mandag den 21. april 2025

2025.04.22 En grøn mur

Bedst som man står der og nyder en fiskedag med roligt vand og sænkede skuldre, rejser der pludselig en enorm grøn mur foran mig. Ikke at jeg ikke vidste den ville komme, men hvorfor lige når der pludselig er fisk?

Havet får lov at rase af. Det tager cirka et kvarter og så kan man starte forfra. Nok er det en fordel at kunne komme til Bornholm på lidt over en time, men når man ikke selv skal derover, så er de bølger ved kysten irriterende. Og livsfarlige. Vi trak alle op af vandet. Havet skulle rase af og i mens kom der en duft af grill forbi næsen.

Først havde jeg fisket i 5 timer og trods afbrydelser fra bølgerne, var det en koncentreret indsats selv om der knap var sket noget. En sporadisk lille havørred var alt og ellers bare lange tomme kast. Måske lige udover de 5 horn der havde fulgt efter!

Så sad vi ved grillen 6 mand. Henrik var kommet forbi og bidrog til hyggen på denne stille april dag. Der blev snakket om løst og fast, men da pølserne var færdigstegte blev der stille. Slagterpølser fra Nordjylland. Den slags hvor der ikke er tilsat vand eller "neutralmarinade". Bare rent kød. En himmerigsmundfuld.

Fiskeriet som havde forbløffet os med de udeblevne fisk, gik ind i de sidste timer og igen blev koncentrationen overanstrengt over sandet hvor der næsten intet var sket. Så fik jeg 2. Så kom bølgerne igen. Efter dem var der ingen fisk.

Så fik Peter en og siden lykkedes jeg med endnu en undermåler. De store udeblev helt, mens de små fyldte den fredfyldte aften med enorme hop ud af vandet.

Det blev endnu en fantastisk dag med masser af hygge og uden store bamser. Men de er der ude og jagten fortsætter lidt endnu.

lørdag den 19. april 2025

2025.04.19 Dagbog bagklog

Jeg brændte 2 dage af med at lave lige præcis ingenting. Huset var tomt, idyllen total og freden sænkede sig fuldstændigt. I ugen der gik var det blevet en enkelt smuttur med i alt 4 kast på 2 pladser. Østenvinden der herskede havde fået havet i bevægelse og pisket en stemning op, som ikke rimede på fiskeri.

Og så kom Peter med hans team af nordjyder. Pladsen de havde besøgt om morgenen, fik følgende besøg af mig mens de var i hytten og lave mad og senere prøve en anden plads. Jeg stod derfor overraskende alene på strækningen og kunne glædes over at havet sammen med vinden, spillede på alle parametre. Det så bragende godt og det var kun en bræmme af tang inde foran, der ødelagde de sidste 10 meter og derfor også synet til eventuelle følgere. Og jeg kunne virkelig godt have brugt en følger, for i de følgende timer gik det som det plejer på denne plads. Denne lotto plads, hvor man skal være heldig at fange en fisk. Men når de er der, så kan man også være ustyrligt heldig med udfaldet. 

Den chance var jeg villig til at tage og bruge mange timer på. Min tur langs Sydkysten afslørede alt det jeg godt vidste, så den nulbon jeg stod med efter 3 timer opfordrede kun til flere timer på min egoist strækning i stedet for at søge andre pladser.

Så kom Peter og gutterne. Nu var vi pludselig 5 mand. Vi kæmpede bravt i yderligere 2 timer, mens solen gik mod horisonten. Intet skete. Ikke så meget som et hug, følgere eller andet. Bare et enormt hav at stå og kaste sine små blink ud i. På sådanne dage føles havet uendeligt stort og opgaven komplet umulig.

Men det vidste jeg egentlig godt. Jeg har fisket her før og aldrig haft held i sprøjten, værd at skrive om. Men det er nemt at være bagklog. Og det er ikke nemt at finde fiskepladser i påsken uden horder af andre fiskere. Så jeg var faktisk tilfreds med min dag i hyggeligt selskab, trods de manglende fisk.

Nå jo... jeg så tobis i dag. Flere endda. I munden på de terner som dykkede lige foran mig.

mandag den 14. april 2025

2025.04.14 Nu har jeg da aldrig...

Jo, det har jeg forresten! Jeg har faktisk kendt mage i mange år. Uhh den forbandede østenvind som ødelægger det hele, bortset fra at der ingen østenvind er.

Og så går man fra revene tomhændet. Igen. Uden skyggen af fisk eller noget. På den bedste årstid. Eller det er det måske alligevel ikke? 

Jeg mødte Javier da han kom ned til hvor jeg stod. Inden da havde han affisket 2 andre pladser og egentlig var jeg på vej til ham, men tænkte jeg lige skulle teste et lille spot først. Og så dukkede han op der i horisonten og gjorde det samme som mig. Fiskede febrilsk, fordi vi begge vidste at der måtte ske noget nu.

Udover at plukke ålegræs af vores endegrej, forstås. Der skete ikke en skid, men klokken var ikke så farligt mange at jeg i det mindste ikke havde tid til et pladsskifte. Javier ville egentlig også med, men gad ikke køre så langt så det endte med at vi tog hver vores plads. Jeg med den evige forbandede tro på tingene og en fandenivoldskhed der kastede mig ud i en lang gåtur på jagtmarkerne. 

Men det eneste jeg lykkedes med denne smukke aften, var at smide en OLR wobler væk i et dumt kast og siden opleve en lineknude som fik mig ud i en større operation med stangen, udvadet til skridtet.

Det gik ikke helt som planlagt, men med det sagt så var det en fejlfri aften udi foråret og jeg nød trods alt det hele. Men de der havørreder måtte nu gerne dukke op igen.


lørdag den 12. april 2025

2025.04.12 Tillykke med fødselsdagen og så ud og fiske!

Da den største af de små, skulle i byen med veninderne og fejre resten af sin fødselsdag, var der plads til en aftentur. Det kunne lige blive knap 2 timer, hvis der ellers var plads. Men ifølge Javier var der ikke mange ude, hvilket var lidt mærkeligt at høre på en lørdag op til påskeugen.

Uanset, så havde han ret. Eller delvist, for da jeg kom frem til pladsen hvor han var udvadet, så var der i mellemtiden ankommet en anden bag ham og yderligere en, der flankerede den højre side og på vejen mod min udvalgte plads, sad der 2 og var ved at komme til hægterne inden en ny halv time skulle bedrives. Denne gang med mig som makker længst nede på strækket, fordi antallet timer ikke gav plads til mere kørsel.

Og ret så omgående fandt jeg 2 fisk i suppen. Den første var en mindre af slagsen der huggede ret så roligt og den næste, en fin fisk lidt over målet der kæmpede helt vildt, men ikke tog line på noget tidspunkt. Jeg lugtede flere fisk, men næsen slog fejl. Rev kammeraterne gik hjem, det gjorde de fleste andre også, men jeg var så klar! 

Det var jeg virkelig ene om. Det døde slet og ret. Der skete intet mere og længe stod jeg ellers med agnen i vandet og troede på det, men til sidst var mine 2 timer gået og udsigten til østlige vinde netop som påsken kommer... gjorde at jeg undrede hvornår jeg næste gang fik mulighed for at komme ud.

mandag den 7. april 2025

2025.04.07 Pyha en lille redning

Nulture er der nok af, men jeg kan ikke lide for mange af dem i april, når man mest af alt venter på kulminationen på foråret. Der skal gerne ske noget sjovt inden de der lange fisk ankommer!

Så jeg tænkte give det de 2 timer dagen havde tilbage at byde på. Igen for at tjekke. Have fingeren på pulsen. Være sikker på, så godt det nu går, at ikke misse noget HVIS nu de store stimer endelig kom nær land.

Ikke at jeg siger de gør det eller tror de for tiden ikke gør det. Men eftersom jeg i år ikke kan skyde på østenvinden, så sættes tankerne i gang. For hvorfor er fiskeriet nu igen så underligt. Og der er ikke engang østenvind?

Så teorien er nu at fiskene bare jager længere ude helt enkelt. Derfor var en aftentur også et sikkert kort, for de kommer jo nær land i den gyldne time eller?

Men inde ved land var der ikke noget liv. Det har der faktisk ikke rigtigt været længe. Ingen tanglopper, ingen rejer og stadig ingen tobiser. I det hele taget er der meget lidt liv til trods for at vandtemperaturen nu er oppe i 9 grader. Kunne det være en årsag?

Så tog jeg et langt kast og kom faktisk helt ud på sandet. Det gav et puf og så havde jeg en smuk undermåler på krogen som kom ind til afkrogning. Dernæst var der dødt. Jeg gik en tur og fandt et sted jeg ikke fisker ofte og hvor jeg nemmere kunne nå sandet bag revet. Og så var der lidt liv igen. Jeg havde flere forsigtige hug over sandet, men så snart wobleren kom ind over revet og der var den vel i 80% af kastet, så skete der intet.

Det blev en mærkelig aftentur. 20% koncentration per kast som gav nogle hug på fuld line og så ellers håbe at noget enten kom med ind eller at noget måske gik over revet... men det skete ikke.

Men i det mindste var det ikke en fuldstændig nul-tur! 

søndag den 6. april 2025

2025.04.06 En nultur!

Jeg var slidt fra lørdagens fiskeri. Det lidt stride vejr og vand, havde tæret på kræfterne. Mine energidepoter var ikke præcis fyldte!

Så ved 14 tiden vadede jeg ud til Javier der allerede stod i det fugtige element. Ikke at han havde fanget noget, men sammen var vi dobbelt så mange der kunne prøve. Prøve at fjerne fedtemøj fra linen, fordi nordvestvinden nu havde skubbet det hele ud så det mere eller mindre lå overalt i vandet. Havet var faldet til normalt niveau og blotlagde flere sten vi ikke havde set længe. Det så skidegodt ud, men fisk mærkede vi intet til.

Så det blev til plads 3, 4 og 5 i vores jagt. Jagt på ledige pladser, pladser uden fedtemøj og pladser med fisk. Vores jagt var forgæves. Jeg der ellers var bombesikker på at vi nok skulle finde ikke bare fisk, men også stor sådan.

Så sad vi der med gullaschsuppe og sandwich. Jo, solen måtte gerne komme frem og trylle lidt. Vinden var kølig men ikke kold. Vandet vi stod ved var rigtigt fint. Men fiskene. Nej.

Indtil Javier forståeligt nok valgte at køre hjem på aftenkvisten. Selv tænkte jeg "fandme nej" og kørte til en af de første pladser for at teste om jeg havde heldet med mig nu. De skulle jo være der!

Men ak... april er svær. Underlig. Charmerende. Tvivlsom. I vejr og fiskeri.

Så pludselig hoppede der fisk på pladsen. Siden havde jeg 2 hug. Forsigtige. Så fik jeg kortvarigt en lille filur på. Flere hoppede. Nogle helt fri af vandet. Så mistede jeg en lille fisk igen. Havde en lille følger.

Til sidst kørte jeg hjem. Solen var gået ned og jeg havde indset at mine forventninger ikke blev indfriet i dag. En nultur, helt enkelt. I april!

lørdag den 5. april 2025

2025.04.05 Elevatorvand og kolde vinde

Aftalen med Javier var at mødes derude et sted uden at vi helt definerede hvor, alene af den årsag at det var weekend, vejret var godt og så er det april. Ergo kunne vi forvente mange ude og således konstaterede jeg på første stop at her skulle vi ikke mødes.

Alene gik jeg derfor ud på et lille rev, mens jeg i horisonten kunne se Javier gå ud på sit lille rev og sammen fiskede vi hver for sig en times tid. Javier fik selskab af et par nysgerrige fiskere i båd, da de så han fightede en fisk ind til afkrogning. Selv sænkede jeg stangen for de 5 fisk jeg lykkedes med. Eller det var 4 fordi den femte hoppede af.

Siden kom Javier til mig og så tog vi et par kast langt inde på det lille rev, da nordenvinden om natten havde skubbet en masse hav ned på vores kyster. Vi satte os op og nød solen i den kolde vind, for pludselig var de 12-14 grader fra sidste uge væk og temperaturen viste kun 6 grader. Sammen med en frisk sydøstlig vind, var havet ikke kun højt, men også dejligt livligt og alt talte for en rigtigt god dag på kysten.

Men ak.. vi kørte sammen til andre pladser, fiskede kortvarigt uden kontakt til vores plettede venner og endte til sidst med at give håbet en chance. Hvis der var folk, ville vi køre hjem. Var der ingen, håbede vi at vandet var klart. Det blev delvist indfriet. Der var ingen folk, men vandet var samtidigt også ret grumset. Men hov... der ude ser det sgu da fint ud? 

Vi gik ud. SÅ blev det fisket. Kanten af uklart vand var ret skarp og bag ved det uklare, havde vandet den fedeste farve. Det stank af fisk. Det stank af succes!

Javier lykkedes med 2 styk, mens jeg måske havde et hug og så kom der ellers gæster til kysten, hvorfor en pause med en masse snak var på sin plads.

Da vi havde fået nok af at sidde, var der igen plads på kysten og håbet løftede igen vores fiske iver. Men april er som april er. Alt det fantastiske fiskeri vi havde i marts og hvor forventningerne til april stiger yderligere, fik et knæk. Da vi var på vej hjem, ville vi lige kaste til et par sten vi kender så godt. Dér fik Javier en fin fisk på, der hoppede helt fri af vandet. Som jeg tog kameraet frem, forsvandt krogholdet...

Vandet der hele dagen havde stået højt, var på retur og det gik hurtigt. Så hurtigt at det klare vand vi kunne vade ud til, pludselig plumrede til. Da forsvandt lysten til mere for denne dag.

fredag den 4. april 2025

2025.04.04 Forår

Der har været flere dage med forår i luften. Mange faktisk. Men det er egentlig først når både diverse planter får knopper og diverse små blomster springer ud og vandet samtidigt får den fantastiske dybblå farve at foråret sådan føles helt på plads. Ja ok... der er også traner, østenvind, varmen i luften, tang der driver rundt og .. sagde jeg østenvind?

Vinden havde lagt nærmest helt stille gennem ugen og fra venner strategisk placeret rundt om, var der indløbet rapporter. Så tog den til sådan hen ad fyraften fredag. Dét måtte sætte gang i noget!?

Tangen der drev, var af den sædvanlige slags som klistrede til alt. Videre næste.

Og så gik jeg ud i foråret. Vinden var kold og temmelig hård, hvilket fik søen til at rejse sig. Bølgerne slog ind og jeg gik ikke for langt ud. Men da jeg havde et hug ude i et af mine få gode kast i modvinden, måtte jeg begive mig længere ud for at få vished. Og så havde jeg 15 minutters underholdning. Det var kun mindre havørreder, men håbet lever altid for at en strejfer kommer forbi, men i det kvarter havde jeg nærmest ikke et kast uden fisk på, fisk efter eller fisk der huggede. De var overalt og var mega aktive.

Ligeså hurtigt som jeg gik ud i dem, ligeså hurtigt forvandt de. Og så opdagede jeg at jeg var blevet våd. Og sådan i starten af en fisketur, er det ikke altid godt at starte med at blive våd. Jeg satte mig op i bagagerummet, i læ og nød solen og varmen i luften.

Da jeg skulle til anden runde havde en fisker sneget sig bagom mig og stod nu i midten af pladsen. Han kastede ud til, hvor jeg havde stået inden. Så jeg gik på andre rev, men som jeg senere hørte havde mit kvarter været ret lig andres. Aktive mindre fisk og så døde alt.

Således fik jeg fisket diverse rev af og mødte ikke flere fisk på den aftentur. Men nøj hvor det bare er blevet forår. Dejligt!

mandag den 31. marts 2025

2025.03.31 Hejdå marts og goddag riffelskud

At tobisen er kommet, hersker der ikke tvivl om, trods jeg ikke selv har set dem. Men de hug der nu forplanter sig gennem stangen er kendetegnende!

Men først skulle jeg forgæves gå fra første plads. En plads hvis vand var rødbrunt af løsrevet tang der lå mere eller mindre over det hele på dybder hvor man endnu kunne trække vejret. For jeg gik ud, først lidt og så meget mere. Og jooo muligvis kunne jeg kaste frit og have nogle meter i fred, for jeg så tydeligt det flotte vand en kastelængde fra stranden. Men havet var fuldt af tang... det ville aldrig blive godt, medmindre jeg som sagt gik ud hvor jeg ikke kunne bunde. Men så ville jeg ikke kunne kaste.

Selvom jeg ikke har set tobiser, så ved jeg de er der. Sammen med tobiserne kommer tyskerne og så alle de andre. Som alle havde fået samme idé som jeg. Så tyskerne har jeg set. Også dem i kajak. 

Jeg var lige ved at vende om, men tænkte at et par kast sådan en helt almindelig mandag aften ikke kunne være af skade. I hvert fald ikke så længe jeg kunne andet end kaste lige ud. Og så var det at jeg afslørede mig selv ved at 2 kast i træk, kroge 2 havørreder der huggede så ind i helvedes voldsomt at jeg blev helt glad. Men mit postyr med fiskene lokkede årvågne øjne på mig og jeg skulle da bestemt ikke stå der og fange fisk alene!

Jeg fortrak. Jeg kan sige "parde lul" på Nederlandsk og sikkert også fremtvinge noget gebrokkent tysk, men jeg ville egentlig bare fiske i fred og have mulighed for at kaste frit.

Det blev bilen der fragtede mig i ny retning og parkerede på en plads hvor jeg var alene. Og i solnedgangens land, mens skyggerne blev lange kom en havørred til syne i overfladen med en flot bule efter min silling. 2 kast senere med hvirvler foran og uden hug som resultat, havde jeg alligevel en yderst behagelig afslutning på denne forårsmandag inden jeg tænkte at den kajak derhjemme sikkert hellere måtte gøres klar. 

søndag den 30. marts 2025

2025.03.30 Lavtryk med vind og vand

Dennis kom igen over og ville fiske. Men ved 10 tiden ville vinden være på sit højeste og stå ind med mindst 12 sekundmeter fra sydvest, hvorfor jeg syntes vi kunne skyde på aftalen, så da vi stod i vandet på vestsiden lidt efter 11 var planen at lade vinden aftage og når vi så mente at det var tid, bruge tiden på Sydkysten i gammel sø. Hvis det gik!

Jeg havde et hug ret så umiddelbart og lige efter stod Dennis med fisk på. Det gik efter planen, men fisken viste sig at være en enlig svale og sammen trampede vi ud på revet og ned på den anden side af revet. Der skete ikke mere trods vi ihærdigt kastede løs på det lange rev i de riges kvarter. Da vi fik nok af det og skulle til at forlade stedet, fik Dennis igen en fisk. En gnitrende blank havørred hoppede løs og gav ham en rigtigt god fight inden han til sidst kunne afkroge skønheden og genudsætte den.

Det gav blod på tanden, men fisken havde endnu engang været enlig på tur og til sidst vendte vi snuden mod bilen mens lavtrykkets bagside viste sig fra den mest spændende side. Vinden var nemlig taget af, vendt mere i vest og trak nu store dybe bygeskyer ned over, men endnu havde ingen ramt os.

Det timede vi godt! Som vi kom til bilen, begyndte det at vælte ned! 

Sydkysten, der timerne forinden havde haft toppe på samtlige bølger, lå nu nærmest fladt hen. Det var bestemt ikke stille, men den gamle sø jeg havde håbet på... den fik jeg! Der var bare lige en bagside af medaljen som jeg havde tænkt på, men ikke lagt mest energi på at være nervøs over... tang! Formiddagens vind havde revet en masse tang løs og aktiveret alt det gamle, så vi ikke kunne fiske det lave vand af. Der ud over lå der også en bræmme længere ude, hvorfor vi måtte ud på det lidt dybere vand for at kunne kaste og på det dybe var der også gammel sø! Så det blev pludselig en water-robic tur hvor jeg flere gange blev skubbet ned fra stenene jeg prøvede at finde fodfæste på og samtidigt skete der intet. Ikke så meget som et hug eller andet. Hvilket jeg syntes var lidt mærkeligt. 

Dennis var enig med mig i at prøve en anden plads inden dagen gik på hæld, men vi endte i nær ved samme forhold. Dog havde jeg heldet til at overliste en lille blank helt ude i et kast, inden tangen begyndte at hænge på line og krog. Vi gav den gas, men uanset hvor meget vi kastede var det ikke vores dag på kysten.

Dennis var tilfreds. Han havde fået årets største i timerne inden. Selv var jeg vildt skuffet. Sydkysten der ofte plejer at kunne kaste en del fisk af sig, viste sig igen fra den vindfølsomme side. Men vi havde en dejlig dag ude! 

Havde glemt kameraet... 

mandag den 24. marts 2025

2025.03.24 En underlig fisk!

Vinden havde knapt lagt sig fra weekendens østenhyler, men jeg skulle have fingeren på pulsen, så en aftentur var der absolut plads til. Ikke mindst for at dække de næste dage, hvis nu der var grumset.

Men der var kun grumset inde ved land. Så snart jeg kom ud over det, havde vandet den fedeste farve og kun mindre søer rullede ind efter weekendens vind. Et øjeblik tænkte jeg at gå efter rav, men slog det hen fordi også dét er blevet yderst populært på mine kanter. Det kan knapt blæse en time, så kommer der indlæg til den store guldmedalje. Hvorfor skulle jeg i øvrigt lede efter rav... revet var tomt for andre fiskere, men viste det sig lidt senere, åbenbart også for fisk.

Måske havde jeg et hug, måske ikke. Men ingen følgere eller andet.

Indtil jeg alligevel fik en fisk på. Et tungt hug forplantede sig i stangen og en større fisk begyndte at rulle rundt og plaske med halen. Det kunne kun være en sortfisk! Den tog absolut ingen udløb og selvom jeg så en flot bred blank side i vandet, var det her ikke en blankfisk. Blankfisk hopper, tager line, opfører sig som sindssyge idioter og efterlader dig med en konstant nervøsitet for at krogholdet slipper. Her stod jeg med en sort fisk som havde blanke flanker og fik den kun langsomt og møjsommeligt ind. 

Og så var den alligevel ikke sort.

Det var en vildt underligt fight det der. Fisken tog absolut intet line, hugget var dovent tungt og ellers pjaskede den rundt indtil den kom ind og til sidst kunne jeg løfte den op og fjerne krogen og ellers betragte den blanke skønhed det var. Det var dæleme uventet med så fin en havørred.

Desværre kunne jeg ikke få revet for mig selv efter det, for der kom 3 starutter ned og vadede direkte ud gennem det vand jeg havde fisket over. Ikke at de på nogen måde forstyrrede mig. Slet ikke. De holdt meget fint afstand og stod for sig selv. Men jeg havde ikke ænset mere efter den flotte dovne fisk og kørte derfor (næsten) hjem.

torsdag den 20. marts 2025

2025.03.20 Kindergarden cop

På kontoret kunne jeg se flagene stå i vinden. Da jeg gik ned til bilen var det endda varmt. Nærmest forår i luften. Jeg er dog gammel nok til at vide at, virkeligheden er en anden når man står ved vandet. Temperaturen stod på 14 grader da jeg kørte fra kontoret og så faldt den ellers støt som jeg nærmede mig sydkysten for at lande på 8 grader. Ikke så ringe endda med en vind fra syd.

Eller vind er nok for meget sagt. De der flag der så fint stod og blafrede måtte have været i en lokal brise, for vandet lå næsten fladt hen. Desuden stod der 4 skikkelser da jeg kom op over strandengen og det tøj jeg så hastigt havde kastet på, måtte pænt tages af igen og så kørte jeg videre til næste plads.

Nu var spørgsmålet.. havde dagens flotte vejr endelig rykket ved fiskene? Foråret ovenfor vandet er en ting, men i vandet går det længere tid og det venter jeg stadig på. Og der måtte jeg senere erfare at det stadig ikke var kommet.

De første kast blev lagt på det lave, men der var ligeså stille under overfladen som over og så bevægede jeg mig ellers ud af og fik dækket mere og mere af revet. Men der dødt. Nærmest uhyggeligt stille. Den periode er ikke ny for mig, men jeg kan aldrig lade være at tænke hvor filen de fisk forsvinder hen eller hvad der sker. For at ære den flotte aften, var det bestemt at fiskeriet skulle stå på indtil det var mørkt. Det var også behageligt vejr kontra gårddagens frost. Men hvor meget jeg end håbede på det, så endte jeg til sidst med at have vadet rev ud, rev op, rev ned og rev ind i min jagt på lykken og intet var stadig sket.

Indtil jeg fandt et lille hul i revet hvor Javier forleden havde overlistet en 3 kilos. Og så startede min aftenvagt som børnepasser. Havet gik fra at være helt dødt, til at være spil-levende inde i det lille hul. Jeg havde en halv time tilbage af dagen og pludselig var der børnehave action for alle pengene. Jeg havde masser af hug og mindst 6 gange 2 følgere af gangen og ellers også rigeligt med følgere og da mørket havde sænket sig, var dagen endt med 5 små filurer til afkrogning uden at der havde været antydning til større fisk mellem dem. Det var sjovt nok, selvom det ikke var de fisk jeg gik efter.

tirsdag den 18. marts 2025

2025.03.19 Ett snabbt kvällspass

Som solen gick ner, dök även temperaturen. De kändes i fingrarna då jag gick mot bilen. Näven var sluten kring spöt och med frost i sikte är jag glad jag inte är en såkallad A-människa som skulle upp tidigt och fiska. Jag skulle i övrigt jobba på andra sidan soluppgången, så strunt samma...

Då jag återigen kom sent ifrån jobbet, var jag nära trampa gasen i botten. Men nej.. här om dagen stod de 2 figurer i väggrenen och lurade på hastigheter. Bakom buskarna stod smurfbilarna redo att ta upp jakten på eventuella marodörer som sket i hastigheten. Jag ville fiska, men fick begränsa mig och därmed hastigheten, för tänk om man skulla sitta där och förklara sig samtidigt som stora blanka 5 kilos öringer gick över revet utan min närvaro.

Och 5 kilos fiskar låg det i luften att det skulle bli, då jag så vattnet. Solen hade redan börjat dem sista stegen mot horisonten för denna dagen, då jag förväntansfull klev i vattnet så försiktigt som en fiske ivrig fiskare kan. Uhhh vad jag skulle ta fisk på tid nu. Det kunna lätt bli uppmot 10 styck på min egoist timme. Och troligen en stor fanns där oxå! Vattnet hade en fantastisk färg och vågarna rullade in, så det ständigt var rörelse i havet. Perfekt.

Perfekt fram tills jag drog första kastet och en sekund tänkte om näbbgäddan redan hade anlänt. Draget blev tyngre och jag kände direkt att nånting var fel. Då näbbgädda-mardrömmen strax viftades bort kom verkligheten till mitt sinne. Ålegräs... 

Jag drog ett kast på nytt. Inget ålagräs. Och så gick mitt kvällspass. Min AW vid havet. 50 procent ålagräs och 50 procent fria kast. I dem fria kasten hände de inte mycket. Ingen 5 kilos. Dock en liten öring som högg sporadisk och gav lite värme, då solen nu hade gjort touchdown i horisonten och temperaturen följde efter. Jag fiskade 50 procent koncentrerat och lyckades med ytterligare en mindre havsöring, innan jag insåg att inte bara dagen, men även fisket hade tagit slut.

Så då jag gick mot bilen, med kyliga händer tänkte jag att de trots allt var en fin afterwork havet hade bjudit på även att drömmarna hade varit mycket större. Tänk om de hade varit sommartid året om? Då hade jag haft en timme mer att fiska i, där halva timmen hade varit med effektivt fiske utan ålagräs. Då hade jag garanterad fångat 10 stycken!

søndag den 16. marts 2025

2025.03.16 Mere forår på godt og ondt

For at gentage tidligere indlæg, så har det ikke stormet helt vildt i år og endnu er vindene kun hårde, hvis der er blæs på programmet. Der ud over er foråret, som det har været de sidste par år udi fiskeriet. På godt og ondt.

Jeg kom ned til det vildeste vand og fløj nærmest ud gennem bølgerne der slog ind over det lave rev. Solen skinnede og det hele så simpelthen så fantastisk ud, at jeg med vilje ikke ænsede den løse tang der faktisk lå mere eller mindre over det hele. Men det skulle jeg tage stilling til ganske så omgående, for med 10 meter line tilbage kom tørresnoren op og selvom jeg tænkte at det kun var et uheldigt kast, så var det ikke et uheldigt kast.

Videre til næste pladser. Den ene var optaget, den anden ligeså. Så stod der 3 mand og klumpede sig, men til den ene side var der tomt. Og klart. Helt vildt klart. Jeg har sjældent set så sprithamrende klart vand før og drog videre til den 4. plads fordi der ingen var her. Også her var vandet klart - altså ude foran, mens det på det lave havde en fin mørk farve. Og jeg kastede løs, men jeg troede faktisk ikke på det. Det var noget i luften. Eller måske var der netop ikke noget i luften?

Nej, for at sige det som du måske kender det, så var der ikke den der følelse af at "her sker der noget". Den indfandt sig slet ikke i de 3 timer jeg var ude og trods at jeg kørte til yderligere andre pladser og prøvede mig frem, så var der aldrig en fornemmelse af at der ville ske noget. Det var på en måde lidt mærkeligt, men samtidigt var jeg glad for at have testet Sydkysten af igen, fordi jeg skal have fingeren på pulsen. 

Min telefon begyndte at sende notitser omkring Superligaen og afslutningen på grundspillet og indrømmet, det begyndte at trække mere end min kørsel i vildrede på fiskevand hvor der skete noget når der alligevel ikke skete noget.

Jeg så en stor flok traner på vej hjem. Foråret er her. Sammen med fiskedage hvor der intet sker. Og så kunne jeg glædes over mine nye snørebånd til mine vadestøvler. De oprindelige knækkede nemlig og så nævnte Javier at man da bare kunne købe hockey snørebånd. Genialt! 

søndag den 9. marts 2025

2025.03.08-09 Sej ø

Det var et af den slags emner der blev ved med at dukke op, når samtalen faldt på havørredfiskeri og igen og igen blev emnet udskudt. Nu er Sejerø ikke Gotland. Der løber ikke mange store havørreder rundt og der er ikke skrevet utallige fiskeartikler om øen. Men det er stadig en fantastisk smuk ø og det blev for meget snak og for lidt fiskeri, så Dennis, Ajes og jeg bestemte en dato.

Siden sprang Ajes fra og så stod Dennis og jeg og svævede lidt, men fandme.. nu skulle det altså være og så tøffede bilen til Havnsø med mester pølser, rib-eye, en masse øl og fiskegrejet! Nu skulle Sejerø vises frem, fordi Dennis er beriget med et sommerhus på øen og der gik ikke 5 minutter fra ankomst til vi igen sad i bilen og kørte slalom mellem rådyrene på vej til 30 minutters fiskeri i aftenstunden.

Vi fik taget nogle kast og ellers var det hjem til sommerhuset og forberede til dagen efter. En opladning med øl og heavy!

Og så var det på den igen, hvor vi startede ved en af Dennis favoritter i det vildeste forårsvejr. Solen kørte på fuldt blus og varmen trængte igennem, som var det april. Desværre var vinden flovet helt og havet lå spejlblankt hen, mens diverse søfugle underholdte os med deres skrig og pip og hvad de ellers laver for lyde. Det var en fed fiskeplads, men forholdene gjorde nok at de fleste pletsild holdt sig i ro. Og hvis det var discovejr på første plads, så ved jeg ikke hvad anden plads var. Men også her var det helt stille og spritklart. Igen fed plads, men jeg har sjældent haft held i den slags forhold. Omvendt fik vi set øen og nok så vigtigt, i frokostpausen fik vi ordnet Dennis grill så vi kunne grille skinke/kål pølser. Og siddende der på terrassen med en kold øl og nyde gode pølser og hjemmebagte grovboller i 12-14 graders varme. Det var ren halleluja for sjælen!

Spidsen kaldte og da tidevandet kan være en faktor her, så ville vi se om der kunne stå fisk rundt Gniben. Og er du tovlig for en fin plads. Vandet løb som en stor doven elv over revets sten og tangplanter, mens vi fiskede alle siderne af. Desværre forgæves igen.

Som afslutning på dagen og da vinden endelig var vågnet endte vi nede foran Dennis sommerhus. Atter engang blev jeg beriget med en fiskeplads af ypperlig kvalitet. Langt de fleste består af badekar af variende bredde hvor man fisker over sten og blæretang og ud til en sandrevle som man nogle steder også kan gå ud til. Da tobisen ikke rigtigt er kystnær endnu ville jeg helst fokusere på badekarrene og i det solrige vejr var der måske også bedre mulighed for lidt mere liv derinde. Det kræver dog mere end halvanden dag at erfare, men hvad jeg erfarede var at når fiskene er der, skal der smedes! Det tog mig knapt 10 minutter at gå fra 0 til 4 fisk og selvom det var mindre fisk, så var det rart med noget liv. Dennis stod bare 200 meter længere nede og mærkede intet. Så det var virkelig en egoist stime jeg havde inde, inden de forsvandt.

Flere øl, mere rock og rib-eye!

Søndag skulle vi hjem, men ville starte dagen på den lokale plads. Det blev til en lang vandring langs kysten hvor vi kun kastede en 5-10 gange per stop, fordi vinden igen var flovet helt og discovejret florerede. Var der fisk, ville vi hurtigt spotte dem ellers videre til næste pynt, revle eller hvad vi nu kom forbi. Fiskene var kun til stede på et lille rev, hvor Dennis havde 2 følgere i et kast. Der skete intet efter det, trods grundig gennemfiskning.


Da vi havde en færge at passe, var den sidste plads efter frokost let at gå til. Det var nok også her vi oplevede Sejerø som Sejerø nu kan være bedst, tænker jeg. Dennis vadede slet og ret ud i fiskene og havde omgående følgere og siden fangede han også en havørred. Det blev til over 15 følgere, mens jeg stod tæt på og intet oplevede. Det lod til at fiskene alle kom udefra kanten af sandet hvor jeg ikke kunne kaste til og da jeg endelig fik flyttet mig, så var festen næsten forbi. I vandet foran mig kom en større havørred dovent bag blinket. Intet der ud over.

Men Sejerø skal da have en stor applaus i fede fiskepladser og MASSER af plads. Vi så 3 fiskere, der kørte i samme bil, ellers ikke skyggen af andre. Muligvis er Sejerø ikke kendt for mange store fisk, men nogle gange er det også en fryd i sig at komme til et vand og bare kunne fiske som man vil.