøddeskal. Vildt nok!

2026.03.10 Snakkedag i stille vejr

Jeg fløj nærmest til vandet, indtil jeg stod i vandet. Så listede jeg. Vinden var ikke startet fra sydvest endnu, men den skulle ligge lige om hjørnet og så var det om at fiske revet af og finde ud af hvor fiskene stod, så jeg var klar når vinden kom, for da ville der komme fest på kysten.

Men vinden kom aldrig. Faktisk aftog den, om muligt, endnu mere og foran mig lå et spejl af et hav, der aldrig ville byde op til noget, nu det selvfølgelig også var klaret helt op. Solen varmede i disen og jeg må indrømme at lysten begyndte at sive ud af mig, for hvert kast jeg tog. Derfor var et pladsbytte ikke svært at foretage.

Men ak... den udlovede vind, blev aldrig til noget. Halvhjertet fiskede jeg diverse rev af, men jeg var ikke overrasket over at der intet skete. Belejligt at bruge tiden på noget fornuftigt og Morten fra Danmark havde som jeg, heller ikke travlt, hvorfor vi tilbragte en time med snak. Det var hyggeligt selskab, men til sidst måtte vi udføre vores pligt. Mest for at sige vi havde prøvet og så ville jeg videre, indtil Adrian dukkede op. Så blev det en snak med ham og nogle høflighedskast, fordi han talte så varmt om hvor fiskene var. Ikke at jeg troede ham, men tænk nu hvis.

Hvorefter jeg atter engang ville op og videre og nu mødte en gut fra Lyngby og så gik snakken igen, hvilket var helt ok. For der skete absolut intet i det fløjlsbløde lys og totalt stille hav. 

Jeg endte med at køre rundt på må og få og håbede at opdage et vindspring, men det var først da jeg havde begivet mig ud i den sidste time af stædighed, at vinden endelig riflede overfladen fra sydvest. På det tidspunkt var jeg kold, fugtig af sved og lugtede af en blanding af oliven og grillede pølser og ville faktisk bare hjem. Men fiskene fik chancen, fordi jeg havde svært ved at acceptere en nul-dag. Men sådan nogle dage skal man bare finde sig i, for en sådan blev det.

2026.03.09 Utålmodighed og dumme væddemål

Det var godt jeg var alene ude. Jeg havde nemlig væddet min nye stang og det nye hjul og følgeskabet havde vundet mit grej, hvis jeg tog fejl.

Og jeg tog fejl. For vandet gav ikke havørred indenfor de første 10 kast. Faktisk så gav det slet ikke havørred indenfor nogle af de kast jeg foretog og grunden til væddemålet, var såmænd at det så hamrende godt ud. Altså virkelig et helt uimodståeligt lækkert havørredvand. Og i det her vejr var jeg sikker på sejren, ellers havde jeg ikke væddet mit nye kystsæt væk.

Så det var med lettelse, jeg traskede op til bilen med stangen i hånden, nu jeg ikke kunne vædde med nogen. Og så måtte jeg ud og lede efter en ny plads, denne gang uden væddemål, da det åbenbart var for satset.

På den ny plads var det faktisk samme forhold. Jeg turde ikke tænke tanken. Jeg begyndte bare at fiske. Kastede løs og afsøgte hver sten og sandplet. Der var dødt. Ingen hug. Ingen følgere. Tomt.

Min far bager verdens bedste rugbrød og min mor havde en slagter spegepølse og fedt med, da de i weekenden var på besøg. Oppe ved bilen tankede jeg op og blev mæt. Og måske lidt mere tålmodig. Det her fiskeår, hvis vi siger det startede i marts, er ikke så usædvanligt. Vandet har været koldt ovenpå en hård vinter og trods det, er temperaturen i havet allerede kommet pænt med. Jeg tjekkede samtidigt tidligere tiders forår på denne tid og så var det jeg indså at tålmodigheden der kom med mætheden ved bilen, egentlig bare var det jeg skulle have.

Og så gik en helt anden fisker i havet. Tålmodige kast, afsøgende og grundige. Og sørme... så var der fisk! Først et hug, siden 2 og så havde jeg en følger. Små filurer der drilsk slog til min Silling og huggede provokerende, men ikke rent. Det varede ved i 5 minutter. Så var det dødt igen. Jeg tog en lang tur over revet og lykkedes med en gnistrende blank undermåler. Det var et spejl af en blank havørred. Men det blev ved den ene, hvorfor jeg besøgte først en plads, fiskede den af uden resultat og dernæst landede på et mindre rev for lige at teste inden jeg tog hjem.

Æren blev reddet af en følger, i det der skulle være det sidste kast. Det var lidt heldigt jeg så hvirvlen, for jeg var faktisk på vej op, men nu skulle den lige have et par kast og i et glemt hjørne af det lille rev, fandt jeg endelig fiskene. Det blev til 5 utroligt underholdende fights med nogle hoppeglade og stærke havørreder. Den ene røg af så der kom kun 4 til afkrogning, men dagen blev reddet i den tiltagende kolde østenvind. 

2026.03.01 Forår

Endelig og alligevel ikke... for nu blev det marts og dermed er kalenderen indstillet på forår. Det er jeg bestemt også! Men der har ikke været det her for-fiskeri i januar og februar, som normalt og så fik jeg travlt.

Nu skal jeg jo pludselig indhente en masse og det uden erfaring i hvordan det ellers stod til. Nok blev det 2 fisk i går på "sædvanlig" vis, men til i dag blev Javier og jeg beriget med vind og sol og normalt plejer det ikke at være så ringe endda.

Indtil solen forsvandt bag nogle skyer og dermed ændrede den lækre farve vandet havde. Vinden tog til og så begyndte det også at regne og sammen stod vi på revet og kastede primært med vinden. Så varmt var det heller ikke. Jeg gik ned over revene for både at kunne vade lidt men også give plads til os begge. Solen begyndte at titte frem da regnen ophørte og vandet fik igen en utroligt lækker farve, samtidigt som vinden tog af.

Min tur blev lang. Først skulle jeg afsøge de små rev, siden vade ud på dem og hvor var sandet blevet af? Det blev en opdagelsesrejse, mere end reelt fiskeri. Det var som om revene var forandret igen i år, hvilket måske ikke var uventet og alligevel havde jeg nok regnet med lidt mindre ommøblering. Det fik mig ud på lidt for dybt vand i forhold til bølgerne og jeg skulle slet ikke vade dybt, men tangen der lå nær land var også lidt mere løssluppen her, så for at undgå det var det altså ud.

Indtil jeg vendte om og satte snuden mod Javier, der på et tidspunkt havde afbrudt vindens susen med et brøl af en art. Afklaringen kom, da jeg forstod at en fisk havde hugget 2 gange på vej ind og irritationen brød ud fordi der ikke skete mere.

Jeg var enig... der burde ske mere. Det skulle der. Vi gik ud igen. Øjeblikke efter stod Javier med bøjet stang og eftersom jeg ikke oplevede noget, gik jeg retur til ham. Siden skulle Javier hjem og efterlod mig i en nærmest helt aftaget vind og gammel sø der kom ind. Men lige lidt skete der.

Endelig forår. Men nu har jeg travlt!