2026.02.28 Re-premiere

På 14 dage gik isen fra at være allestedsnærværende til at være næsten helt forsvundet. Der var 50-60 meter til forskel på dagens siddeplads på stranden i forhold til sidste tur og pludselig mindede det hele lidt om forår. Nuvel, der var ikke sol og fuglekvidder, men havet var uventet gået op i temperatur og lå på hele 3 grader. Det er alligevel et skift når nu man gik på det for 2 uger siden.

Det blev en form for gentagelse af premieren. Så jeg gik stille i vandet, mens bølgerne let slog ind fra den behagelige sydvestenvind. Disen var oppe og slås med skyerne og ingen af delene vandt sådan rigtigt. Det ene øjeblik kunne jeg se hjørnet på revet jeg stod på, det næste øjeblik var det væk. Solen prøvede virkelig at kigge frem, men selv ved det bedste forsøg, kunne jeg stadig kigge på den og kun fornemme skiven og alt det dejlige lys der måtte være ovenfor skyerne.

Så huggede det hårdt på sillingen. En hvirvel kom dernæst til syne ikke langt fra stangtoppen. Jeg gentog kastene mellem stenene og kunne til sidst overliste årets første havørred. Lidt som en rigtig premiere skal være. Det var en slap fight og min nye stang kunne ikke rigtigt måles på nogen måde. Det var i øvrigt svært nok i forvejen, fordi jeg er gået lidt lettere til værks denne gang. Jeg har købt mig en 9 fods spinnestang med en kastevægt på 5-25 gram. At stå med det lettere udstyr, fra de efterhånden 12 år jeg har fisket med min 10 fods Lesath, var en kæmpeforskel. Ikke at Lesath var en stiv kæp, men der er sket meget på de 12 år og det var ikke fordi jeg brillierede med yndefylde kast. Nuvel, mit nye hjul skulle jeg også vænne mig til. 

Ja, jeg har investeret. Hjulet var faktisk også 11-12 år gammelt og nu jeg alligevel var ved at tømme kontoen, så blev altså også til en ny vadejakke. Men så ser jeg til gengæld også pisse godt ud på kysten nu! Moderigtig og det hele.

 Javier kom forbi, efter at have besøgt et andet rev og sammen blev vi enige om, som så mange gange før, at det her nok skulle give fisk. Jeg havde en følger der på fedeste vis blev skræmt af mig og pløjede ud gennem bølgerne med en stor plov til følge. Siden et par hug og så en mindre følger, for til sidst at slutte med en fin blankfisk på målet der kæmpede som en besat.

Det var helt rart at kunne fiske igen, efter næsten 2 måneders dybfryser som har kortet sæsonen drastisk ned. Nu er det bare at håbe at foråret kan træde igennem og byde på noget fiskeri her i marts. 

2026.02.15 Fordi det er så smukt

Foråret vil ikke starte, men det er måske også bare om at nyde vejret som det nu engang er.

For uanset hvor irriterende den evige østenvind er, uanset hvor meget frosten bider og uanset hvor meget af fiskesæsonen der bliver kortet ned, så skal vi glade for vejret så længe vi kan trække det...

Og nyde nogle billeder af havet der i frosten har skabt nogle flotte rammer. Det var positivt! 

Ikke et ord i det her indlæg om at jeg kørte fast i sneen/isen på en markvej langt væk fra samfundet og pludselig stod med min isskraber til bilen og måtte prøve at grave mig fri. Sparke frossen jord løs, lægge bilmåtter ud under dækkene, samle vissent græs og bark fra træer i nærheden og hvad ved jeg, for at efter 45 minutter endelig komme fri!

2026.02.14 CTRL+ALT+DELETE Genstart forår

Jeg kan lige høre Søren fra HelpDesk... har du prøvet at genstarte?

Foråret er ikke i nærheden lige nu. Det kan godt være det smagte lidt af det i dag og så alligevel ikke. Ovenpå en nat med minus-alt-for-mange-grader, var vinden ikke noget der mindede om forår. Men det var solen! Med den i fjæset, kunne jeg endelig bestige isbjergene med min fiskestang og klatre ned over den store gletsjer til vandet. Overdrivelse fremmer forståelsen!

Nøj det var lækkert. Vandet var koldt. Hundekoldt, men havde en lækker farve der lokkede til genstarten af fiskeåret, men ærligt talt... jeg troede ikke på det. Jeg var kommet i vandet 50 meter fra kysten, på et sted jeg normalt starter med at kaste til og temperaturen målte jeg til 0 grader. Det skulle kun være solen der varmede det kystnære, men med de 0 grader var det endnu ikke sket og ville heller ikke ske resten af dagen. Men jeg nød det. Huen oppe som læ for vinden, handskerne på og armene foran på jakken. Læ blev opnået og så var det bare om at nyde.

Nydelsen varede ved i en halv time, så tænkte jeg at nok var nok og gik ind for at slentre lidt langs stranden. Det gjorde jeg på 2 yderligere pladser, for at tjekke vandet ud, men mest for at finde et sted at sidde og nyde solen. Sikke en dag ude!

Men nu må foråret godt begynde at indfinde sig. 

2026.02.01 Minder lidt om is-vinter - men det er det ikke

Det er godt nok en streg i regningen at der lige forsvandt en måned uden mere fiskeri end den kolde premiere tur. Vinteren har gjort sit indtog, sammen med en særdeles strid østenvind. I takt med at et højtryk har etableret sig over Rusland, har mere bundkulde indfundet sig og langsomt men sikkert, er temperaturen dykket og vinden øget. En spændende vejrsituation i øvrigt.

Der hvor jeg takkede nej til fiskeri, tog Javier ud 2 gange på vestsiden. Udover et par fisk, var meldingen at der var grød-is. Grød-is på fralandsvind siden... og med frost i udsigten en hel uge frem, måtte det indebære at grød-isen blev fast, hvorfor overraskelsen ikke var stor da jeg i går var og køre langs kysten. Det var faktisk en ravtur, men det blev hurtigt lukket ned af store mængder mini-isflager og enorme mængder af grød-is, som sammen havde bygget en mur af is ned mod vandet. En mur, der i den tiltagende østenvind, bare byggede mere og mere på, så jeg til sidst måtte kravle over den for at komme op på det tørre.

Det er ellers en formidabel god vind til rav, men det har lange udsigter nu. Både fordi Måkläppen lukkede for besøgende 31.01. og først åbner igen 01. november og fordi ravet nu ligger til havs og måske slet ikke kommer ind, fordi isen spærrer.

Natten til i dag, tiltog vinden yderligere og temperaturen droppede tilsvarende. Det var derfor uden waders og godt med tøj på, at jeg igen begav mig ud. Denne gang for at fascineres. Jeg tog ned til Falsterbokanalen for at se om frosten havde påvirket det åbne vand jeg i går forlod. Fascinationen indtog mig. Der lå is 2-300 meter ud, mens bølgerne buldrede mod piren som man normalt kun ser det på den danske vestkyst.

Vinden rev og kuldeindekset gjorde at hvert stykke blottet hud, omgående blev frosset ned. Det var derfor ikke en udsøgt fornøjelse at stå i vinden for længe. Jeg kørte videre og kom til strande der for bare en dag siden kunne betrædes med kun lidt grød-is ved land og som nu var lukket langt ud. Jeg gik over den opbyggede grød-is, der var frosset fast og stod hvor jeg plejer at fiske. Imponerende.

Og stod og tænkte at på Grønland eller tilsvarende steder, er det sådan her i mindst 6 måneder. Konstant. 
Hvem der kan holde til det... 

Næh.. hvor fascinerende det end er, så vil jeg egentlig godt bede om forår nu. Jeg købte nyt hjul i starten af januar, men de penge kunne jeg da godt have sparet en tid endnu.

2026.01.03 Bidende koldt og sne

Følelsen, når man sidder i bilen på vej ud på årets første fisketur... ubetalelig. Der er håb og lidt mistro, mens træer og huse langs vejen suser forbi, indtil kysten åbenbarer sig og det første indtryk lander. Er det mon muligt at fiske? 

Sneen hvirvlede om mig, mens bilen kørte øst over. Det var ikke værd at tjekke lokalt, da vinden fra nytåret havde været noget så vederstyggelig fra sydvest. Det burde være grumset endnu.

Men her længere fremme var vandet fint, så på med klunset og det blev i en rivende fart, for glemt havde jeg et øjeblik at vinden ikke var taget på juleferie og den var lidt bidsk i det. Minus 2 grader. Ikke en udsøgt fornøjelse at være afklædt i!

Og så tog vandet mod mig. Dejligt at betræde stenene igen og mærke at mistroen måtte vige for håbet. Det første kast blev lagt og jeg forventede ærligt talt respons. Måske var det fordi jeg hurtigt indså at denne fisketur ikke kunne vare hele dagen, at jeg i tankerne bad fiskene skynde sig lidt. Men der skete ikke noget. Ej heller i de følgende kast, inden jeg måtte stoppe fiskeriet og rense rullelejet for is, samt dyppe topøjet for at få isen ud. Jeg fik kun en ting; Kolde fingre. 

Min aircondition er gået i stykker i bilen og derfor er der kun 1 indstilling: Varme.. og det er nu rigtigt rart når man skal ud i det fri i det her vejr, men mit problem er at varme fingre lynhurtigt bliver til meget kolde fingre i frost. Og så skal de varmes lidt op igen, inden man finder den der temperatur der gør at man igen kan fungere og sende fuckfingre til dem man nu vil.

Men mine hænder blev aldrig rigtigt varme og efter 30 minutter uden fisk, tænkte jeg at premiere kunne være premiere. Nu havde jeg været her, jeg havde troet på det og jeg havde endda kunne fiske alene.

Det bliver nok bedre en anden dag.

2025.12.22 Årets statistik

Det var nyt at ikke fiske sådan rigtigt efter forårssæsonens afslutning. Det var ikke noget der lå i kortene, men de sidste par års erfaringer var en del af baggrunden til at det gik som det gik. Der var mange ude.

Så jeg tog et par runder på cyklen, arbejdet krævede en masse og så fik jeg alligevel fisket 2 gange, men ingen ture der kom med her på siden.

Nå ja.. jeg var også på Sejerø med Dennis, men nu var min computer i mellemtiden stået af. Måske heldigt nok, for jeg måtte nyligt aflyse min egotrip til Øland på grund af vejret. Havde også været surt at sidde med 25 blanke fisk og så ikke kunne skrive om det... ish.. 

Nå, men vi ses i det nye år.

Det blev til 37 ture i 2025.

79 havørreder, hvoraf de 77 var blanke. 

Jeg mistede 14 fisk og smed 1 enkelt blink væk.

Og så ledte jeg alligevel en del efter rav, men det var ikke på fisketurene jeg fandt det.

Godt nytår

2025.04.29 Din torsk!

Der var en pippen og skræppen uden videre. Lidt som Javier også noterede sig på anden plads. Gravænder der skræppede konstant og diverse andre fugle i vandkanten og på stenene, som gjorde at den ellers stille aften havde et lydbillede.

Men det var idyllisk. I hvert fald indtil jeg sagde hold kæft, fordi jeg fangede et horn og gravændernes skræppen mest lød som en hånlig latter. Og i kastene efter havde jeg så fedtemøj på. I hvert kast!

Fuglene blev tavse da jeg entrerede deres plads. Her på spidsen måtte det være til at fiske, tænkte jeg?

Og det var det. Klart vand, rifler i overfladen, strømskel der førte det flydende fedtemøj bag mig. Nu skulle der fiskes og det gjorde jeg så. Ivrigt og fokuseret og det med kun en halvanden time tilbage af denne lune forårsdag. Vinden lå i nordvest og skubbede den opvarmede luft fra landet over mig. Det var vist en 15 grader og huens berettigelse var ikke på sin plads indså jeg efter et kvarter.

Det var så heller ikke berettiget med en krog, for det eneste jeg mærkede til, var de satans kanyler der hev i min Silling. Ingen havørreder. Heller ikke som følgere.

Og så fangede jeg sgu en torsk! På Sydkysten! Det er ikke sket siden 2005 og da jeg fik den lille smukke skabning op, var min dag reddet. Nuvel, en torsk udgør ikke en bestand men det var en torsk. En perfekt torsk med smukke farvetegninger og kropsform. Tænk hvis de igen kunne etablere sig i Østersøen!

Jeg havde ikke kamera med, da der var fokus på en kort aftentur så du må nøjes med et dårligt belyst mobilbillede af torsken.

2025.04.26 Lidt som det (vist nok) plejer

Skuffelsen var malet i ansigtet. Javier var mit spejl, for jeg havde det på præcis samme måde.

Vi stod ved bilerne. Revet var fisket af, klokken havde passeret det magiske tidspunkt og vi havde intet mærket de sidste timer. Javier fik en flot nedgænger lige som han kom ellers var der bare... dødt... 

Selv gik jeg på andre spidser og rev og fiskede dem af. For at komme til, for at nå en sten, for at nå sandet for at... bare fange flere horn. Da jeg havde et hug lige på kanten til sandet, lavede spinstop og fik fisk og erfarede at det bare var endnu et horn, steg blodtrykket til usunde højder. Jeg blev nærmest arrig.

Det var ikke hvad vi håbede på. Men hornfiskene ødelægger totalt festen. En fest hvor VIP deltageren ikke engang dukkede op, men kun var med de ekstremt ærgerlige hang-arounds som ikke bidrager med noget som helst andet end irritation.

Da vi sad i en kort pause, fik Javier et opkald om mange fisk og de var der hvor vi gættede os til, nemlig 2-3 kastelængder ude hvor båden lå og den rigtige fest foregik.

Det blev ingen billeder i dag. Min jagt på havørreden endte i endnu en fiasko for april, hvor jeg trods mange års erfaring ikke hverken kan eller vil indse at det bare ikke er så godt som jeg vil have det skal være. Kajakken blev luftet i tankerne igen... i bilen på vej hjem... ellers kommer den nok til salg. Det er fint med kajak alene på havet, men det er trods alt lidt bedre at være 2 på kysten sammen.

2025.04.25 Et hvidt lyn, en havørred og 2 kammerater

Da det brummede ude i indkørslen, begyndte fiskedagen. Det brummede endda meget, men det var ikke sure miner eller andet men dagens fiskebil. En Porsche! Faktisk en 350 hestes af slagsen, som ville kunne høres over det meste af byen hvis den blev fyret af. Så det..... gjorde vi, på vej til dagens første plads.

Dennis sad bad rattet og han er helt vild med den bil. Det blev jeg også, omend jeg måske syntes den næsten var for vild. Tro det eller ej! Dog var jeg imponeret over at fiskegrejet uden videre kunne pakkes ned i den og det var vel kun stængerne som ville blive et problem, tænkte jeg. Indtil jeg faldt på plads i de skålformede sæder!

Nuvel, vi skulle fiske og således indfandt vi os på første plads hvor vinden stod ind med en 3-4 sekundmeter. Det så atter engang bragende godt ud og atter engang, måtte jeg målløs gå fra en plads uden fisk. April har luret mig og jeg har luret mig selv med at april er så god. Fiskerapporterne fra kysten sagde det samme, trods mange har været ude. Det er kun tidlig morgen der virker og så måske en heldig sporadisk fisk midt på dagen. Nå ja og så aftenfiskeriet.

Drømmehugget forblev et voldsomt hårdt drømmehug på fuld line. Jeg så aldrig nogen fisk eller følgere, men det var et riffelskud uden videre og så byttede vi plads.

Dernæst kom Ajes og sammen fiskede vi nu 3 mand i håbet om at finde havørreden. Vi blev endda beriget med en frisk vind der stod ind og derfor satte gang i havet, så det, om muligt, nu så endnu meget mere bedre ud. Men her boede hornfisken... mere eller mindre dem alle sammen. Jeg havde fået lov at køre Porsche til denne plads og burde nok være blevet på vejen, for udvadet skete der intet i havørredens verden. Det eneste vi fik var kolde fingre, våde albuer og hornfisk. 

Indtil klokken lidt i ni, hvor hornfiskene endelig var skredet og der kom havørred ind. Små fisk, der huggede lidt og reddede min dag i det mindste.

Det var fandme en nitte. April fiskeriet er ved at tage en ende fordi hornfisken nu dominerer flere steder. Det er lidt hårdt at indse ovenpå alle de håbefulde dage jeg havde stillet mig i udsigt inden ferien.

Wrooooom!

2025.04.25 Glemte ferien igen

Siddende i divaen fik jeg en øjenåbner. Jeg glemte ferien, fordi jeg var alene ude og jagten på havørreden atter tog fart. Den skulle findes og det skulle gå stærkt og satset på det var ikke foreneligt med afslapning.

Således begav jeg mig ud på pladsen jeg sluttede på i går. Jeg så slet ikke at vandet var steget 20-30 centimeter og var nærmest udvadet med armene over hovedet, for jeg skulle fiske. NU!

Jeg forstod dog hurtigt at bølgerne faktisk mente det og på den måde fik bølgerne sammen med den meget friske sydøsten vind, skubbet mig tilbage. Hvorefter jeg opsøgte et langt stræk og indbildte mig at jeg havde opskriften. Vandet var klart og uden løs tang, fordi vinden stod ind her. Og jeg fiskede. Helt vildt meget og længe, men ak... jeg gik ud på Javiers spids og krogede en mindre model og håbede på flere og så tænkte jeg på andre pladser.

Ved at både vade og fiske med strømmen, så at sige, fik jeg minimalt med fedtemøj på endegrejet. Men der var ingen fisk.

Javier havde været ude fra morgenen og kunne desværre melde det samme, men de skulle være der. Det kunne ikke passe.

Men siddende her i divaen og reflekterende over de sidste års fiskeri, så passer det faktisk. Det har været sådan hvert år, med meget få dage hvor fiskene har været der. April er slet ikke så god som man indbilder sig. April er pladsbytte på pladsbytte. Frustration og østenvind og ingen fisk. Men de manglende fisk får østenvinden ikke skylden for mere.

Det blev til 3 andre pladser. På den ene gik en tyk havørred forbi mig på sandet. Pisse ligeglad. Jeg var målløs og uden fisk. Og jeg fiskede til efter solnedgang, for hvis nu... men det indtraf aldrig.

2025.04.23 Dagen jeg genopfandt ferien

Lystfiskerliv. Et liv med fart på, for der skal fanges og smedes mens jernet er varmt. Man vader ud og ind og gør alt man kan for at fange en fisk og jeg glemmer midt i alt det, at holde ferie selvom jeg har ferie. At slappe af. At nyde det hele lidt mere.

Så da jeg stod ude på revet med Peter og Javier, var der gledet en masse grill pølser ned og mætheden var total. Fiskeriet gik ikke ind i den time som vi håbede på, men lyset, stilheden, klukken fra vandet. Idyl.

Da jeg startede kørte jeg til Peter og gutterne. Jeg havde fortalt Peter hvor han kunne vade ud og han takkede med at tage 4 fisk på min gamle hjemmebane, hvor den ene var over 70 cm og blank! Sådan. Da jeg kom til var fiskeriet igen stilnet af, men den sydvestenvind der løb ind mod os, fik det hele til at se umådeligt godt ud og troen på det hele var stor. Så jeg tog en runde over revet og ind i bugten og lykkedes med en blank nedgænger som den eneste fisk. 

Så var det at jydekompagniet opdagede de havde glemt at handle pølsebrød, fordi dem de havde haft var blevet spist i løbet af natten. Det var vist nok en ræv, men det fik de aldrig opklaret.

Javier havde tidligt fri og kom med redningen i form af pølsebrød! Grillen blev rettet an og så faldt der ellers ro over feltet. Det gjorde der også over vinden, der langsomt drejede i nordvest. 

Og så stod jeg der på revet og fik en sprælsk målsfisk. Peter mistede en og så var der kun en time tilbage.

Skulle vi lige prøve pladsen fra i går, tænkte Javier og jeg! 

Således indfandt vi os i god tid på revet, til at fiske os ind på det hele til når fiskene ankom 20.50 og fandme... det passede sgu. Jeg måtte nøjes med 2 følgere i et og samme kast, hvor den ene ikke var helt lille. Javier tog 3 på målet ovre på hans side. Det er lidt sjovt med de tider. Så i morgen... kan de fleste nok gætte hvor jeg står ved samme tid!

2025.04.22 Eine wurst mit senf, bitte

Pladsen lå fladt hen. Ingen i sigte og meget fint vand. Måske for klart? Jeg lod ikke fiske iveren overtage, men tog den med ro. Det gjorde fiskene også. Stadigvæk! Jeg havde en hemmelig følger på strækningen og kun et par lette hvirvler i overfladen, afslørede at jeg havde set rigtigt. Jeg måtte på andre pladser!

Og så stod jeg på et nyt rev. Pladsen blev afsøgt, hornfiskene hev lidt i wobleren og ellers skete intet. Kajakken blev luftet i tankerne, men det samme gjorde besværet og tiden til det hele. Desuden kunne jeg bare gå ned over revet. Så det gjorde jeg. Og sikke et liv der var. For hvert skridt jeg tog på sandet, pilede det frem med tobis. Masser af tobis. Også i stimer over sandet. Så kom en ørred inde fra badekarret og vendte hurtigt om da den så mig. Der var flade der gemte sig her og der og i det hele taget så det utroligt levende ud. Bortset fra at de havørreder der var der, fulgte efter med 2-3 meters afstand til wobleren.

Det gjorde hornfiskene også og jeg fangede kun en, hvilket var skønt. Jeg var fascineret af livet omkring mine vadestøvler, så jeg brugte en del tid på pladsen men til sidst måtte jeg videre.

Ud til Torsten, for jo, det var hans husbil der stod samme sted som i fjor. Og Torsten stod i vandet mens jeg på meget gebrokkent tysk prøvede at føre en samtale med hans kammerat. Nuvel, da det gebrokne faldt på øl, skete det samme som i fjor - jeg fik en øl igen... Så kom Torsten ind og i modsætning til mig, kunne han tillade sig at nyde en øl mens jeg der skulle køre bil, måtte vente til senere. Det blev en lang og hyggelig samtale om løst og fast inden jeg til sidst tænkte at nu måtte der været kommet fisk ind.

Det var der ikke! Jeg fiskede hele revet af og alt der skete var en lille følger og så så jeg ligeledes en lille over sandet. Måske samme fisk?

Jeg overvejede at køre hjem, men tilbage ved bilen var mine tyske venner ved at afslutte dagen som fiskere og skulle til at lave mad. Først hev de dog lige 1 kilo wienerpølser op af tasken og dernæst en bøtte med en liter sennep. Forret ala Tyskland. Værsgo at dyppe. Det var skide godt!

Jeg lovede Torsten at tage den fisk på 3 kilo der kom nu, så jeg tog alligevel en runde over revet, nu på den anden side. Der ved sandet du ved.. og der, klokken lukketid, huggede det på fuld distance. En fisk bøvlede fri af vandet flere gange og tumlede rundt som en sindssyg. Efter luftduellen blev den tvær og gik med siden til og var enormt besværlig at få ind. Vel inde på en 5 meters afstand begyndte den at gå rundt om mig. 2 gange og ikke en gang var den oppe og vise sig, men bare dunkede med hovedet og tog små udløb. Da den tog et kort sidste udløb ud af, svirpede stangen op og så var den fight forbi. 

Øv!

2025.04.22 En grøn mur

Bedst som man står der og nyder en fiskedag med roligt vand og sænkede skuldre, rejser der pludselig en enorm grøn mur foran mig. Ikke at jeg ikke vidste den ville komme, men hvorfor lige når der pludselig er fisk?

Havet får lov at rase af. Det tager cirka et kvarter og så kan man starte forfra. Nok er det en fordel at kunne komme til Bornholm på lidt over en time, men når man ikke selv skal derover, så er de bølger ved kysten irriterende. Og livsfarlige. Vi trak alle op af vandet. Havet skulle rase af og i mens kom der en duft af grill forbi næsen.

Først havde jeg fisket i 5 timer og trods afbrydelser fra bølgerne, var det en koncentreret indsats selv om der knap var sket noget. En sporadisk lille havørred var alt og ellers bare lange tomme kast. Måske lige udover de 5 horn der havde fulgt efter!

Så sad vi ved grillen 6 mand. Henrik var kommet forbi og bidrog til hyggen på denne stille april dag. Der blev snakket om løst og fast, men da pølserne var færdigstegte blev der stille. Slagterpølser fra Nordjylland. Den slags hvor der ikke er tilsat vand eller "neutralmarinade". Bare rent kød. En himmerigsmundfuld.

Fiskeriet som havde forbløffet os med de udeblevne fisk, gik ind i de sidste timer og igen blev koncentrationen overanstrengt over sandet hvor der næsten intet var sket. Så fik jeg 2. Så kom bølgerne igen. Efter dem var der ingen fisk.

Så fik Peter en og siden lykkedes jeg med endnu en undermåler. De store udeblev helt, mens de små fyldte den fredfyldte aften med enorme hop ud af vandet.

Det blev endnu en fantastisk dag med masser af hygge og uden store bamser. Men de er der ude og jagten fortsætter lidt endnu.

2025.04.19 Dagbog bagklog

Jeg brændte 2 dage af med at lave lige præcis ingenting. Huset var tomt, idyllen total og freden sænkede sig fuldstændigt. I ugen der gik var det blevet en enkelt smuttur med i alt 4 kast på 2 pladser. Østenvinden der herskede havde fået havet i bevægelse og pisket en stemning op, som ikke rimede på fiskeri.

Og så kom Peter med hans team af nordjyder. Pladsen de havde besøgt om morgenen, fik følgende besøg af mig mens de var i hytten og lave mad og senere prøve en anden plads. Jeg stod derfor overraskende alene på strækningen og kunne glædes over at havet sammen med vinden, spillede på alle parametre. Det så bragende godt og det var kun en bræmme af tang inde foran, der ødelagde de sidste 10 meter og derfor også synet til eventuelle følgere. Og jeg kunne virkelig godt have brugt en følger, for i de følgende timer gik det som det plejer på denne plads. Denne lotto plads, hvor man skal være heldig at fange en fisk. Men når de er der, så kan man også være ustyrligt heldig med udfaldet. 

Den chance var jeg villig til at tage og bruge mange timer på. Min tur langs Sydkysten afslørede alt det jeg godt vidste, så den nulbon jeg stod med efter 3 timer opfordrede kun til flere timer på min egoist strækning i stedet for at søge andre pladser.

Så kom Peter og gutterne. Nu var vi pludselig 5 mand. Vi kæmpede bravt i yderligere 2 timer, mens solen gik mod horisonten. Intet skete. Ikke så meget som et hug, følgere eller andet. Bare et enormt hav at stå og kaste sine små blink ud i. På sådanne dage føles havet uendeligt stort og opgaven komplet umulig.

Men det vidste jeg egentlig godt. Jeg har fisket her før og aldrig haft held i sprøjten, værd at skrive om. Men det er nemt at være bagklog. Og det er ikke nemt at finde fiskepladser i påsken uden horder af andre fiskere. Så jeg var faktisk tilfreds med min dag i hyggeligt selskab, trods de manglende fisk.

Nå jo... jeg så tobis i dag. Flere endda. I munden på de terner som dykkede lige foran mig.

2025.04.14 Nu har jeg da aldrig...

Jo, det har jeg forresten! Jeg har faktisk kendt mage i mange år. Uhh den forbandede østenvind som ødelægger det hele, bortset fra at der ingen østenvind er.

Og så går man fra revene tomhændet. Igen. Uden skyggen af fisk eller noget. På den bedste årstid. Eller det er det måske alligevel ikke? 

Jeg mødte Javier da han kom ned til hvor jeg stod. Inden da havde han affisket 2 andre pladser og egentlig var jeg på vej til ham, men tænkte jeg lige skulle teste et lille spot først. Og så dukkede han op der i horisonten og gjorde det samme som mig. Fiskede febrilsk, fordi vi begge vidste at der måtte ske noget nu.

Udover at plukke ålegræs af vores endegrej, forstås. Der skete ikke en skid, men klokken var ikke så farligt mange at jeg i det mindste ikke havde tid til et pladsskifte. Javier ville egentlig også med, men gad ikke køre så langt så det endte med at vi tog hver vores plads. Jeg med den evige forbandede tro på tingene og en fandenivoldskhed der kastede mig ud i en lang gåtur på jagtmarkerne. 

Men det eneste jeg lykkedes med denne smukke aften, var at smide en OLR wobler væk i et dumt kast og siden opleve en lineknude som fik mig ud i en større operation med stangen, udvadet til skridtet.

Det gik ikke helt som planlagt, men med det sagt så var det en fejlfri aften udi foråret og jeg nød trods alt det hele. Men de der havørreder måtte nu gerne dukke op igen.