Jeg var lige en tur på et par rev for at fiske lidt. Hjemmefra var vinden
ikke så hård, som på kysten - det er ikke noget nyt, men man håber vel altid?
Samtidigt havde de forgående dages vinde rørt godt om i suppen, så de bølger der
var, holdt gang i det livløse, grå og beskidte vand. En tur på det første rev,
gav mig en skylle fra en skæv bølge - helt uforberedt. Da jeg ikke havde trukket
hætten på min jakke over mig, fik jeg vandet ned af nakken. Øv, for en
start.
Ny plads... der kørte jeg fast i sneen. Istedet for at tænke på bilen, gik
jeg til vandet. Det var brunt og oprørt, så op og prøve at få bilen fri. Men
ak... den sad fast, hvilket 2 gutter i nærheden heldigvis havde set. De kom og
spurgte om jeg var kørt af vejen, men jeg måtte meddele at det desværre var med
vilje, jeg var "kørt i grøften". Jeg kom op og måtte love en "laks" som tak for
hjælpen. De får en havørred næste gang jeg er forbi.
En køretur afslørede det jeg allerede vidste. Brunt og gråt vand og høj sø.
Jeg tog alligevel ned på en tredje plads for at prøve, nu jeg alligevel var ude.
"Skam den, som ger sig". På denne plads var vandets sigtbarhed acceptabel, ikke
ok, men acceptabel. Jeg fiskede en time uden at mærke noget, men må erkende at
jeg inderst inde heller ikke troede på det. Da jeg gik op til bilen startede jeg
med at smide mine nøgler i den eneste mudderpøl der var i området - dernæste
bankede jeg mine støvler fri for sne og fik på den måde sprøjtet min jakke og
hele ansigtet til med mudder og sne-sjap. Fedt manner....
søndag den 25. februar 2007
onsdag den 14. februar 2007
2007.02.14 Blank på distancen
Jeg overvejer at købe mig et vandtæt kamera. Ville virkeligt gerne vise den
fisk jeg genudsatte idag.
Lotti og jeg fiskede i lørdags på det rev jeg besøgte igen idag Da havde jeg en fin fisk efter blinket, hvilket i sig ikke er noget specielt, men der var noget i mig der fik mig til at opsøge revet igen idag - selvfølgelig helt klar over at fisken fra weekenden var over alle rev. Jeg troede ganske enkelt på pladsen og kunne igår aftes ikke tænke på andet. Jeg skulle bare ud og det var om at få sovet i en fart så jeg kunne komme afsted.
Det der med at komme afsted kan jeg godt, men min tandlæge ville det anderledes, og først kl. 11 kunne jeg vade i vandet. Det så fint ud, selvom det var lidt stille. Ingen fisk ved første gennemfiskning, før jeg var på vej ind. På midten af revet fik jeg hug og så en hvirvel i overfladen, fisken fulgte efter og vendte foran mig. De efterfølgende kast gav ingenting og kun et hug på vej ind (igen) holdt mig unødigt længe i det kolde vand. Leverpostej fra slagteren i Hvidbjerg, samt en cola gjorde underværker og efter en halv times pause var det ud igen.
På vej ud havde jeg en følger, inden jeg var kommet på plads - fisken var på plads og jeg håbede de var blanke. Det var de! Fast fisk midt på revet, og en ualmindelig kedelig fight gik "igang". Fisken rullede lidt og var ellers kun til besvær, så at sige. Ingen udløb, hop eller noget andet, men hvilken fryd den var for øjet. Fuldstændig kridhvid bug, knaldblank, høj og med store sorte prikker. En hamrende smuk havørred, der var røget med hjem, hvis ikke jeg havde en besværlig vej til land. Jeg skød fisken til 3 kg. og slap den tilbage, i sit rette element. Det var den, jeg gerne ville have haft et billede af.
Kastet efter gav et hug og en følger og 10 minutter efter fik jeg en fed blanko på 45 cm. Jeg var virkelig tændt, og troede på meget mere, men det var alt der skete og jeg kunne efterfølgende bruge 30 minutters kostbar fisketid på land, på at varme mine helt livløse tæer. Da havde jeg så også stået helt stille på en sten i mere end 2 timer, hvilket ikke direkte imponerede mit blodomløb...
Lotti og jeg fiskede i lørdags på det rev jeg besøgte igen idag Da havde jeg en fin fisk efter blinket, hvilket i sig ikke er noget specielt, men der var noget i mig der fik mig til at opsøge revet igen idag - selvfølgelig helt klar over at fisken fra weekenden var over alle rev. Jeg troede ganske enkelt på pladsen og kunne igår aftes ikke tænke på andet. Jeg skulle bare ud og det var om at få sovet i en fart så jeg kunne komme afsted.
Det der med at komme afsted kan jeg godt, men min tandlæge ville det anderledes, og først kl. 11 kunne jeg vade i vandet. Det så fint ud, selvom det var lidt stille. Ingen fisk ved første gennemfiskning, før jeg var på vej ind. På midten af revet fik jeg hug og så en hvirvel i overfladen, fisken fulgte efter og vendte foran mig. De efterfølgende kast gav ingenting og kun et hug på vej ind (igen) holdt mig unødigt længe i det kolde vand. Leverpostej fra slagteren i Hvidbjerg, samt en cola gjorde underværker og efter en halv times pause var det ud igen.
På vej ud havde jeg en følger, inden jeg var kommet på plads - fisken var på plads og jeg håbede de var blanke. Det var de! Fast fisk midt på revet, og en ualmindelig kedelig fight gik "igang". Fisken rullede lidt og var ellers kun til besvær, så at sige. Ingen udløb, hop eller noget andet, men hvilken fryd den var for øjet. Fuldstændig kridhvid bug, knaldblank, høj og med store sorte prikker. En hamrende smuk havørred, der var røget med hjem, hvis ikke jeg havde en besværlig vej til land. Jeg skød fisken til 3 kg. og slap den tilbage, i sit rette element. Det var den, jeg gerne ville have haft et billede af.
Kastet efter gav et hug og en følger og 10 minutter efter fik jeg en fed blanko på 45 cm. Jeg var virkelig tændt, og troede på meget mere, men det var alt der skete og jeg kunne efterfølgende bruge 30 minutters kostbar fisketid på land, på at varme mine helt livløse tæer. Da havde jeg så også stået helt stille på en sten i mere end 2 timer, hvilket ikke direkte imponerede mit blodomløb...
lørdag den 10. februar 2007
2007.02.10 Sydkysten igen
Det gjorde den både og. Det blæste fra NØ, men ikke 4m/s. Det frøs og sneede
i den hårde vind, men alligevel var vandet på et par enkelte pladser klaret lidt
op, så vi gav dem en chance. Mens jeg riggede til, var Lotti allerede i vandet
og inden jeg kom ud havde han allerede, i andet kast, fisk på. Desværre mistede
han blankfisken, for en sådan var det - men vi prikkede rigtigt, for jeg skulle
også kun kaste 2 gange før jeg fik fisk. En enten meget tynd blankfisk, eller en
utrolig flot nedgænger på et par kilo var oppe og vende efter en kanonfight og
fik lov at svømme videre. Jeg fik fisk igen efter 10 minutter, langs revet.
Denne, endnu en tynd blank eller flot nedgænger, fik lov at svømme videre og så
holdt fiskene en pause på en times tid - det samme gjorde vi, med en kebab og
nogle varmende kopper kaffe. Det var bidende koldt, og fiskeriet foregik mest
med ryggen til vinden, så godt det var muligt, for med bare lidt vind på
kroppen, frøs huden direkte. Ret ubehageligt og en del af min fisketid gik med
at varme fingre.
Efter kaffen, var det ud igen, og jeg fik direkte kontakt med fisk igen. En fin blank undermåler var oppe og vende og blev bedt om at hente sine bedsteforældre. Jeg tror faktisk den lyttede, men ikke godt nok, for fisken huggede aldrig rent. Men i et af de fåtal kast op mod vinden var der et par stød i blinket og først helt inde, inden en bølge knækkede så jeg en stor fisk efter blinket, der forsvandt i en dyb hvirvel - glemt var de kolde fingre og glemt var jeg også for fiskene, for der skete ikke mere, uanset hvor meget jeg end troede på det. Lotti oplevede desværre ingenting og vi blev enige om at prøve noget andet.
Det "andet" indebar at lede efter rav, for selvom det så ud som om vandet var klart længere ude, var det bare synsbedrag. Rent muddervand og tak for idag.
En måned uden fiske... og når så tiden er til det, så får man det vejr. Jeg er ikke af den overbevisning, at jeg har misset noget ud fra de få rapporter der har været, men det er surt at vågne idag og konstatere at SØ vinden er på plus 10 m/s og vide at kysten igen er lukket. Det er også bare det at være ude, men jeg skulle måske begynde at lede efter rav, istedet for at fiske?
Efter kaffen, var det ud igen, og jeg fik direkte kontakt med fisk igen. En fin blank undermåler var oppe og vende og blev bedt om at hente sine bedsteforældre. Jeg tror faktisk den lyttede, men ikke godt nok, for fisken huggede aldrig rent. Men i et af de fåtal kast op mod vinden var der et par stød i blinket og først helt inde, inden en bølge knækkede så jeg en stor fisk efter blinket, der forsvandt i en dyb hvirvel - glemt var de kolde fingre og glemt var jeg også for fiskene, for der skete ikke mere, uanset hvor meget jeg end troede på det. Lotti oplevede desværre ingenting og vi blev enige om at prøve noget andet.
Det "andet" indebar at lede efter rav, for selvom det så ud som om vandet var klart længere ude, var det bare synsbedrag. Rent muddervand og tak for idag.
En måned uden fiske... og når så tiden er til det, så får man det vejr. Jeg er ikke af den overbevisning, at jeg har misset noget ud fra de få rapporter der har været, men det er surt at vågne idag og konstatere at SØ vinden er på plus 10 m/s og vide at kysten igen er lukket. Det er også bare det at være ude, men jeg skulle måske begynde at lede efter rav, istedet for at fiske?
fredag den 9. februar 2007
2007.02.09 Uventet til Listerlandet
"Jeg tager ikke hjem, før jeg har fanget en godkendt blank"
Røret blev lagt på, og så vidste jeg at nu kom Lotti med fiskefeber og hele grejarsenalet - og ville blive svær at slippe af med igen. Vejret? Ja, for en uge siden så det fint ud, men da jeg gik og ventede på Lotti tog vinden til fra øst, og af en eller anden årsag, så er det ikke første gang det sker. Det er faktisk tredje gang for mig og femte, for Lotti.
Som ventet var havet fredag morgen fuldstændig vildt. Vi havde regnet med at områder på Sydkysten kunne fiskes, men det var møjet til og blev kun værre og værre jo længere østpå vi kom. Vi vidste udemærket godt at Österlen var ufiskbart, men kunne ligeså godt tjekke det ud. Synet fra Skillinge var til at grine af - sort vand og bølger der brækkede mindst 200 mtr. ude. I bilen var der en der sagde at Listerlandet måske kunne fiskes og pludselig var Sebastian Loeb sluppet løs på de tilsneede små veje oppe på nabberne. På afstand så vandet uhyggeligt lækkert ud og vi var klar til fisket på et par sekunder.
Højvandet var lige så markant heroppe som i Skåne. Det burde intet gøre, og fiske kunne vi også, men der skete ingenting i de kast vi havde, hvor tang ikke ødelagde blinkets gang i vandet.
Med 2 minusgrader i luften og is i stangøjerne, prøvede vi at vade ud til de pladser vi plejede at fiske på, men kunne ikke pga. højvandet og bølgerne. Dagen endte med et stort flot nul og bedrøvede tog vi hjemad, og håbede på at udsigten tog fejl med hensyn til lørdagens vejr.
Røret blev lagt på, og så vidste jeg at nu kom Lotti med fiskefeber og hele grejarsenalet - og ville blive svær at slippe af med igen. Vejret? Ja, for en uge siden så det fint ud, men da jeg gik og ventede på Lotti tog vinden til fra øst, og af en eller anden årsag, så er det ikke første gang det sker. Det er faktisk tredje gang for mig og femte, for Lotti.
Som ventet var havet fredag morgen fuldstændig vildt. Vi havde regnet med at områder på Sydkysten kunne fiskes, men det var møjet til og blev kun værre og værre jo længere østpå vi kom. Vi vidste udemærket godt at Österlen var ufiskbart, men kunne ligeså godt tjekke det ud. Synet fra Skillinge var til at grine af - sort vand og bølger der brækkede mindst 200 mtr. ude. I bilen var der en der sagde at Listerlandet måske kunne fiskes og pludselig var Sebastian Loeb sluppet løs på de tilsneede små veje oppe på nabberne. På afstand så vandet uhyggeligt lækkert ud og vi var klar til fisket på et par sekunder.
Højvandet var lige så markant heroppe som i Skåne. Det burde intet gøre, og fiske kunne vi også, men der skete ingenting i de kast vi havde, hvor tang ikke ødelagde blinkets gang i vandet.
Med 2 minusgrader i luften og is i stangøjerne, prøvede vi at vade ud til de pladser vi plejede at fiske på, men kunne ikke pga. højvandet og bølgerne. Dagen endte med et stort flot nul og bedrøvede tog vi hjemad, og håbede på at udsigten tog fejl med hensyn til lørdagens vejr.
Abonner på:
Opslag (Atom)