Vinden kommer jeg ikke til at savne. Den stod skråt ud fra kysten og jeg valgte derfor at søge til en plads hvor den stod lidt mere ind. Det så hammer godt ud, selvom bølgerne holdt mig tilbage for at komme helt ud på revet. Jeg troede vildt på det, men udover at blive sprøjtet til at bølgerne skete der ikke en fis.
Så jeg tog videre til en af de populære pladser, for at se hvor mange der holdte det ud. Der stod kun 2 spinnefiskere, men farven på vandet gjorde at jeg fravalgte at fiske der og kørte i stedet videre fordi jeg med vinden kunne opnå delvis fralandsvind andre steder.
Og her... wow... så det også mega godt ud. Allerede i første kast mærkede jeg et puf og lavede dernæst spinstop, som siden resulterede i fast fisk. En blank på målet kom op til fotografering og 2 kast efter gentog showet sig. Jeg havde ramt rigtigt og sejrsikker gik jeg over revet. Men så indfandt stilheden sig. Ikke i vinden, men for enden af linen. Jeg havde en lille følger, men ellers blev samtlige kast i den halvanden time jeg blev der, uden yderligere kontakt.
Til mit held kunne Javier melde en anden plads fri for fiskere. Jeg tog beslutningen og kørte derover. Selv skulle han ikke fiske, så alene gik jeg på revet til et om muligt, endnu bedre vand. I hvert fald i følge mig selv... for fiskene, dem så jeg intet til. Det eneste der skete var at jeg havde en følger og der ud over 2 forsigtige hug på distancen. Og som vinden øgede, ryggen værkede og solen længe gået ned, endte min fiskedag med en mindre tabt fisk og ellers ikke mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar